Holdet 2023 Lb1 DA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution TEC
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rasmus Haakon Lund
Hold 2023 Lb1 DA (L1b1 DA, L2b1 DA, L3b1 DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litteraturhistoriske perioder
Titel 2 SO1a. Politisk selviscenesættelse og manipulation
Titel 3 Dokumentarforløb
Titel 4 sprog samfund identitet
Titel 5 Diskursanalyse
Titel 6 Science fiction
Titel 7 DIO
Titel 8 Sprog, argumentation og diskussion
Titel 9 Litteraturhistorie/det moderne gennembrud
Titel 10 Værklæsning Radiator af Jan Sonnergaard
Titel 11 Eksistentialisme
Titel 12 Billed/pressefotoanalyse, kanon og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litteraturhistoriske perioder

I dette forløb skal vi skabe overblik over dansk litteraturhistorie fra oplysningstid til postmodernisme og lære at se, hvordan tekster bliver formet af deres tid. Vi arbejder med periodernes vigtigste idéer, genrer og stiltræk, og vi træner at koble dem til konkrete tekstnedslag, sproglige valg og virkemidler.

uddrag af
epistel 89 - Ludvig Holberg (1684-1754)
Guldhornene (uddrag) Liebstes mädchen (uddrag) - Oehlenschläger (1779-1850)
Sildig opvågnen (uddrag) -  St. St. Blicher (1782-1848)
Den lille pige med svovlstikkerne - H.C. Andersen (1805-1875)
Branden (uddrag) - Herman Bang (1857-1912)
Nådsensbrød - Henrik Pontoppidan (1857-1943)
Nåede de færgen - Johannes V. Jensen (1873-1950)
Dejlig er den himmelblå - NFS Grundtvig (1783-1872)
Pelle erobreren (uddrag)  - Martin Andersen Nexø (1869-1954)
Skygger på græsset (uddrag) - Karen Blixen (1885-1962)
Det blomstrende slagsmål - Tom Kristensen (1893-1974)
'Den anatomiske' Peter Seeberg (1925-1999)
Håndbold - Klaus Rifbjerg (1931-2015)
Langdigt (uddrag) - Yahya Hassan(1995-2020)


Dernæst læser vi tekster af Holberg, Oehlenschlæger og Grundtvig.


Holberg. Cocklecu (af Niels Klim), Epistel nr. 89
Oehlenschlæger. Der er et yndigt land
Uddrag fra Adam Oehlensclägers digt ”Liebstes Mädchen” fra 1801
Grundtvig. Dejlig er den himmelblå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 SO1a. Politisk selviscenesættelse og manipulation

Fag: Kommunikation & IT, Samfundsfag og Dansk
I dette forløb skal vi se nærmere på politisk selviscenesættelse og manipulation ved at lave en politisk tale og kommunikationsstrategi på et socialt medie for et bestemt parti med en specifik mærkesag for øje. I får tildelt partier, mærkesager og grupper i løbet af forløbets første modul. I løbet af forløbet, skal I skrive og filme en politisk tale, samt lave en SoMe strategi for jeres parti i forhold til jeres mærkesag og producerer 2-3 opslag på partiets platform.
Forløbet er et samspilsforløb mellem dansk, kommunikation og IT samt samfundsfag og udover viden og metoder fra disse fag vil I få erfaringer med overfaglige metoder med hensyn til vidensdeling i grupper og kildekritik.

Opgaven
I skal arbejde i grupper af ca. fire personer med en mærkesag for et politisk parti. Mærkesagen skal kommunikeres til jeres potentielle vælgere via en politisk tale (ca. 3 minutter). Talen skal filmes som en video og afleveres, men I afleverer et skriftligt manuskript og et retorisk pentagram for kommunikationen i forbindelse med talen. Derudover skal I lave en SoMe-strategi og 2-3 opslag på en udvalgt platform. Til sidst skal I aflevere en evaluering i form af en refleksion over hvad I har lært.

Faglige mål
StudieOmråde (SO)
Mål 2: søge, vurdere og anvende fagligt relevant information - der er særligt fokus på vurdering af fagligt relevant information. Politisk kommunikation er et område med meget bias kommunikation og det er derfor bevidsthed om retoriske virkemidler, målgrupper, medielandskabet osv. giver en god indsigt i kildekritik i dette felt. Dette sker ved inddragelse af det didaktiske princip mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer, hvor der her er fokus på det mundtlige og det digitale.
Mål 7: kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde - der er særligt fokus på vidensdeling i grupper med forskellige roller.

