|
Titel
1
|
Design en plakatserie (del 2)
I dette forløb skal eleverne designe en plakatserie, der kommunikerer et klart budskab til en valgt målgruppe, der analyseres vha. Gallup Kompas & persona. Gennem forløbet arbejder eleverne med hele designprocessen – fra analyse af afsender og målgruppe til idéudvikling, skitsering og færdiggørelse af plakater. Formålet er, at eleverne lærer at anvende kommunikations- og designteori i praksis og træffer bevidste valg om udtryk, virkemidler og layout. Forløbet veksler mellem korte oplæg, analyse af cases og projektarbejde i grupper. Undervejs arbejdes der med peer-feedback, og processen dokumenteres i en rapport, hvor eleverne begrunder deres grafiske og kommunikative valg. Forløbet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse.
Faglige mål
̶ finde, analysere og anvende information om brugere og kommunikationssituation i forbindelse med fremstillingen af et kommunikationsprodukt
- udforme og producere kommunikationsprodukter, herunder dokumentere metoder til idéudvikling og projektarbejde
- demonstrere anvendelse af kommunikations- og designteori på konkrete cases og egne produktioner
- begrunde valg af medie, udtryksformer, virkemidler og it-værktøjer til løsning af kommunikationsopgaver
- forklare og reflektere over etiske problemstillinger og ophavsret i forbindelse med udformning af kommunikationsprodukter
- anvende konstruktiv feedback i processen med at fremstille kommunikationsprodukter.
Kernestof
- Afsenderanalyse
- TFR-bollemodellen
- Gallup kompas
- Persona
- Grafisk designteori: Komposition, Tredeling, AIDA, Kiss
- Typografi
- Repetition: kontraster & farveteori
- Software: X-tensio & Canva
- Ophavsret
|