Holdet L3g Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution TEC
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Aida Haljeta
Hold 2025 L3g Sa (L3g Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Ungdom på godt og ondt
Titel 2 Forløb#2 Lokalt, nationalt og globalt
Titel 3 Forløb#3 Industri 4.0 og det danske arbejdsmarked
Titel 4 Forløb#4 Uligheden i den danske samfund
Titel 5 Forløb#5 Valgkamp i praksis
Titel 6 Forløb#6 En ny verdensorden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Ungdom på godt og ondt

I dette forløb har eleverne undersøgt ungdom på godt og ondt med særligt fokus på identitetsdannelse, sociale fællesskaber og samfundsudvikling i et senmoderne perspektiv. De har analyseret, hvordan socialisering, normer og værdier former unges identiteter, og hvordan senmoderne teorier kan forklare de udfordringer og muligheder, der opstår i et individualiseret samfund.
Forløbet har integreret teorier fra centrale sociologiske tænkere, der belyser forskellige aspekter af det senmoderne samfund, herunder:

Ulrich Beck (Risikosamfundet)
Anthony Giddens (Senmodernitet)
Thomas Ziehe (Individets kulturelle frisættelse)
Hartmut Rosa (Accelerationssamfundet)
Richard Sennett (Konsekvensen af det fleksible arbejdsliv)

Derudover er eleverne blevet præsenteret kort for kønsteoretiske perspektiver, herunder Judith Butlers idéer om køn som performativt og Simone de Beauvoirs analyse af, hvordan køn konstrueres socialt.
Et centralt element i forløbet har været projektorienteret arbejde, hvor eleverne selvstændigt har undersøgt udvalgte emner som ensomhed og fællesskab, medier og præstationskultur, kropsidealer, køn og ligestilling, kriminalitet samt sport og sociologi. De har analyseret empirisk materiale, herunder tekster, videoer og artikler, ud fra de sociologiske teorier og fremlagt deres resultater for klassen.
Som en del af forløbet deltog klassen i Ungdommens Folkemøde, hvor eleverne kunne indsamle relevant empiri til deres projekter om ungdomslivets muligheder og udfordringer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kend din sociolog 22-08-2025
Problemformulering- udkast 28-08-2025
Familiens rolle ... 28-08-2025
Ungdommens Folkemøde 2025 24-09-2025
Ungdom på godt og ondt 06-10-2025
Dobbeltsocialisering 11-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Lokalt, nationalt og globalt


Dette forløb er et projektorienteret forløb, hvor eleverne i små grupper var ansvarlige for undervisningen. Det overordnede emne "Lokalt, nationalt og globalt" dækker blandt andet over kernestoffet politik, herunder også IP (International Politik).
Eleverne har selv valgt et overordnet emne, som de ønskede at undervise resten af klassen i. De har alle taget udgangspunkt i en problemformulering og ud fra denne udarbejdet en undervisningsplan med det relevante kernestof og de faglige mål.
De emner, eleverne har arbejdet med, omfatter:

De politiske ideologier
Facismens forekomst
Kommunalvalg
Folketinget
Rigsfællesskabet
Det indre marked og EU
Radikalisering
Partierne og politikerens iscenesættelse på medier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Underviser for en dag 24-10-2025
Trumps nye fjende 21-12-2025
Kommunalvalg 2025 03-01-2026
Synopsis nr. 1 08-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Industri 4.0 og det danske arbejdsmarked

Dette forløb undersøger, hvordan nye produktionsformer i Industri 4.0 påvirker Danmark som en lille, åben økonomi. Eleverne starter med en gennemgang af økonomi som fagligt område, hvor de bliver reintroduceret til centrale økonomiske skoler, finanspolitik, strukturpolitik, konkurrenceevne og arbejdsmarkedspolitik.
Forløbets kernefokus er at analysere, hvordan robotteknologi og automatisering omformer det danske arbejdsmarked. Eleverne arbejder med emner som teknologisk arbejdsløshed, ændrede kompetencekrav og produktivitet, og undersøger, hvordan disse forandringer påvirker samfundet.
Eleverne dykker ned i indretningen og organiseringen af det danske arbejdsmarked, herunder flexicurity-modellen og de centrale aktørers roller – fx LO og DA. De introduceres til grundlæggende økonomiske teorier, herunder udbuds- og efterspørgselsteori, som de anvender til at analysere årsager til arbejdsløshed.
Forløbet kobler økonomiske perspektiver med teknologi, globalisering og samfundsmæssige konsekvenser, så eleverne får redskaber til at vurdere både muligheder og udfordringer ved Industri 4.0 i en dansk kontekst.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DKs økonomi 19-01-2026
Synopsis nr. 2 - Økonomi 20-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Uligheden i den danske samfund