Dansk
Mål 3: demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
Mål 4: anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere

Mål 10: demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Mål 12: demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Samfundsfag
Mål 1: anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Mål 6: behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kommunikation og IT
Mål 3: Undersøge og forstå digitaliseringens påvirkning af kommunikationssituationen
Mål 7: Begrunde valg af medie, udtryksformer, virkemidler og it-værktøjer til løsning af kommunikationsopgaven

Metoder/kernestof:
Studieområdet
● informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder - med fokus på kildetyper og kildekritik
● kollaborative og individuelle skrivemetoder til læring, refleksion og formidling - fokus på vidensdeling i grupper
Dansk
● Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
● digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
● litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Kommunikation og IT
● simple kommunikationsmodeller til at beskrive og analysere kommunikationsprodukter og processer
● interaktive og/eller sociale medier, herunder deres udtryk- og produktionsformer
● fremstilling af kommunikationsprodukter med fokus på samspil m. afsender, producent, bruger

Samfundsfag
● Sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.

Arbejdsformer
● Opgave-projekt i grupper med roller
● Digitalt produkt med produktiv læring

Produkter/Arbejder:
● Udfyldt retorisk pentagram for jeres video
● Talemanuskript med markeringer af hvor og hvordan I har anvendt retorik og argumentation
● Videooptagelse, hvor én fra gruppen fremfører jeres tale i et rollespil. Videoen skal vare 3-4 minutter.
● SoMe-strategi inklusiv 2-3 opslag
● Refleksion over jeres SO kompetencer
tekster
• Greta Thunberg taler foran Christiansborg, 2019: https://www.youtube.com/watch?v=0A-jP5wsjGk

• Dronning Margrethes nytårstale, 2022: https://www.kongehuset.dk/monarkiet-i-danmark/nytarstaler/#

• Peter Yding Brunbech: mini-foredrag om velfærdsstaten, 2012: https://vimeo.com/33910514

• Jakob Ellemann-Jensens landsmødetale, 2020: https://www.facebook.com/jakobellemann/videos/669706560400823
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentarforløb

Forløb om dokumentariske fortælleformer.

Forløbet træner filmanalytiske kompetencer, og der opnås forståelse for dokumentargenren som storgenre inden for film og tv.

overordnet diskussion af objektivitet/intersubjektivitet

Dokumentarfilms kendetegn og forskellige genrer
den autoritative dokumentar
den poetiske dokumentar,
den observerende dokumentar,
den dramatiserende dokumentar
den dybdeborende dokumentar.
den performative dokumentar

øvelser angående fakta- og fiktionskoder, billedlige og filmiske virkemidler, vinkling, personkarakteristik, miljø. Dernæst analyse af 'Kandis for livet' af Jesper Dahlgaard 2021 og inddragelse af diverse paratekster,

tekster
'Kandis for livet' af Jesper Dahlgaard 2021 (værk)
Sumerdronningens Hemmelighed. Linus Mørk 2015 (værk)
Landskendte i "Kandis for livet": Sådan går det
Ikke kun en betalt flybillet: Nu kritiserer anmeldere skamrost Kandis-film - Journalisten
artikel om virkelighedskunst

uddrag fra
Mikala Krogh: Scandinavian Star (2020), episode1 – 59 min. På filmcentralen.dk
Hanna Polak: Børnene på Putins losseplads (2014) – 94 min., filmcentralen.dk.
Michael Moore: Where To Invade Next (2015) – 115 min., filmstriben.dk.
Joachim Ladefoged: Mirror (2009) – 10 min., filmcentralen.dk.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
pitch på idé til dokumentar 24-01-2024
mikrodokumentar 24-01-2024
stil. Tale på min. 600 ord 04-02-2024
aflever dine PEEL-strukturer 14-03-2024
analyse og fortolkning af Kandis for livet 24-03-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 sprog samfund identitet

Sprog, samfund og identitet

I dette forløb undersøger vi, hvordan sprog både afspejler og skaber identitet, fællesskab og sociale hierarkier. Vi arbejder med sociolingvistik og med idéen om, at man bliver vurderet på sin måde at tale på, ofte før man overhovedet er færdig med første sætning. Derfor skal vi lære at beskrive sproglige variationer præcist og fagligt og samtidig diskutere, hvad der sker, når dialekter, sociolekter, etnolekter og gruppesprog møder rigsmålsnormer, fordomme og forventninger.


