|
Titel
4
|
Holocaust og andre folkedrab
Fagets kernestofsområder ”idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag”, "Holocaust og andre folkedrab", "samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab", ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” og ”forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie” tages i forskellig grad under behandling med afsæt i Holocaust og andre folkedrab som tema.
Forløbets arbejdsformer vekselvirker mellem deduktiv gennemgang af faglige metoder, begreber og perspektiver med efterfølgende induktiv anvendelse heraf i forhold til supplerende historisk og aktuelt materiale.
Elevernes forforståelse af Holocaust og folkedrab som begreber.
Case: Regeringens handlingsplan mod antisemitisme.
Historiebevidsthed.
Historicitet.
Homo narrans; det fortællende menneske; mennesket som historieskabt og historieskabende.
Bernard Eric Jensens historiebevidsthedsmodel.
Historiebrug.
Historiebrugsformer; Klas-Göran Karlsson historiebrugstypologi.
Det historiefaglige genstandsfelt; forholdet mellem levet fortid og fortalt historie, kilder som historiefagets fundament, den historiefaglige fortolkning/kildebrug, kilder/historisk materiale og kildetyper.
Idéhistorisk metode; kontekstualisme.
Begrebet folkedrabs historiske tilblivelseskontekst.
Begrebet holocausts historiske tilblivelseskontekst.
Historisk konstruktion; aktør og struktur, brud og kontinuitet, periodisering, diakron og synkron.
Historiesyn; idealisme, materialisme, marxisme og pluralisme.
Grundlæggende kildeanalyse; det funktionelle kildebegreb/kildebrug, materialets repræsentativitet/validitet, frembringelse/levn og beretning, afsenderens pålidelighed, første- og andenhåndsberetninger, kildens tendens, kildens modtagere, kildens tidslige afstand til begivenheden, primær- og sekundærkilder og kildefortolkning.
Case: Kurt Werners beretning om massakren ved Babij Jar.
Case: Fortroligt dokument om gas-bilernes "effektivitet" i Chelmo.
Case: Sydney Bernsteins dokumentarfilm "German Concentration Camps Factual Survey".
Folkedrabsteorier; Barbara Harff, Gregory Stanton og Ervin Staub.
Case: Holocaust og Gregory Stantons teori om folkedrabsstadier.
Hannah Arendts tanker om ondskabens banalitet.
Zygmunt Baumans tanker om sammenhængen mellem modernitet og Holocaust.
Erindringshistorie.
Case: Evakueringen af de danske jøder i oktober 1943.
Begrebshistorie.
Case: Eugenikbegrebets historie.
Sidetalsomfang: 102,4 normalsider
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag. Sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale. Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen. Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens. Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale. Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|