Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
TEC
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Jakob Borbye
|
|
Hold
|
2023 Bbn Fy (B1bn Fy, B2bn Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Termodynamik, tryk og oppdrift
Afsn. 3.1-3.3 i Orbit B htx/eux
eksperimenter med 1) Hydrostatisk tryk 2) Flydende bordtennisbold
3) Et legeme fortrænger præcis så meget vand som det selv vejer.
vægt af fuldt bæger med og uden flydende skib i, er identisk.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Optiske vejrfænomener
Bølger, transversal/longitudinal. superpositionsprincippet
konstruktiv og destruktiv interferens
bølgelængde, frekvens og hastighed, bølgeligningen
Lys, som bølge.
Snells brydnings lov, refleksion total intern refleksion
eksempler på optiske vejrfænomener, regnbue, halo, fata-morgana...
Eleverne laver selvvalgte eksperimenter i grupper indenfor emnet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Elektriske Kredsløb, Jævnstrøm
Coulombs lov vs gravitationsloven
elektriske ladninger kan både være positive og negative
skærmning
Elektrisk felt
Definintion af Elektrisk strøm og spænding
Elektrisk effekt, Joules Lov
Elektrisk modstand Ohms lov.
Modstandstråds modstand.
Serie og parallel kobling af modstande
Kirchhoffs 1. og 2. lov.
Batteriet som jævnstrømskilde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Vekselstrøm og elforsyning
Vekselstrøm.
Transformation af vekselstrøm.
Anvendelse til dannelse af højspænding.
Fordelen ved højspænding til transport af strøm i elforsyningen.
Strøm i hjemmet.
Sikkerhed og el.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Gaslove -- Varmlufts og Brint/Heliumballonner
Temperatur, gastermometeret, absolut temperatur, Kelvinskala
Tilstandsligningen for en ideal gas, Gay-Lussacs lov, Mariottes Boyles lov.
Bæreevne for varmlufts og Helium balloner.
Daltons lov.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Trafik
Indledning
I dette forlkøb skal vi blive fortrolige med de mest almindelige begreber til at beskrive bevægelser. Vi tror somme tider, at en bil der øger sin hastighed med skrigende dæk er meget hurtigere end én, der starter fra et lyskryds uden skrigende dæk. På samme måde, når cykler bremser: Hvad er bedst? At blokere baghjulet, når man bremser? Eller at und-gå baghjulsblokade? Hvor hurtigt kan en knallert komme op i fart? Hurtigere eller langsommere end en løber? Hvilken betydning har det for bremseevnen om underlaget er vådt, løst eller tørt? Kort sagt: Der er masser af gode ting, man kan undersøge.
_______________________
Lineær bevægelse
Underemner og kernestof:
Definition af kinematik og dynamik, Begreber og formler til beskrivelse og beregning af retlinede bevægelser, SI-enheder, Afrunding af tal og betydning af efterfølgende nuller (præcision), Omregning mellem m/s <=>km/t, med enhedsbetragtning, Forskellen på begreberne fart og hastighed, Middelhastighed, Øjeblikkelig hastighed, Jævn, retlinet bevægelse, Grafen for en retlinet bevægelse, herunder: Stedfunktionen s(t) for bevægelse med jævn hastighed med begyndelsessted = 0, Stedfunktionen for bevægelse med jævn hastighed med begyndelsessted forskellig fra 0, s(t)-graf og betydning af grafens hældningskoefficient
Hastighedsfunktionen, v(t), Betydning af areal under grafen for hastighedsfunktionen, Videoanalyse med LoggerPro
Forsøg med dokumentation - journal:
Falder en tung ting hurtigere end en let ting?
_______________________________________________________
Tager udgangspunkt i kapitel 7 i Orbit B htx.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Galileis faldlove
|
20-06-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Repetition og opsamling kinematik (Trafikforløb)
Opstart med ny fysiklærer. Et kort forløb til at repetere stof fra 1. g, særligt kinematik.
Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én og to dimensioner
Stedfunktion, Hastighedsfunktion, accelerationsfunktion, sammenhæng mellem disse, dog i denne omgang gennemgået uden brug af differentialregning
Bevægelse i 1D med konstant hastighed
Bevægelse i 1D med konstant acceleration
Bevægelse i 2D: banekurve + koordinatfunktioner
Eksperimentel øvelse: I Galileis fodspor med videoanalyse og kinematisk beskrivelse af:
- vandret rullende kugle,
- faldende kugle
- rullende kugle på skråplan
- faldende muffinform
- kugle i skråt kast
Orbit B htx ibog kapitel 7 samt 10.1 (34.3 iSider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Dynamik - hvorfor ting bevæger sig
Typer af kræfter: tyngde, normal, snor, fjeder, luftmodstand
Fritlegemediagrammer
Resulterende kraft og kraftligevægt i 1 og 2 dimensioner (ved brug af vektorer)
Newtons kraftlovelove
Til forløbet hører følgende:
en række fælleseksperimenter med statisk kraftanalyse ved hjælp af fritlegemediagram (lod der hænger i flere snore, klods på skråplan)
Afleveringen "Spaziergang unter den Linden" hvor en persons konstante ganghastighed skal bestemmes ud fra et billede ved hjælp af kraftanalyse
Afleveringen "I Galileis fodspor 2" hvor resultaterne eksperimenterne fra en tidligere øvelse analyseres og diskuteres ved hjælp af kraftbegrebet
Orbit B Htx ibog kap. 8 (34,9 iSider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Arbejde og mekanisk energi
Arbejde og mekanisk energi
Definition af arbejde
Tyngdekræfters arbejde
Gnidningskræfters arbejde
Fjederkræfters arbejde
Potentiel og Kinetisk energi
Mekanisk energi
Omdrejningspunktet i forløbet var en øvelse hvor et simpelt pendul samt et lodret oscillerende fjederpendul undersøges med videoanalyse for at afgøre i hvor høj grad den Mekaniske energi hvert af systemerne er bevaret.
Formlen for potentiel energi i en fjeder var ikke gennemgået på tidpunktet for øvelsen, men noget der skulle læses selvstændigt og opdages i øvelsen med fjederpendulet.
Orbit B Htx iBog kap.9 (29.5 iSider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Bølger
Bølgebegrebet generelt
Længdebølger og tværbølger
Refleksion
Udbredelseshastighed
Amplitude, frekvens, bølgelængde
Interferens
Vandrende og stående bølger
Stødtoner/svævninger (Suppl)
Refleksionsloven
Brydningsloven
Gitterligningen
Det elektromagnetiske spektrum
Eksperimentelt arbejde:
Diverse små virtuelle eksperimenter (simulationer) med interferens og små øvelser med mobiltelefon (se arbejdsseddel)
Brydning i prisme
øvelse om gitterdiffraktion (finde rilleafstand på CD)
Orbit B Htx ibog kap. 5 (55iSider )
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Atomfysik
Dertil en række kortere videoer.
Fotoelektrisk effekt (Suppl)
Atomets opbygning
Bohrs atommodel
Fotonenergi
Brintspektret
Rydbergformlen
Eksperimentelt arbejde:
Virtuelt eksperiment om fotoelektrisk effekt.
Rapportforsøg om emissionsspektroskopi
Orbit B Htx ibog 6.1-6.5 (17.1 iSider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Selvstændigt projekt og eksamensforberdelse
I dette forløb arbejdede eleverne med deres selvstændige projekt (Suppl) og fysikopgaverne jfr. læreplanen 3.2 (12 opgaver).
Da der var et stort behov for repetition på holdet havde arbejdet med eksamensopgaverne også karaktér af repetion fra 1. år.
Der arbejdedes med eksamensopgaverne i følgende arbejdsformer:
Mundtlig præsentation i matrixgrupper, afleveringsopgaver, mundtlig præsentation ved tavle.
Til det selvstændige projekt var der afsat 18 timer i skolen (inkl. projektbeskrivelse), med laboratorie til rådighed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb#7
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Forløb#8
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/680/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61048800963",
"T": "/lectio/680/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61048800963",
"H": "/lectio/680/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61048800963"
}