Holdet 2023 Bbn Ke - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution TEC
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Lars Stig Frederiksen
Hold 2023 Bbn Ke (B1bn Ke, B2bn Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#4 - Mængdeberegninger, Blandinger og Konc.
Titel 2 Forløb#5 - Olie og naturgas Organisk kemi
Titel 3 Forløb#6 - Syre-basereaktioner. Et surt show
Titel 4 Forløb#7 - Redoxreaktioner og korrosion.
Titel 5 Forløb#8 - Kemiske reaktioners hastighed+betydning
Titel 6 Forløb#9 - Kemisk ligevægt
Titel 7 Forløb#10 - Syre og base et surt show - del 2
Titel 8 Forløb#11 - Organisk kemi 2
Titel 9 Forløb#12 - Funktionelle gupper + isomeri
Titel 10 Forløb#13 - Det du spiser - kemisk set

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#4 - Mængdeberegninger, Blandinger og Konc.

Basiskemi C-niveau s. 79 - 99
Supplerende materiale om ChemSketch

Øvelse: Bestemmelse af chlorid i havvand.

Mål baseret på kernestof:
• simple kemiske beregninger, herunder stofmængde- beregning
• kemisk sprogbrug, herunder formelsprog og reaktionsskema
• formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
• kvantitativ analyse

Faglige mål:
• gennemføre enkle kemiske beregninger

Densitet, formelmasse, molekylmasse, stofmængde, molarmasse, Avogadros konstant, mængdeberegning. Idealgasloven. Blandinger (homogene og heterogene), masseprocent, formel- og aktuel koncentration, mættet opløsning og titrering.

Eleverne skal kunne følgende:

Densitet:
Eleverne skal kunne redegøre for begrebet densitet/massefylde/vægtfylde og have en forståelse for hvorfor stoffer har forskellig densitet - fx gasser, let- og tungmetaller. Herunder også kendskab til metallers gitterstruktur.
Eleverne skal desuden kunne udføre simple densitetsberegninger med formlen: p = m x V

Formel- og molekylmasse:
Eleverne skal kunne redegøre for begreberne formelmasse og molekylmasse. Herunder også beregne et stofs formel- eller molekylmasse.

Stofmængde:
Eleverne skal kunne redegøre for og anvende begreberne stofmængde, stoffers molare masse og Avogadros konstant. Herunder også udføre beregninger med følgende formler:

M = m x n      og      m = M x n     og     n = m x M        og        N = n x NA     

Kemiske mængdeberegninger:
Eleverne skal kunne afstemme reaktionsligninger og udføre kemiske mængdeberegninger. Herunder redegøre for begreberne koefficienter og ækvivalente mængder.

Gasser:
Eleverne skal kunne redegøre begreberne celsius- og absolut temperatur, samt idealgas og gaskonstan-
ten. Derudover skal I kunne opskrive og udføre beregninger vha. idealgasligningen: p x V = n x R x T

Blandinger og koncentration:
Homogene og heterogene blandinger, procent, ppm og ppb, stofmæng-de koncentration, mættet opløsning, aktuel stofmængdekoncentration og titreranalyse.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#5 - Olie og naturgas Organisk kemi

Basiskemi C-niveau s. 117 - 151

Øvelser: Reaktioner med carbonhydrider.

Introduktion til den organiske kemi ved klasseundervisning, løsning af opgaver og eksperimentelt arbejde. Der undervises i følgende emner:
• carbons bindingsforhold
• alkaner, lakener og alkynes fysiske og kemiske egenskaber
• cycloalkaner, cycloalkener og aromatiske carbonhydrider
• intro til oxo-forbindelser
• repetition sikkerhed og mærkning af organiske forbindelser

Kovalent binding, carbonatomets bindingsforhold, alkaner, alkener og alkyner. Cykloalkaner og –alkener. Aromatiske carbonhydrider og eksempler på oxygenholdige organiske forbindelser (alkoholder og carboxylsyrere). Struktur og E/Z (cis/trans) isomeri, Stoffernes fysiske- og kemiske egenskaber, herunder forbrænding (fuldstændig og ufuldstændig), substitutionreaktion, additionsreaktion og eliminationsreaktion. Grænseværdier og sikkerhed. Naturgas og olie. Træning i ChemSketch.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#6 - Syre-basereaktioner. Et surt show

Basiskemi C-niveau s. 153 - 171

Note om forsuring.

Syrer og baser, syre-basereaktioner, pH-begrebet og simple pH-beregninger, syre og basestyrke, samt udvalgte indikatorer. Syre-basetitrering og ækvivalenspunkt. Forsuring.

Øvelse: J - ”Eddikesyre i syltede agurker-mikroskala”
Test i syre/base
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reaktioner med carbonhydrider - Rapport 13-03-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#7 - Redoxreaktioner og korrosion.

Basiskemi C-niveau s. 173 - 188

Øvelser:
Journal - ”Spændingsrækken”
Rapport - ”Bestemmelse af jern i ståluld”

Oxidation og reduktion, spændingsrækken, oxidationstal. Afstemning redoxreaktioner og redoxtitrering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#8 - Kemiske reaktioners hastighed+betydning

Et forløb i Kemi B

Der anvendes bogen Basiskemi B side 7-26

Fagligt indhold:
Reaktionshastighed på kvalitativt og kvantitativt grundlag.
Faktorer der har indflydelse på reaktionshastigheden, men fokus på temperatur og katalysatorer. Herunder  homogen katalyse, heterogen katalyse og aktiveringsenergi.

Laboratoriearbejde:
Rapport - Reaktionshastighed - Thiosulfats reaktion med syre.
Journal - Landolts forsøg

Antal sider: ca 20
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Landolts forsøg - Gruppejournal 08-09-2024
Reaktionshastighed - Grupperapport 08-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#9 - Kemisk ligevægt

Forløbet tager udgangspunkt i Kapitel 2 Basiskemi B I-bog af Helge Mygind et. al.

I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Reversibele og  irreversibele reaktioner
Ligevægte og massevirkningsloven (ligevægtsloven),
Reaktionsbrøker (Y), ligevægtskonstanter (Kc), Opløselighedsproduktet (Ko), og ligevægtsudtryk.
Indgreb i ligevægt: tilførsel af stof, fjernelse af stof, ændring af temperatur, exoterm, endoterm, Le Chateliers princip.
Homogene og heterogen ligevægte,
Destillation og gassers opløselighed i vand.

Laboratorie forsøg:
Indgreb i ligevægte
CaOH's Opløselighedsprodukt

Antal sider: ca. 37
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indgreb i ligevægte -Rapport 13-10-2024
CaOH's Opløselighedsproduk 27-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#10 - Syre og base et surt show - del 2

Forløbet tager udgangspunkt i Kapitel 3 Basiskemi B e-bog af Helge Mygind et. al. Forlaget Haase. Side 73-114.

I forløbet har vi arbejdet med følgende:
- Syrers styrke, basers styrke, styrkekonstanterne Ks og Kb, styrkeeksponenterne pKs og pKb, omdannelsesgrad.
- pH, pOH, vands selvionisering, neutral, sur, basisk.
- Puffersystem, syrebrøk, basebrøk, pufferkapacitet, Bjerrum-diagram.
- Titrerkurve, monohydron syre, dihydron syre, polyhydron syre.


Øvelse:
- Bjerrumdiagram for en syre/baseindikator
- Titrerkurver

Antal sider: ca. 31 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Titrerkurver - gruppejournal 14-11-2024
Bjerrumdiagram for en syre/baseindikator 08-12-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#11 - Organisk kemi 2

Forløbet tager udgangspunkt i Basiskemi B 2.udgave af Helge Myging et al. Side 117-140.

I forløbet har vi arbejdet med følgende begreber:
- alifatiske og cykliske alkaner, alkener og alkyner, herunder deres navngivning, fysiske- og kemiske egenskaber (fuld- og ufuldstændige forbrændingsreaktioner, elementaranalyse, sustitutions-, additions- og eliminationsreaktioner - meget er repetition fra 1. år)
- intra- og intermolekylære bindinger (ion-, metal-, kovalent- og polær kovalent binding, dipol-dipol, hydrgenbinding, london-binding)
- polymerisation af alkener til plastfremstilling og nogle eksempler på plast.

Øvelse: Bestemmelse af iodtal for et fedtstof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#12 - Funktionelle gupper + isomeri

Forløbet tager udgangspunkt Basiskemi B af Helge Mygind et al. Side 143-211.

I forløbet er der arbejdet med følgende begreber:

- hydroxyfoirbindelser (alkoholer og phenoler), herunder opbygning, navngivning, fremstilling, anvendelse, fysiske- og kemiske egenskaber
- oxidation af alkoholer til oxo-forbindelser (aldehyder, ketoner og carboxylsyrer), Tollens reagens og prøve med 2,4-dinitrophenylhydrazin
- ethere, herunder kondensationsreaktion
- Estere, navngivning, fremstilling og anvendelse, polykondensation
-aminer, syrechlorider og amider
- nomenklaturregler for de karakteristiske grupper
- Organiske stoffer med farve, konjugerede dobbeltbindinger, chromofore- og auxochrome grupper, Lys og farve, Lambert Beers lov
-Isomeri, herunder struktur- og stereo isomeri, spejlbilledisomeri

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ox. af alkoholer 19-01-2025
Øvelse-Tollens, Fehlings og 2,4-dinitrophenylhydra 21-03-2025
Syntese af acetylsalicylsyre 09-04-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#13 - Det du spiser - kemisk set

Forløbet tager udgangspunkt Basiskemi B af Helge Mygind et al. Side 215-243.

I forløbet er der arbejdet med følgende begreber:
- kulhydrater, herunder mono- di- og polysaccharider. Deres egenskaber og sødemidler.
- Fedtstoffer, mættede og umættede fedtsyrer, forsæbningstal og iodtal
- Aminosyrer og proteiner, peptidbinding, Foldeblads- og alfahelix-struktur, samt denaturering.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemmelse af et stofs forsæbningstal 09-05-2025
Iodtal for fedtstoffer 09-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer