Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Z - NAB NEG
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Magnus Bendix Hansen
|
|
Hold
|
co_2024 Ma/a (co_1a Ma, co_2a Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grupperede observationer
I dette forløb repeterer vi ugrupperede observationer og gennemgår grupperede observationer. Vi vil også arbejde med hvordan man laver deskriptiv statistik i CAS.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Genkende hvornår et datasæt er grupperet eller ugrupperet
- Beregne statistiske deskriptorer; heriblandt middelværdi, kvartilsæt, mindsteværdi, størsteværdi, typetal, outlier, variationsbredde, kvartilbredde og spredning
- Tegne et boksplot uden CAS og benytte CAS til at lave hyppighedstabeller og diagrammer for både grupperede og ugrupperede observationer.
- Fortolke deskriptorer især middelværdi og spredning.
Kernestof: Skov, Majken S. & Gregersen, Per "Kernestof Mat 1 stx", sider 46-63.
Arbejdsformer: Individuelt arbejde, gruppearbejde, skriftligt og mundtligt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Trigonometri
I dette forløb skal vi lære om trigonometri som handler om beregninger af sider og vinkler i trekanter. Vi skal også beskæftige os med Enhedscirklen, sinus og cosinus.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Definere sinus og cosinus ud fra enhedscirklen
- Anvende Pythagoras til at bestemme sidelængder i retvinklede trekanter.
- Benytte sinus- og cosinusrelationerne til at beregne sidelængder og vinkler i vilkårlige trekanter.
- Beregne arealer i vilkårlige trekanter.
- Bruge de trigonometriske grundrelationer til at bestemme vinkler i retvinklede trekanter.
- Følge og gennemføre udvalgte beviser inden for trigonometri.
- Benytte CAS til trigonometriske beregninger.
Kernestof: Skov, Majken S. & Gregersen, Per "Kernestof Mat 1 stx", sider 190-193 og 202-209.
Supplerende stof: https://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-c/trigonometri [alle undersider på dette link]
Arbejdsformer: Individuelt arbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde, mundtligt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 1 (1a)
|
29-11-2024
|
|
Aflevering 2 (1a)
|
19-12-2024
|
|
Test 1 (1a)
|
22-01-2025
|
|
Aflevering 4 (1a)
|
20-02-2025
|
|
Test 2
|
10-03-2025
|
|
Aflevering 5 (1a)
|
12-03-2025
|
|
Aflevering 6 (1a)
|
20-03-2025
|
|
Undervisningsaktivitet: Projekt
|
20-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Eksponentielle funktioner
I dette forløb introduceres en ny funktionstype: den eksponentielle funktion. Dette er en meget naturlig funktion som forekommer rigtig ofte i naturvidenskab og økonomi. Vi skal især i starten se på eksponentielle funktioner ifm. penge og opsparing. Derefter generaliseres.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Omregne procenter til decimaltal og omvendt
- Beregne indekstal og fremskrivningsfaktorer
- Modellere situationer med renteformlen samt forklare renteformlens parametre og variable.
- Beregne renter og terminer ud fra renteformlen
- Redegøre for det grafiske forløb for en eksponentiel funktion ud fra koefficienterne.
- Benytte topunktsformlen til at beregne a og b i en eksponentiel funktion ud fra to givne punkter.
- Anvende fordoblings- og halveringskonstanten samt fortolke resultatet heraf.
- Gennemføre og forstå centrale beviser såsom beviset for topunktsformlen.
Kernestof: Skov, Majken S. & Gregersen, Per "Kernestof Mat 1 stx" sider 112-149.
Arbejdsformer: Mundtligt arbejde, skriftligt arbejde, individuelt arbejde, gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 3 (1a)
|
31-01-2025
|
|
Aflevering 7 (1a)
|
11-04-2025
|
|
Test 3
|
05-05-2025
|
|
Aflevering 8 (1a)
|
20-05-2025
|
|
Skriftlig årsprøve
|
02-06-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kombinatorik
I dette forløb skal vi beskæftige os med kombinatorik (tællemetoder) og sandsynlighedsregning.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Skelne mellem kombinationer og permutationer
- Anvende forskellige tællemetoder til at løse "tælleproblemer"
- Anvende og forstå multiplikations- og additionsprincippet.
- Beregne binomialkoefficienter med og uden CAS
- Redegøre for begrebet sandsynlighed og sandsynlighedsfelt
- Gennemføre simple beregninger for symmetriske sandsynlighedsfelter.
Kernestof: Majken, Sabine S. & Gregersen, Per, "Kernestof Mat 1 stx" sider 66-87.
Arbejdsformer: Individuelt arbejde, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Funktionsteori, logaritmer og andengrads
I dette forløb skal vi snakke mere generelt om funktioners egenskaber og introducere logaritmer og andengradspolynomier. Forløbet fortsætter ind i 2.g.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Test 1
|
16-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Potensfunktioner
I dette forløb skal vi repetere eksponentielle funktioner fra sidste skoleår. Derefter fortsætter vi til et kort forløb om potensfunktioner, som også er pensum til årsprøven.
Det nye stof omhandler:
- Den generelle forskrift y=b*x^a og koefficienternes betydning
- Beregning af a og b samt bevis for topunktsformlen
- Logaritmer
- Procent-procentvækst
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Beregne a og b ud fra to punkter vha. CAS
- Skitsere forskellige potensfunktioner grafisk ud fra viden om a og b
- Demonstrere viden om vækstegenskaberne ved en potensfunktion
- Redegøre for logaritmefunktioner og hvad man bruger dem til.
Kernestof: Skov, Majken S. & Gregersen, Per "Kernestof Mat 1 stx", sider 162-179 og 234-237
Arbejdsformer: Individuelt arbejde, skriftligt arbejde, gruppearbejde, mundtligt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Andengradsfunktioner og funktionsteori
I dette forløb skal vi introducere andengradspolynomier og snakke om funktionsanalyse. Andengradspolynomier dukker ofte op i modellering af bueformede objekter man kan også bruges i bl.a. økonomi. Funktionsanalyse omhandler bestemte karakteristiske egenskaber for funktioner som man kan undersøge. Dette kunne fx være maksimum/minimum og nulpunkter.
Forløbet omhandler følgende:
- Forskriften for et andengradspolynomium og koefficienternes betydning
- Diskriminanten og dens betydning
- Toppunktsformlen
- Rødder og rodformlen
- Faktorisering
- Polynomier af n'te grad
- Funktionsanalysens fem søjler: Nulpunkter, toppunkter, fortegnsvariation, monotoniforhold og definitions- og værdimængde.
- Forskydning af grafer (kobles med forskriften f(x)=a*(x-h)^2 + k).
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Skitsere en graf for et andengradspolynomium ud fra oplysninger om fortegnene for koefficienterne a, b, c og d
- Beregne diskriminanten, toppunkt og nulpunkter for et vilkårligt andengradspolynomium.
- Udvise kendskab til polynomier af grad n og foretage en grafisk funktionsanalyse af disse når graden er 3 og 4.
- Forklare faktorisering og opskrive den faktoriserede form ud fra rødderne.
- Argumentere for at rodformlen er sand.
- Forklare forskydningen af en funktion på formerne f(x)+k og f(x-c) og koble dette til forskriften a(x-h)^2+k
- Udvise grundlæggende kendskab til logaritmefunktion og kende til notationerne log(x), ln(x) og e^x.
Kernestof: Gregersen, Per & Nørregaard, Henrik B. "Kernestof Mat 2 stx" (2017-udgaven), sider 8-34.
I tilrettelæggelsen af undervisningen bruges 2. udgave af "Kernestof Mat 1 stx" 2. udgave af Skov, Majken S. og Gregersen, Per, sider 166-183
Arbejdsformer: Skriftligt arbejde, mundtligt arbejde, individuelt arbejde og gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 2
|
03-10-2025
|
|
Test 2
|
24-10-2025
|
|
Aflevering 3
|
10-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Differentialregning
Forløbet omhandler differentialregning hvor vi skal lære at bestemme væksthastigheder for funktioner. Dette svarer til at beregne tangenthældninger for funktioner i et givet punkt. Vi skal snakke om generelle regneregler og efter vi har etableret et teoretisk fundament kommer vi ind på anvendelser herunder monotonibestemmelse.
Under forløbet kommer vi ind på:
- Tangenter og sekanter for grafer
- Grafisk repræsentation af differentialkvotienten
- Regneregler for afledte funktioner
- Sum-, differens- og konstantreglen.
- Produkt- og kædereglen
- Tretrinsreglen og beviser for udvalgte differentialkvotienter
- Forholdet mellem den afledte og grafen selv
- Typer af ekstrema
- Bestemmelse af monotoniforhold vha. den afledte
- Bevis for toppunktsformlen for andengradspolynomier
- Tangentens ligning
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Definere begreberne sekant og tangent og supplere dette med en tegning
- Være bevidste om hvordan en graf kan se ud, når den har et punkt hvor der ikke kan tegnes en tangent.
- Bestemme tangenthældningen til en funktion i et punkt med og uden CAS samt fortolke resultatet.
- Bestemme afledte funktioner vha. regneregler for afledte.
- Bestemme afledte vha. sum- differens- og konstantreglen
- Anvende produkt- og kædereglen; herunder kunne genkende produktfunktioner og sammensatte funktioner og vide hvornår hvilken regel skal anvendes.
- Gennemføre udvalgte beviser fra forløbet
- Redegøre for monotoni og fortegnsvariation
- Anvende den afledte til at udføre monotonibestemmelse for en differentiabel funktion
- Tegne en mulig graf for en funktion ud fra en funktion og vice versa.
- Kunne skelne mellem grafen for en funktion og grafen for dens afledte. Herunder kunne argumentere for hvordan man kan skelne dem fra hinanden.
- Bestemme ligningen for tangenten til en funktion i et punkt
- Arbejde med optimeringsproblemer og anvende differentialregning til maksimering/minimering.
- Opskrive et udtryk som funktion af en variabel ud fra en tegning og en beskrivelse.
Kernestof: Undervisningen tilrettelægges efter 2. udgave af bogen "Kernestof Mat 2 stx" af Per Gregersen og Henrik B. Nørregaard, sider 38-73
Eleverne har adgang til bogen med samme titel - dog er det 1. udgave og her bruger vi udvalgte passager af siderne 92-137
Arbejdsformer: Individuelt arbejde, gruppearbejde, mundtligt arbejde, skriftligt arbejde.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Test 3
|
01-12-2025
|
|
Aflevering 4
|
02-12-2025
|
|
Aflevering 5
|
19-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Supplerende forløb
Supplerende forløb i noget matematikhistorie. Der afsættes 10 % af modulantallet (dvs. 7 moduler) til forløbet.
Beskrivelse udfyldes senere
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Analytisk geometri
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6886/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74553863378",
"T": "/lectio/6886/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74553863378",
"H": "/lectio/6886/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74553863378"
}