Holdet 2024 re/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde 2025
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Erling Villy Toft
Hold 2024 re/x (4x re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og kristendom
Titel 2 Islam
Titel 3 Fundamentalisme i Israel og Palæstina.
Titel 4 Kristendom II
Titel 5 Hinduisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og kristendom

Forløbets første del, har koncentreret sig om de bibelske grundforestillinger samt myteanalyse:

a. Religionshistorisk fokus på myter som historisk forankrede
b. Myteanalyse med religionsfaglige begreber.
c. Myters aktualitet eller langtidseffekt.


Eksempler på myters langtidseffekt vi har behandlet:
- Abby Johnson om “household voting”.
- Amerikansk debat om hvordan der skal undervises i menneskets evolution og verdens skabelse i amerikanske skoler (darwinisme, evolutionisme og intelligent design)


Jødedommens grundforestillinger:
Landet, folket, pagten, loven, messias.


Den antikke jødiske historie. Hvad ved vi historisk – hvordan afspejles historien i Bibelens myter? (myteanalyse a og b).
- 5. Mosebog 28-15-30; 29,21-27; 5; 30,1-6
- Esajas bog 11
- Mikas bog 5


Den mytiske og historiske Jesus.
- Nærforventning
- Kognitiv dissonans. (Jesu korsfæstelse).
=> mytisk kontinuitet og brud (de religiøse forestillinger og fortællinger, må tilpasses til historiske begivenheder – myteanalyse a og b).
- 2. Samuelsbog 7,12-14 (GT).
- Lukasevangeliet 1,32-34 (NT)
- ”Adam og kristus”. Paulus brev til Romerne, 5,17-20.  (NT)


Den kristne grundmyte
Skabelsesmyten, problemmyten, løsningsmyten.
Syndefald, ursynd, synd, arvesynd, den gamle pagt, inkarnation, sonoffer, stedfortrædende lidelse, frelse, dommedag. (Herunder ligger menneskesyn, gudsforholdet, gudssynet mv).


Sammenligning af evangeliernes fremstillinger af Jesus (myteanalyse a og b)
Inddragelse af treenighedslæren og to-naturlæren.
o Mark 10,34; 14,33-35; 15,34
o Luk 6,20-21; 6,24-25; 18,25; 23,34
o Joh 1,14; 11,25; 14,6; 18,3-5; 19,30.




Metode:
Myte og ritual, herunder div. mytebegreber.
Lene Madsen mfl. (2012-2019): Grundbogen til religion C, 3. udg. 1. oplag, s. ...
Mikael Rothstein om myter: https://religion.systime.dk/?id=1006#c1187

Kognitiv dissonans. (Leon Festinger).
Vollmond: Hvem stod bag. s. 76-77.


Materiale:

Abby Johnson Tweet, 2. maj 2020, 5.21 PM “on household voting”

Pew Research Center: “Wide differences between religious groups on beliefs on human evolution”. 2015, https://www.pewresearch.org/science/2015/07/01/chapter-4-evolution-and-perceptions-of-scientific-consensus/ (Tilgået august 2022).

Nielsen, Anders mfl.: Grundbogen til religion C, Systime, 3. udg. 1. opl. 2019. s. 102-109

Haaning, Katrine mfl.: Kristendom – tro og praksis, Systime, kap 6.


Korsfæstelsesscenen fra Passion of Christ, 2004.
Lucas Cranach den ældre (1529): Lov og evangelium.
Åbykrucifikset (ca. 1100).

Skydebjerg kirke krucifiks (1500-tallet).
Ejerslev kirke krucifiks (ca. 1200).
Thorvaldsens kristusfigur (1821).

”5 skarpe om Jesus”, punkt 2 og 4., cfu.dk


“Grundmyten” fra religionsportalen, Systime ibog, s. 481; 1006

“Kristendommens formative periode” i Religioner lever, L&R, 2017, s. 58-61.

”Synd og arvesynd” i Gads religionsleksikon

Dokument med lærerens opsummering af de religiøse forestillinger i Jesu samtid og den historiske Jesus.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

I forløbet om islam arbejdede vi med islams formative periode og jødisk-kristne arv.
Grundforestillinger (indefra) i relation til den jødisk-kristne tradition.

-        Adam og Eva
-        Abraham, Moses og andre jødiske profeter – som islam fortolker som muslimske…
-        Jesus.
-        Relationen for og forståelsen af ”bogens folk”, herunder Muhammads rolle som ”den sidste profet”.
-        Muhammad som mytisk forbillede (det perfekte menneske).
-        Koranen
-        Hadith-litteraturen (om profetens sunna)
-        Monoteisme vs. Polyteisme. Herunder gudsforståelsen, tawhid og shirk, i relation til trosbekendelsen. Perspektivering til den kristne (apostolske) og den jødiske trosbekendelse.


Fokus på myteanalyse:

a. Religionshistorisk fokus på myter som historisk forankrede
b. Myteanalyse med religionsfaglige begreber.
c. Myters aktualitet eller langtidseffekt.

Sammenligning og analyse af
forskellen på Muhammeds position i Mekka og Medina i relation til forskellen på åbenbaringerne han modtager fra Gud i Mekka og Medina.

=> Vi har arbejdet religionshistorisk med koranen (myteanalyse a) med fokus på Muhammads relation til jøderne i hhv. Medina- og Mekka-perioden. Vi har analyseret og forklaret muslimernes skiftende relation til og syn på jøderne - dels med en islamisk indefra vinkel og dels med historisk kritisk udefra vinkel.

Herunder kom vi bl.a. ind på de politiske konflikter med jøderne i Medina, myten om Muhammeds Himmelrejse, tempelbjerget og Al-Aqsa moskeen i relation til vores viden om Jerusalem som jødisk by og tempelbjerget som et jødisk axis mundi.

- Mekka-perioden, Koranen om ”Bogens folk”, sura 29,46-47; 96,1-5
- Medinaperioden, Koranen om ”Israels børn”, sura 2,40; 2,47; 2,49; 2,50; 2,54; 46-47; 2,74-77; 2,87-90.

Kendskab til islams 5 søjler.  

Vi har behandlet sharia og undersøgt hvordan muslimer fortolker og efterlever sharia på vidt forskellige måder. Vi har arbejdet med retsskolerne og fiqh (traditionalisme), med liberal modernisme og islamisk feminisme (Fatima Mernissi), samt med fundamentalisme (konservativ modernisme) med fokus på Said Qubts lære.

Den metodiske ramme til arbejdet med sharia er Jan Hjärpes idealtyper, samt Loas dokument* om fundamentalisme, som er brugt til analyse af Qubt.  
* Sammenskrivning af kap. 1 i bogen Fundamentalisme i kristendom og islam.



Materiale:

Jacob Skovgaard-Petersen: Moderne Islam. Gyldendal, 2007. kap 2-6.

Deniz Kitir (2018): Klassisk og moderne Islam, Systime, 1. udg. s. 23-25

Lene Madsen mfl. (2012-2019): Grundbogen til religion C, 3. udg. 1. oplag, s. 332-333

Louise Rognlien: ”Islamisk feminisme”. 2019. (forkortet) http://baggrund.com/islamisk-feminisme/
”Said Qubt” I: Følner, Hanne: Fundamentalisme i kristendom og islam. Systime. S. 135-139.
Følner, Hanne: Kublen, muren og graven.
Religion C
Dokumentar: ”På sporet af den hellige krig I – ideologien”. 2008.
Ahmed Mohamad Abou El Zalaf: ”Det muslimske broderskabs islamiske ideologi”. https://baggrund.com/2018/08/27/det-muslimske-broderskabs-islamiske-ideologi/
Dokument med metode om traditionalisme, modernisme, fundamentalisme, maksimalisme og minimalisme samt den store og lille jihad.

Waseem Hussain: ”Tørklæde og Hijab: Beviser, betingelser og form”. http://islamsvar.dk/kvinderelaterede-emner/kvinder-toj-udseende-og-andet/torklaede-og-hijab-beviser-betingelser-og-form/
Islamqa: “Is Niqab Compulsory?”. https://islamqa.info/en/answers/21134/is-niqab-compulsory
Islamonline: “Niqab”. https://fiqh.islamonline.net/en/niqab-habitual-or-ritual/
Anonym forfatter: ”Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed”. Religion.dk, 2018.
Aminah Tønnsen: ”Maskeringsforbud”. Berlingske, 15. februar 2018.
Said Qubt: Milepæle. I: Følner, Hanne: Fundamentalisme i kristendom og islam. Systime. S. 135-139.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fundamentalisme i Israel og Palæstina.