Temaer og begreber

Sprog og social vurdering
Rigsmålsnorm og sprogholdninger
Dialekt, sociolekt, etnolekt, multietnolekt, kronolekt og idiolekt
Gruppesprog og jargon
Kodeskift og sproglige hierarkier
Pendulord og sproglig forandring
Køn og sprog (sexolekt som perspektiv

Uddrag af Agnete Elmose Boris Boll-Johansen Sprogets veje 2004
Ku.dk Om sociolekter. https://dialekt.ku.dk/sociolekter/

DR. Det slører stadig Gangster Snak I Telefonen - Det Slører Stadig
Kristeligt Dagblad – Dansk et sprog i forandring
http://www.kristeligt-dagblad.dk/dansk-et-sprog-i-forandring/dialekter-er-degraderet-til-underholdning
Politiken - Saarn bevarer etniske unge aarhusiansk
http://politiken.dk/kultur/ECE1852264/saarn-bevarer-etniske-unge-aarhusiansk-ikkaa/
Kristeligt Dagblad – danskerne er fulde af sproglige fordomme
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danskerne-er-fulde-af-sproglige-fordomme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Diskursanalyse

Formål

Et ekstra værktøj til analyse af navnlig sagprosatekster. Kan supplere argumentationsanalysen, den retoriske analyse og kommunikationsanalysen.

Forløbet slutter af med en stil i den nye skrivegenre

Kernebegreber i diskursanalysen

Nodalpunkt, ækvivalenskæder, flydende betegnere, antagonismepar, hegemonisk diskurs ...

Materiale
Diverse tekster om abort, natursyn og arbejdsmoral
Ketty Dahl: Samfundsetikken udhules. Abort er blot et behageligt alternativt ord for drab
CHOOSE LIFE kampagnen  vegne af Retten Til Liv.
Hans Fink Et mangfoldigt naturbegreb (2003)
https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-dag-trak-hun-i-land-saa-mange-gange-har-mette-frederiksen-paatalt-danskernes
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Science fiction

Science fiction
I dette forløb arbejder vi med, hvordan litteratur kan skabe afstand til vores egen hverdag, så vi pludselig kan se den tydeligere. Vi læser  'Verdenshjertet' af Viggo Bjerring og bruger den som afsæt til at undersøge, hvordan tekster kan bygge verdener, sætte værdier på spil og kommentere nutiden gennem det fremmede, det mærkelige og det “anderledes”.
Vi læser også romanen på et metaplan, fordi Verdenshjertet samtidig handler om selve skriveprocessen og de filosofiske spørgsmål der følger med, hvem der former hvem, når en historie bliver til, og hvor grænsen går mellem virkelighed, fortolkning og konstruktion.

Samtidig knytter vi an til Holbergs Niels Klim, hvor rejsen til planeten Nazar fungerer som en satirisk rundtur i forskellige samfundstyper. I skal både fremlægge de mærkelige lande, diskutere hvad de siger om menneskesyn og samfund, og selv prøve genren af ved at skabe jeres eget fremmedartede samfund. Målet er, at I kan forklare hvad teksten viser, hvorfor den gør det på netop den måde, og hvordan fiktion kan være en kommentar til virkeligheden.




Kernestof:
Ludvig Holberg, uddrag af Niels Klim underjordiske rejse (1741)                
Terry Bisson, They’re made out of meat
Værklæsning Verdenshjertet af Viggo Bjerring


Supplerende stof:

Dansk - 1700-tallet Oplysningstiden










Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 DIO

Menneske, maskine og cyborg

Introduktion til forløbet

Forløbet har undersøgt forestillinger om robotter, kunstig intelligens, cyborgs og det teknologisk forandrede menneske. Med afsæt i både dansk og idéhistorie har eleverne arbejdet med grænsefeltet mellem menneske og teknologi, mellem fiktion og virkelighed, og mellem teknologisk fremskridt og etiske bekymringer.

Forløbet har inddraget litteratur, film, populærvidenskabelige tekster og filosofiske problemstillinger. Eleverne har blandt andet arbejdet med, hvordan kulturprodukter fremstiller menneskets forhold til teknologi, og hvordan idéhistoriske begreber som bevidsthed, sjæl og legeme, stærk og svag kunstig intelligens, transhumanisme og teknologisyn kan bruges til at analysere og diskutere aktuelle teknologiske problemstillinger.

Forløbet mundede ud i en dansk-idéhistorie-opgave, hvor eleverne selvstændigt valgte et kulturprodukt om enten kunstig intelligens, robotter eller cyborgs og analyserede det med metoder fra dansk og idéhistorie.

Læringsmål

Eleverne skulle kunne

undersøge og afgrænse en tværfaglig problemstilling
kombinere viden og metoder fra dansk og idéhistorie
udarbejde en relevant problemformulering
søge, vurdere og anvende fagligt relevante kilder
redegøre for centrale synspunkter i fagtekster
analysere fiktion, film eller andre kulturprodukter med danskfaglige begreber
anvende idéhistoriske begreber til at diskutere menneske, teknologi og samfund
perspektivere en konkret problemstilling til bredere teknologiske, etiske og kulturelle sammenhænge
formidle fagligt stof i en skriftlig, akademisk opgave
arbejde med redegørelse, analyse, diskussion og vurdering som skrivehandlinger
Vigtige begreber
robot
cyborg
kunstig intelligens
stærk og svag AI
Turing-testen
Searles kinesiske værelse
bevidsthed
sjæl-legeme-problemet
transhumanisme
teknologisyn
teknologioptimisme og teknologikritik
menneskesyn
etik
fiktion og virkelighed
science fiction
kulturprodukt
redegørelse
analyse
diskussion
vurdering
problemformulering
kildekritik
danskfaglig metode
idéhistorisk metode
Faglige fokuspunkter

I dansk har eleverne arbejdet med analyse og fortolkning af fiktion og kulturprodukter, herunder personkarakteristik, miljø, komposition, fortællerforhold, tema, symbolik og fremstilling af teknologi. Der har desuden været fokus på skrivehandlinger, især redegørelse, analyse og diskussion.

I idéhistorie har eleverne arbejdet med teknologihistoriske og filosofiske perspektiver på mennesket og teknologien. De har undersøgt, hvordan forestillinger om robotter, cyborgs og kunstig intelligens både rummer håb om forbedring og frygt for kontroltab, fremmedgørelse og etisk gråzone.

Arbejdsformer

Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, tekstlæsning, pararbejde, gruppearbejde, skriftlige øvelser, klassediskussioner og selvstændig opgaveskrivning. Eleverne har blandt andet skrevet redegørelser, arbejdet med argumenter for og imod kunstig intelligens og cyborgteknologi, givet hinanden respons og udviklet egne problemformuleringer.

Litteraturliste og materialer

Primære tekster og kulturprodukter

Peter Seeberg, Patienten, 1962
Selvvalgt kulturprodukt om kunstig intelligens, robotter eller cyborgs
Eventuelt filmisk eller visuelt materiale om kunstig intelligens, cyborgs eller transhumanisme

Faglige og populærvidenskabelige tekster

Hvad er mennesket?, Videnskab.dk
Arbejdspapir om spørgsmålet Hvad er et menneske?
Det Etiske Råd, Cyborg/Kyborg. Den perfekte astronaut, 2007
Etik.dk, Det konstruerede menneske
Graham Walsh, Bør vi frygte kunstig intelligens?
Søren Sørensen, Stephen Hawking på Reddit. Kunstig intelligens vil have en naturlig trang til at overleve
Mette Henriksen, artikel fra Kontur, Aarhus Universitet
Teknologi og filosofi, afsnit om bevidsthed og kunstig intelligens
Teknologi og filosofi, afsnit om sjæl-legeme-problemet
Teknologi og filosofi, afsnit om Turing-testen
Teknologi og filosofi, afsnit om Searles kinesiske værelse
Teknologi og filosofi, afsnit om transhumanisme