Undervisningsbeskrivelse: Social og økonomisk ulighed i Danmark

I dette forløb har eleverne undersøgt social og økonomisk ulighed i Danmark, med særlig fokus på, hvordan ulighed kommer til udtryk i et velfærdssamfund, og hvilke konsekvenser det har for enkeltindivider og samfundet. Eleverne har analyseret, hvordan økonomisk knaphed påvirker børns hverdag, deltagelsesmuligheder og livschancer, og hvordan begreber som absolut og relativ fattigdom samt sociale og økonomiske ressourcer spiller en central rolle for forståelsen af ulighed.
Forløbet har belyst, hvordan økonomisk ulighed kan måles, herunder anvendelsen af Gini-koefficienten som analytisk redskab. Eleverne har arbejdet med forskellige forklaringer på ulighed, herunder den såkaldte “nye ulighed”, der knytter sig til globalisering og ændrede arbejdsmarkedsvilkår. Derudover har de beskæftiget sig med sociologiske teorier fra tænkere som Karl Marx, Max Weber og Pierre Bourdieu, der giver forskellige perspektiver på ulighedens strukturelle, økonomiske og kulturelle dimensioner.
Et centralt element i forløbet har været at diskutere ideologiske syn på ulighed og fordeling, samt at analysere velfærdsstatens rolle i forhold til omfordeling og social retfærdighed. Her har eleverne bl.a. arbejdet med Gøsta Esping-Andersens teorier om velfærdsregimer. Gennem arbejdet med både teori og empiri har eleverne opnået en nuanceret forståelse af, hvordan ulighed kan forklares ud fra både strukturelle forhold og individuelle ressourcer, og hvordan samfundet kan håndtere disse udfordringer.

Som en del af undervisningen tog vi til forelæsning i FN-byen, hvor vi blandt andet hørte om den sociale og økonomiske ulighed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamens opgave 15-03-2026
Synopsis nr. 2- Sociologi 19-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Valgkamp i praksis


”Valgkamp i praksis” tager afsæt i det aktuelle danske valg og kobler samfundsfaglige teorier med elevernes oplevelse af en igangværende politisk proces. Eleverne arbejder med demokrati, partier og ideologier, vælgeradfærd samt politisk kommunikation, og forløbet er struktureret, så eleverne både opnår teoretisk indsigt og analyserer aktuelle empiriske eksempler.
Forløbet indledes med en analyse af det danske demokrati og valgsystem, hvor eleverne diskuterer repræsentativt demokrati, forholdstalsvalg og de centrale temaer i valgkampen. Herefter undersøges, hvordan klassiske ideologier som liberalisme, konservatisme og socialisme kommer til udtryk i nutidens partier, og eleverne placerer aktuelle partier ideologisk ud fra deres programmer og udtalelser.
Et centralt modul fokuserer på politisk kommunikation, hvor eleverne analyserer, hvordan partier og politikere framer budskaber og anvender spin og argumentation i medierne. I et feltarbejdsmodul indsamler eleverne valgplakater i lokalområdet og analyserer, hvilke vælgergrupper plakaterne henvender sig til, og hvordan de anvender visuelle og sproglige virkemidler.
Herefter arbejdes der med teorier om vælgeradfærd, herunder den sociologiske model, rational choice og partidentifikation. Eleverne anvender teorierne til at forklare, hvorfor vælgere stemmer, som de gør, og hvordan valgkampen påvirker deres beslutninger. Derudover analyseres mediernes rolle i valgkampen, herunder agenda setting og medialisering, og hvordan medierne sætter den politiske dagsorden.
Efter valget analyserer eleverne valgresultatet og diskuterer, hvilke faktorer der kan forklare udfaldet. Forløbet afsluttes med en perspektiverende diskussion om demokratiets tilstand, styrker og udfordringer, hvor eleverne sætter det danske demokrati i relation til andre lande og tidligere valg.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
De forskellige partier-info 07-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 En ny verdensorden?

At give eleverne en forståelse af den skiftende globale magtbalance og Danmarks rolle i en multipolær verdensorden, med særligt fokus på BRIKS+’s opstigen, EU’s strategier og Danmarks position.


Beskrive de centrale træk ved den nye verdensorden, herunder BRIKS+’s vækst, vestlig dominans og multipolaritet.
Analysere EU’s og Danmarks position i forhold til BRIKS+ og den globale magtbalance.
Diskutere Danmarks muligheder og udfordringer i en verden præget af geopolitisk konkurrence og økonomisk interdependens.
Vurdere, hvordan Danmark kan navigere i en mere fragmenteret global orden og bevare sin indflydelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Karakter nr. 2 05-05-2026
Synopsis nr. 3 07-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer