Holdet 2025 Lac kit - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution TEC
Fag og niveau Kommunikation/IT C
Lærer(e) Rikke Lauritsen
Hold 2025 Lac kit (L1ac kit)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet: Interaktionsdesign
Titel 2 Kommunikationsanalyse-opgave med etisk problem
Titel 3 Posterdesign for beredskabsstyrelsen
Titel 4 Video-explainer for frivillig organisation
Titel 5 Test, optimering og iterativt redesign
Titel 6 Eksamensprojektet
Titel 7 Mundtlig præsentation med digitalt materiale

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet: Interaktionsdesign

Interaktionsdesign

Hvad gør en app uundværlig, og hvordan designer man apps, som brugerne elsker? I dette grundforløb arbejder eleverne med interaktionsdesign og digital kommunikation med fokus på samspillet mellem afsender, producent og app-bruger. Gennem projektorienteret gruppearbejde anvendes Den Moderne Kommunikationsmodel, UX-trekanten og personaer til målgruppeanalyse. Inden for visuel kommunikation fokuseres der på brugervenlighed via farveharmonier, kontraster og mobillayout. Processen går fra analoge papirskitser til udvikling af en interaktiv Figma-prototype af en app, som danner grundlag for den afsluttende evaluering.


Læringsmål

Forundersøgelse:
-analysere udvalgte aktuelle eksempler på digitale mediers rolle i samfundet. 
-finde, analysere og anvende information om brugere og kommunikationssituation i forbindelse med fremstillingen af et kommunikationsprodukt.
-- undersøge og forstå digitaliseringens påvirkning af kommunikationssituationen


Produktion:

-udforme og producere kommunikationsprodukter, herunder dokumentere metoder til idéudvikling og projektarbejde.

-demonstrere anvendelse af kommunikations- og designteori på konkrete cases og egne produktioner.


Kommunikationsteori og medier

simple kommunikationsmodeller til at beskrive og analysere kommunikationsprodukter og –processer

interaktive og/eller sociale medier, herunder deres udtryk- og produktionsformer



Design og visuel kommunikation

brugervenlighed, herunder brugerflade- og interaktionsdesign

grafisk formsprog og layout, herunder typografi og grafik

basal farvelære

skitser og prototyper



Produktudvikling og projektstyring

fremstilling af kommunikationsproduktioner med fokus på samspil mellem afsender, producent og bruger



Digitale værktøjer

digitale it-værktøjer til fremstilling og bearbejdning af f.eks. billeder, film, grafik, illustrationer, tekst og lyd

programmer til fremstilling af interaktive systemer, f.eks. websider og apps


Arbejdsformer:
Gruppearbejde (bordgrupper)

Fælles kernestof: 

Den moderne kommunikationsmodel
Persona: https://kommitc.systime.dk/?id=362
UX-trekanten: https://uxdesign.systime.dk/?id=135
Papirskitse, evt. på telefonskabelon https://kommitc.systime.dk/?id=391

Software:
Figma til at lave prototype 

Fokuspunkter og Figmafunktionaliteter:
Scroll-funktion
Navigere op igen   
Animation
Hover-funktion

DesignKontraster:  
- Formkontraster: https://nielsgamborg.dk/?p=kontrast&u=formkontraster  
- Farveharmonier og –kontraster: https://kommitc.systime.dk/?id=368

Værktøj introduceres: Adobe Color  

Gestaltlove: https://kommitc.systime.dk/?id=412
Introduktion til designprincipperne, BOV  

Evaluering (Peer-to-Peer)
Prototype i Figma vises ved præsentation.

Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kommunikationsanalyse-opgave med etisk problem

Shitstorms udløses jævnligt over forskellige afsendere: private virksomheder eller organisationer, politiske partier, offentlige institutioner eller enkeltpersoner, som ’er trådt forkert’ i forbindelse med kommunikation. Det kan være en fejlslået kampagne eller en dumsmart bemærkning, der går viralt og pludselig tiltrækker afsenderen opmærksomhed på en negativ måde fra en større gruppe mennesker. En shitstorm er altså en ’situation hvor nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser, især på de sociale medier’, ifølge Den Store Danske. Ofte handler shitstorms om etik. Afsenderen opfattes som uetisk i sit budskab eller sin handlemåde, og det er det, som brugerne reagerer negativt på. I dette forløb ses nærmere på begrebet etik, og hvordan etik spiller en vigtig rolle, når man planlægger massekommunikation. Klassen læser kort om brugen af AI, som del af den kreative proces, i den forbindelse, fordi også brugen af AI er relevant i en etisk diskussion af kommunikation.

Eleverne arbejder i par med at lave en infografik om en shitstorm-case med fokus på etiske problemstillinger. Den sættes op i klassen, hvor eleverne modtager peer-to-peer feedback baseret på deres evne til at skildre den etiske problematik i casen samt deres evne til at fremstille en poster med brug af f.eks. Canva.,

Væsentlige arbejdsformer
Projektarbejde i 2 personers grupper
Klasseøvelser og -diskussion
Peer-to-peer feedback på endeligt produkt
Produkt: Infografik, Peer-to-peer-Feedback.

Faglige mål
Forundersøgelse:
- analysere aktuelle eksempler på digitale mediers rolle i samfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Produktion:
-forklare og reflektere over etiske problemstillinger og ophavsret i forbindelse med udformning af kommunikationsprodukter
- demonstrere anvendelse af kommunikations- og designteori på konkrete cases  


Kernestof
Etik, love og digital adfærd:
Etik i forbindelse med fremstilling af kommunikationsprodukter
Ophavsret og anden relevant lovgivning i forbindelse med fremstilling af kommunikationsprodukter
Brugernes internetadfærd og afsenders tilgang til personlige oplysninger og privatliv


Materialer
Introduktion, kapitel 2 om medier og kommunikation i Kommunikation IT C af Anna Fenger-Grøn og Peder Meyhoff

’Etik’ i bogen ’ Markedskommunikation’ af Morten Haase og Marie Houmann Kjærs-gaard, tilgængelig på Systime.dk (7 sider)
https://markedskommunikation.systime.dk/?id=1143

Etik diskuteres i forbindelse med casestudy ved følgende cases:
Strejke i SAS - aflyste ferier, skuffede danskere og rejsekaos i lufthavnene.
Herlufsholms hemmeligheder - afsløringer om vold, mobning og seksuelle krænkelser.
FIFAs VM-kaos i Qatar - katastofale arbejdsforhold for migrantarbejdere.
Kinesisk panda i Københavns zoo – dikatatur udlåner dyreart til demokratisk udstilling
Fratagelse af kongelige titler - Prins Joachims børn mister deres titler som prinser og prinsesser.
ECCO i Rusland - Ecco driver fortsat forretning i Putins Rusland.
Carlsberg i Rusland - Den danske bryggerikoncern Carlsberg producerer og sælger fortsat øl i Rusland, hvor Carlsberg hyldes som årets eksportbryggeri.
Nadia Nadim som VM-ambassadør - Kritik for betalt VM-ambassadørskab i Qatar.
Jeppe Nybroe i Irakkrigen – DR nyhedsvært lyver sig ind i krigszone
Diabetesforeningen promoverer ’gul’ fagforening - Diabetesforening i samarbejde med Krifa

AI i kommunikation (kapitel 2):
Markedskommunikation af Morten Haase og Marie Houmann Kjærsgaard, Systime.dk https://markedskommunikation.systime.dk/?id=1339

Træningsforløb fra Canva (softwaretræning)
Kommunikation it C bogen:
kapitel 2 om Medier og kommunikation (7 sider)

Eleverne benytter Teams til at kommunikere (bl.a. til gruppereferater)
Klassediskussion og læreroplæg
Projektarbejdsform
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Posterdesign for beredskabsstyrelsen

Ifølge tal fra foråret 2024, har knap hver femte dansker et nødlager. Det går langsomt med at etablere nødlagre, fordi mange enten ikke er opmærksomme på myndighedernes opfordringer eller finder det irrelevant for sig.

Eleverne får udleveret en forundersøgelse med afsenderbeskrivelse af Beredskabsstyrelsen, SWOT-analyse, problemanalyse, målhierarki, og persona. Med dette udgangspunkt skal eleverne lave et posterdesign, der appellerer til målgruppen og motiverer målgruppen til at lave et hjemmeberedskab i form af et nødlager. Der arbejdes desuden med retoriske virkemidler

Fokus er på at lære at bruge data og analyse i produktionen af kommunikationsprodukter samt på at tilegne sig viden og erfaring med at udvikle effektivt grafisk design.

Faglige mål
Forundersøgelse:
- finde, analysere og anvende information om brugere og kommunikationssituation i forbindelse med fremstillingen af et kommunikationsprodukt

Produktion:
- udforme og producere kommunikationsprodukter, herunder dokumentere metoder til idéudvikling og projektarbejde

Kernestof:
Produktudvikling og projektstyring
- idégenereringsværktøjer

Digitale værktøjer
- It-værktøjer til fremstilling og bearbejdning af f.eks. billeder, film, grafik, illustrationer, tekst og lyd
programmer til fremstilling af interaktive systemer, f.eks. websider og apps
- brug af relevante it-værktøjer i alle faser af et projekt, f.eks. idéudvikling, prototypefremstilling og kollaborativ skrivning.

Design og visuel kommunikation
- billeder og deres formsprog i faste og eventuelt levende billeder, herunder filmiske virkemidler
- basal farvelære
- grafisk formsprog og layout, herunder typografi og grafik

Produktudvikling og projektstyring
- Idégenereringsværktøjer
- fremstilling af kommunikationsproduktioner med fokus på samspil mellem afsender, producent og bruger
evalueringsmetoder
- billeder og deres formsprog i faste og eventuelt levende billeder, herunder filmiske virkemidler
begrunde valg af medie, udtryksformer, virkemidler og it-værktøjer til løsning af kommunikationsopgaver

Kommunikation it C bogen af Anna Fenger-Grøn og Peder Meyhoff på Systime
Kapitler:
4. Grafisk Design (5 sider)
5. Farver (7 sider)
6. Layout og typografi (4 sider)

Nielsgamborg.dk

"Pjecen - en lille trykt sag" af Tina Hardervig, 2005,, ¨Grafisk Litteratur
s. 8-20 (12 sider)

Arbejdsmetoder:
Projektarbejde i 3 personers grupper
Klasseøvelser og -diskussion
Peer-to-peer og lærerfeedback på endeligt produkt med særligt fokus på brugen af forundersøgelsen i produktudformningen

10 lektioner
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plakataflevering 25-01-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Video-explainer for frivillig organisation

Hver dag ser brugere på Youtube mere end 1 milliard videoer med læringsindhold, de såkaldte educational content-videoer, der er en blanding af promoverings- og læringsindhold. Med værktøjer som the emerging story arc, storyboard og B.O.V-principperne ved filmproduktion udarbejder eleverne en meget kort, explainer-video på vegne af en afsender med brug af Canva eller anden software. Eleverne udarbejder desuden en persona og bruger peer-to-peer feedback samt test til forbedring af kommunikationsproduktet..

Fokus er i projektarbejdet på, at eleverne selv udarbejder forundersøgelsen og budskabsstrategi med brug af diverse værktøjer og metoder, bl.a. bollemodellen af Bruno Ingemann og den digitale kommunikationsmodel/Kypertekst-model af  Espen Aarseth, SWOT-analyse og målhierarki med SMART-målsætninger. Eleverne benytter storyboard og – hvis den enkelte gruppe har tid – gennemføres peer-to-peer-tests. De endelige kommunikationsprodukter består i en explainer, en thumbnail og et bud på et opslag på sociale medier med promovering af explaineren.

Faglige mål:

Forundersøgelse:
- finde, analysere og anvende information om brugere og kommunikationssituation i forbindelse med fremstillingen af et kommunikationsprodukt

Produktion:
- udforme og producere kommunikationsprodukter, herunder dokumentere metoder til idéudvikling og projektarbejde

Kernestof

Kommunikationsteori og medier
- forskellige brugeres/målgruppers kultur, medieforbrug og behov

Design og visuel kommunikation
-billeder og deres formsprog i faste og eventuelt levende billeder, herunder filmiske virkemidler

Digitale værktøjer
- digitale it-værktøjer til fremstilling og bearbejdning af f.eks. billeder, film, grafik, illustrationer, tekst og lyd
- programmer til fremstilling af interaktive systemer, f.eks. websider og apps
- brug af relevante it-værktøjer i alle faser af et projekt, f.eks. idéudvikling, prototypefremstilling og kollaborativ skrivning.

Produktudvikling og projektstyring
- Idégenereringsværktøjer
- fremstilling af kommunikationsproduktioner med fokus på samspil mellem afsender, producent og bruger
- evalueringsmetoder

I Kommunikation IT C af AnnaFenger-Grøn og Peder Meyhoff (Systime.dk):
Kapitel 3 om forundersøgelsen (5 sider)
Kapitel 7 om kampagner (6 sider)
Kapitel 8 om hjemmesider og apps (8 sider)
Kapitel 9 om sociale medier (9 sider)

’Kommunikationsprocessen’ af Henrik Birkvig. Uddrag fra ’Grundbog i Grafisk Design.’ S.1-16. Forlaget Grafisk Design.
'Den Nye Bollemodel' af Bruno Ingemann (2002) i Tekster Skal Ses.
4 trin til persona, https://blog.brandmovers.dk/4-trin-ideelle-persona
Siden 'Kommunikationsmodeller Multimedier' på Jakobhorn.dk
https://jakobhorn.dk/kommunikationsmodeller-multimedier/

Guide til udformning af målhierarki:
https://viden.via.dk/evu/maalhierarkiet-saadan-saetter-du-maal-op-for-dit-projekt

Guide til udforming af SWOT:
https://www.mannaz.com/da/projektmodel/analysefasen/swot-analyse/


Brugt som opslagsværk til elever: Bogen 'Explainer - vidensformidling med video' af Flemming Kjærrumgaard Madsen på Systime. https://explainer.systime.dk/?id=1

Software: Canva til filmredigering

Projektarbejde, læreroplæg, klassediskussion, vejledning.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Explainer-aflevering 22-02-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Test, optimering og iterativt redesign

Det tager en bruger blot 0,05 sekunder at danne et visuelt førstehåndsindtryk af et digitalt produkt, ifølge forskning fra Google. Studier fra Nielsen Norman Group viser, at 94 % af dette indtryk er designrelateret, og at brugeren inden for 10–20 sekunder afgør, om de vil forlade siden eller vil swipe til den næste video. Digitaliseringen har skabt en intens opmærksomhedsøkonomi, hvor den gennemsnitlige skærmopmærksomhed er faldet til under 47 sekunder. Det stiller ultimative krav til modtagerrettet optimering; brugere forventer øjeblikkelig relevans og et fejlfrit design tilpasset deres platform.

Med udgangspunkt i et allerede næsten færdigudviklet kommunikationsprodukt arbejder eleverne med den iterative designproces' slutfaser: test, evaluering og redesign. Der skelnes metodisk mellem:

Brugervenlighedstest: Afdækning af tekniske og funktionelle problemer i navigation og UX, f.eks. med tænk-højt-test.

Målopfyldelsestest: Vurdering af produktets kommunikative effekt og modtagerforståelse i forhold til afsenderens intention.

Med afsæt i testresultaterne designer og implementerer eleverne målrettede forbedringer, der optimerer produktet i forhold til både brugervenlighed og kommunikativ gennemslagskraft.

Faglige mål
Forundersøgelse:
- undersøge og forstå digitaliseringens påvirkning af kommunikationssituationen

Produktion:
- demonstrere anvendelse af kommunikations- og designteori på konkrete cases og egne produktioner
- anvende konstruktiv feedback i processen med at fremstille kommunikationsprodukter.

Kernestof

Kommunikationsteori og medier
- simple kommunikationsmodeller til at beskrive og analysere kommunikationsprodukter og –processer
- forskellige brugeres/målgruppers kultur, medieforbrug og behov
- eksempler på datadrevet analyse af målgrupper og inddragelse af data i kommunikationsprocessen

Design og visuel kommunikation
- brugervenlighed, herunder brugerflade- og interaktionsdesign

Produktudvikling og projektstyring
-fremstilling af kommunikationsproduktioner med fokus på samspil mellem afsender, producent og bruger
- evalueringsmetoder

Kapitel 8. Hjemmesider og apps i kommunikation it C bogen af Anna Fenger-Grøn og Peder Meyhoff. (8 sider)

’Brugervenlighed’ fra Kommunikation IT A af Birthe Fog. Systime.

Interaktionsdesign. http://informationsteknologi.wdfiles.com/local--files/interaktionsdesign/Interaktionsdesign.pdf

Arbejdsmetoder
Gruppearbejde, projektarbejde, læreroplæg, klassediskussion, fremlæggelser, peer-to-peer feedback

Estimat
5 lektioner
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensprojektet

Elever udarbejder enten individuelt eller i grupper med maks. tre gruppemedlemmer eksamensprojektet. Der kan vælges mellem tre opgaver. Projektet struktureres således, at eleverne gennemfører en planlægningsfase, medieudformingsfase, testfase, og afslutningsvis en evaluerings- og vurderingsfase. Undervejs arbejdes der med den skriftlige rapport, og eleverne introduceres for, hvad hvert afsnit bør indeholde ud fra en rapportskabelon. Der er i undervisningen fokus på bedømmelseskriterierne, som er beskrevet i læreplanen, derunder vigtigheden af test undervejs med henblik på at gøre eleverne bevidste om inddragelse af konstruktiv feedback i udarbejdelse af kommunikationsproduktet.

Produkt: Rapport (ca. 12 normalsider à 2400 anslag inklusive mellemrum, eksklusive forside, figurer, tabeller, illustrationer, noter, litteraturliste og bilag.) Kommunikationsprodukt(er).

Med udgangspunkt i læreplanen gennemgås, repeteres og samles op på samtlige faglige mål og kernestoffet.

Læreplanen for kommunikation IT
Kap. 6 i Kommunikation IT A af Birthe Fog. (om Sepstrups Kampagnemodel)
Case: ’Godt du kom’-kampagnen som introduktion til Preben Sepstrups kampagnemodel
Kommunikation IT C bogen, særligt kap 1 - 5

Repetition af designteori – særlige fokuspunkter: farveteori, Gestaltlovene, designprincipper.

Gruppearbejde, projektarbejde. Elevoplæg om udvalgte emner (repetition). Peer-to-peer feedback.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mundtlig præsentation med digitalt materiale

Eleverne har afleveret deres eksamensopgave. Nu opfordres eleverne til at lave læsegrupper, og de modtager et læreroplæg om, hvordan man kan præsentere sit kommunikationsprojekt med brug af mockup, bilag og præsentationssoftware.

Dette korte forløb fokuserer på den mundtlige formidling af eksamensprojektet og eleverne udarbejder materialer med henblik på den mundtlige eksamen.
Eleverne lærer om mundtlig præsentationsteknik, brugen af talekort eller manuskript, spørgsmålshåndtering m.v.
Derudover er fokus på hvordan mundtlig formidling kan foregå vha. forskellige hjælpemidler, derunder software som PowerPoint eller Prezi, og understøttes gennem skitser, bilag m.v.

Med udgangspunkt i læreplanen gennemgås, repeteres og samles op på samtlige faglige mål og kernestoffet.

Arbejdsformer
Gruppeudarbejdelse af mockups og bilag. Selvstændigt individuelt arbejde med eksamenspræsentationen, vejledning v. underviser om hensigtsmæssige valg i forhold til eksamenspræsentationen, læreroplæg.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer