Holdet vf-2a-ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Z - Test aktivitetsplanlægning IBC
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold vf-2a-ks (vf-1a-ks, vf-2a-ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F1(Rel C) Etik
Titel 2 F1(samf): Hvordan fungerer økonomi og velfærd?
Titel 3 F2(Rel C) Buddhisme
Titel 4 F2(samf) Hvordan fungerer politik i DK ?
Titel 5 F3(Rel C) Kristendom (identitetsdannelse)
Titel 6 Forløb 3 Identitetsdannelse - tværfagligt forløb
Titel 7 Forløb 4: Kulturmøder(samfundsfag tværfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 F1(Rel C) Etik

Materiale:
Jensen, Tim m. fl.: Etikken og religionerne. Kastrup, 1998.
Ludvigsen, Lise m. fl.: Religion i det senmoderne samfund. Viborg, 2009.
Madsen, Lene m. fl.: Grundbogen til Religion C. Viborg, 2012.
Pedersen, Birthe: Skal verdens fattige overtage de vacciner, vi nu skrotter?
Thelander Motzfeldt, Dorte: Religion og etik – grundbog til etik i religionsfaget. SystimeIbog.
Thoberg Bertelsen, Jens m. fl.: Religion – en grundbog i livsanskuelser. 2. udgave. Haslev 1992.

Dokumentarer:
Filosofiske spørgsmål: Er etik at følge regler?
Filosofiske spørgsmål: Helliger målet midlet?
Den barmhjertige samaritaner https://www.youtube.com/watch?v=4suerqQrAjk
Præstedokumentar om begrebet næstekærlighed. https://www.youtube.com/watch?v=BifwMZ29AoU –
Abort i Jesusland (uddrag).
Religionsnørden om Lykkeetik https://www.youtube.com/watch?v=e9L7qLG_mYU
Religionsnørden Benthams model https://www.youtube.com/watch?v=36Ke8MDO_os

Særlige fokuspunkter:
Eleverne har haft særligt fokus på hhv. pligtetik og konsekvensetik. Derudover har eleverne haft særligt fokus på kristen etik i form af næstekærlighedsbegrebet. Islamisk etik i form af shariatolkninger samt hinduistisk etik i form af dharmaen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 F1(samf): Hvordan fungerer økonomi og velfærd?

Faglige mål:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Fagligt indhold:
- Økonomiske mål, økonomisk kredsløb, økonomiske systemer, konjunkturer.
- Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik m. fokus på opkvalificering og stramningsstrategi.
- tre velfærdsmodeller, udfordringer og løsninger for den universelle model.

Undervisningen blev afsluttet med eksamenstræning

Andre aktiviteter
Oplæg om Israel - Palæstina konflikt - kobling til historie og samfundsfaglige begreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F2(Rel C) Buddhisme

Materiale:
Lene Højholt: Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme, Munksgaard 1994, s. 12-15; 19-21, 24-40; 95, 98-101
Tekster:
Jens Bruun, Christian Lindtner og Peter Boile Nielsen: Buddhismen – Tanker og livsformer, Gyldendal 1982, s.40-44 (tekst 6, 7., 7.1, 7.2, 8 og 9).
Dokumentarer:
5 skarpe om buddhismen http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321405072200
The Matrix (et uddrag)
Troens ansigter
Troens rødder
Religionsnørden: http://youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw&t=2s


Særlige fokusområder:
Kursisterne skal kunne:
Kendskab til centrale sider inden for buddhismen – herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelse. Derudover har de haft særligt fokus på dharmaen. Vi har ligeledes haft fokus på Spiros model om nirvanisk, karmisk og atropopæisk buddhisme.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 F2(samf) Hvordan fungerer politik i DK ?

Faglige mål:
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Kernebegreber:
- klassiske Ideologier: Socialisme, Liberalisme, Konservatisme, Ideologiernes udvikling.
- Nye ideologier: Grønne ideologier, Populisme, Identitetspolitik, Ligestillingspolitik.
- Partityper, Vælgertyper, partier placeret fordelings og værdipolitisk
- Styreformer, Eastonsmodel, Demokratiet, Former for demokrati, Demokrati opfattelser.
- Magtens tredeling og parlamentarismen
- Statsborger, Medborger,Medborger inkl Rettigheder og pligter


Forløbet blev afsluttet med eksamenstræning







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 F3(Rel C) Kristendom (identitetsdannelse)

Materiale:
Andreassen, Esben m.fl.: Mennesket og magterne, s. 81 – 87, 1991. Gyldendals
Forman, Jens: Den kristne religion, Forlaget Musagetes 1992, s. 35 – 36, 143 – 146 og 157 – 158
Pouslen, Allan m.fl.: S. 136 – 145, 148 – 156 og s. 158 – 159, 235 – 242 Religion og kultur – en grundbog. Systime, 2002
Borup, Jørn; Religionerne ligger under for individualisering, Religion.dk, 06.06.2011
Schow-Madsen, Jacob m.fl.: Kristendom i nutid, Munksgaard 1996, s. 143 – 146
Tekster:
Den apostolske trosbekendelse
”Luther. Et opgør med gerningsretfærdigheden”, Finn Jacobi og Hanne Josephsen: Religionerne: tekster og fremstillinger, Munksgaard 1995, s. 242-244
Fürstenberg, Anne m.fl.: Hvem er min næste? (uddrag) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/hvem-er-min-naeste
Mickey Gjerris: De tågede beretninger i Mosebogen kan ikke forklare livets udvikling - Jyllands-Posten, 15.10.2002
Christian Hedegaard: Bibelen som manual for god livsførelse - evangelist.dk
Marx, karl: Kritikken af den Hegelske Retsfilosofi


Tekster fra biblen:
Det Gamle Testamente:
Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have (Første Mosebog, kap. 3, v. 1-24)
Det Nye Testamente:
Bjergprædikenen (Matthæusevangeliet, kap. 5, v. 17-48)
Paulus´ Første brev til Korintherne V1 – V19
Film og diverse videoklips:
5 skarpe om Luther - (uddrag)
5 skarpe om de kristne ritualer (uddrag)
Religionsnørden om basis kristendom https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
Næstekærlighedsdebat (uddrag) https://www.youtube.com/watch?v=BifwMZ29AoU
Jesus’ unge soldater afsnit 1(uddrag)
De unge præster afsnit 1 (uddrag)
Spiritisterne afsnit 1 (uddrag)

Særlige fokuspunkter:
Den kristne grundmyte. Den gamle og den nye pagt. Religiøse og politiske brud indenfor de kristne kirkesamfund, herunder reformationen og sekulariseringen. Fokus op kristendommens indflydelse på individet i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund. Samt fokus på naturvidenskabens påvirkning kristendommen Fortryllelse, affortryllelse og genfortryllelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Forløb 4: Kulturmøder(samfundsfag tværfagligt)

Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

Kernestof:
- sociale og kulturelle forskelle
-politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Fagligt Indhold:
- Tre tilgange til kultur, Kultur vs. Natur, Isbjergs modellen
- Pierre Bourdieu og Geert Hofstede om Kultur
- danskhed, national identitet, mobilitet og  langdistance nationalisme, nationalisme i en global verden
- Etnocentrisme, eurocentrisme, kulturrelativisme, stereotyper og fordomme
- politiseringen af kulturmøder, værdipolitik og værdipolitik
- Integration, assimilation, segregation,
- Ren identitet, bindestregs identitet og kreolsk identitet

Forløbet blev afsluttet med en tværfaglig synopse og præsentation i grupper og for undervisere.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer