|
Titel
3
|
DIO
Der er intet nyt ved forestillinger om cyborgs og robotter. Ordet ’robot’ blev første gang brugt af den tjekkiske skuespilsforfatter Karel Capek i 1920, hvor det indgik i teaterforestillingen ”Rossumovi Univerzální Roboti”. I skuespillet betød det noget i retning af en ’tjener’ eller en ’arbejder’, men ideen om kunstigt producerede væsener, der kan handle mere eller mindre uafhængig af mennesker, kan man finde langt tidligere, eksempelvis i myten om Deadalus’ automatoner i antikkens Grækenland eller Herons automatiserede teater i hellenismens Alexandria. Under rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen i 1960’erne opstod ideen om cyborgs, hvor man gjorde sig forestillinger om, hvordan man kunne lave tekniske forbedringer af den menneskelig krop, så den kunne tilpasses livet i rummet.
Forestillingerne om alt det gode cyborgs og robotter kan gøre for menneskerne er dog også blevet mødt med bekymringer i forhold til alt det, som kan gå galt, når sådanne væsener bliver sat i verden. I dette undervisningsforløb vil vi på forskellig vis i fagene dansk og idehistorie beskæftige os med nogle af disse skeptiske overvejelser og ikke mindst de kulturprodukter, hvor forestillinger om fremtidens teknologier og deres konsekvenser bliver præsenteret, herunder film, tegneserier og litteratur. I forløbet stiller vi endvidere skarp på nogle af de filosofiske problemer og etiske overvejelser, som optræder når vi befinder os i grænsefeltet mellem menneske og teknologi.
Emnemæssigt omhandler opgaven spændingsfeltet mellem fiktion og virkelighed med fokus på robotter eller cyborgs, idet der er to opgaveformuleringer. Der arbejdes med film, noveller og digte som repræsentant for den fiktive verden, og der læses populærviden-skabelige artikler.
Læringsmål i relation til studieområdet
Mål 1 kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
Der er i dette forløb fokus på, hvordan forskellige fags fagligheder og metoder kan bidrage til at løse et fælles problemområde. Dette dækker de didaktiske principper om fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag.
Opgaveformuleringen er givet, og eleverne arbejder med, hvordan de individuelt udfolder opgaven til en brugbar opskrift. Dette dækker dele af det didaktiske princip skrivehandlinger. Der arbejdes med at planlægge en hensigtsmæssig individuel skriveproces, dette dækker det didaktiske princip kollaborative og individuelle skrivemetoder til læring, refleksion og formidling.
Mål 2 søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
Der er i dette forløb primært fokus på vurdering af kilder og forskellige brug af forskellige typer af kilder samt korrekt brug og angivelse af kilder i en opgave. Dette dækker de didaktiske principper metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder.
Mål 3 demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse
Der arbejdes med den akademiske opgave som en genré og lægges vægt på opbygningen af opgaven samt formaliteter som blandt andet kildehenvisninger, noter og litteraturliste. Dette dækker det didaktiske princip skrivehandlinger, fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation.
Nedenfor beskrives faglige mål i SO og kernestof (didaktiske principper) i de enkelte fag.
Læringsmål i relation til studieområdet
Mål 1 kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
Der er i dette forløb fokus på, hvordan forskellige fags fagligheder og metoder kan bidrage til at løse et fælles problemområde. Dette dækker de didaktiske principper om fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag.
Opgaveformuleringen er givet, og eleverne arbejder med, hvordan de individuelt udfolder opgaven til en brugbar opskrift. Dette dækker dele af det didaktiske princip skrivehandlinger. Der arbejdes med at planlægge en hensigtsmæssig individuel skriveproces, dette dækker det didaktiske princip kollaborative og individuelle skrivemetoder til læring, refleksion og formidling.
Mål 2 søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
Der er i dette forløb primært fokus på vurdering af kilder og forskellige brug af forskellige typer af kilder samt korrekt brug og angivelse af kilder i en opgave. Dette dækker de didaktiske principper metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder.
Mål 3 demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse
Der arbejdes med den akademiske opgave som en genré og lægges vægt på opbygningen af opgaven samt formaliteter som blandt andet kildehenvisninger, noter og litteraturliste. Dette dækker det didaktiske princip skrivehandlinger, fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation.
Specifikke læringsmål i danskfaget
1. Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt.
2. Demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi.
3. Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge.
4. Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.
5. Analysere og fortolke fiktive tekster.
6. Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster.
7. Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge.
8. Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation.
Specifikke læringsmål i idéhistoriefaget
Mål 1 redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag.
Der arbejdes med fremtidsperspektiver, som de belyses i fiktionen, og hvordan disse kan anvendes i diskussionen af konsekvenser cyborg og kunstig intelligens på fx menneskesyn og samfundsstrukturer. Herved dækkes dele af kernestoffet idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag, med fokus på i dag og fremtiden.
Forløbet er desuden født i samarbejde med danskfaget. Fokus er på hvordan to fag kan bidrage med forskellige vinkler til en problemstilling og danne en synergi. Herved ses på kernestoffet forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Mål 2 analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
Der er fokus på menneskesyn, det biologiske menneske i relation til det digitale og konstruerende menneske diskuteret gennem etiske begreber. Herved dækkes dele af det dele af kernestoffet erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.
Mål 3 demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Gennem refleksioner efter skrivning af opgaven ses på metoderne og derigennem også fagets identitet. Herved ses på kernestoffet forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Progression ses primært den nye periode (nutid og fremtid), de etiske perspektiver samt den større metodeforståelse i kraft af samarbejdet med dansk.
Litteratur:
Bejder, Eva Emborg (2012) ”Det konstruerede menneske” i Kristeligt dagblad 22. september 2012. via Internettet på https://www.etik.dk/forbedring-af-mennesket/det-konstruerede-menneske (adgang oktober 2018)
Danmarks Radio (2023):”Kunstig intelligens”, TV-serie på www.dr.dk, link: https://www.dr.dk/drtv/serie/kunstig-intelligens_392554 , set 11. aug. 2023.
Etisk Råd (2007) Cyborg/kyborg. Via Internettet på http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/leksikon/cyborg-kyborg (adgang oktober 2018)
Høiris, Ole (2014) “Hvad er et menneske?” i Videnskab.dk. Via Internettet på https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-mennesket (adgang august 2018)
Kirkegaard, Karl Aage (2005). ”Teknologien og mennesket”, kapitel 2 i Teknologifilosofi. Odense: Erhvervsskolernes Forlag, 2005. Siderne 11-35.
Moltke, Henrik & Mirzaei-Fard, Marcel (2023): ”Prompt”, podcast-serie på www.dr.dk, link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/prompt , set 11. august 2023
Piercy, Marge (1993): Af ”Shira. Han, hun og den”, Gyldendal
Plutark (2018): ”Plutarks parallelle liv, første bind”, oversat af Tetens, Ullmann og Hude; København: Forlaget Atalante, s. 32-34.
Proyas, Alex (2004) I, Robot. Produceret af Davis Entertainment, Laurence Mark Productions, Overbrook Films & Mediastream IV
Seeberg, Peter (1997) »Patienten.« I Eftersøgning og andre noveller , af Peter Seeberg, 106-109. København: Gyldendal.
Jakobsen (red.), København: Teknologinævnet. Siderne 77-79.
Sørensen, Asger Mølgaard (2015) ”Stephen Hawking på Reddit: »Kunstig intelligens vil have en naturlig trang til at overleve«” I Videnskab.dk. 19.oktober 2015. Via Internettet på https://videnskab.dk/teknologi/stephen-hawking-pa-reddit-kunstig-intelligens-vil-have-en-naturlig-trang-til-overleve (Adgang oktober 2018)
Traberg, Rikke & Kræmer, Trine Pipi (2020) Litteraturlister, citater og referencer. Undervisningsnotat. H. C. Ørsted gymnasiet –Lyngby)
Viby Gymnasiums skriveportal (2018) “Vejledning til Word” Via Internettet på http://octavius.vibygym.dk/word-vejledning.html (adgang September 2021)
Urth, Jens (2010) ” Den store guide til monstre” i videnskab.dk 31.oktober 2010. Via Internettet på https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-store-guide-til-monstre (adgang oktober 2018)
Walsh, Toby (2017) ” Bør vi frygte kunstig intelligens?” i videnskab.dk. 17. marts 2017. Via Internettet https://videnskab.dk/kultur-samfund/professor-svarer-boer-vi-frygte-kunstig-intelligens (adgang oktober 2018)
WorldPress. Com (2018) “Tekstbehandling. Indholdsfortegnelse” Via Internettet på https://tekstbehandling.wordpress.com/indholdsfortegnelse/ (adgang september 2021)
|