Holdet fshhx-1l-saC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Z - Demo aktivitetsplan IBC
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Peter Alexander Bremholm Jahn
Hold fs2025-hhxl-saC (fshhx-1l-saC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati & overvågning (grundforløb og SO1)
Titel 2 Dk pol: Midterregering eller tilbage til blokpol?
Titel 3 Velfærdsstat og samfundsøkonomi
Titel 4 Unges alkoholvaner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati & overvågning (grundforløb og SO1)

Dette er et produkt af grundforløbet om demokrati og SO1 om demokrati og overvågning i samarbejde med informatik.

Selve grundløbet havde et fokus på demokratiet i Danmark i tre overordnede dele:
1.
- styreformerne anarki, diktatur, teokrati og demokrati
- demokratiformerne direkte og repræsentativt demokrati
- demokratiopfattelserne: deltagelses- og konkurrencedemokrati.
- Demokrati i verden (Freedom House)
2.
- grundloven
- rettigheder og pligter
- magtens tredeling
- lovgivningsprocessen
- borgerforslag
- politikerlede eller tillid?
- Forordninger og direktiver fra EU
3.
Medierne:
- Den fjerde statsmagt
- Peter Bros fire hunde.
- Ekko kamre / filterbobler
- shitstorms
- politisk kommunikation (og debat) på sociale medier

Selve den samfundsfaglige del af SO1 havde et fokus på overvågning:
- en definition af overvågning (vi benytter os af Zederkoffs definition)
- panoptisme og selvdisciplinering (Foucault)
- overvågningskapitalisme med begreberne forudsigelsesprodukter og envejsspejl (Zuboff)
- Statslig overvågning (herunder pointsystem i Kina)
- Borgernes holdning til overvågning)

Desuden gennemgås kvalitativt og kvantitativt metode og data.

Litteratur (SKAL KUNNE TILGÅS VIA INTERNETTET)
Samfundsfag C, Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, kapitel 4 + 5.1 + 5.3, 6.1, hele 21.
SamfNU C, Jakob Nørgaard-Petersen, 5.1-5.3
Fra drengestreger til bandekrig, Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov 7.3
Teknologi og filosofi, 6.5 om overvågningskapitalisme og 6.8-6.9 om Overvågning og rettigheder
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dk pol: Midterregering eller tilbage til blokpol?

Dansk politik: Midterregering eller tilbage til blokpolitik?

Blokpolitikken afgik ved døden med Folketingsvalget i 22 og frem trådte SVM-regering. Men om midterregeringer og flertalsregeringer er det nye sort, eller det hele er en undtagelse fra reglen, ved ingen. Hverken politikere eller vælgere.
Og spørger man sidstnævnte, er reaktionen en tiltagende længsel efter fortidens blokpolitik. Flertallet bag regeringen er væk, og politikområde for politikområde søger vælgerne tilbage til de gode gamle blokke.
Fra kilder i regeringen lyder det, at man stadig venter på at få rullet den politiske maskine, som flertalsregeringen også udgør, i gang, så vælgerne kan se, hvad de får med det nye flertal. Håbet er, at når resultaterne begynder at tikke ind i et hurtigt tempo, vil vælgerne omfavne SVM-projektet på ny.
Om vi vender tilbage til blokkene efter SVM-perioden, er med andre ord et åbent spørgsmål. Og svaret på det afhænger ikke mindst af, om regeringen opnår sine resultater og opnår dem på en måde, som vælgerne bryder sig om?

Følgende forløb er således styret af følgende spørgsmål:
1. For det første vil vi arbejde med de tre klassiske ideologier liberalisme, socialisme og konservatisme, de ideologiske forgreninger (herunder identitetspolitik og populisme) og forskellen på fordelings- (økonomisk) og værdipolitik.
2. Dernæst vil vi ud fra partiadfærdsmodeller forstå, hvorfor partier handler, som de gør. Her vil fokusset være på Socialdemokratiet og Venstre.
3. For det tredje skal vi forstå, hvordan udlandet har indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark.
4. For det fjerde ser på det kommende kommunalvalg og regionsrådsvalg og de politiske effekter af valget.
5. For det femte zoomer vi ind på den aktuelle landsparlamentariske situation, hvor begge dele af oppositionen er udfordrede ift. at være et sammenhængende alternativ til regeringen.
6. Slutteligt beskæftiger vi os med politisk kommunikation og den politiske debat på sociale medier.