Med afsæt i elevernes viden om fundamentalistisk islam (fokus på Qubts islamisme), fortsætter vi i nærværende forløb med at arbejde med fundamentalisme i relation til konflikten i Israel og Palæstina.

Islams jødisk-kristne arv og Palæstina som muslimsk helligt land:

I forløbet om islam arbejdede vi med islams jødisk-kristne arv samt islams skiftende syn og relation til jøderne i Mekka- til Medina-perioden – herunder kom vi ind på myten om Muhammeds Himmelrejse, tempelbjerget og Al-Aqsa moskeen. Denne viden, har vi trukket på i nærværende forløb).

Det muslimske broderskab og Hamas:

Vi arbejdede kort med et religionshistorisk rids af det Muslimske Broderskab opståen i 1920’erne samt dets indflydelse på forholdet mellem zionisterne og araberne i Palæstina fra 1920’erne til i dag. Særligt fokus på Hamas.
-          Islamismens kamp mod moderniteten => europæiske jøder som farlige for
            moralen.
-          Selvforståelse: islam som ekspansiv og den endelige åbenbaring => ydmygende at
           tabe det de ser som muslimsk ejendom til jøderne - de, som har afvist profeten...
-          Islamistisk antisemitisme (læst Qubt og Hamas): islams relation til jøderne som
            en historisk og evig kamp mellem det gode og det onde – fra profetens tid indtil
            dommedag.
-          Det hellige land: Palæstina som en muslimsk ejendom (waqf) indtil dommedag.
-          => hellig krig (jihad) for at befri Palæstina ”fra floden til havet” som en religiøs
           pligt.
-          Martyrideologi.

Samspillet mellem  Hamas handlinger og islamismen:

o   Hvorfor Hamas bekæmpede fredsforhandlingerne i 1990’erne og år 2001,
o   Hvorfor de ikke forsøgte at opbygge et sundt samfund i Gaza efter israelernes tilbagetrækning i 2005, men i stedet opbyggede en omfattende militær infrastruktur i hele enklaven,
  ⇒ hvad målet var med angrebet på Israel den 7. okt. 2023,
o   Hvordan Hamas legitimerer at dræbe andre palæstinensere eller muslimer f.eks. under første intifada, efter Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005, under terrorangrebet 7. okt. og i dag, under krigen i Gaza.


Jødisk historisk og religiøs tilknytning til Israel: Folket og landet, profetierne om udfrielsen og den messianske tid.

I forløbet om kristendom har vi arbejdet med ovenstående. I nærværende forløb har vi suppleret med: (Pdf: Mennesket og magterne, s. 37-41.)

Kort introduktion til den sekulære zionisme.

Derefter arbejdede kort med et religionshistorisk rids af den messianske zionisme fra Rabbi Zvi Hirsch Kalischer (1795-1874) over Rabbi Zvi Yehuda Kook (1891-1982) til kahanismen med Meir Kahane. Vi lagde mest vægt på Kook, da han er den mest indflydelsesrige for den israelske religiøse bosætterbevægelse.

Fremtidstro og messianisme:
-          antik jødedom og Bibelens profetier (det arbejdede vi med i kristendomsforløbet),
-          traditionel ortodoks jødedom: Overholde loven og vente på det messianske
           mirakel. Først omvendelse - så forløsning. (Messias og Israels genrejsning).
-          Messiansk zionisme v. Rabbi Zvi Hirsch Kalischer (1795-1874) og Rabbi Zvi
           Yehuda Kook (1891-1982):

o   Kalischer argumenterede for, at Israels forløsning måtte starte på jødisk initiativ, og derefter ville det messianske mirakel følge. (Først tilbagevenden til landet – så forløsning)
o   Kook løste teologiske dilemmaer som Staten Israel oprettelse medførte. Han argumenterede for, at messias komme var en proces hvor den sekulære israelske stat skulle spille afgørende rolle. (Først den sekulære stat – så omvendelse og endelig forløsningen).

-          Kahanisme: Radikal omfortolkning af den jødiske tradition og religion, samt
           afvisning af Rabbi Kooks romantiske messianske zionisme og den sekulære
           zionisme. Rabbi Kahane reducerede jødedommen til materialistisk militant
           zionisme med ét bud i centrum: Gud venter på at jøderne tager det hellige land
           tilbage med magt.
         
Ultraortodoks antizionisme. (Først omvendelse- så forløsning => derfor går Staten Israel imod Gud).

Sammenspillet mellem historiske begivenheder og den messianske zionismens stigende indflydelse. Særligt fokus på:
-          1967 som et messiansk mirakel: Kooks ”profeti” og ”opfyldelsen”.
-          Fredsforhandlinger går imod profetien – særligt rømningen af bosættelserne i Gaza 2005 => kognitiv dissonans => et mindretal af messianske zionister bliver mere åbne for kahanismen som alternativ til kookismens romantik.  

Metoder:
-          Karakteristika ved fundamentalistisk religion.
-          Mytiske begreber.
-          Kognitiv dissonans (relationen mellem myter og historiske begivenheder).

Endelig har vi arbejdet med de fundamentalistiske bevægelsers repræsentativitet og indflydelse.


Kilder:
Mashaal, Khaled tale i Gaza 10. dec. 2012. Fra
www.memri.org. Her oversat fra engelsk af Hans-Henrik Fafner.

Hamas Charter. Fra www.his2rie.dk og Yale
Law School, Lilian Goldman Law Library.  https://avalon.law.yale.edu/21st_century/hamas.asp.
Begge tilgået dec. 2024.
art. 1, 7, 11, 13, 15, 22 (forkortet og oversat).

Video:
Palestinian children's TV teaches terrorism, anti-Semitism

Inside the Gaza Summer Camps

Hamas Leader Abroad Khaled Mashal: 'We Reject The Two-State Solution; October 7 Proved That Liberating Palestine From The River To The Sea Is Realistic And Has Already Begun'

Head Of The Palestinian Diaspora Association In Sweden Khaled Al-Saadi: Palestinian Children Are Born Loving Martyrdom – The People Of The World Understand This When They Chant 'From The River To The Sea, Palestine Will Be Free'

Hamas Kindergarten graduation ceremony

tekst:
Rabbi Zvi Yehuda Kook’s tale på den Israelske uafhængighedsdag 1967. (Talen blev holdt på hebraisk men er her oversat fra engelsk til dansk. Fra www.tikvahonlineacademy.org. Tilgået feb. 2025).

Manifest, 2005.
Manifest fra messianske zionistiske synagoger. Omdelt umiddelbart
efter tilbagetrækningen fra Gaza, 2005. Kort gengivelse af det centrale
budskab. Comitee of Yesha Rabbis, Arutz, 7 sep. 2005: IN:
Inbari: 116.

“Neturei Karta”. Fra nkusa.org (oversat fra engelsk). Hjemmesiden er tilgået i 2016.

Video:
Pro-Palestinian activists Neturei Karta Marching against Israel's Independence Day in East Jerusalem

Special: Haaretz's Bradley Burston on a tour in West Bank settlements with Daniella Weiss

Uddrag Gaza: The Fight For Israel (Middle East Documentary) - Real Stories

Kahanister, South Hebron:
https://www.btselem.org/video/20242025_settlers_graze_cattle_on_private_palestinian_land_and_harass_and_threaten_family_in_wadi_a_rakhim_south_hebron_hills



Fremstilling:
Følner, Hanne mfl.: Fundamentalisme i kristendom og islam. Systime, 2008-2012. s. 110; 127-129.

Loa Skovgaard Rasmussen har oversat, omskrevet og forkortet udvalgte tekststeder fra følgende værker:

Inbari

Küntzel, Matthias: Jihad and Jew-hatred – Islamism, Nazism and the Roots of 9/11. Telos Press, 2007. s. 7; 32-33; 105-107.

Milton-Edwards, Beverly: Islamic Politics in Palestine. Tauris Academic Studies, 1996. 100; 113.

Ranstorp, Magnus: Hamas – terror indefra. Gyldendal, 2024. S. 45, 50, 65.

Tibi, Bassem: “From Sayyid Qutb to Hamas: The Middle East conflict and Islamization
of Antisemitism”, Working Paper Tibi, Institute for Study of Global
Antisemitism and Policy. ISGAP, 2010.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom II

Vi har sammenlignet frelsesyn, menneskesyn (herunder relationen mellem synden, gerninger, loven og frelsen) i katolicismen og hos Luther. Kort perspektivering til menneske- og frelsesyn i jødedommen og islam.
Førmoderne kristen tænkning: (enhedskultur, deocentrisk verdensbillede, fortryllet verden, verdensafvisende) moderne kristen tænkning.

Moderne kristen tænkning: differentieringsproces, antropocentrisk verdensbillede, rationalisering, sekularisering og affortryllelse, fokus på det dennesidige)
=>
Søren Kierkegaard skelnen mellem tro og viden og R. Bultmanns begreb om afmytologisering

Kirsten Kjærulf: ”Derfor er jeg katolik”, Kristeligt Dagblad 11. maj 2005.

Lærerens dokument om Luthersk og katolsk menneskesyn og frelselære. Citater fra Kirsten Kjærulf: ”Derfor er jeg katolik”, Kristeligt Dagblad 11. maj 2005, samt Luther, Martin: Kort uddrag af ”om et kristen menneskes frihed”.

Haaning mfl.: Kristendom tro og praksis. kap 6
DR: Under præstekjolen. Dokumentar fra 2007.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hinduisme

I hinduisme-forløbet har vi:

- arbejdet med kosmologien fra Vedaerne og Upanishad og med Bhagavadgitas tre frelseveje.
- arbejdet med hvordan frelsevejene udmønter sig i forskellige nutidige praksisformer, herunder:

Hengivelsens vej:

i. Forståelse for gudernes rolle, placering og funktion i verdensbilledet.
ii. Ritual og sammenhængen mellem gudsforståelsen, ritualer og kosmologi. (murti, mandir, puja/offer, darshan).
iii. behandlet hinduismens komplekse gudsforståelser og diskuteret hvorvidt hinduismen er en polyteistiske eller monoteistisk religion.

Erkendelsens vej - de hellige mænd (vi har bl.a. kigget på Kumbh Mela)

i. Vi har analyseret de hellige mænds status og funktion i samfundet.
ii. Analyseret forholdet mellem deres rituelle livsstil (WUD, askese og tapas) og kosmologien.
iv. Vi har diskuteret om de hellige mænd er guder.
b. Tilbedelse af guderne og af de hellige mænd, (Puja/offer, murti, mandir, darshan.).

Handlingens vej - kastesystemet, varna og jati.

i. kastesystemets logik og indlejring i kosmologien.
ii. Kastesystemets fortsatte funktion i samfundet


Forløbet blev afsluttet med et kort projekt, hvor eleverne med afsæt i en case analyserede relationen mellem kosmologi (myter), seksuel vold og kastediskrimination i Indien.



Læst:


Allan Poulsen (2012): Hinduismen, Systime, s. kapitel 1,3-5,7, 9, 10 og 14.
Jens Toft Pedersen mfl. (2015): Varanasi, Systime, s. 76-82; 92-96

Uddrag af Bhagavadgita IN: Erik Sand mfl. (2011): Religionshistoriske hovedværker, Systime
Brihadaranaky Upanishad II, 8, 8-11
Brihadaranaky Upanishad IV, 4
Maitrayaniya Upanishad I, 3-4
Manus Lovbog uddrag fra kap 9. ”Lov om mand og hustru – Mænds ansvar for kvinder”. I: religionshistoriske hovedværker. Systime.

Shravan Special Puja Of Somnath Mandir (puja til Shiva).
https://www.youtube.com/watch?v=3B0hOAsXIqU


Dokumentar: ”Kumbha mela”, 0:00-4:45; 13:31-15.17 og 22:00-23:17 https://kp.mitcfu.dk/TV0000000101

Dokumentar: Ekstreme præstationer  – Indiens hellige mænd.
https://kp.mitcfu.dk/TV000011657


De kasteløse kvinder: https://idsn.org/key-issues/dalit-women/

Tracing the Origin of Rape Culture in Mythology: https://feminisminindia.com/2017/10/06/origins-rape-culture-mythology/ (forkortet, tilgået nov. 2022)
Lucey, Kate: ”Two women have been sentenced to punishment by gang rape”. Amnesty International, sep. 2015. (forkortet. Tilgået nov. 2022).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer