Holdet 2024 Bb2 Ke - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution TEC
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Flemming Reissig Jensen, Henrik Scheel Krüger
Hold 2024 Bb2 Ke (B1b2 Ke, B2b2 Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb om titrering
Titel 2 Grundforløb og repetition
Titel 3 Organisk kemi
Titel 4 Redox
Titel 5 Reaktionshastighed
Titel 6 Ligevægte
Titel 7 Syre-base kemi
Titel 8 Organisk kemi -funktionelle grupper
Titel 9 Kostens kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb om titrering

Kort repetition af s 7-98, suppleret med BOOST moduler på praxisonline for kapitlerne 1-4. Vi øver os mere på mængdeberegninger og gennemgår kapitel 5 i detaljer med fokus på stofkoncentration og beregninger og opgaver med stofmængder og koncentration - definerer aktuel og formel stofmængdekoncentration.
I kapitel 7 gennem gås syrebaseteori, styrkedefinition og pH begrebet. vi regner opgaver og BOOST
Fokus på titrering som analysemetode, herunder hvad metoden praktisk kan anvendes til. To teknikker gennemgås i detaljer, fældningstitrering og syre-base titrering, herunder indikatorer og beregninger forbundet med analysemetoderne - vi regner opgaver og BOOST.
2 øvelser udføres i forløbet, "chlorid i havvand" og "Eddikesyreindholdet i husholdningseddike".
Som minimum skal I mestre: begreberne stofmængde, molar masse, densitet, formel- og aktuel koncentration, n=m/M, c=n/V - I skal vide hvad titrering går ud på, hvad der skal være opfyldt for at en titrering kan gennemføres (analyt, specifik reaktion, indikator) og hvorledes titrering udføres - hertil skal I beherske beregningerne der anvendes efter titrering, inklusive begrebet støkiometri, behandlet grundigt i øvelserne "Chlorid i havvand" og "Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike"
Hertil skal I kunne definere en syre og en base, opskrive og afstemme syre-base reaktioner, I skal kunne de mest almindelige syrer og baser, definere pH og pOH begrebet, vands ionprodukt og dets betydning for sammensætningen af H+ og OH- vandige opløsninger, forstå og anvende styrkebegrebet vi anvender til at tildele styrke til syrer og baser, beregne pH og pOH for vandige opløsninger af stærke syrer og baser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sikkerhedsafsnit Havvand 25-11-2024
Havvand 08-12-2024
Sikkerhedsafsnit - Eddike 16-12-2024
Eddike 11-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb og repetition

B1B2 er sammensat af elever fra de 4 grundforløbsklasser Ignis, Terra, Gaia og Ventus

Grundforløb: Indhold af grundforløbet dokumenteres her, da jeg simpelthen ikke kan få adgang via Lectio - aner ikke hvorfor, så nu bliver det denne løsning - alt undervisningsmateriale og vejledningerne til de 2 øvelser vi lavede på grundforløbet ligger også her:
Kemi: Vi arbejde med kap 1-4 i Bog C  
Kapitel 1:Grundstoffer, atomteori, inkl orbitaler, atommasser, definitioner, elektroner og elektronsystemer og periodesystemet - opbygning og anvendelse - vi regnede opgaver fra bogen.
Kapitel 2: Definition af en ion, dannelse af ioner og ionforbindelser, simple og sammensatte ioner, ionforbindelsers kemiske og fysiske egenskaber, iongitter, "repeterende enhed"/formelenhed, fældningsreaktioner, opløselighed, fældningsreaktioner navngivning af ionforbindelser - vi lavede øvelsen "saltes opløselighed" og regnede opgaver i bogen
Kapitel 3: Navngivning af uorganiske kemiske forbindelser med kovalente bindinger - et kig på begrebet "elektronsky", og relevansen af modellen for dannelse af kemiske bindinger, herunder fordelingen af elektrontæthed ved kovalente bindinger mellem atomer med samme/forskellig elektronnegativitet og betydningen heraf for kemiske og fysiske egenskaber af de dannede molekyler, herunder polaritet og koge- og smeltepunkter. Carbon gemmes til kap 6 - Vi regnede opgaver i bogen
Kapitel 4: Definition af unit-begrebet, introduktion af formelmasse og vejen hen til molar masse - gennemgang af stofmængdebegrebet og relation til molar masse og masse. Introduktion af støkiometri i kemiske reaktioner, afstemning af kemiske reaktioner og mængdeberegninger i forbindelse hermed (n til m, m til n). Gennemgang af idealgasloven som forberedelse til øvelsen "CO2 fra natron" - vi regnede mange opgaver i bogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Organisk kemi

Vi gennemgår carbonatomets egenskaber med fokus på bindingsforhold og de basale stofklasser indenfor carbonhydriderne - alkaner, alkener, alkyner - cycliske forbindelser og aromater - overfladisk kig på substitution, addition og elimination og lidt om alkoholer (fremstilling, gæring) og lidt om eddikesyre (gæring). Navngivning og isomeri af alkaner, navngivning og isomeri af alkener, navngivning af alkyner og simple aromatsystemer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sikkerhedsafsnit Carbonhydrider 04-03-2025
Carbonhydrider 16-03-2025
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Redox

Vi går i dybden med alting redox - oxidationstal, spændingsrækken, afstemning af redoxreaktioner, redoxtitrering - vi regner rigtigt mange opgaver og laver 3 øvelser (spændingsrækken, Mangans oxidationstal,  Jern i ferroduretter).
Vi skal mestre: tildele oxidationstal, også til carbon, forståelse af spændingsrækken (hvem kan afgive til hvem og hvorfor, hvordan kan det bruges til at forudsige reaktioners gang), afstemme redoxreaktioner i bredeste forstand, også med carbon
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve 31-01-2025
Oxidationstal 13-03-2025
Sikkerhedsafsnit Spændingsrækken 25-03-2025
Spændingsrækken 06-04-2025
Årsprøve 24-04-2025
Sikkerhedsafsnit Mangan 29-04-2025
Mangans oxidationstal 11-05-2025
Sikkerhedsafsnit Ferroduretter 13-05-2025
Ferroduretter 28-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Reaktionshastighed

Et forløb i Kemi B

Der anvendes bogen Basiskemi B side 7-26

Fagligt indhold:
Reaktionshastighed på kvalitativt og kvantitativt grundlag.
Faktorer der har indflydelse på reaktionshastigheden, men fokus på temperatur og katalysatorer. Herunder  homogen katalyse, heterogen katalyse og aktiveringsenergi.

Laboratoriearbejde:
Rapport - Reaktionshastighed - Thiosulfats reaktion med syre.
Journal - Landolts forsøg

Antal sider: ca 20
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reaktionshastighed 15-09-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ligevægte

Forløbet tager udgangspunkt i Kapitel 2 Basiskemi B I-bog af Helge Mygind et. al.

I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Reversibele og  irreversibele reaktioner
Ligevægte og massevirkningsloven (ligevægtsloven),
Reaktionsbrøker (Y), ligevægtskonstanter (Kc), Opløselighedsproduktet (Ko), og ligevægtsudtryk.
Indgreb i ligevægt: tilførsel af stof, fjernelse af stof, ændring af temperatur, exoterm, endoterm, Le Chateliers princip.
Homogene og heterogen ligevægte,
Destillation og gassers opløselighed i vand.

Laboratorie forsøg:
Indgreb i ligevægte


Antal sider: ca. 37
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemisk ligevægt 22-10-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syre-base kemi

Kernestof:
− syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
− kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og spektrofotometri

I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Brøndsteds definition af syrer og baser inklusive vands selvionisering, ionprodukt og definition af pH og pOH begreberne
Syre-base reaktioner, herunder korresponderende syre-base par
Syrestyrke og basestyrke og afledte stofkonstanter (herunder pKs/pKb)
Beregning af pH i både sure og basiske opløsninger, herunder stærke syrer (baser), middelstærke syrer, svage syrer, pufferopløsninger og amfolytter.
Brugen af pufferopløsninger og udledningen og brugen af Bjerrum diagrammer, eksperimentelt ligeledes i øvelsen "Bjerrum diagram"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bjerrumdiagram syre-basebrøk 19-01-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Organisk kemi -funktionelle grupper

Intro: kapitlerne 4+5+6(carbonhydrider, stofgrupper i den organiske kemi, isomeri)
Kap 4+5: Forståelse for alkoholers kemi (fremstilling og reaktioner), nucleophil substitution, afledte stereokemiske aspekter - beskæftiget sig med og lavet opgaver- med stofklasserne (carbonhydrider, alkoholer, ethere, oxo-forbindelser, syrer, estere, amider, aminer (syntese, reaktioner, navngivning)
Kap 6: Introduktion af principper bag struktur- og stereoisomeri - eleverne arbejder med begreberne og vi diskuterer mulige isomerer variationer og med detaljerede gennemgang med opgaver af strukturisomeri (kæde-, stillings- og funktionsisomeri) og stereoisomeri (geometrisk og spejlbillede, diasteromer)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Alkoholer 27-02-2026
Acetylsalicylsyre 08-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kostens kemi

Kostens bestanddele og energi i fødevarer har vi berørt
Carbohydrater og monosaccharider, inklusive opbygning (D/L, alfa/beta), ringdannelse (5 og 6 ringe) og naturlig ligevægtsfordeling (D-glucose, D-fructose), fri aldehydende og Fehlings reagens
Di-saccharider - glucosidbinding (alfa og beta), åben aldehydende i disaccharider,  reaktion/ikke reaktion med Fehlings reagens
Polysaccahrider: forekomst i naturen, makrostrukturer
Fedtstoffer: Opbygning (fedtsyrer+glycerol), mættet/umættede kæder (dobbeltbindinger), forsæbning, hydrogenering (hærdning)
Aminosyrer/peptider, proteiner:  opbygning, L/D-former, peptid-binding (amid), protein makrostruktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer