|
Titel
9
|
Tema: 1. verdenskrig (og ‘ismer)
1. verdenskrig og modernismen i Mellemkrigstiden:
Den gamle måde at forstå verden på duer ikke. De gamle borgerlige værdier bryder sammen. Kunstneren vil forstå og opleve verden på en ny måde, dette kræver et nyt kunst-sprog. Den realistiske måde er ikke nok. Virkeligheden er en splittet og kaotisk sanseoplevelse, og dette må kunsten vise. Derfor opstår der omkr. 1920 en række nye moderne ismer. I dette forløb vil der både være et sprogligt, mediemæssigt og litterært fokus.
Forløbet sluttes af med 'Patienten' af Peter Seeberg. Denne tekster skaber en parallel til vores næste forløb om krop og normalitet.
Vigtige begreber:
- Futurisme: optimistisk hyldest til den ny tids teknologiske udvikling. Maskiner, hastighed.
- Ekspressionisme: Kunstneren skal ikke realistisk beskrive verden, men udtrykke sin indre følelsesmæssige oplevelse. Publikum skal konfronteres med kunstnerens subjektive følelse. Virkemidler: voldsomme udtryk, stærke farver, lys, lydord, ordsammensætninger, billedsprog, symbolik.
- Dadaisme: Dada var i sit væsen antiautoritær og anarkistisk med en total foragt for alle vedtagne normer, moralske som æstetiske. Som antikunstbevægelse havde dadaismen fællestræk med futurismen i opblødningen af grænserne mellem kunst og virkelighed.
- Modernisme: En bestræbelse for at trænge ind og ned i det menneskelige, fremmest i de egne, som ikke har været bevidst behandlet af ældre digtere. Den sker på baggrund af erfaringer fra moderne psykologi, erkendelse af det ændrede verdensbilledes menneskelige konsekvenser, dvs. at registeret er udvidet og mennesket opfattet som dybere og farligere, i en tid, hvor religiøse, etiske, politiske, sociale normer er under forvandling. Digteren erkender, at dette har kunstneriske følger og søger at finde et formsprog, der dækker hans erkendelse.
- Eksistentialisme: Eksistentialisterne er optaget af menneskers ansvar for deres eget liv. 'Valget' er et vigtigt eksistentialistisk begreb. Tanken er, at man skal træffe valg i livet i stedet for at lade sig rive med af det. På den måde bliver livet meningsfyldt. Man kan tage sit liv på sig. Et grundbegreb hos eksistentialisterne er 'angst'. Det menneske, der oplever angsten, får øjnene op for tilværelsens grundvilkår – at man skal dø, og at man intet er.
- Neologisme: Sproglig nydannelse.
Derudover bruger vi dette forløb til at lære om lyrik.
Faglitteratur:
Håndbog til dansk:
- Hvem taler i et digt?
- 4.6 Rim og rytme
- Tekstens tone
- Sproglige figurer
- Folkeviser
- Fortælleteknik og stil
(8 ns.)
Lyrik – når sproget spiller:
- Intro til lyrik
- Traditionelle og moderne digte
- Digte er skrevet i en kontekst
(2 ns.)
Litteraturens genveje:
- Uddrag af kap. 6. Modernismer og virkelighed (1960-1990).
(5 ns.)
Litteraturens veje:
1. verdenskrig, mellemkrigstiden og modernismen i Mellemkrigstiden:
(15 ns.)
Brug litteraturhistorien: Mellem de to verdenskrige (1,5 ns.)
Andet litteratur:
- Futurisme (1 ns. - Krydsfelt)
- Ekspressionisme (3 ns. - Litteraturhistorien – på langs og på tværs)
- Dadaisme (0,5 ns. - Krydsfelt)
- Eksistentialisme (2 s - Litteraturhistorien - på langs og på tværs)
Skønlitteratur m.m.:
- Germand Gladensvend (folkevise) (3,5 s.)
- Emil Bønnelycke "Aarhundredet", 1918. (2 s.)
- Uddrag af Erich Maria Remarque "Intet nyt fra vestfronten", 1929 (verdenslitteratur). (7 s.)
- Filmen: Intet nyt fra vestfronten. (10 s.)
- Martin Andersen Nexø "Brodermorderen", 1926. (5,5 s.)
- Uddrag af Tommasso Marinetti "Futurismens manifest", 1909. (1 s.)
- Rudolf Broby-Johansen "STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER", 1922. (2 s.)
- Peter Seeberg "Patienten", 1962 i novellesamlingen Eftersøgningen og andre noveller. (4 s.)
- Martin A. Hansen "Agerhønen", 1947 i novellesamlingen "Agerhønen". (3 s.)
- Tom Kristensen "Angst" 1932, fra Samlede digte, Gyldendal 1997. (1 s.)
- Geroge Grosz malerier: Ecplise of the sun (1926) og Stützen der Gesellschaft (1926).
Arbejdsformer: Selvstændigt arbejde, læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussioner, kreativ arbejde (fra tekst til billede/remediering), orienteringsløb, højtlæsning og selvlæsning.
Krydsfelt - Grundbog i dansk, 2. udgave
af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist
3. i-bogsudgave, 2019
© 2017 Gyldendal A/S
ISBN: 9788762515222
Litteraturhistorien – på langs og på tværs
ISBN: 9788761642295
© Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen og Systime A/S. Første udgivelsesår 2012
|