Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Z - NAB NEG
|
|
Fag og niveau
|
Idehistorie B
|
|
Lærer(e)
|
Kåre Rønhede
|
|
Hold
|
2024 Ih/sh_2s (sh_2s Ih, sh_3s Ih)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til Idéhistorie
I faget Idéhistorie forholder du dig kritisk til vedtagne sandheder, du lærer nye teorier og argumenterer for dem. Du undersøger væsentlige tanker og idéer fra antikken og frem til i dag, og du beskæftiger dig med filosofiens historie og med samfundsmæssige, naturvidenskabelige, teknologiske, globale, politiske, økonomiske og kunstneriske idéer.
Litteratur:
Metoder i idéhistorie.
v. Fagkonsulent Anders Kristensen
Indledende overvejelser og inspirationsmateriale
Verdenshistorien HHX, systime:
16. metode, Kildeanalyse
Historiefagets materiale, Historieforskning og historieskrivning
Kritisk brug af materialer
Kildeanalyse
Levn og beretning
Billedanalyse
Historiebevidsthed og historiebrug
Analysemodel til historiebrug
Om at stille spørgsmål
Årsagsforklaringer - historiesyn og historiske perioder
Idéhistorie, Systime.
2.1 Metodiske tilgange
Almen historie
Teknologihistorie
Idéhistorie
USA, USA – Historie, samfund, religion, Systime.
1. USA's historie
Sekundær litteratur:
Vandmøller: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vandmoeller
Vandets Kræfter, set fra Tadre Mølle, 2010 https://vimeo.com/652973027
Tuxen, Johanne Pontoppidan, Mikkel Vuorela: Information 29. juli 2023, Vandmøllen ser idyllisk ud, men det er en radikal maskine, der ændrede historien.
Danmarkshistorien.dk. film Danmark bliver moderne 1900-1950 - udviklingen af infrastruktur og transportmidler.
Danmarkshistorien.dk. film. Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888.
Studiebesøg: Tadre Mølle (vandmølle i Lejre kommune), rundvisning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Sundhed
I dette forløb skal vi se hvordan idéer om sygdom og sundhed har haft betydning for vores forståelse af verden omkring os, vores samfund og mennesket selv. I gennem historien vi har haft skiftende opfattelser af, hvad der forårsager sygdomme, og hvordan de kureres. Disse tanker og idéer har påvirket den måde, vi tænker om biologi, fysik, religion og menneskets psyke, men også områder som arbejde, velfærd og risikovurderinger. En helt central pointe er at uanset hvornår, hvor eller hvordan idéer om sygdomme er opstået, så har de altid været meningsfulde for dem, som levede med dem. Forløbet har primær fokus på perioden fra 1850 - 1900.
Litteratur:
Larsen, Klaus, Smitstof, 2014 - uddrag. Introduktion, Kapitel 11, 17 og 25.
Larsen, Klaus. En lykkeligt glemt sygdom. Ugeskrift for læger 3. maj 2022.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-
Aarhus Universitet. koppevaccination-1810. Forordning om koppevaccination, 3. april 1810.
Aarhus Universitet Epidemiernes danmarkshistorie.https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/epidemiernes-danmarkshistorie
Lyng, Jens From Ingen troede på bakterierne, da de kom frem. Information. 15/9-2014.
Skydsgaard, Morten Arnika. Store opdagelser: Bakterier – et mikroskopisk liv. 1/4- 2014.
Vuorela, Mikkel og Johanne Pontoppidan Tuxen, Opdagelsen af bakterier førte til lægevidenskabens mest livreddende succes, Information 16. 0ktober 2021,
uhttps://www.information.dk/moti/2021/10/opdagelsen-bakterier-foerte-laegevidenskabens-mest-livreddende-succesddrag
Ambroise Paré - feltlæge og hofkirurg
Essay Information 23. januar 1998, "Hvis vi aldrig skulle dø", Jacob Dahl Rendtorff.
Film:
Danmarkshistorien.dk/Aarhus Universitet. Epidemiernes danmarkshistorie.
Outlander, TV-serie.3. afsnit: 24:00 - 29:04. 43:14 - 49:10. Netflix.
The Kick HBO-serie - sæson 1, episode 1, fra 03:00 til 08:00.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Idéhistorieopgave
DIHO-opgaven
Emne: Mennesket og naturen
Du skal skrive en individuel rapport i fagene dansk og idehistorie.
Du skal inddrage viden, kilder og metoder fra begge fag.
Opgaven skal fylde mindst 6 og højst 8 normalsider a 2400 anslag inklusive mellemrum.
Du skal vælge en af de opgaveformuleringer, som lærerne har udarbejdet.
I undervisningsforløbet arbejdes der også med dyb historie.
Dyb historie er et perspektiv på fortiden, der sigter på at bringe en række discipliner - blandt andet arkæologi, antropologi og teknologihistorie - sammen i studiet af menneskets tidlige udviklingshistorie.
Litteratur:
Pedersen, Alex Young, Casper Andersen og Jakob Bek-Thomsen, Systime, 3.0 Dyb historie: https://idehistorie.systime.dk/?id=154
Pedersen, Alex Young, Casper Andersen og Jakob Bek-Thomsen, Systime3.1 Mennesket - et af de teknologibrugende dyr: https://idehistorie.systime.dk/?id=180
Youtube.com: Hans Fink fortæller om natursyn gennem tiden: https://www.youtube.com/watch?v=MspVir4Qr04
Haaning, Aksel, Natursyn i historien: Antikken, middelalder og renæssance, Kristeligt Dagblad, Etik.dk 21. maj 2019: https://www.etik.dk/natursyn-i-historien-antikken-middelalder-og-renaessance.
Syberg, Karen, Da den onde natur blev god. Information 6. marts 2004: https://www.information.dk/2004/03/onde-natur-god
Høher-Larsen, Maria. Menneskets forhold til naturen, februar 2017. Faktalink: https://faktalink.dk/menneskets-forhold-naturen?check_logged_in=1
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Krig
De faglige mål for forløbet er som følgende:
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (Large Technological Systems (LTS)/Aktør/struktur/Kildekritik )
Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab.
- Holocaust og andre folkedrab
- ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Teknologi og industrialisering
Hvorfor havde inkaerne ikke hjul? Hvorfor kom russernes Sputnik først ud i rummet? Hvordan ser en dampkampvogn ud? Og hvilke følger fulgte af Gutenbergs opfindelse af 'de løse typer'?
Hvad er det for faktorer, der skaber den teknologiske udvikling - og hvad hæmmer den? Hvad er teknologi og hvad er er teknologihistorie?
Litteratur:
Horn, Jakob: https://jakobhorn.dk/industrialiseringen/
Verdenshistorien til HHX, Systime:
Afsnit 4.
Den industrielle revolution 1760-1900
Industriel revolution - forudsætninger
Fra håndværk til manufaktur
Fra manufaktur til industri
Teknologihistorie, Systime
Afsnit 1
Introduktion - Hvad er teknologi?
1.1 Og hvad er Teknologihistorie?
1.3 Teknologianalyse
Afsnit 11
Dampmaskinen, forbrændingsmotoren og elektromotoren
Afsnit 28
The Miner's Friend
Newcomen og Watt
Dampmaskinen - et teknologisk gennembrud
Lejetøjsdampmaskine - i funktion.
film: Den industrielle revolution: Engelsk dokumentar fra 2013.
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321309162145
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dansk slavehandel og kolonihistorie
Dette forløb behandler den transatlantiske slavehandel fra opdagelsernes tid igennem oplysningstiden og ind i det danske demokratis første år. Vi følger slaverne fra det centrale Afrika ud til kysten, hvorfra de blev fragtet til fjerne kolonier af deres nye hvide herrer. På plantagen beskrives forskellen mellem husslaven og markslaven samt deres arbejde med at producere luksusvarer som sukker, te og bomuld til de europæiske borgere.
Forløbet giver også indblik i og kilder til at forstå slaveriets oprindelse og retfærdiggørelsen af slaveriet. Ophævelse af slavehandelen og senere ophævelsen af slaveriet belyses ligeledes. Hvem stod for handlen? Og skylder Danmark slavernes efterkommere en undskyldning i dag?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6891/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74553863084",
"T": "/lectio/6891/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74553863084",
"H": "/lectio/6891/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74553863084"
}