Holdet L3ac DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution TEC
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Laura Maria Kjær
Hold 2023 Lac DA (L1ac DA, L2ac DA, L3ac DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Løgnere
Titel 2 Dokumentar (eksamen + værk: Flugt)
Titel 3 Vikinger (værk: Ravnkel Frøjgodes Saga)
Titel 4 Argumentation og retorik (eksamen)
Titel 5 Romantikken (Værk: Sildig Opvaagnen)
Titel 6 Landbrug (værk: Det blinde øje) (eksamen)
Titel 7 Sprog og kommunikation (eksamen)
Titel 8 Det Moderne Gennembrud (eksamen +værk: Gengangere)
Titel 9 Skæbne (Eksamen + værk: Babettes Gæstebud)
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Løgnere

I dette forløb beskæftiger vi os med fortælleren særskilt, og især de upålidelige fortællere. Vi arbejder med de grundlæggende fortæller typer, og derefter de tre former for upålidelige fortællere: Fejlfortolkende, fejlrapporterende og fejlbetragtende. Derudover læsestrategier, miljø og personkarakteristik. Eleverne over mundtlig fremstilling via planlægning og afholdelse af forelæsninger om fortællere.

Faglige mål:
--udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske og
almenmenneskelige sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
-- Klaus Rifbjerg̶
litteraturanalytiske begreber og metoder
̶ litteraturhistorie.

Læste tekster:
danskredaktion, S. (2014). Tekster. I Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk/?id=4721
- Jan Sonnergaard (1997). Sex.
Medina (2010). Kun for mig.
Pia Juul (2014). Alle kan ro. I: Pia Juul: Noveller. Tiderne Skifter, 2014. s. 229-235.
Klaus Rifbjerg (2964). Hm. I Og andre historier. Gyldendal
Leif Panduro (1962). Uro i forstæderne. Aktuelts tillæg Weekend, 28/1 1962.
Trine Andersen (1995). Parasit. I Hotel Malheureux : noveller. Centrum.

Supplerende stof:
Kristensen, S.D. ,Fibiger, J. & Lütken, G.v.B. (2023). Periodeoversigt. I Litteraturens huse. Systime. https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=1638
- Det senmoderne
- Modernismer og virkelighed
Darger, a.B. & Hansen, K.L. (2021). 3. Mest fiktion: sammenhæng, fortælling og synsvinkel. I Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier. Dansklærerforeningens Forlag. https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=308
- Synsvinkler og tre eksplicitte fortællertyper
- Fortællerinstans og synsvinkel i fortællinger
- At læse for at opklare – tekstens plotting
Fibiger, J. & Lütken, G. (2023). Novellens genkomst (udgået materiale). I Litteraturens veje. Systime. https://litteraturensveje.systime.dk/?id=515
- Jan Sonnergaard: En havkat i 90'ernes minimalistiske hyttefad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentar (eksamen + værk: Flugt)

I dette forløb arbejder vi med dokumentarfilmen som genre og dens udvikling. Vi ser på de faldgruber der opstår når man bruger et kreativt middel til at udforske og formidle virkeligheden. Vi ser på forholdet mellem fakta og fiktion, samt vigtigheden af vinkling.

VÆRK: Flugt

Faglige mål:
̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
t̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶ demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶ digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
̶ tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶ oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
̶ medieanalytiske begreber og metoder
̶ mediehistorie

Læste tekster:
Uddrag af Søren Ryge dokumentar i: Horsbøl, G. & Harboe, J.M. (2023). Virkeligheden i medierne. I Den iscenesatte virkelighed. Systime. https://deniscenesattevirkelighed.systime.dk/?id=126
DR P3, 2020. Mika forlod Jehovas vidner som teenager. (https://www.youtube.com/watch?v=ah8490GqNt4&list=PLdJdJFLAYgZW0KyQE9_dP980nAviDatEA&index=50)
Tobias Damkjær, 2018. Cathrine Dufour the story. (https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/cathrine-dufour-the-story/)
Ditte Kaehne Gade, 2013. Et Børnehjem. (https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/et-bornehjem/)
Anna Sofie Fornitz Vording, 2017. Uhelbredeligt lykkelig. (https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/uhelbredeligt-lykkelig--/)
Johnny Xing, 2020. Selvmordsmord. (https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/selvmordsmord/)
Jonas Poher Rasmussen, 2021. Flugt. (https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/flugt?unilogin=1)
Det danske filmistitut, 2021. JOnas Poher Rasmussen on 'Flee'. (https://www.youtube.com/watch?v=NhmQqYkWIMQ)
Kathrine Hornstrup Yde, 2021. Den animerede danske dokumentarfilm ’Flugt’ er perfekt filmkunst. Information. (https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2021/06/animerede-danske-dokumentarfilm-flugt-perfekt-filmkunst)


Supplerende stof:
Dansk i tiden. Grundbog og antologi. Systime:
- Dokumentar.
- Dokumentaren undergenrer
Den iscenesatte virkelighed. Systime.
- Virkeligheden i medierne. I
- Er det fup eller fakta at tale om fakta og fiktion?
Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime:
- Medier
- Oversigt over fakta og fiktionskoder
Skriv dig frem. Systime. Fremstillingsformer:
- Analyse
- Perpektivering
- Afslutning
Diverse dokumenter med analyseredskaber (se længere nede i undervisningsbeskrivelsen).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikinger (værk: Ravnkel Frøjgodes Saga)

”Hver generation har genfortolket vikingen, og det er ikke anderledes i dag, end det var før i tiden. Det,
der imidlertid adskiller vores samtid fra andre perioder, er, at vi nu bliver bombarderet med ikoniske
billeder af vikinger fra TV-serier, som former vores forestillinger af vikingerne, men uden at vi
nødvendigvis reflekterer over, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion.” – I dette forløb vil vi undersøge
hvilke værdier vikingerne repræsenterer i dagens Danmark kontra i middelalderen da sagaerne blev
nedskrevet. Hvad kan vi lære om nutidens mennesker og samfund igennem de værdier der fremhæves?
Dette gøres igennem analyse af forskellige tekster (både skøn- og faglitteratur) fra middelalderen og
frem til idag, hvor ovenstående spørgsmål vil være omdrejningspunktet.

De faglige mål er:
- Analysere og fortolke fiktive tekster
- Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske,
idéhistoriske, almenmenneskelige og samfundsmæssige forhold
- Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
(oldtid/middelalderen)

Kernestoffet er:
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Adam Oehlenschläger
- oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk
eller global sammenhæng
̶- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶- litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Læste tekster:
Ravnkel Frøjgodes Saga
Bersærk (2020). Blod og stål. SOL. Nordenvind. https://www.youtube.com/watch?v=bzORrYMyWGQ
Bersærk (2015). Mulm. Nordenvind
- Nordenvind https://www.youtube.com/watch?v=p3Tzl9_pph4
- Frost og Flammer https://www.youtube.com/watch?v=-jIg53Cj0wc
- Dæmring https://www.youtube.com/watch?v=gglfSE_F7yw
- Fimbuls børn (https://www.youtube.com/watch?v=IrG5D_U4bdY)
- SOlens folk (https://www.youtube.com/watch?v=0EwVb8aHYYc)
Amon Amarth (2019). Raven's Flight. Berserker. https://www.youtube.com/watch?v=H24S0nym-pE (tilgået 26.5.2023)
Nationalmuseet. Tag med Vikingerne på togt. https://www.viking.natmus.dk/ - hjemmesideanalyse
DR. Historien om Danmark: Vikingetiden. DR: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565 (tilgået 26.5.2023)
Torbens datter. I Kristensen, S.D. ,Fibiger, J. & Lütken, G.v.B. (2023). Tekstantologi. I Litteraturens huse. Systime. https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=1919
Ukendt (o.1275). Vølvens Spådom. I Litteraturens huse. Systime
Myrkur (2015). Vølvens Spådom. M. (https://www.youtube.com/watch?v=CcE5nOamhKw)
Wardruna (2018). Voluspá. (https://www.youtube.com/watch?v=8UPUPDo20nM)


Supplerende stof:
Nationalmuseet. Tag med vikingerne på togt. Særudstilling 2021. https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/tag-med-vikingerne-paa-togt/
danskredaktion, S. (2014). At analysere visuelle medietekster. I Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk/?id=4728
- Tv-dokumentar
Larsen, O.S. (2023). 5. Medier. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=132
- Fakta og fiktionskoder
Fibiger, J. & Lütken, G. (2023). 1. Vikingetid og norrøn digtning. I Litteraturens veje. Systime. https://litteraturensveje.systime.dk/?id=516
- Æt og ære
Fibiger, J. & Lütken, G. (2023). 1. Vikingetid og norrøn digtning. I Litteraturens veje. Systime. https://litteraturensveje.systime.dk/?id=516
- Islandsk samfund og lov
Larsen, O.S. (2023). 3. Litteratur. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=124
Illum, B. & Søndergaard, R.S. (2023). Forløb 3: Det lyriske menneske. I Textur. Systime. https://textur.systime.dk/?id=131
- Den lyriske genre
Kjær-Hansen, a.B. ,Kennebo, P. & Bertelsen, T.S. (2023). 11. Lyrik . I Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime. https://litthist.systime.dk/?id=130
- At analysere lyrik
Fibiger, J., S.D. Kristensen & Lütken, G. Eddadigtning som mundtlig og skriftlig litteratur. I Litteraturens huse. Systime
Larsen, O.S. Eddadigtningen. Håndbog til dansk - litteraturhistorie. Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Argumentation og retorik (eksamen)

I forløbet fokuserer vi på forskellige argumentationsformer og betydningen af at vinkle sin argumentation. Særlig vigtigt er sammenhængen mellem indhold, virkemidler og modtager.

Faglige mål:
• Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
• Demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
• Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
• Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske medier, herunder samspil med internationale strømninger
• Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
• Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger  
• Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
• Billeder, film og øvrige multimodale tekster  
• Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhversrelaterede tekster
• Digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
• Sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
• Sprog- og mediehistorie

Læste tekster:
Fra Textur. Systime:
- Jens Birkholm: "Sengetid ved herberget", 1910
-  Meme-tweet fra Greenpeace UK, 2014. Citat fra Leonardo DiCaprios tale til FN's  
- klimatopmøde, 2014.
- Meme fra Greenpeace Internationals Facebookside, 2016. Citatet stammer fra en video  - for #Vote Your Future
- Meme fra Respectfully Childfree.
- Ørsted. Act Now. Kampagnefilm
- Connie Hedegaard: Demonstrationstale ved Klimamarchen 2019
- Greta Thunberg: Tale ved FN's klimatopmøde 2019
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla, 26. august, 2020. I Grundbog til retorik.
DR2. Debatten: SKal landbruget fylde mindre? 2024. (Set via CFU)

Supplerende stof:
Textur. Systime:
- Den argumenterende tekst
- Argumentationsanalyse
- Appelformer
- Komposition
- Indhold
- Sprog: Retoriske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken (Værk: Sildig Opvaagnen)

I dette forløb stifter vi bekendtskab med Romantikken som periode, herunder: Universalromantik, nyplatonisme og poetisk realisme.

Faglige mål:
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶  anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶  perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ Adam Oehlenschläger,
Steen St. Blicher, H.C. Andersen,
̶ Værk
̶ ̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Læste tekster:
Adam Oehlenschlaeger: Morgen-Vandring (1805) I Kjær-Hansen, a.B. ,Kennebo, P. & Bertelsen, T.S. (2023). 5. 1800-1870: Romantikken. I Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime. https://litthist.systime.dk/?id=124
Staffeldt, Schack: Indvielsen (1804) danskredaktion, S. (2014). Tekster. I Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk/?id=4721
Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagnen (1828) I Kristensen, S.D. ,Fibiger, J. & Lütken, G.v.B. (2023). Tekstantologi. I Litteraturens huse. Systime. https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=1919

Supplerende stof:
Illum, B. & Søndergaard, R.S. (2023). Forløb 1: Det fortællende menneske. I Textur. Systime. https://textur.systime.dk/?id=129
- Den gode formidling: Afsnit
- Den gode formidling: Danskfaglig argumentation
Illum, B. & Søndergaard, R.S. (2023). Forløb 3: Det lyriske menneske. I Textur. Systime. https://textur.systime.dk/?id=131
- Digtstruktur 2: Form
Illum, B. & Søndergaard, R.S. (2023). Forløb 5: Den moderne fortælling. I Textur. Systime. https://textur.systime.dk/?id=131
- Fortæller: Tell and show
- Jegfortællere
Litteraturportalen. Læsestrategi: Læs en klassisk novelle: Begivenhed: determinationspunkt og tolkningspunkt. Systime. (https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2402&L=10#c9085)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Landbrug (værk: Det blinde øje) (eksamen)

I dette forløb ser vi på, hvordan nutidens fortælling om landbruget er opstået. Vi starter i oplysningstiden, den nationalromantiske skildring af landbruget og bevæger os igennem litteraturhistorien og frem til nutidens kritiske skildring af landbruget som værende i pagt med naturen. Vi undersøger, hvorfor det er så vigtigt, at vores opfattelse af landbruget følger med virkelighedens produktion og ikke fastlåses i den romantiske skildring.

Faglige mål:
1. Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt.
3. Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge.
4. Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.
5. Analysere og fortolke fiktive tekster.
6. Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster.
7. Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge.
8. Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden.
9. Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger.
10. Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger.
12. Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶ digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, H.C. Andersen
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
- tekster med relevans for teknologisk dannelse
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Læste tekster:
Lea Akhøj Holtze, 2015. ”Den hele natur var en stor, hellig kirke...”. Kristelig Dagblad.
WIlliam Sass, 2025. Vi skal ikke kun beskytte arterne for vores egen skyld, men også fordi de har en værdi i sig selv. Forstå bioetik. Information.
Deadline, 2023. Landbrugslandet Danmark - fantasi eller virkelighed? Interview med Mathilde Walter Clark om mediernes sprogbrug i dækningen af minksagen. DR2, 8. november 2023.
Arla, 2024. Tradition for fornyelse. Kampagnefilm.
H.C. Andersen, 1845. Klokken.
Ludvig Holberg: Epistel 29, 1748
Jacob Jensen, 2023. "Landbruget er langt bedre end sit rygte". Jyllands-Posten, 11. oktober 2023
Jeppe Aakjær, 1906. "Naar Rugen skal ind". Fra Rugens Sange.

Supplerende stof:
Textur. Forløb 3: Det lyriske menneske. Systime:
- Digtstruktur 1, 2 og 3.
Håndbog til dansk. Medieanalyse af reklamefilm. Systime
Læreroplæg om landbrugshistorie med billedkunsteksempler:
- PC Skovgaard, Høst scene, 1869
- PC Skovgaard, Sol over byggeplads, 1872
- TH Lundbye, Gråvejrsdag ved gadekærret i vejby, 1843
- TH Lundbye, Blegepladsen ved herregården, 1841
- Samt diverse billeder af Dalgas og en ukendt kunstner (billederne ligger i undervisningsbeskrivelsen)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sprog og kommunikation (eksamen)

I forløbet kigger vi på sproget som fleksibelt og kreativt og hvilke funktioner det tjener i vores daglige liv. Vi undersøg begreberne: Tekst og kontekst, sproghandlinger og pragmatik, face og facework (som vi vender tilbage til i forløbet Det moderne gennembrud). Vi undersøger hvordan sprog og kommunikation hænger sammen, og hvad mekanikken bag kommunikation er.

Faglige mål:
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer,
̶̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ sproganalytiske begreber og metoder
̶ sproghistorie.


Læste tekster:
Rytteriet (2013). Rytteriet 2 - Ritas Digt (2013). YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=2fIQ-9b_nrM (tilgået 25.5.2023)
Helle Helle, 1999. Køreplaner.
Egne elevproduktioner af diverse sproglige udtryk.

Supplerende stof:
Darger, a.B. & Hansen, K.L. (2021). 7. Samtale og regler for sproglig opførsel. I Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier. Dansklærerforeningens Forlag. https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=334
Darger, a.B. & Hansen, K.L. (2021). 2. Et spørgsmål om genre: Kontekst. I Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier. Dansklærerforeningens Forlag. https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=334
Minlæring: DanskGram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det Moderne Gennembrud (eksamen +værk: Gengangere)

Dette forløb beskæftiger sig med nogle af de store problemstillinger der blev taget til debat under Det moderne gennembrud og som stadig debatteres i dag. Vi trækker tråde til nutiden via fortiden og læser nogle af de centrale kanonforfattere for perioden. Begreber vi går i dybden med er impressionisme, naturalisme og face og facework.

Sideløbende arbejdes der med skriftlighed og grammatik.

Værk: Gengangere af Henrik Ibsen

Ekskursion: Statens Museum for Kunst - Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900. Her skulle eleverne vælge et billede fra 1870 - 1900 og foretage en billedanalyse med fokus på Det moderne gennembrud.

Faglige mål:
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster
Centrale litteraturhistoriske perioder
Herman Bang, Henrik Pontoppidan,
̶ norske og svenske tekster på originalsprog
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Læste tekster:
Holger Drachmann, 1871. Uddrag af Engelske socialister.
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887). Litteraturportalen. Systime.
Henrik Pontoppidan (1887). Ane-Mette. I Brug litteraturhistorien. Systime.
Henrik Ibsen (1881). Gengangere. Henrik Ibsens Skrifter: https://www.ibsen.uio.no/DRVIT_Ge%7CGeht.xhtml (tilgået 25.5.2023)
Martin Andersen Nexø, 1901. Lønningsdag (En Idyl). I Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime
Per-Olav Sørensen, 2019. Hjem til Jul, sæson 1 afsnit 1. Netflix
JOnathan Robbert Larsen, 2024. Nina levede som 'soft girl'. Nu advarer hun unge kvinder mod den virale TikTok-trend. DR (https://www.dr.dk/nyheder/kultur/nina-levede-som-soft-girl-nu-advarer-hun-unge-kvinder-mod-den-virale-tiktok-trend)
Jonathan Robbert Larsen, 2024. Trenden, hvor unge kvinder siger op og lader deres mænd forsørge dem, er gået viralt i Sverige. DR (https://www.dr.dk/nyheder/kultur/trenden-hvor-unge-kvinder-siger-op-og-lader-deres-maend-forsoerge-dem-er-gaaet-viralt)
Vilma Larsson, 2024. Mit liv som hemmaflickven. Instagram post (https://www.instagram.com/reel/DIOKqE-MN8o/?utm_source=ig_web_copy_link&igsh=NTc4MTIwNjQ2YQ==)


Supplerende stof:
Impressionisme
Fibiger, J. & Lütken, G. (2023). At analysere litteratur. I Litteraturens veje. Systime. https://litteraturensveje.systime.dk/?id=751
- Socialhistorisk og ideologikritisk metode
- Feministisk litteraturkritik
Bødtcher-Hansen, M. & Mose, S. (2019). Det moderne gennembrud. I Det moderne gennembrud. Gyldendal. https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=132
- Det naturalistiske drama
- Den naturalistiske skrivestil
Håndbog til dansk - Litteratur, sprog og medier. Systime:
- Billedanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skæbne (Eksamen + værk: Babettes Gæstebud)

Dette forløb ser på, hvordan litteraturen kan undersøge idéen om skæbnen. Vi diskuterer de forskellige forståelser af begrebet både i Blixensk forstand og eksistensialistisk, men også i en bredere moderne forstand. Vi arbejder videre med begrebet 'eksistentialisme' fra SO6 og dykker ned i forskellige tekster fra modernismerne og vores egen forståelse af begrebet 'skæbne' - er det overhovedet centralt i 2023?

Fokus på skriftlighed: Analyse, fortolkning og perspektivering. Novelle og film.

Værkslæsning: Karen Blixen - Babettes Gæstebud

Faglige mål:
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶  anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
-demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger

Kernestof:
̶ Centrale litteraturhistoriske perioder
̶  Karen Blixen, Martin A. Hansen, Klaus Rifbjerg, Tom Kristensen, Johannes V. Jensen
-dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶ digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
-  svenske og norske tekster på originalsprog
̶ oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng

Læste tekster:
Johannes V. Jensen (1906). Paa Memphis Station. I Litteraturhistorien – på langs og på tværs - Systime (https://litthist.systime.dk/?id=263 tilgået 28.5.2024)
N.F.S. Grundtvig (1805). Dagbogsuddraget (5/12-1805). I Grundtvig - introduktion og tekster - Systime (https://grundtvig.systime.dk/?id=130)
Tom Kristensen (1914). Rio Janeiro. I I Litteraturhistorien – på langs og på tværs - Systime (https://litthist.systime.dk/?id=264 tilgået 28.5.2024)
Ernst Ludwig Kirchner (1913) Gade.
Franz Marc (1912). Girl With Cat II
Edvard Munch (1893). Skriget
Van Gogh (1889) Stjernenatten.
Martin A. Hansen (1961). Roden. I Brug litteraturhistorien - Systime. (https://bl.systime.dk/?id=223#c541 tilgået 28.5.2024)
Karen Blixen (1950). Babettes gæstebud.
Sylvia Plath, 1963. Glasklokken (uddrag). I Galskab i litteraturen. Systime
Stieg Larsson: Mänd som hatar kvinnor - uddrag (2005).

Derudover har vi suppleret med følgende kapitler fra Litteraturhistorien – på langs og på tværs:
Lyrik i 1900-tallet
Det moderne samfund
Tidlig modernisme (1890-1945)
Og:
Efterkrigstiden: eftertanke og eksistentialisme i Brug litteraturhistorien - Systime


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer