Holdet 2024 ol/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde 2025
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Søren Nellemose Otto
Hold 2024 ol/f (3f ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tragedie: "Ødipus" og skæbnen
Titel 2 Epos: Odysséen
Titel 3 (Livet efter) Døden i antikken
Titel 4 Ovids metamorfoser
Titel 5 Antikkens arkitektur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tragedie: "Ødipus" og skæbnen

Formål
’Eleverne har fået kendskab til rammerne for opførelsen af det græske drama, herunder særligt Dionysosfesten, teatret og tragedien samt om det græske teater og tragediens funktion i det antikke samfund. Gennem læsning, analyse og fortolkning af basisteksten har eleverne arbejdet med temaer som skæbne og skyld, mennesket i forhold til guderne, livs- og skæbneopfattelse, hybris og nemesis. På baggrund af Aristoteles’ dramateori har eleverne fået kendskab til begreberne hamartia, peripeti, eleos og fobos, anagnorisis, mimesis og katharsis

Perspektivfilm er set med fokus på brug af tragiske tematikker og aristoteliske virkemidler
.
Basistekst:
Sofokles "Ødipus", oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag 2017.

Perspektivmateriale
'Oldboy' af Park Chan-wook

Supplerende stof:
Om teater (fra Ribe Katedralskole): http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/teater/teater.htm
Restudys video om Aristoteles’ dramateori: https://www.youtube.com/watch?v=2_ZZ3cTAsAE
National Theatre - An Introduction to Greek Theatre: https://www.youtube.com/watch?v=aSRLK7SogvE&t=5s
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Epos: Odysséen

Formål: Gennem læsning og analyse af basisteksten har eleverne fået kendskab til den episke genre og det karakteristiske for det homeriske epos: prooimion, musepåkaldelsen, patronymika, epiteter, formelvers, homeriske lignelser, metrum = det daktyliske heksameter, rhapsoden og det særlige forhold mellem guder og helte/mennesker. Vi har især fokuseret på Odysseus som den snu og kloge helt, det homeriske helteideal og normsæt, hvor begreber som arete (bedsthed), time (ære) og kleos (omdømme) spiller en vigtig rolle, men også moira (skæbne), oikos (slægt, hjem) og xenia (gæstevenskab).



Basistekst: Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter 2002:
1. sang vers 1 – 105
6. sang vers 1 – 331
9.sang vers 1 – 566

Perspektivmateriale:
Eyvind Johnson "Brændingens Brus" (uddrag) 1948 (Odysseus hos Faiakerne)


Supplerende stof:
"Paidaia - grundbog til oldtidskundskab", B. Andreasen & J. Refslund Poulsen, Systime 2012, s. 10-43
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 (Livet efter) Døden i antikken

I dette forløb har eleverne arbejdet med temaet ”livet efter døden” i antikken som oplevet hos Homer og Platon.

Hos Homer er eleverne blevet præsenteret for begreber eidolon, psychê, autos, menos, phrenes, aphradeës  - med udgangspunkt i Robert Garlands The Greek Way of Death og uddybet hos Anders Holm Rasmussen. De har desuden læst Iliaden I.1-7 (prooimion) med fokus på en dualistisk menneskeopfattelse og begravelsesriters betydning. De også læst Odysséens 11. sang – dels for at se, hvad der sker, hvis man ikke holder begravelsesriterne (karakteren Elpenor); dels for at applicere Garlands fremhævede begreber på de døde sjæle, Odysseus møder.  


I Platons Gorgias er eleverne blevet bekendt på den praktiske distinktion mellem mythos og logos. Vi har desuden beskæftiget os med forskellen mellem det retfærdige og det uretfærdige menneske, de saliges øer, Tartaros, den gamle og nye type domfældelse, legemets og sjælens beskaffenhed efter døden og formålet med afstraffelse af afdøde, alt sammen set i lyset af et platonisk-dualistisk verdensbillede, som eleverne har læst og analyseret Hulelignelse til uddybelse af. Desuden har eleverne læst myten om Er fra Statens 10. bog som perspektivering, især med fokus på sjælens reinkarnation og valget af ny tilværelse og begrebet sofrosyne som kardinaldyd i klassisk tid.



Basistekster:
Homers "Iliade" oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 1999:
1. sang vers 1-7
Homers "Odysséen" oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 2003:
11. sang
Platon: "Gorgias", 523a-527e, oversat af Thure Hastrup, Gyldendal 1977.
Platon: "Staten", 614b-621c, i "Platon IV", oversat af ...., Gyldendal 2013.
  

Perspektivmateriale:
Eleverne har set Disney's 'Hercules' med henblik på skildringen af dødsguden Hades og underverdenen. Vi har i den forbindelse talt om anakronistiske skildringer.

Supplerende stof:
Robert Garland: "The Greek Way of Death", s. 1-2, Cornell University Press, New York 1985.
Anders Holm Rasmussen: "De antikke grækere og livet efter døden", https://aigis.igl.ku.dk/aigis/CGT/Anders_Holm_Rasmussen.pdf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ovids metamorfoser

Formål
Eleverne er blevet introduceret til, hvad myter er, med udgangspunkt i Chr. Gorm Tortzens kapitel "Myter er litteratur" fra bogen "Antik mytologi". De har således skiftet bekendtskab med myters forskellige ætiologiske funktioner, myternes kontekst og det mytologiske substrat.

Desuden har eleverne stiftet bekendtskab med Ovids levned og virke og den augustæiske æras moralprogram.

De har ved tekstlæsning og analyse fokuseret på at identificere myternes ætiologiske funktioner og samtidig stiftet bekendtskab med, hvordan antikke forfattere (eksemplificeret ved Ovid) kunne modellere det mytologiske materiale efter behov. Således har de diskuteret, hvem Icarus-myten egentlig handler om i Ovids genfortælling; vanskelighederne ved at forstå Pygmalion-myten i Ovids genfortælling udenfor antik kontekst; samt Eros’ afbildning og Augustus’ rolle i myten om Apollo og Daphne.

Basistekster:
'Ovids Metamorfoser':  I.452-567 (Apollo og Daphne); III.341-510 (Narcissus; Ekko og Narcissus; Narcissus); VIII.152-235 (Minotarus og labyrinten; Ariadne; Daedalus og Icarus); X.243-257 (Pygmalion)

Perspektiverende tekster og film:
- Knud Sørensen: Af: "Midt i en jazztid", i: Ove Benn og Jørn Jacobsen: 'Mytemotiver i dansk litteratur', Århus: 1999, s. 142-145
- Villy Sørensen: "Pygmalion", i: Ove Benn og Jørn Jacobsen: ”Sic transit gloria mundi”, i: 'Mytemotiver i dansk litteratur', Århus: 1999, s. 69

Supplerende tekster:
Om Kejser Augustus fra Ribe Katedralskole: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/augustus/augustus_intro.htm
”Paideia”, s. 30 ("Hvad er en myte?" ), 167-168 (om Ovid), s. 232-233
Ole Thomsen: Uddrag om Ovids Metamorfoser fra 'Veje til Rom', Århus: 2008, s. 292-294
Ove Benn og Jørn Jacobsen: ”Sic transit gloria mundi”, i: 'Mytemotiver i dansk litteratur', Århus: 1999, s. 69-71 (baggrundstekst om Pygmalion)
Læreroplæg om antikke myter (udleveret pdf baseret på Tortzen 2009, s. 17-22 ("Myter er litteratur") + Eric Csapos definition af myte fra 'Theories of Mythology', New York: 2004, s. 9)
Chr. Gorm Tortzen: 'Antik mytologi', København: 2009 s. 32-33 ("Det mytologiske substrat")
H. Holten-Bechtolsheim: Opslag om Eros i 'Græsk mythologi', Sorø
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Antikkens arkitektur

Forløbsbeskrivelse: Antikkens arkitektur og dens indflydelse
Basismonumenter: (både græske og romerske)

Antikke monumenter:

Græsk arkitektur:
1) Hera-tempel (nr. 2) i Pæstum/Poseidonia
2) Parthenon-templet (Athens Akropolis)
3) Nike-templet (Athens Akropolis)
4) Aphaia, Aigina
5) Hefaistos-templet, Athens agora
6) Concordia-templet, Akragas
7) Erechteion, Athen
8) Olympeion, Athen
9) Athene-templet, Paestum

Romersk arkitektur:
5) Maison carrée i Nimes
6) Pantheon i Rom
7) Portunus, Rom.

Perspektiverende monumenter:
Vor Frue Kirke, København /  Hørsholm Kirkegård (kapellet) / Harsdorff Hus, København  / Domhuset på Nytorv København / Erichsens Palæ, København / Apis-templet, Frederiksberg Have / Christiansborg Slotskirke

Formål med projektforløb:
Eleverne er forudsætningsløst blevet introduceret til klassicismen, specifikt ved gennemgang af C. F. Hansen og Christiansborg Slotskirkes historie, herunder en forståelse af, hvorfor klassicismen hedder, som den gør – og hvad adjektivet klassisk kommer af og betyder i forskellige sammenhænge (klassisk tid = perioden 480-323fvt. kontra klassisk tid = antikken).

Eleverne herpå arbejder selvstændigt i grupper med et projekt. Hver gruppe arbejder med et antikt græsk monument og et romersk monument, de har fået udleveret, til fremlæggelse for klassen.

• De skal vise, at de er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.
• Antikreception: perspektivmonumentet skal analyseres således, at I viser hvordan monumentet forholder sig til og trækker på den antikke arkitektur.
• I skal kunne beskrive, analysere og fortolke de græske og/eller romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur og arkitektur.
• I skal vise, at I er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.

Grundbog: "Græsk og romersk kunst" af Susan Woodford, Systime 1985: side 23 - 37, 103 - 114.

Supplerende stof: (relevante links)
Lærernotat om græsk historie i hovedtræk og den augustæiske æra (pdf)
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/graesk_arkitektur.htm
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/templer/tempelarkitektur.htm                           Oversigt over opstalter dorisk og ionisk (lærernotat)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer