|
Titel
9
|
Tiny house
Eleverne skal individuelt eller i grupper designe en bygning med under 30kvm som grundareal. Bygningen skal enten være en billig bolig eller en offentlig bygning, hvor der ikke er et krav eller en forventning om, at brugerne skal bruge penge mens de er der.
Eleverne skal selv vælge en lokation, som de har mulighed for at besøge mhp. at foretage forskellige lokationsundersøgelser.
Sidst i forløbet laves der en målfast præsentationsmodel og eleverne præsenterer deres værker for hinanden mundtligt.
Eleverne skal hente inspiration fra en selvvalgt stilart til deres bygning undervejs.
Der arbejdes med følgende faglige mål i forløbet:
-analysere og kritisk diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
-visuelt og mundtligt formidle og reflektere over en designproces og designløsninger ved hjælp af fagets metoder og terminologi
-vurdere eget og andres design på grundlag af undersøgelser og analyser i forhold til selvvalgt fokus/tema/synsvinkel
-reflektere over og formidle kropslige erfaringer med design og arkitektur
-forholde sig reflekteret og kritisk til den designede omverden ud fra deres erfaringer med designprocesser og som interessenter
-sætte egne og andres designprocesser og løsninger i et kritisk design- og teknologihistorisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv
-se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfeltet
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
I designprocessen skal eleverne:
-identificere et designproblem samt formulere, planlægge og gennemføre et designprojekt, som baseres på et hovedgreb
-anvende forskellige strategier til idégenerering og konceptudvikling
-undersøge et designproblem ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder, som nævnt i kernestoffet
-kombinere resultaterne af idégenerering, konceptudvikling og forskellige undersøgelser i et konkret designprojekt
-foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
-detaljere et designprojekt eller et væsentlig element af et designprojekt
-arbejde iterativt
-præsentere et designprojekt visuelt og mundtligt
-bevæge sig bevidst mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, samt mellem det kendte og det endnu ukendte
-anvende og forklare formålet med forskellige former for visualisering i forskellige faser af designprocesser
Designprocessens elementer udfoldes i grupperne på et reflekteret niveau undervejs.
Følgende visualiseringsmetoder indgår i projektet:
-skitsering i forskellige faser af en designproces
-tegninger, fotos, 3d-computermodellering
-rumlige modeller f.eks. prototyping, mock-ups og lignende
-målfaste tegninger og målfaste modeller
Eleverne arbejder med følgende researchmetoder undervejs:
-undersøgelser baseret på iagttagelse og sammenligning
-skitserende og eksperimenterende undersøgelser
-kildekritisk informationssøgning (eleverne skal selv finde og fortolke retsregler, bekendtgørelser eller lovgivning, lokalplaner eller andre politiske dokumenter som de finder relevante for projektet, men de behøver ikke nødvendigvis overholde dem)
-forskellige designetnografiske metoder til undersøgelse af interessenter, herunder brugeren og opdragsgiveren
-aflæsning af designrepræsentationer, herunder analoge og digitale tekniske tegninger
Designparametre der er relevante for projektet er:
Form, funktion, æstetik, rum, materiale, konstruktion, kultur, samfund, klima og bæredygtighed.
|