|
Titel
2
|
Rotation
Dette forløb fungerer som en introduktion til fysikken bag rotation. Her vil I bl.a. lære, hvorfor det er sværere at løfte et kosteskaft, hvis man holder for enden af det, i stedet for at løfte det i midten.
Matematikken bag ligner på mange måder det, I har set i translatorisk mekanik i Fysik B, I skal dog vende jer til at anvende størrelser som inertimoment, kraftmoment og vinkelacceleration i stedet for masse, kraft og acceleration. Og det kan hurtigt blive lidt indviklet kan jeg advare jer om.
Jeg kommer også til at trække lidt på kapitel 12 i Orbit A HTX, specifikt underkapitlerne om impulsmoment og vektorbeskrivelsen af rotation. Det er sådan set et valgemne, men i mine øjne er I altså bare nødt til at se det.
Faglige mål
- have kendskab til modelbegrebet, kunne gøre rede for anvendelse af fysiske begreber og modeller indenfor det tekniske og teknologiske område, samt kunne opstille og anvende modeller til beskrivelse heraf
- kende, kunne anvende og analysere fysiske størrelser og enheder
- kunne redegøre for fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
Kernestof
- kraftbegrebet og Newtons love, herunder tyngdekraft, normalkraft, snorkraft, tryk, opdrift, gnidningskraft, fjederkraft og luftmodstand
- en krafts arbejde og tilhørende energiforhold
- systemer med energibevarelse, herunder mekanisk energi i et homogent tyngdefelt og for gravitationsfeltet om et centrallegeme
- stive legemers rotation i to dimensioner, herunder kraftmoment, inertimoment, Steiners sætning og tilhørende energiforhold
|