Metode og opgaveskrivning

Materiale om metoder i dansk
Materiale om teori, empiri og metode i idéhistorie
Skriveguide til DIO
Opgaveskabelon til DIO
Eksemplarisk DIO-opgave
Materiale om informationssøgning, kilder, citater og referencer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sprog, argumentation og diskussion

Sprog, argumentation og diskussion

Introduktion til forløbet

Forløbet har haft fokus på den skriftlige genre analyse, vurdering og diskussion med særligt henblik på nonfiktionstekster, argumentation, retorik og sproglige virkemidler. Eleverne har arbejdet med, hvordan tekster skaber betydning og overbeviser deres modtagere gennem ordvalg, metaforer, retoriske figurer, appelformer og argumentationsformer.

Forløbet har kombineret sproglig analyse med skriftlig træning. Eleverne har først arbejdet med grundlæggende sproglige begreber som denotation, konnotation, polysemi, homonymi, semantiske felter og ladede ord. Derefter har de arbejdet med metaforer og retoriske virkemidler i både ældre og nyere tekster. Forløbet har til sidst samlet sig om arbejdet med eksamensgenren analyse, vurdering og diskussion, hvor eleverne skulle analysere og vurdere en nonfiktionsteksts argumentation og retorik samt diskutere tekstens centrale synspunkter med inddragelse af andre tekster.

Læringsmål

Eleverne skulle kunne

analysere nonfiktion med fokus på argumentation og retorik
anvende centrale sproglige begreber i tekstanalysen
skelne mellem denotation og konnotation
identificere polysemer, homonymer og homofoner
undersøge semantiske felter og værdiladet ordvalg
analysere metaforer og deres betydning for tekstens synspunkt
analysere retoriske virkemidler og appelformer
anvende Toulmins argumentationsmodel
identificere forskellige argumenttyper
vurdere en teksts argumentation og gennemslagskraft
diskutere en teksts centrale synspunkter
inddrage andre tekster i en faglig diskussion
skrive i genren analyse, vurdering og diskussion
Vigtige begreber
analyse
vurdering
diskussion
nonfiktion
argumentation
Toulmins argumentationsmodel
påstand
belæg
hjemmel
rygdækning
gendrivelse
styrkemarkør
argumenttyper
etos
logos
patos
retoriske virkemidler
retoriske figurer
metafor
billedsprog
denotation
konnotation
polysemi
homonymi
homofoni
semantiske felter
konkrete og abstrakte ord
positivt, negativt og neutralt ladede ord
ordvalg
sproglig vurdering
Faglige fokuspunkter

Forløbet har især fokuseret på, hvordan sprog ikke blot beskriver virkeligheden, men også former den. Eleverne har arbejdet med, hvordan metaforer kan styre vores forståelse af fænomener, eksempelvis når kriminalitet fremstilles som en virus eller et bæst. Der har også været fokus på, hvordan ordvalg kan skabe sympati, afstand, vurdering eller konflikt.

I arbejdet med Holbergs Epistel 89 har eleverne undersøgt ældre argumenterende prosa med fokus på ordvalg, kontraster, eksempler og argumentation. I de nyere tekster har eleverne arbejdet med metaforer, retorik og sproglige virkemidler i aktuelle debatter.

Den skriftlige del har haft tyngdepunkt i eksamensgenren analyse, vurdering og diskussion. Eleverne har trænet opbygning af afsnit, faglig tekstnærhed, vurdering af argumentation og afsluttende diskussion med inddragelse af andre tekster.

Arbejdsformer

Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, individuel læsning, opgaveløsning, klassesamtaler, pararbejde og skriftlig træning. Eleverne har arbejdet med øvelser i sproganalyse, retorisk analyse og argumentationsanalyse. Derudover har de arbejdet med modeltekster, skriveøvelser og eksamensrettede opgaver frem mod års- eller terminsprøve.

Litteraturliste og materialer

Sprog og sproglige virkemidler

Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier, kapitel 4, Sprog
Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier, afsnit 4.1, Ordenes betydninger
Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier, afsnit 4.2, Sproglige billeder
Materiale om polysemer og homonymer
Materiale om denotation og konnotation
Materiale om semantiske felter
Materiale om konkrete og abstrakte ord
Materiale om positivt, negativt og neutralt ladede ord

Tekster

Ludvig Holberg, Epistel 89, 1748
Vagthunde og nazisvin. Dyremetaforer minder os om, at mennesker bare er dyr med tøj på
Metaforer, vi tænker med. Er kriminalitet en virus eller et bæst?, Ingeniøren
Familien, pdf

Retorik og argumentation

Retoriske figurer, Danske Taler
Minlæring, materiale om analyse, vurdering og diskussion
Minlæring, materiale om Toulmins argumentationsmodel og argumenttyper
Materiale om appelformer og sproglige virkemidler

Skriftlighed og eksamensgenre

Dansk stil 2b1 analyse vurdering diskussion, PowerPoint
Minlæring, Debatterende artikel
Minlæring, Analyse, vurdering og diskussion
Årsprøvemateriale i dansk
Eksamensopgave med analyse, vurdering og diskussion af nonfiktionstekst med fokus på argumentation og retorik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Litteraturhistorie/det moderne gennembrud


I dette forløb arbejder vi med det moderne gennembrud og den nye idé om, at litteratur skal tage virkeligheden alvorligt og sætte problemer under debat. Vi undersøger skiftet i menneskesyn og forklaringer på liv og samfund, fra tro og tradition til arv, miljø, klasse og køn. Undervejs træner vi tekstnær analyse med nedslag, virkemidler og fortolkning, og vi kobler teksterne til tidens store konflikter som fattigdom, magt, dobbeltmoral og modernitet.

Forløbsoversigt
Kernemateriale i kompendiet
Pil Dahlerup
Efterskrift til Gennembrudsnoveller 1984
Kort om naturalisme
J P Jacobsen
To verdener 1882
Henrik Pontoppidan
Ørneflugt 1899
Henrik Pontoppidan
Nådsensbrød 1887
Sædelighedsfejden
uddrag fra Litteraturens veje
Avisudklip fra 1891
Er det ladylike for en Dame at ride Safety
Amalie Skram
uddrag af Constance Ring 1885
Kort om impressionismen
Herman Bang
Foran Alteret 1880

Vi fokuserer især på

Det moderne gennembruds idéer og begreber
kirke, klasse og køn
Naturalistisk menneskesyn og arv og miljø
Sædelighedsfejde og dobbeltmoral
Fortæller og synsvinkel, ironi og fortællerkommentar
Miljø og klasse, individ og system
Impressionistisk fremstillingsform hos Bang
                                         

Supplerende
efterskrift til Gennembrudsnoveller ved Pil Dahlerup
LITTERATUR_HISTORISK_OVERSIGT
Dansksiderne: Litteraturhistoriske oversigter
Dansk litteraturhistorie - YouTube
Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske




Supplerende
LITTERATUR_HISTORISK_OVERSIGT
Dansksiderne: Litteraturhistoriske oversigter
Dansk litteraturhistorie - YouTube
Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Værklæsning Radiator af Jan Sonnergaard

Jan Sonnergaards novellesamling Radiator fra 1997. Vi arbejder med novellerne som samtidsportrætter af Danmark omkring årtusindskiftet, hvor hverdagsrealisme, sort humor og ubehagelige grænseoverskridelser går hånd i hånd. Undervejs træner vi især den upålidelige fortæller, rammefortælling, sociale miljøer og de roller mennesker spiller for hinanden. Forløbet munder ud i en mundtlig præsentation og en dansk stil.

Forløbsoversigt
Kernemateriale
Jan Sonnergaard
Radiator 1997
Værklæsning 229 sider
Udvalgte noveller vi arbejder med i klassen
William
Tyveri
samt de resterende noveller i samlingen fordelt mellem grupper

Fokus

Upålidelig fortæller
hvad fortælleren skjuler, fordrejer eller lyver om
Rammefortælling og indre historie
hvordan de to lag spejler hinanden

Tematikker i Radiator

iscenesættelse og roller
kontrol og kaos
magt og afmagt
drøm og virkelighed
forbrug og tomhed
Socialhistorisk læsning
hvad teksten siger om samtid og samfundslag

Arbejdsformer
Fælles analyse af William og Tyveri med tekstnedslag og citater
Gruppefordeling af de øvrige noveller
grupperne laver spørgsmål og forslag til svar
grupperne underviser resten af klassen i deres novelle
gerne med et kreativt element som kahoot, citatquiz, scene, meme eller alternativ slutning
Løbende opsamling på tværgående temaer på tværs af novellerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistentialisme

Introduktion til eksistentialistiske filosoffer; Kierkegaard (stadielære),Sartre (valget, ond tro, fremmedhed, blikket fra den anden) - Kenskab til absurd humor, herunder den kafkaske oplevelse
- Anvende begreber fra eksistentialisme og eksistentialistisk læsning, som beskrevet i "Eksistentialisme i Dansk"  til at analysere, fortolke og perspektivere fiktionstekster.
- Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder: efterkrigstid, Heretica Modernisme og 60'er eksistentialisme
- Kommentere, argumentere, diskutere og vurdere ud fra et eksistentialistisk synspunkt

Optakt: Mellemkrigstid, modernisme og ekspressionisme fra Brug litteraturhistorien.
Kanonforfatter: Tom Kristensen, Karen Blixen og Martin A. Hansen.

Tekster:
Søren Kierkegaard: Forførerens Dagbog (uddrag)
Tom Kristensen - Det blomstrende slagsmål
Karen Blixen - Ringen
Martin A. Hansen - Agerhønen
Grafisk Roman: Forvandlingen af Franz Kafka, fortolket af Søren Jessen (2017/1915) (værk)
American Beauty (værk)
Druk af Thomas Vinterberg (værk)
Peter Seeberg - Hvile
:Ebbe Skammelsøn (middelalder)
Morten Ramms norske udgave af Rasmus Seebachs kæmpehit
Torsdag kveld fra Nydalen - Morten Ramm - "Jeg Flagrer Rundt"
svensk gøren grin med dansk film
Bestefar og jeg, en prisnominerad film av Grotesco
og TV
Svensk TV gør grin med dansk TV. Mega sjovt!
Norsk gøren grin med det danske sprog
Uti Vår Hage - Kamelåså(HD) Dænske undertekster Med Atle Antonsen, Bård Tufte Johansen & Harald Eia
Titel
Torsdag kveld fra Nydalen - Morten Ramm - "Fotballkommentator"

Supplerende
https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=291

1800-tallet i et eksistentialistisk lys | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard

Århundredeskiftet i et eksistentialistisk lys | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard

Efterkrigstiden i et eksistentialistisk lys | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard

Senmoderniteten i et eksistentialistisk lys | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Billed/pressefotoanalyse, kanon og eksamenstræning

Billeder, kanon og eksamenstræning

Introduktion til forløbet

Forløbet har samlet forskellige afsluttende faglige spor i Dansk A med fokus på litteraturhistoriske nedslag, billedanalyse, pressefoto, eksamenstræning og enkelte pensumlitterære lakuner. Eleverne har arbejdet med både kanonforfattere, nordiske tekster, folkevise, pressefotografi, kunstbilleder, dokumentarfilm og skriftlige genrer.

En central del af forløbet var et kort elevdesignet forløb, hvor eleverne selv skulle formulere tema, problemstilling, materiale, fagligt fokus og en realistisk undervisningsplan. Dette blev koblet til arbejdet med billedanalyse og pressefoto, herunder en ekskursion til Statens Museum for Kunst med rundvisning og efterfølgende elevfremlæggelser af billedanalyser.

Forløbet har desuden fungeret som eksamensforberedelse, hvor eleverne har repeteret centrale analyseformer og mundtlige dispositionsformer til danskeksamen. Der har været træning i analyse, fortolkning og perspektivering af skønlitteratur, analyse og vurdering af dokumentarfilm samt repetition af Det moderne gennembrud og nyere litteraturhistoriske perioder.

Læringsmål

Eleverne skulle kunne

analysere og fortolke litterære tekster fra forskellige perioder
anvende litteraturhistorisk viden i analyse og perspektivering
analysere pressefotos og kunstbilleder med relevante billedanalytiske begreber
skelne mellem denotation, konnotation, komposition, blikfang og virkemidler i billeder
diskutere pressefotoets dokumentariske, æstetiske og symbolske funktion
perspektivere billeder og tekster til historiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge
arbejde selvstændigt med at designe et danskfagligt forløb
udvælge materiale og formulere fagligt relevante problemstillinger
anvende danskfaglige analysemetoder til både litteratur, billeder, film og sagprosa
opbygge en mundtlig eksamensdisposition
gennemføre en eksamenslignende analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering
repetere centrale skriftlige genrer i Dansk A
Vigtige begreber
billedanalyse
pressefoto
kunstbillede
denotation
konnotation
komposition
blikfang
beskæring
perspektiv
farver
lys og skygge
symbolik
punctum
dokumentarisk værdi
ikonisk foto
analyse
fortolkning
vurdering
perspektivering
mundtlig disposition
fremstillingsformer
indre synsvinkel
indre monolog
folkevise
ære
slægt
middelalder
kanonforfatter
futurisme
modernitet
Det moderne gennembrud
postmodernisme
subjekt
fremmedgørelse
nordiske nabosprog
svensk og norsk
eksamenstræning
Faglige fokuspunkter

I den litteraturhistoriske del har eleverne arbejdet med udvalgte kanonforfattere og periodenedslag. Johannes V. Jensen blev læst i forbindelse med fart, teknologi, modernitet og futurisme, blandt andet med inddragelse af Nåede de færgen? og Ikarosmotivet. Martin Andersen Nexø blev inddraget som kanonforfatter med novellen Lønningsdag. Klaus Rifbjerg blev læst i relation til modernisme, forbrug og fremmedgørelse.

Forløbet har også dækket enkelte pensumlitterære lakuner gennem arbejde med folkevisen Ebbe Skammelsøn og med norske og svenske tekster og medieklip. Her har fokus været på nabosprog, sproglig forståelse, nordisk kulturfællesskab og humoristiske fremstillinger af danskere og dansk sprog.

I billeddelen har eleverne arbejdet med pressefotoets virkemidler og magt. De har undersøgt, hvordan fotografier kan fungere som dokumentation, fortolkning og historiske symboler. Arbejdet med pressefoto blev udvidet gennem museumsbesøget på SMK, hvor eleverne fik træning i billedanalyse af kunstværker og efterfølgende fremlagde egne analyser.

I eksamensdelen har eleverne arbejdet med mundtlig danskfaglig metode. De har trænet at præsentere tekst, emne og disposition, give et kort referat, udfolde en analyse, samle pointerne i en fortolkning eller vurdering og afslutte med en perspektivering.

Arbejdsformer

Forløbet har vekslet mellem læreroplæg, elevstyret forløbsdesign, gruppearbejde, museumsbesøg, billedanalyse, fremlæggelser, klassesamtaler, skriftlige øvelser og mundtlig eksamenstræning.

Eleverne har blandt andet arbejdet med egne forløbsdispositioner, analyse af pressefoto, fremlæggelser af kunstbilleder fra SMK, øveeksamen i Det moderne gennembrud og korte skriftlige analyseopgaver. Forløbet har desuden indeholdt repetition af skrivegenrer og analysemodeller frem mod den afsluttende eksamen.

Litteraturliste og materialer
Litterære tekster og kanon
Johannes V. Jensen, Nåede de færgen?
Filmatiseringen De nåede færgen
Filippo Tommaso Marinetti, uddrag af Futurismens manifest
Martin Andersen Nexø, Lønningsdag. En Idyl
Klaus Rifbjerg, Livet i badeværelset
Henrik Pontoppidan, Naadsensbrød
Folkevisen Ebbe Skammelsøn
Science fiction-novelle anvendt til kort skriftlig analyse
Materiale om postmodernisme og det senmoderne
Billeder, pressefoto og kunst
Pressefotoets magt
Materiale om analyse af pressefoto
Håndbog til dansk, kapitel om billedanalyse
Minlæring, materiale om billedanalyse
Kunstværker analyseret i forbindelse med ekskursion til Statens Museum for Kunst
Pressefoto med motivet Girls holding hands
Nabosprog og nordiske tekster
Norske tekster og medieklip om danskere og dansk sprog
Svenske tekster og medieklip om dansk film og dansk sprog
Klip fra Uti vår hage med fokus på norsk parodi på dansk
Klip fra svensk tv med parodi på dansk tv og film
Ordbøkene.no som sproglig ressource
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer