Holdet 2024 ol/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde 2025
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Hans Jørgen Strand
Hold 2024 ol/u (4u ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græske Guder & Helte
Titel 2 Kønsroller og retfærdighed i græsk tragedie
Titel 3 Antikkens arkitektur
Titel 4 Det athenske demokrati & vores
Titel 5 Filosofi: Stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græske Guder & Helte

Litteratursøjle:
Formål:
I dette forløb skal vi stifte bekendtskab med Epos-genren (heltedigtning) og vi skal se på, hvilke særtræk det antikke epos har. Derudover skal vi fokusere på udvalgte helte (i Homers "Iliade"), deres særtræk og udvikling, samt det homeriske heltekodeks. Her har vi talt om Areté, Timé og Kleos, men også om skam.  Vi vil lægge vægt på en parallelanalyse af udvalgte helte og trække linjer til eftertidens og nutidens helte. Vi læser et uddrag af den romerske forfatter Vergils "Æneide" (kunstepos) og ser på Æneas som helt og sammenligner med Iliadens 22. sang. Derudover beskæftiger vi os også med gudernes rolle i den trojanske krig / i Iliaden (antropomorfisme og guddommelig indgriben/teofani).

Hermed opfyldes følgende faglige mål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- Eleverne skal kunne identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- Eleverne skal kunne overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
Eleverne skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Basistekster:
a) Homers "Iliade" oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter 1999:
1. sang vers 1-305 (= 10,1 ns)
6. sang vers 237-369 & 392-529 ( = 6 ns)
22. sang vers 1-515 (= 17,2 ns)

b) Vergils "Æneide" oversat af Otto Steen Due, Centrum 1996:
12.sang vers 697 - 952 (=8,5 ns)

Omfang i alt 42 sider

Perspektivtekster:
b) Henrik Christensen af ”Homindres ild i laden” (1986), uddrag 2 fra: Eva Lene Kristensen & Helle Vang Larsen, I Guders og Heltes spor, systime 2011, side 26-27
c) Uddrag af Wolfgang Petersens film ”Troy” (fra 2004) (Vi ser fra 1:33:33 til 2:06:41)

Supplerende stof:
1) "Paideia", side 11-19 + 23-37
2) Om de græske guder: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/religion/olympen.htm
3) Politikens podcast om "Homer":  https://politikenhistorie.dk/podcast/gamlegraekere/art7725779/Homer
4) Youtube video fra MC Fight Night 2009 Ham den Lange vs. Roar: https://www.youtube.com/watch?v=Zv2uM6ZVG58
5) Om de panhellenske fester: https://denstoredanske.lex.dk/panhellenske_fester
6) Om de "Panathenæiske Lege": https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/ge
7) Citater fra Homers Odyssé om "Rhapsoden": 1. sang vers 150-155 + 8. sang vers 40-47 + 11. sang vers 363-369 (vedhæftet pdf d. XX)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kønsroller og retfærdighed i græsk tragedie

Tekstsøjle
Formål: Eleverne skal have kendskab til rammerne for opførelsen af det græske drama, herunder særligt Dionysosfesten, teatret og tragediegenren. I analysen og fortolkningen af tragedien fokuserer vi på Medea og Jason som hinandens modsætninger: kvinde – mand, troldkvinde – helt, barbar – hellener, ligesom vi fokuserer på kvindens rolle i samfundet.

Vi læser:
• Basis-tekster:
1)Euripides "Medea", oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag 2016. Hele tragedien. (= 70 sider)
2) Ovids "Metamorfoser", oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 2005, 7. sang vers 1 - 99. (= 3 sider)
3) Ovid, Heroides VI -  "Hypsipyles brev til Jason", med en lille indledning, oversat af Simon Laursen, fra: Agora, Institutblad for Klassisk Arkæologi og Oldtid og Middelalder, 1 januar 1998.

Omfang: 73 sider
      
• Perspektivtekster:
1) Sara Stridsberg "Medealand", (uddrag) scene 6, opført på Betty Nansens teatret 2010.

• Supplerende stof:
1) Jens Refslund Poulsen & Brian Andreasen (2012): Paideia, afsnittet om drama: s. 101-111 + 115-116
2) Om Ovid: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/ovid/ovid.htm

Hermed opfyldes følgende faglige mål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- Eleverne skal kunne identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- Eleverne skal kunne overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
Eleverne skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens arkitektur

Projektforløb i arkitektur med fokus på templer.
Formål med projektforløb: Eleverne arbejder selvstændigt i grupper under tilegnelsen af kernestoffet. På klassen har vi set og analyseret doriske, joniske og korintiske templer - græske og romerske. Eleverne skal vise, at de er bekendte med den græske arkitekturs formsprog, dvs. at de skal kunne anvende analysemodellen og den relevante kunsthistoriske terminologi.

I den perspektiverende del har eleverne inddraget bygninger fra København med fokus på Klassicismen. Projektarbejdet munder ud i en gruppefremlæggelse (screencast).

Faglige mål:
• De skal kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur og arkitektur.
• Antikreception: perspektivmonumentet skal analyseres således, at de viser hvordan monumentet forholder sig til og trækker på den antikke arkitektur.

Eleverne eksamineres i kendte monumenter:

Basismonumenter: (både græske og romerske)
Antikke monumenter:
Græsk arkitektur:
1) Athene templet i Paestum i Italien
2) Erechtheion templet, Athen
3) Olympeion templet, Athen
4) Afaia templet på Ægina
5) Concordia templet, Akragas på Sicilien

Romersk arkitektur:
6) Portunus templet, Forum Boarium i Rom
7) Pantheon i Rom


Perspektiverende monumenter:
1) Domhuset, Kbh
2) Vor Frue Kirke, Kbh
3) Erichsens Palæ, Kgs. Nytorv, Kbh.

Supplerende stof:
1) Græsk historie i oversigt (pdf)
2) Græske templer og deres udsmykning
3) Arkitektur og projektering
4) Romersk arkitektur - bearbejdelse og udvikling
(2-4 er fra "Græsk og romersk kunst" af Susan Woodford, Systime 1985)
5) om ordet "klassisk" (pdf)
6) Analysemodel
7) Oversigt over opstalter - jonisk og dorisk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det athenske demokrati & vores

Tekstsøjle med moderne udgangspunkt.

Formål med forløb:
Med udgangspunkt i et moderne syn på demokratiet (Hal Koch-teksten) ser vi på forskellige opfattelser af det athenske demokrati, den demokratiske mand og blandt andet opfattelsen af "Frihed".  Eleverne skal have kendskab til det unge athenske demokrati og gøres bevidste om, at der i antikken var både fortalere og modstandere af denne styreform. Hvilken styreform er egentlig den bedste? Det er der således også i antikken forskellige svar på. Vi sammenligner det athenske demokrati med den romerske republik og det moderne demokrati.

Hal Koch, Hvad er demokrati? Fra: Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag 2005

Basis-tekster:
1)Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd, s. 25-27 + 73-77
2) Thukydid, Perikles`gravtale, afsnit 34-41, s. 27-30 + 77-83
3) Platon, "Staten" (uddrag fra 8.bog), s. 40-43 + 108-116
4) Polyb: Roms historie, fra: A.Kragelund, Græske Historikere, s. 154-157 (Om Polyb) + 108-116 ("Statsforfatningernes kredsløb")

Omfang: 22 sider

Alle tekster læst i Mogens Herman Hansens "Kilder til Demokratiet i Athen", Nyt Nordisk Forlag 2007. Dog ikke tekst nr. 4.

Perspektivtekster:
1) Lincoln Gettysburgtale, 1863
Teksten er fra Johnny Thiedecke, "Drømme ell.mareridt", Pantheon 2006.

Supplerende stof:
1) Livet i det klassiske Athen, Inger Yde m.fl., Systime s. 31-39 + 50-64
2) Politikens podcast om "De gamle grækere": https://politikenhistorie.dk/podcast/gamlegraekere/art7725808/Kleisthenes-og-Perikles

Hermed opfyldes følgende faglige mål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- Eleverne skal kunne identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- Eleverne skal kunne overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Filosofi: Stoicisme

Forløbets basistekster danner grundlag for en undersøgelse af den stoiske filosofi. Eleverne opøver gennem læsning af teksterne at identificere, forklare og forstå væsentlige grundtanker fra den stoiske filosofi - herunder begreber som logos, fysis, ratio, affectus, fatum og "stoisk ro".
Vi slutter forløbet af med at læse et interview med Niels Overgaard i forbindelse med udgivelsen af hans stoisk inspirerede selvhjælpsbog "Det hele handler ikke om dig", som perspektiv til hvordan og hvorfor stoicismen stadig kan siges at have relevans i nutidens vestlige samfund.

Basistekster:
1) Senecas Breve til Lucilius, nr. 16, 24, 31 og 48, overs. H. Gregersen & K.C. Madsen i: Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter 2010, s. 36-38, 45-51, 58-60, 74-77

2) Epiktet, Stoiske leveregler - en håndbog fra antikken, overs. A.Schwartz & D. Bloch, People`s 2022, §1 - 9, 18, 20, 22, 23.

Omfang i alt: ca. 18 sider

Perspektiverende tekst:
1) Interview med Niels Overgaard, Politiken 28. februar 2020, ved udgivelsen af hans stoisk inspirerede selvhjælpsbog.

Supplerende stof:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime 2012, s. 137-138, 142-146, 160-163
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer