Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Z - Regionalmøde 2025
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
Lærer(e)
|
Niels Jørgen Teglgaard Schelde
|
Hold
|
2024 FI_C1 (2g3g4g fi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Moralfilosofi
Introduktion til de væsentligste moralfilosofiske strømninger.
Hovedvægten ligger på pligtetik, nytteetik og dydsetik.
Introduktion til begreberne ontologi og epistemologi, så den moralfilosofiske strømning kan indplaceres i overordnede filosofiske strømninger.
Der arbejdes med konkrete episke problemstillinger.
Centralt i forløbet er en sammenligning af nytteetik (Bentham, Hume) og pligtetik (Kant). Vi berører også Platons etik + Aristoteles dydsetik + Nietzsches moralfilosofiske overvejelser.
Nogle centrale begreber:
Ontologi og epistemologi
Dydsetik, telos, polis, Den gyldne middelvej, Eudaimonia.
Empirisme, Hedonisme, Utilitarisme/Nytteetik, Konsekvensetik.
Pligtetik, Det kategoriske imperativ, Oplysningstiden, a priori/a posteriori.
Faglige mål:
At genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger
At demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske og natur inden for teoretisk filosofi
At demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
At redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
At udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
At indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
+ ontologi/epistemologi (de er altid gode at have styr på)
Kernetekster:
Platon: af Faidros
Aristoteles: af Den nikomachæiske etik
Hume: af En undersøgelse af moralens principper
Bentham: af En indføring i principperne for moral og lovgivning
Kant: af Grundlæggelse af moralens metafysik
Nietzsche: af Afgudernes Ragnarok
Perspektiveringstekst:
Debat: Drop dog forpligtelsesfobien, for en aftale er en aftale
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Erkendelsesteori
Forløbet er filosofihistorisk. Begyndende med Platon og frem til Nietzsche. Der perspektiveres løbende til relevante erkendelsesteorietiske spørgsmål. Hovedproblemet er: Hvordan erkender vi overhovedet? Hvad er bevidsthed? Er objektiv erkendelse mulig? Centralt i forløbet er forholdet mellem rationalisme og empirisme. Dvs. hovedvægten ligger på følgende erkendelsesteoretiske positioner. Platon (som man ikke kan komme udenom), Rationalisme (især Descartes)/ Empirisme (især Hume) og så fremadrettet perspektiveret til Kant mm.
Kernetekster (i Refleksion med mindre ikke andet er angivet:
Platon: at Staten (Hulelignelsen) i kopi
Descartes: af 1+2 meditation
Bacon: af Novum Organum
Hume: af En undersøgelse af den menneskelig erkendelse
Kant - oplæg fra BJ
Nietzsche: af Sandhed og løgn i udenomsmoralsk betydning (kopi)
Kernebegreber:
Ontologi og epistemologi (måske de væsentligste begreber i dette forløb)
Ide/fænomen, Idealisme, Dualisme,, Det godes ide, a priori/aposteriori, Fornuft, Rationalisme, Empirisme, res cogitans, res extensa, Cogito ergo sum, Kants 'kopernikanske vending', anskuelsesformer, forstandskategorier,
Faglige mål:
At genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger
At demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske og natur inden for teoretisk filosofi
At demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
At redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
At udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
At indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Eksistensfilosofi
Eksistensfilosofi. Vi retter fokus på nyere tid - og de eksistensorienterede problemer, der opstår med modernitetserfaringen. Dvs. det at mennesket er i en verden, hvor mening ikke er på forhånd givet. Vi læse Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus. Hvordan får menneskets eksistens mening i en verden, hvor denne mening ikke givet på forhånd.
Centrale begreber:
Eksistens (vs essens), determinisme og indeterminisme, Mening og meningsfuldhed, Ateisme, Angst, Omverden, Modernitet, Subjekt, Absurditet, Kierkegaards stadier: (spidsborgeren)Æstetikeren, Etikeren, Det religiøse, Nihilisme, vilje-til-magt, overmenneske (vs slavemoral + resentimentsmenneske) Fakticiteten, I-sig-væren/for-sig-væren, valget, sisyfosmyten.
Kernetekster (alle fra Refleksion):
Kierkegaard: af Forførerens dagbog + af Enten-eller
Nietzsche: af Antikrist
Sartre: af Kvalme + af Eksistentialisme er humanisme (den sidste i kopi)
Camus: af Sisyfosmyten
Film:
Vinterberg: Druk
American Psycho
Faglige mål:
At genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger
At demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske og natur inden for teoretisk filosofi
At demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
At redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
At udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
At indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
4
|
Sprogfilosofi
Forløbet er sprogfilsofisk. Vi begynder med middelalderen (universaliestriden). Vi inddrager at strukturalismens tegnbegreb, socialkonstruktivisme, Wittgenstein - den centrale tekst er uddraget fra Nietszches Om sandhed og løgn i udenomsmoralsk betydning (den skal læses og perspektives til Platon ide/fænomen)
Kernetekster
Middelalder (om universaliestriden)
Om Saussure (om tegnbegrebet)
Om Wittgenstein
Nietszche: fra Om sandhed og løgn i udenomsmoralsk betydning
To-kønssystemet er ikke naturligt. Det er den herskende vestlige identitetspolitik (Politiken - perspektiveringstekst)
Film: Arrival
Kernebegreber:
Igen: Ontologi/epsitemologi. Sprog, tegn, nominalisme, begrebsrealisme, (social)konstruktivisme, udtryk/indhold.
Faglige mål:
At genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger
At demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske og natur inden for teoretisk filosofi
At demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
At redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
At udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
At indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
subjekt/magt/rum
Forløbet knytter sig til en lille studietur. Formålet er at træne at reflektere over forholdet mellem æstetik og ideologi. Vi analyserer forholdet mellem subjekt, magt og rum - særligt mht til monumenter i byrummet og kunst på Neues Nationalgalleri. Før studieturen introduceres til æstetik og fænomenologi - men fokus er på den praktiske refleksion i forbindelse med de monumenter (især) og kunstværker. Det trænes hjemmefra ved at analysre Vietnammemorial med udgangspunkt i en video
I Berlin analyserer vi Holocaust Memorials (også det for romaer og det for homoseksuelle), Treptower Park, Brandenburger Tor, Sejerssøjlen)
Faglige mål:
At bruge filosofien til at øge opmærksomheden i byrummet
At demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske og ideologi inden for teoretisk filosofi
At demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
At redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
At udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
At indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6945/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73505348249",
"T": "/lectio/6945/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73505348249",
"H": "/lectio/6945/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73505348249"
}