Faglige begreber:
- Mindretalsregering, Flertalsregering, støttepartier og opposition, blokpolitik og midterregering, spærregrænse, løsgænger, negativ parlamentarisme, kongerunde, kongelig undersøger.
- Klassiske ideologier: liberalisme, socialisme & konservatisme
- ideologiske forgreninger: Socialliberalisme, Neoliberalisme, Socialkonservatisme/Nationalkonservatisme, Socialdemokratisme, Grønne ideologier, Nationalisme, Populisme, Trumpisme.
- Fordelings- og værdipolitik
- Partiadfærdsmodellerne: Downs model & Molins Model.
- Påvirkning fra udlandet: EU, NATO, multinationale selskaber, FN og WTO. Herunder forordninger og direktiver + øget integration i EU.
- Vælgeradfærd: kernevælgere og marginalvælgere, classvoting & Issuevoting, nærheds- og retningsprincippet og den omskiftelige vælger.
- Soc. medier: shitstorm, ekkokammer, filterboble, professionalisme og populisme

Litteratur (SKAL KUNNE TILGÅS VIA INTERNETTET)
Peter Brøndum & Thor Banke Hansens Luk samfundet op! Kapitel 5.1-5.9 + 6.5 + 7.5 https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Ti Stille Kvinde (2:3 - DR Dokumentarserie)
Debatten: Sæson 2025 – Nej til SVM?
Fem valgobservationer, Af: Søren K. Villemoes, WA, 19. nov. 2025.
Jarl Cordua: Engang var der borgerlig samling. Det er længe siden, Berlingske.dk, 20. aug.
Regering uden fikumdik, Martin Krasnik, WA, 8. maj. 2026
Debat Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati, Af: Søren Schultz Hansen, CBS
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstat og samfundsøkonomi

Udfordringerne ved at finansiere den danske velfærdsstat og generelt at fordele (velfærds)ydelserne er et kernefokus i samfundsfag. Udviklingen de seneste år med nedskæringer/effektiviseringer og introduktionen af begrebet ’konkurrencestat’ har blot gjort emnet mere relevant. Spørgsmålene er, hvilken retning velfærdsstaten er på vej i? Og hvilken rolle velfærdsstaten har i samfundsøkonomien? Og hvad skal gøres ift. forventningerne om stigende inflation pga. krigen i Mellemøsten.

Dette vil være et forløb som kan inddeles i 6 overordnede dele:
1. Først vil forløbet behandle, hvad velfærdstrekanten er, og hvad der kendetegner den universelle velfærdsmodel? Forløbet vil i samme ombæring behandle forskellige måder at tilrettelægge velfærdssamfundet på. Dette gøres ved også at kigge på den selektive og residuale model.
2. Dernæst vil forløbet behandle, hvilke faktorer der udfordrer velfærdsstaten. Altså hvad gør, at velfærdsstatens udgifter bliver større end indtægter? Faktorer der udfordrer velfærdsstaten: Interne (indenrigspolitiske): - Ældrebyrden (den demografiske udvikling eller forsørgerbyrden) - Borgernes stigende forventninger (krævementalitet og rettighedstænkning) - Stigende ulighed Eksterne (internationale): - Stigende international konkurrence: outsourcing og social dumping - immigration som joker?
3. Dette efterfølges af et fokus på løsningsforslag: Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien og empowerment.
4. For det fjerde skal det diskuteres, hvorvidt velfærdsstaten er ved at blive nedbrudt og erstattet af den såkaldte konkurrencestat?
5. For det femte vil vi undersøge, hvilken rolle (velfærds)staten har for hele samfundsøkonomien i form af viden om de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb og konjunkturer. Samtidig skal vi forstå, hvad der menes med, at Danmark er ’en lille åben økonomi’.
6. Slutteligt undersøger vi, hvordan krigen i Mellemøsten muligvis kommer til at påvirke økonomien. Og i den forbindelse vil vi undersøge, hvordan kan politikerne kan blande sig i økonomien?

Faglige begreber og viden:
- velfærdstrekanten
- Esping Andersens velfærdsmodeller: den skandinaviske, residuale og selektive velfærdsmodel.
- Forskellen på indkomstoverførsler og serviceydelser.
- Progressive skattesystem
- Social mobilitet
Udfordringerne:
Interne udfordringer:
1: demografisk udfordring
2: Krævementalitet
Ekstern udfordringer:
1:  Social dumping
2: Outsourcing
3: velfærdsturisme
Immigration som joker
Løsningsforslag:
- Udvidelsesstrategien
- Nedskæringsstrategien
- Omprioriteringsstrategien
- Empowerment

Konkurrencestat
- Konsekvenser af konkurrencestaten

Økonomi
De 6 økonomiske mål (BAD IBB)
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Finanspolitik
(Forskellen på ekspansiv og kontraktiv)
Pengepolitik
(Forskellen på ekspansiv og kontraktiv)
Strukturpolitik
Stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien (arbejdsmarkedspolitik)
Andre vigtige spørgsmål:
Hvilken rolle spiller staten i samfundsøkonomien? Og hvordan?
Hvad skal politikerne gøre i den nuværende økonomiske situation anno 2026?
Det går relativt godt for den danske økonomi. Hvad er de potentielle udfordringer?

Litteratur (SKAL KUNNE TILGÅS VIA INTERNETTET):
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Luk samfundet op! (2019), 3. udgave, Columbus, 8.3-8.5, 9.2-9.7
Velfærdsværnepligt skal hjælpe os til at genfinde fællesskabet, Debatindlæg af Knud Aarup (11. marts 2011)
https://www.information.dk/debat/2022/12/integration-kan-vaere-loesningerne-paa-rekrutteringskrisen.
Økonomisk Redegørelse, december 2025
ECB: Krig i Iran vil puste til inflationen i Europa, Af: Emma Amalie Oxenbøll, dr.dk, 19.03.26
Ove Kaj Pedersen: "Konkurrencestaten er meget solidarisk"
Anders Redder | 22. august 2018 kl. 12:40
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Unges alkoholvaner

Alkohol er en del af den danske kultur. Dette gør sig desværre også gældende hos de unge danskere, som bærer den kedelige titel som europamestre i fuldskab.
40 procent af Danmarks 15-16-årige har været fulde mindst én gang indenfor den seneste måned. For Europa er gennemsnittet 13 pct.
Indtaget af alkohol begynder dog for alvor at blive en del af unges liv, når de starter på ungdomsuddannelserne.
Men hvad er årsagerne til dette fænomen? – Og hvordan forebygger vi det? Dette vil vi berøre i dette forløb.
1. Hvad er omfanget af unges alkoholforbrug i grunden? Har vi et problem?
2. Forløbets anden fase fokuserer på, hvordan samfundets indretning danner nogle rammer for identitetsdannelsen. Dette indebærer et fokus på socialisering, og udviklingen mod samfundstypen ’det senmoderne samfund’. Samtidig vil begreberne præstationskultur og perfekthedskultur blive introduceret.
3. Tredje fase behandler, hvordan forskerne Anthony Giddens, Sherry Tuckle og Thomas Ziehes teoriapparat kan bruges til at forstå, hvorfor unge drikker alkohol.
4. Endvidere skal vi diskutere, hvordan alkoholforbruget kan mindskes. Hvem står med ansvaret – samfundet, forældrene eller jer selv? Hvilken rolle har ungdomsuddannelserne i grunden.
5. Til sidst skal I foretage et interview om alkoholvaner og lave et spørgeskema til eleverne på IBC. Vi runder af med en prøveeksamen.

Faglige begreber og viden
- udviklingen i unges alkoholindtag de seneste 25 år
- socialisering
- primær socialisering
- sekundær socialisering
- tertiær socialisering
- social rolle
- rollekonflikt
- social kontrol. Herunder uformelle og formelle normer og sanktioner.
- sprogkoder. Herunder forskellen på den differentierede og begrænsede sprogkode.
- klassekammerateffekten
- Anthony Giddens’ teori om det senmoderne samfund. Kom især ind på aftraditionalisering og individualisering.
- Brugen af Giddens’ teori: unge og overgangs-/alkoholritualer.
- #sobercurious
- Brugen af Sherry Tuckles teori om alene sammen.
- Markedsføring på sociale mediers betydning?
- Brugen af Thomas Ziehes teori og kulturel frisættelse. Subjektivisering, ontologisering og potensering.
Vidensrådet for forebyggelses rapport (og Janne Tolstrups) forskellige årsager til at unge drikker meget alkohol.
Vidensrådet for forebyggelses rapport (og Janne Tolstrups) bearbejdelse af løsningsmulighederne:
1. Høje aldersgrænser for salg af alkohol
2. Høje priser på alkohol
3. Begrænsninger på salg af alkohol
4. Den islandske model

kvantitativ og kvalitativ metode
- Forsøg at inddrage dit interview
- Forsøg at inddrage resultaterne fra spørgeskemaet
- Hvad er den latente og manifeste holdning?

Litteratur (SKAL KUNNE TILGÅS VIA INTERNETTET)
Peter Brøndum & Thor Banke Hansens Luk samfundet op! Kapitel 2.1-2.2, 3.3-3.4, 3.6
Oliver Boserup Skov m. fl. Samf på B, 2.3
Mads Beyer m. fl. samfundsfag på c, 8.3
Vibeke Allerup Petersen, Metodebogen, 1.4
Janne Tolstrup m.fl., Vidensråd for
forebyggelse, hvorfor drikker unge
i Danmark så meget, 2019, 67-72 + 78-84, https://vidensraad.dk/sites/default/files/node/field_downloads/vidensraad_ungesalkoholkultur_indhold_digi_3.pdf
https://alkohologsamfund.dk/viden-om-alkohol/ulovlig-markedsfoering-paa-sociale-medier-lokker-unge-til-druk
https://alkohologsamfund.dk/files/media/document/Unges-alkoholforbrug-faktaark_jan26.pdf
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvorfor-drikker-danskerne-saa-meget_284735
Sundhedsstyrelsen, Unges holdning til alkohol, Tabelrapport, September 2018, Projektleder: Casper O. Jensen
Anders Lind Thorning, Hæv aldersgrænsen: Jeg har selv drukket mig fra sans og samling som 16-årig, 29. oktober 2020 Stiften.dk (Århus Stiftstidende)
Signe Bøgevald Hansen (Liberal Alliance ungdom), Ingrid Kjærgaard (Danske gymnasieelevers sammenslutning)En sund alkoholkultur kommer ikke med forbud (uddrag), 16. september 2020 B.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer