Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
TEC
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
Flemming Reissig Jensen
|
Hold
|
2023 Ba Ke (B1a Ke, B2a Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Repetition
Vi holder intro, repeterer kapitel 1-4 og har prøve
Grundforløb: Indhold af grundforløbet dokumenteres her, da jeg simpelthen ikke kan få adgang via Lectio - aner ikke hvorfor, så nu bliver det denne løsning - alt undervisningsmateriale og vejledningerne til de 2 øvelser vi lavede på grundforløbet ligger også her:
Kemi: Vi arbejde med kap 1-4 i Bog C
Kapitel 1:Grundstoffer, atomteori, inkl orbitaler, atommasser, definitioner, elektroner og elektronsystemer og periodesystemet - opbygning og anvendelse - vi regnede opgaver fra bogen.
Kapitel 2: Definition af en ion, dannelse af ioner og ionforbindelser, simple og sammensatte ioner, ionforbindelsers kemiske og fysiske egenskaber, iongitter, "repeterende enhed"/formelenhed, fældningsreaktioner, opløselighed, fældningsreaktioner navngivning af ionforbindelser - vi lavede øvelsen "saltes opløselighed" og regnede opgaver i bogen
Kapitel 3: Navngivning af uorganiske kemiske forbindelser med kovalente bindinger - et kig på begrebet "elektronsky", og relevansen af modellen for dannelse af kemiske bindinger, herunder fordelingen af elektrontæthed ved kovalente bindinger mellem atomer med samme/forskellig elektronnegativitet og betydningen heraf for kemiske og fysiske egenskaber af de dannede molekyler, herunder polaritet og koge- og smeltepunkter. Carbon gemmes til kap 6 - Vi regnede opgaver i bogen
Kapitel 4: Definition af unit-begrebet, introduktion af formelmasse og vejen hen til molar masse - gennemgang af stofmængdebegrebet og relation til molar masse og masse. Introduktion af støkiometri i kemiske reaktioner, afstemning af kemiske reaktioner og mængdeberegninger i forbindelse hermed (n til m, m til n). Gennemgang af idealgasloven som forberedelse til øvelsen "CO2 fra natron" - vi regnede mange opgaver i bogen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
blandinger
Vi går videre med mængdeberegninger og ser på blandinger og opløsninger, herunder koncentrationer (procent, ppm, masseprocenter, volumenprocenter, stofmængdekoncentrationer. Vi kigger på aktuel og formel stofmængdekoncentration og titreranalyse (eksemplificeret ved bestemmelse af chloridindholdet ved titrering med sølvioner).
Øvelse: Chlorid i havvand
Vi tager hul på syre-base teorien med måling af pH og syre-base titrering (s 166-170)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Havvand
|
06-12-2023
|
Mængdeberegninger
|
06-03-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Organisk kemi
Vi gennemgår carbonatomets egenskaber med fokus på bindingsforhold og de basale stofklasser indenfor carbonhydriderne - alkaner, alkener, alkyner - cycliske forbindelser og aromater - overfladisk kig på substitution, addition og elimination og lidt om alkoholer (fremstilling, gæring) og lidt om eddikesyre (gæring). Navngivning og isomeri af alkaner, navngivning af alkener og alkyner
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Kemiprøve
|
01-02-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
29 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Syre-base
Sammen med modulet d 23/11 har vi gennemgået syre-base kapitlet, nu suppleret med definitioner af syrer og baser og eksempler på samme - kort intro til syrers styrke og basers styrke og definition af pH og simple beregninger af pH i opløsninger med stærke syrer og baser
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Eddikesyre
|
20-12-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Redox
Vi går i dybden med alting redox - oxidationstal, spændingsrækken, afstemning af redoxreaktioner, redoxtitrering - vi regner rigtigt mange opgaver og laver 3 øvelser (spændingsrækken, Mangans oxidationstal og Ferroduretter)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
"Årsprøve"
|
23-04-2024
|
Rapport - Spændingsrækken
|
08-05-2024
|
Øvelse: Mangans oxidationstal
|
24-05-2024
|
Jernindhold i Ferroduretter
|
08-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Kemiske reaktioners hastighed og betydning
Et forløb i Kemi B
Der anvendes bogen Basiskemi B side 7-26
Kernestof:
Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
Supplerende stof: katalyse - dybere indblik (se supplerende læsning)
Fagligt indhold:
Reaktionshastighed på kvalitativt og kvantitativt grundlag.
Faktorer der har indflydelse på reaktionshastigheden (reaktanternes koncentrationer, overfladeareal, temperatur, katalyse, inhibering - fokus på temperatur og katalysatorer. Homogen katalyse, heterogen katalyse og aktiveringsenergi.
Laboratoriearbejde:
Reaktionshastighed - Thiosulfats reaktion med syre.
Reaktionshastighed - Landolts forsøg
Antal sider i Basiskemi B: 20
Supplerende sider: Katalyse - dybere indblik i ammoniaksyntesen og Enzymatisk katalyse (penicilin og inhibering af penicilin)
Tekster: Katalyse og inhibering_2 (powerpoint); "Kapitel 3 Designerpartikler forbedrer katalyse"; "Nano"; "Katalysatorer oevelseshaefte"
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 1-4 bog B
|
30-08-2024
|
Opgaver i reaktionshastighed
|
03-09-2024
|
Landolt
|
25-09-2024
|
Thiosulfats reaktion med syre
|
25-09-2024
|
Prøve Del 1
|
23-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Kemisk ligevægt
Forløbet tager udgangspunkt i Kapitel 2 Basiskemi B I-bog af Helge Mygind et. al.
Kernestof: homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag; mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Reversible og irreversible reaktioner
Ligevægte og massevirkningsloven (ligevægtsloven),
Reaktionsbrøker (Y), ligevægtskonstanter (Kc og Kp), Opløselighedsproduktet (Ko), fordelingskonstanten (Kf) og ligevægtsudtryk.
Indgreb i ligevægt: tilførsel af stof, fjernelse af stof, ændring af temperatur og/eller tryk, exoterm, endoterm, Le Chateliers princip.
Homogene og heterogen ligevægte (Kf), og Kf's betydning i chromatografi (HPLC, TLC) og ekstraktion - se også forløb om organisk kemi. Hertil saltes opløselighed og ændring heraf i opløsninger af forbindelser der kan kompleksbinde til metalionen (se forløb om uorganisk kemi) samt saltes opløselighed i opløsninger hvor den ene ion allerede er tilstede.
Vi har ikke arbejdet med: Destillation og gassers opløselighed i vand.
Laboratorie forsøg:
Indgreb i ligevægte
CaOH's Opløselighedsprodukt
Antal sider: ca. 37
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Indgreb i kemiske ligevægte
|
06-10-2024
|
Prøve Del 2
|
23-10-2024
|
Calciumhydroxids opløselighedsprodukt
|
03-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Syre Base Reaktioner
Kapitel 3 i Basiskemi B, Mygind et al.
Kernestof:
− syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
− kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og spektrofotometri
I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Brøndsteds definition af syrer og baser inklusive vands selvionisering, ionprodukt og definition af pH og pOH begreberne
Syre-base reaktioner, herunder korresponderende syre-base par
Syrestyrke og basestyrke og afledte stofkonstanter (herunder pKs/pKb)
Beregning af pH i både sure og basiske opløsninger, herunder stærke syrer (baser), middelstærke syrer, svage syrer, pufferopløsninger og amfolytter.
Brugen af pufferopløsninger og udledningen og brugen af Bjerrum diagrammer, eksperimentelt ligeledes i øvelsen "Bjerrum diagram"
Titrering (s 107-114) er behandlet som gruppearbejde med fremlæggelser
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Sikkerhedsafsnit - Bjerrum
|
28-11-2024
|
Afrapportering Bjerrum diagram
|
15-12-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Carbonhydrider
Kapitel 4 i Basiskemi B, Mygind et al.
I forløbet har vi arbejdet med:
Kernestof:
Carbonhydridernes opbygning (alifatisk, aromatisk, alkaner, alkener, alkyner) og navngivning.
Intermolekylære bindinger (dipol-dipol, London-bindinger) - betydning for kogepunkt af forskellige forbindelser
Reaktionstyper: Forbrænding, substitution, addition, elimination, polymerisering.
Supplerende stof:
Læst og talt om tekster på engelsk om bindingsenergi og energiudveksling i kemiske reaktioner, herunder "transitions states", "fri rotation" og reaktionshastighed, Lewis syre-base begreb; Fri-radikal halogenering og reaktionsmekanismen.
Læst og talt om tekster på engelsk om orbitaler, alkeners struktur og bindingsforhold, elektrofil addition og mekanisme, addition af halogener
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Sikkerhedsafsnit - Carbonhydrider
|
14-12-2024
|
Carbonhydrider
|
12-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Organisk kemi_2g
Kapitel 5 i Basiskemi B, Mygind et al. + tekster på engelsk
I forløbet har vi arbejdet med:
Kernestof:
Vi har behandlet stofklasserne alkohol, phenol, ether, aldehyd, keton, carboxylsyrer, estere, amider, aminer, syrechlorider - deres opbygning, strukturer, navngivning, fysiske egenskaber og fremstilling og karakteristiske reaktioner:
Alkoholer: Substitution og addition (fremstilling); eliminationsreaktion, reaktion med Na, substitution på alkoholer, oxidation til aldehyder, ketoner og carboxylsyrer
Ethere: kondensationsreation, substitutions reaktion, additionsreaktion (fremstilling)
Oxo-forbindelserne (aldehyd, keton): strukturer, fysiske egenskaber, fremstilling (oxidation af alkoholer), mTollens reaktion og reaktion med 2,4-dinitrophynlhydrazin (inklusive øvelser)
Carboxylsyrere/estere/syrechlorider/amider: fremstilling af carboxylsyrer (oxidation af aldehyd, alkohol), reaktioner med alkoholer (ester-dannelse), omdannelse af syrer til syrechlorid og reaktion med aminer under dannelse af amider - herunder også dannelse af polymerer (polyester, polyamider (nylon) fra di-syrechlorids reaktion med dioler og di-aminer
Aminer: navngivning, primær, sekundær tertiær amin
Lys og farver, lambert-Beers lov og principperne for spektrofotometri har vi arbejdet med og anvendt i øvelsen "Bjerrum-diagram"
Supplerende stof:
Læst og behandlet engelske tekster omhandlende SN1 og SN2 (nucleophil substitution, mekanismer), carbocationer, alkoholers reaktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 104, side 155, BogB
|
07-01-2025
|
Sikkerhedsafsnit Benzoesyremethylester
|
09-03-2025
|
Sikkerhedsafsnit acetylsalicylsyre
|
23-03-2025
|
Benzoesyremethylester
|
23-03-2025
|
Sikkerhedsafsnit aldehyder,ketoner,alkoholer
|
25-03-2025
|
Acetylsalicylsyre
|
13-04-2025
|
Aldehyder ketoner alkoholer
|
27-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Isomeri
Kapitel 6 i Basiskemi B, Mygind et al.
I forløbet har vi arbejdet med:
Kernestof:
De 2 hovedgrupper for isomeri (1:strukturisomerer, 2:stereoisomerer) og undergrupperne for de 2 hovedgrupper (1: kædeisomerer, stillingsisomerer, funktionsisomerer; 2: geomtriske isomerer, spejlbilledeisomerer, diastereomerer), herunder navngivning, prioritering af substituenter, cis/trans og E/Z - illustreret med molekylbyggesæt
Spejlisomeri og optisk aktivitet, drejning af lys, Fischer-projektioner (også behandlet i forløbet "Kostens kemi", "omvendt-reglen" og eksempler på diastereomere molekyler og symmetri/spejlplaner i molekyler der leder til at et C-atom med 4 umiddelbart forskellige substituenter alligevel ikke er asymmetrisk/optisk aktive
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Prøve - Del 1
|
03-02-2025
|
Prøve - Del 2
|
03-02-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Nitrogenforbindelser
Kapitel 9 i Basiskemi B, Mygind et al.
I forløbet har vi arbejdet med:
Kernestof:
Vigtige uorganiske nitrogenforbindelser, kapitel 9: I gruppearbejde har vi gennemgået/præsenteret for hinanden nitrogen, næringsstoffer, ammoniak, salpetersyre, nitrat - fremstilling, egenskaber, anvendelse
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Kostens kemi
Kapitel 7 i Basiskemi B, Mygind et al.
I forløbet har vi arbejdet med:
Kernestof:
Kostens bestanddele og energi i fødevarer har vi berørt
Carbohydrater og monosaccharider, inklusive opbygning (D/L, alfa/beta), ringdannelse (5 og 6 ringe) og naturlig ligevægtsfordeling (D-glucose, D-fructose), fri aldehyd-ende og Fehlings reagens
Di-saccharider - glucosidbinding (alfa og beta), åben aldehydende i disaccharider, reaktion/ikke reaktion med Fehlings reagens
Polysaccahrider: forekomst i naturen, makrostrukturer
Fedtstoffer: Opbygning (fedtsyrer+glycerol), mættet/umættede kæder (dobbeltbindinger), forsæbning, hydrogenering (hærdning)
Aminosyrer/peptider, proteiner: opbygning, L/D-former, peptid-binding (amid), protein makrostruktur
Supplerende om fødevarer: "gamle sorter" og dyrkningsmetoders indflydelse på grøntsager indhold af sekundære metabolitter; tarmens egenskaber:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/tarmbakterierne-hjaelper-dig-saadan-faar-du-den-bedste-tarmflora/
https://www.magasinethelse.dk/forskning-bitre-groentsager-ren-medicin/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Uorganisk kemi
Kapitel 8 i Basiskemi B, Mygind et al.
I forløbet har vi arbejdet med:
Kernestof:
Uorganisk kemi, kapitel 8: I gruppearbejde har vi gennemgået/præsenteret for hinanden Calcium, jern, nikkel, kobber og halogenerne - fremstilling, egenskaber, anvendelse
Supplerende stof: Uddybende læsning af tekster og behandling af komplekser - opbygning, trinvis dannelse, trinvise kompleksitetskonstanter, kumulativ kompleksitetskonstant, kompleksers påvirkning af af saltes opløselighed, beregning af saltes opløselighed ved tilstedeværelse af kompleksdannende ligander (ammoniak og sølvchlorid, cyanid og sølvchlorid) . opgavesæt i komplekser enten som aflevering eller gennemgang i klassen
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Årsprøve
|
22-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/680/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61048803158",
"T": "/lectio/680/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61048803158",
"H": "/lectio/680/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61048803158"
}