Holdet L3h DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution TEC
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rasmus Haakon Lund
Hold 2023 Lh DA (L1h DA, L2h DA, L3h DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litteraturhistoriske perioder
Titel 2 SO1a. Politisk selviscenesættelse og manipulation
Titel 3 Dokumentarforløb
Titel 4 sprogforløb - sociolingvistik
Titel 5 Science fiction
Titel 6 DIO
Titel 7 Sci fi fortsat værklæsning 'Se dagens lys'
Titel 8 Metaforer og retorik
Titel 9 Litteraturhistorie/det moderne gennembrud
Titel 10 Værklæsning Radiator
Titel 11 Eksistentialisme
Titel 12 kanonforfattere, litteraturhistorie eksamensøver

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litteraturhistoriske perioder

I dette forløb skal vi skabe overblik over dansk litteraturhistorie fra oplysningstid til postmodernisme og lære at se, hvordan tekster bliver formet af deres tid. Vi arbejder med periodernes vigtigste idéer, genrer og stiltræk, og vi træner at koble dem til konkrete tekstnedslag, sproglige valg og virkemidler.

Forløbet veksler mellem korte faglige oplæg, elevfremlæggelser og kreative og analytiske opgaver. I skal blandt andet opbygge et sikkert overblik over kanonforfattere, arbejde med Holbergs epistler som indgang til oplysningens argumentation og normkritik, og undersøge romantikkens natursyn gennem Oehlenschläger. Undervejs bruger vi også billedkunst og symbolsprog til at diskutere litteraturens rolle i forskellige perioder.

Målet er, at I ved forløbets slutning kan placere tekster i en litteraturhistorisk sammenhæng, forklare centrale periodetræk og bruge danskfaglige begreber præcist i både analyse og skriftlig formidling.

uddrag af
epistel 89 - Ludvig Holberg (1684-1754)
Guldhornene (uddrag) Liebstes mädchen (uddrag) - Oehlenschläger (1779-1850)
Sildig opvågnen (uddrag) -  St. St. Blicher (1782-1848)
Den lille pige med svovlstikkerne - H.C. Andersen (1805-1875)
Branden (uddrag) - Herman Bang (1857-1912)
Nådsensbrød - Henrik Pontoppidan (1857-1943)
Nåede de færgen - Johannes V. Jensen (1873-1950)
Dejlig er den himmelblå - NFS Grundtvig (1783-1872)
Pelle erobreren (uddrag)  - Martin Andersen Nexø (1869-1954)
Skygger på græsset (uddrag) - Karen Blixen (1885-1962)
Det blomstrende slagsmål - Tom Kristensen (1893-1974)
'Den anatomiske' Peter Seeberg (1925-1999)
Håndbold - Klaus Rifbjerg (1931-2015)
Langdigt (uddrag) - Yahya Hassan(1995-2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 SO1a. Politisk selviscenesættelse og manipulation

Tema: demokrati og medborgerskab
Fag: Kommunikation & IT, Samfundsfag og Dansk
I dette forløb skal vi se nærmere på politisk selviscenesættelse og manipulation ved at lave en politisk tale og kommunikationsstrategi på et socialt medie for et bestemt parti med en specifik mærkesag for øje. I får tildelt partier, mærkesager og grupper i løbet af forløbets første modul. I løbet af forløbet, skal I skrive og filme en politisk tale, samt lave en SoMe strategi for jeres parti i forhold til jeres mærkesag og producerer 2-3 opslag på partiets platform.
Forløbet er et samspilsforløb mellem dansk, kommunikation og IT samt samfundsfag og udover viden og metoder fra disse fag vil I få erfaringer med overfaglige metoder med hensyn til vidensdeling i grupper og kildekritik.

Opgaven
I skal arbejde i grupper af ca. fire personer med en mærkesag for et politisk parti. Mærkesagen skal kommunikeres til jeres potentielle vælgere via en politisk tale (ca. 3 minutter). Talen skal filmes som en video og afleveres, men I afleverer et skriftligt manuskript og et retorisk pentagram for kommunikationen i forbindelse med talen. Derudover skal I lave en SoMe-strategi og 2-3 opslag på en udvalgt platform. Til sidst skal I aflevere en evaluering i form af en refleksion over hvad I har lært.

Faglige mål
StudieOmråde (SO)
Mål 2: søge, vurdere og anvende fagligt relevant information - der er særligt fokus på vurdering af fagligt relevant information. Politisk kommunikation er et område med meget bias kommunikation og det er derfor bevidsthed om retoriske virkemidler, målgrupper, medielandskabet osv. giver en god indsigt i kildekritik i dette felt. Dette sker ved inddragelse af det didaktiske princip mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer, hvor der her er fokus på det mundtlige og det digitale.
Mål 7: kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde - der er særligt fokus på vidensdeling i grupper med forskellige roller.

Dansk
Mål 3: demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
Mål 4: anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere

Mål 10: demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Mål 12: demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Samfundsfag
Mål 1: anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Mål 6: behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kommunikation og IT
Mål 3: Undersøge og forstå digitaliseringens påvirkning af kommunikationssituationen
Mål 7: Begrunde valg af medie, udtryksformer, virkemidler og it-værktøjer til løsning af kommunikationsopgaven

Metoder/kernestof:
Studieområdet
● informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder - med fokus på kildetyper og kildekritik
● kollaborative og individuelle skrivemetoder til læring, refleksion og formidling - fokus på vidensdeling i grupper
Dansk
● Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
● digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
● litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Kommunikation og IT
● simple kommunikationsmodeller til at beskrive og analysere kommunikationsprodukter og processer
● interaktive og/eller sociale medier, herunder deres udtryk- og produktionsformer
● fremstilling af kommunikationsprodukter med fokus på samspil m. afsender, producent, bruger

Samfundsfag
● Sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.

Arbejdsformer
● Opgave-projekt i grupper med roller
● Digitalt produkt med produktiv læring

Produkter/Arbejder:
● Udfyldt retorisk pentagram for jeres video
● Talemanuskript med markeringer af hvor og hvordan I har anvendt retorik og argumentation
● Videooptagelse, hvor én fra gruppen fremfører jeres tale i et rollespil. Videoen skal vare 3-4 minutter.
● SoMe-strategi inklusiv 2-3 opslag
● Refleksion over jeres SO kompetencer
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentarforløb

I dette forløb arbejder vi med dokumentar som genre og med det centrale spørgsmål, der altid gemmer sig i baggrunden: Hvad vil det egentlig sige, at noget er “virkeligt”, når det bliver fortalt gennem et kamera og en klipning. Vi undersøger, hvordan dokumentarer skaber troværdighed, men også hvordan de kan forme vores opfattelse af personer og begivenheder gennem valg, fravalg og iscenesættelse.

Undervejs lærer I at skelne mellem faktakoder og fiktionskoder, og I træner at analysere virkemidler som klipning, musik, kameraføring, beskæring, lys og farver. Vi arbejder både praktisk og analytisk: I laver egne mikrodokumentarer, leger med underlægningsmusik og rækkefølge, og I diskuterer dokumentaretik gennem konkrete cases som På røven i Nakskov, Historien om Danmark, Sumerdronningens hemmelighed og En fremmed flytter ind.

Målet er, at I kan beskrive og vurdere dokumentarers virkelighedsbearbejdning med præcise danskfaglige begreber og selvstændigt tage stilling til, hvor objektivitet stopper, og hvor fortælling begynder.

Forløbsoversigt dokumentarforløb
Fælles værker og udsendelser
Historien om Danmark, afsnit Enevælde og oplysningstid (2017, instruktør Martin Sundstrøm)
På røven i Nakskov (2015, tilrettelægger Lars Borking)
Værk: DNA detektiven,  Sumerdronningens hemmelighed (2015, instruktør Linus Dahomé Mørk)
En fremmed flytter ind (2017, instruktør Nicole N. Horanyi)
Værk: Kandis for livet (2021, instruktør Jesper Dalgaard)
Debat og dokumentaretik
Mikkel Dyrting, TV2 Vi latterliggør ikke Nakskov, Berlingske
Berlingske leder, Fattigdomsporno
Fri mig for TV 2s speltbolle journalistik, uddrag fra Fattigdomsporno docx
Faktaark om sociale forhold på Lolland, AE

Teori og begreber
Dokumentarundergenrer, mockumentary, refleksiv, deltagende, performativ
Fiktionskoder og faktakoder
Fortællerforhold i dokumentar, synlig og usynlig fortæller, alvidende, personal, subjektiv
Filmiske virkemidler, beskæring, perspektiv, belysning, farver, symbolik
Målgrupper, Kantargallup og Gallup Kompas
Farvesymbolik, lex.dk

Øvelser og produktion
Hurtigskrivning om dokumentar og objektivitet
Skriveøvelse om objektiv beskrivelse og virkelighedsforståelse
Klipningsøvelse om rækkefølge og betydning
Musikøvelse med underlægningsmusik
Mikrodokumentar 1 til 2 minutter i udtrukket undergenre
Plakatøvelse til En fremmed flytter ind med ny målgruppe og nye virkemidler
Skriftlige opgaver
Mikrodokumentar, aflevering 24 1
Stil, tale på minimum 600 ord, aflevering 25 2
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
mikrodokumentar 24-01-2024
stil. Tale på min. 600 ord 25-02-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 sprogforløb - sociolingvistik

Sprog, samfund og identitet

I dette forløb undersøger vi, hvordan sprog både afspejler og skaber identitet, fællesskab og sociale hierarkier. Vi arbejder med sociolingvistik og med idéen om, at man bliver vurderet på sin måde at tale på, ofte før man overhovedet er færdig med første sætning. Derfor skal vi lære at beskrive sproglige variationer præcist og fagligt og samtidig diskutere, hvad der sker, når dialekter, sociolekter, etnolekter og gruppesprog møder rigsmålsnormer, fordomme og forventninger.

Forløbet er praktisk og undersøgende. I skal finde eksempler på sproglige varianter i virkeligheden, analysere sprog i medier og litteratur, skrive dialogmanuskripter med kodeskift og afprøve jeres viden ved at producere vox pops i byen. Undervejs træner vi også skriftlig formidling og feedback, så I kan bruge begreberne sikkert i analyser og i jeres egne tekster.

Temaer og begreber

Sprog og social vurdering
Rigsmålsnorm og sprogholdninger
Dialekt, sociolekt, etnolekt, multietnolekt, kronolekt og idiolekt
Gruppesprog og jargon
Kodeskift og sproglige hierarkier
Pendulord og sproglig forandring
Køn og sprog (sexolekt som perspektiv)

Materialer og medier

Sprogkompendium
sider 2 til 6 om norm og udtale
Sociolingvistikkompendium
gruppesprog sider 7 til 10
Yahya Hassan, uddrag fra langdigt, oplæsning på YouTube
Artikel En guidet tur rundt i management junglen, nft.nu
CFU udsendelse Gangster snak i telefonen, det slører stadig
Satireklip Sofaen, YouTube
Artikler til perspektiv
dialekter som underholdning, etniske unge og aarhusiansk, sproglige fordomme

Arbejdsformer

Indsamling af dialekt og sociolekt eksempler, links på elevfeedback
Gruppearbejde og korte fremlæggelser om gruppesprog
Skriftlige refleksioner om rigsmålsnorm og eget forhold til udtale
Kreativ skriveopgave managementsprog og varm luft
Manuskriptskrivning med dialog, kodeskift og regibemærkninger, evt opførelse i klassen
Peer to peer feedback med fokus på indledning, fokus, PEEL og sammenhæng
Vox pop produktion om sociolingvistik og sprogholdninger i byen, optagelse og redigering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Science fiction

Science fiction

I dette forløb bruger vi science fiction som en måde at se nutiden på med fremmede øjne. Genren kan selvfølgelig handle om rumrejser og mærkelige væsener, men dens stærkeste trick er ofte noget andet. Den laver en ny verden, et nyt system eller et novum, så vi pludselig kan få øje på vores egne normer, teknologier og magtforhold.

Vi starter i oplysningstiden med Holbergs Niels Klim, hvor idealstater og satire gør samfundskritik spiselig. Vi arbejder videre med kort og skarp moderne sci fi hos Terry Bisson og med en tydelig dystopi i Black Mirror. Til sidst læser vi Svend Åge Madsens Se dagens lys som værk, hvor fremtidsrammen udfordrer identitet, tid og menneskelighed.


Kernestof

Ludvig Holberg
Niels Klims underjordiske rejse fra 1741
Terry Bisson
They’re Made Out of Meat fra 1991
samt remedieringer på YouTube
Værk. Black Mirror
Fifteen Million Merits fra 2011
skabt af Charlie Brooker
instrueret af Euros Lyn
værk. Svend Åge Madsen
Se dagens lys fra 1980
Supplerende stof
Robin Engelhardt m.fl.
Kloner og stjernekrig
Et paradis forklædt som mareridt
Dansk 1700 tallet
oplysningstiden
5 ting du skal vide om Ludvig Holberg
YouTube
Baggrund om Niels Klim
holbergsskrifter.no

Begreber og fokus

Utopi og dystopi
Realplan og billedplan
Novum og mærkeliggørelse
Sci fi som samfundskritik
Fortæller og synsvinkel, pålidelig og upålidelig fortæller

Arbejdsformer

Lærerstyrede oplæg og fælles læsning
Gruppearbejde og fremlæggelser om landene på Nazar
Kreativ skriveopgave inspireret af Holberg
Analyseøvelser med tekstnære nedslag og begreber
Sammenligning med nyere medier og serier










Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 DIO

Der er intet nyt ved forestillinger om cyborgs og robotter. Ordet ’robot’ blev første gang brugt af den tjekkiske skuespilsforfatter Karel Capek i 1920, hvor det indgik i teaterforestillingen ” Rossumovi Univerzální Roboti”. I skuespillet betød det noget i retning af en ’tjener’ eller en ’arbejder’, men ideen om kunstigt producerede væsener, der kan handle mere eller mindre uafhængig af mennesker, kan man finde langt tidligere, eksempelvis i myten om Deadalus’ automatoner i antikkens Grækenland eller Herons automatiserede teater i hellenismens Alexandria. Under rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen i 1960’erne opstod ideen om cyborgs, hvor man gjorde sig forestillinger om, hvordan man kunne lave tekniske forbedringer af den menneskelig krop, så den kunne tilpasses livet i rummet.


Forestillingerne om alt det gode cyborgs og robotter kan gøre for menneskerne er dog også blevet mødt med bekymringer i forhold til alt det, som kan gå galt, når sådanne væsener bliver sat i verden. I dette undervisningsforløb vil vi på forskellig vis i fagene dansk og idehistorie beskæftige os med nogle af disse skeptiske overvejelser og ikke mindst de kulturprodukter, hvor forestillinger om fremtidens teknologier og deres konsekvenser bliver præsenteret, herunder film, tegneserier og litteratur. I forløbet stiller vi endvidere skarp på nogle af de filosofiske problemer og etiske overvejelser, som optræder når vi befinder os i grænsefeltet mellem menneske og teknologi.

Emnemæssigt befinder opgaven sig i spændingsfeltet mellem fiktion og virkelighed med fokus på enten robotter eller cyborgs, idet der er to opgaveformuleringer, som den enkelte elev vælger imellem. Der arbejdes med en novelle og en fiktionsfilm i forløbet som repræsentant for den fiktive verden, og der læses populærvidenskabelige artikler.

Eleven skal i sin opgave analysere en selvvalgt tekst omhandlende enten robotter eller cyborgs.

Fagligt mål 1:
søge, vurdere og anvende fagligt relevant information (kildekritik , noter, kildehenvisninger og litteraturliste) med fokus på følgende didaktiske principper: informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder

Fagligt mål 2:
demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse (opbygning af individuel flerfaglig opgave ) med fokus på følgende didaktiske principper: skrivehandlinger, fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation samt mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer.

Tekster om mennesket, AI, bevidsthed og cyborgs

Hvad er mennesket videnskab dk
Hvad er et menneske arb papir docx
Peter Seeberg Patienten 1962 pdf
Cyborg Kyborg Den perfekte astronaut Etisk Råd 2007 pdf
Det konstruerede menneske Etik dk pdf
Kirkegaard kap 2 Teknologien og mennesket pdf
Kirkegaard kap 3 Holdninger til teknologi pdf
Walsh Bør vi frygte kunstig intelligens
Sørensen Stephen Hawking på Reddit Kunstig intelligens vil have en naturlig trang til at overleve
Kontur artikel pdf fra kontur au dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sci fi fortsat værklæsning 'Se dagens lys'

Værklæsning af Se dagens lys

I denne del af sci fi forløbet arbejder vi med værklæsning af Svend Åge Madsens Se dagens lys. Romanen bruger science fiction som mere end en fremtidspyntet ramme. Den afsøger ideologier og samfundsmodeller gennem personer, systemer og valg, og den stiller spørgsmål til frihed og determinisme, kærlighed og kontrol, håb og håbløshed. Vi undersøger både hvad der sker i teksten, og hvad teksten gør ved vores måde at tænke på. Undervejs træner vi mundtlig formidling, sammenligning og disposition, så I kan samle romanens mange spor til en klar fortolkning.

Forløbsoversigt Værklæsning Se dagens lys

Analytiske vinkler og sammenligningsfelter
System og formål, samt oprør mod systemet
Forhold, partner og tid
Kærlighed og regelbrud
Håb og håbløshed
Utopi og dystopi
Fortid og nutid, erindring om fortiden
Blød og hård sci fi
Budskab
Frihed og determinisme
Sammenligning Hang the DJ og Se dagens lys
Teknologi
Kærlighed
Frihed og determinisme
Utopi og dystopi
Gruppeanalyse i faste grupper med fremlæggelse

Forløbsmateriale Værklæsning Se dagens lys
Svend Åge Madsen
Se dagens lys (1980)

Værk: Black Mirror
“Hang the DJ” (2017)
skabt af Charlie Brooker
instrueret af Timothy Van Patten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Metaforer og retorik



I dette forløb arbejder vi med, hvordan sprog kan overbevise, forme holdninger og skabe billeder i hovedet på læseren. Vi undersøger metaforer og andre sproglige billeder i både poesi og debattekster, og vi træner retorik, appelformer og argumentation, så I kan analysere teksters virkning og selv skrive mere præcist og overbevisende. Forløbet afsluttes med dansk stil og årsprøve, hvor I skal kunne lave analyse, vurdering og diskussion.

Forløbsoversigt

Vi arbejder med

Metaforer og sproglige billeder
Retorik, appelformer og argumentation
Toulmins model og argumenttyper
Retoriske figurer og sproglige virkemidler
Opgavetypen analyse, vurdering og diskussion

Materialer og aktiviteter

Metaforer i debattekst om dyremetaforer
Metaforer i Staffeldts Indvielsen og kobling til romantikken
Minlæring øvelser i sproglige virkemidler
Argumentation og appelformer med Håndbog til dansk og Toulmin
Fælles klasseanalyse af debattekst om ChatGPT
Stilforberedelse med disposition, tragtindledning og PEEL
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Litteraturhistorie/det moderne gennembrud


I dette forløb arbejder vi med det moderne gennembrud og den nye idé om, at litteratur skal tage virkeligheden alvorligt og sætte problemer under debat. Vi undersøger skiftet i menneskesyn og forklaringer på liv og samfund, fra tro og tradition til arv, miljø, klasse og køn. Undervejs træner vi tekstnær analyse med nedslag, virkemidler og fortolkning, og vi kobler teksterne til tidens store konflikter som fattigdom, magt, dobbeltmoral og modernitet.

Forløbsoversigt
Kernemateriale i kompendiet
Pil Dahlerup
Efterskrift til Gennembrudsnoveller 1984
Kort om naturalisme
J P Jacobsen
To verdener 1882
Henrik Pontoppidan
Ørneflugt 1899
Henrik Pontoppidan
Nådsensbrød 1887
Sædelighedsfejden
uddrag fra Litteraturens veje
Avisudklip fra 1891
Er det ladylike for en Dame at ride Safety
Amalie Skram
uddrag af Constance Ring 1885
Kort om impressionismen
Herman Bang
Foran Alteret 1880

Vi fokuserer især på

Det moderne gennembruds idéer og begreber
kirke, klasse og køn
Naturalistisk menneskesyn og arv og miljø
Sædelighedsfejde og dobbeltmoral
Fortæller og synsvinkel, ironi og fortællerkommentar
Miljø og klasse, individ og system
Impressionistisk fremstillingsform hos Bang
                                         

Supplerende
efterskrift til Gennembrudsnoveller ved Pil Dahlerup
LITTERATUR_HISTORISK_OVERSIGT
Dansksiderne: Litteraturhistoriske oversigter
Dansk litteraturhistorie - YouTube
Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Værklæsning Radiator



Jan Sonnergaards novellesamling Radiator fra 1997. Vi arbejder med novellerne som samtidsportrætter af Danmark omkring årtusindskiftet, hvor hverdagsrealisme, sort humor og ubehagelige grænseoverskridelser går hånd i hånd. Undervejs træner vi især den upålidelige fortæller, rammefortælling, sociale miljøer og de roller mennesker spiller for hinanden. Forløbet munder ud i en mundtlig præsentation og en dansk stil.

Forløbsoversigt
Kernemateriale
Jan Sonnergaard
Radiator 1997
Værklæsning 229 sider
Udvalgte noveller vi arbejder med i klassen
William
Tyveri
samt de resterende noveller i samlingen fordelt mellem grupper

Fokus

Upålidelig fortæller
hvad fortælleren skjuler, fordrejer eller lyver om
Rammefortælling og indre historie
hvordan de to lag spejler hinanden

Tematikker i Radiator

iscenesættelse og roller
kontrol og kaos
magt og afmagt
drøm og virkelighed
forbrug og tomhed
Socialhistorisk læsning
hvad teksten siger om samtid og samfundslag

Arbejdsformer
Fælles analyse af William og Tyveri med tekstnedslag og citater
Gruppefordeling af de øvrige noveller
grupperne laver spørgsmål og forslag til svar
grupperne underviser resten af klassen i deres novelle
gerne med et kreativt element som kahoot, citatquiz, scene, meme eller alternativ slutning
Løbende opsamling på tværgående temaer på tværs af novellerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistentialisme

Forløb - Eksistentialisme
Delt: Nej
Hold: 2023/24: L1h DA
2024/25: L2h DA
2025/26: L3h DA
Periode: 20-10-2025 — 27-01-2026
Fag: Dansk
Lærer: Rasmus Haakon Lund
Estimat: Ikke angivet
I dette forløb arbejder vi med eksistentialisme som en måde at forstå mennesket på, især når livet ikke giver en manual med i æsken. Vi læser tekster, ser klip og bruger begreber til at undersøge valg, ansvar, angst, frihed, identitet og følelsen af at være fremmed i sit eget liv. Målet er, at I kan bruge eksistentialistiske begreber sikkert i analyser og tage stilling, diskutere og argumentere ud fra et eksistentialistisk synspunkt.

Forløbsoversigt
Filosofi og nøglebegreber
Søren Kierkegaard
stadielære, angst, fortvivlelse, valget, springet
Jean Paul Sartre
dømt til frihed, ond tro, fremmedhed, blikket fra den anden, god tro
Absurd humor og den kafkaske oplevelse
når verden føles meningsløs, men man alligevel skal leve i den

Værklæsning og tekster

Søren Jessen
Forvandlingen (værk) 2017
grafisk roman efter Franz Kafka Forvandlingen 1915
Peter Seeberg
Hvile
American Beauty (værk) 1999
karakteranalyse med Kierkegaards stadier og eksistentielle konflikter

Arbejdsformer

Begrebsarbejde i grupper
I forklarer begreber for hinanden og bruger dem på cases
Analyse efter PEEL
pointe, eksempel, forklaring, link
Næranalyse af samspil mellem billede og tekst
i den grafiske roman
Gruppefremlæggelser med dokumentation
I bruger konkrete rammer og tekststeder som belæg
Diskussion og vurdering
I kommenterer og tager stilling ud fra eksistentialistisk tænkning


Tekster:

Karen Blixen - Ringen
H. C Andersen - Hyrdinden og skorstensfejeren
Martin A. Hansen - Agerhønen
Grafisk Roman: Forvandlingen af Franz Kafka, fortolket af Søren Jessen (2017/1915) (værk)
Peter Seeberg - Hvile
American Beauty (værk)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 kanonforfattere, litteraturhistorie eksamensøver

Intro

I dette forløb bygger vi jeres pensum op til mundtlig og skriftlig dansk. Vi læser kanonforfattere og centrale tekster og træner samtidig eksamensformen. Fokus er at kunne finde præcise tekstnedslag, bruge begreber sikkert og lave en klar disposition til et indledende oplæg. Undervejs laver vi også øveeksamen på både dokumentar og litteraturhistoriske tekster.

Forløbsoversigt

Vi arbejder i tre spor

Kanonforfattere og litteraturhistoriske nedslag
Skriftlig eksamenstræning
Mundtlig eksamenstræning med fokus på disposition og oplæg

Skønlitteratur og kanon

H C Andersen, Hyrdinden og Skorstensfejeren (1845)
Karen Blixen, Ringen (1942)
Peter Seeberg, Hvile (1962)
Martin A Hansen, Agerhønen (1947)
Johannes V Jensen, Naaede de Færgen (1925)
Klaus Rifbjerg, Livet i badeværelset, fra Konfrontation (1960)
Henrik Pontoppidan, Nådsensbrød (1887)
Folkevisen Ebbe Skammelsøn (nedskrevet i 1500 og 1600 tallet)
Filippo Tommaso Marinetti, Futurismens Manifest, uddrag (1909)
Ovid, Metamorfoserne, myten om Daedalus og Ikaros (8 e Kr)

Film og dokumentar til analyseøvelser

Carl Th Dreyer, De nåede færgen (1948)
DR1 Dokumentaren, Det store skattelæk (2016)

Norske og svenske tekster
Uti vår hage, Kamelåså (2003)
Torsdag kveld fra Nydalen, Morten Ramm, Jeg Flagrer Rundt (2013)
Torsdag kveld fra Nydalen, Morten Ramm, Fotballkommentator (2013)
Grotesco, Bestefar og jeg (2007)
Emil fra Lønneberg 'fattiggården'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer