Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Z - Regionalmøde 2025
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
Else Rask Skude
|
Hold
|
2024 re/e (3e re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro til religionsfaget
Vi fik introduceret religion som gymnasiefag. Vi diskuterede forskellen mellem "religion" og "religionsfaglighed". Vi begyndte at anvende fagets centrale metoder og begreber, som bliver analytiske værktøjer, når vi begynder at arbejde med de enkelte religioner.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 11% af det samlede undervisningsforløb.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kristendom
I forløbet om kristendommens formative periode fokuserede vi på de tidligste kristnes dynamiske og problematiske forhold til den jødedom, som man var brudt ud af - dvs. at man på en gang så sig som en fortsættelse af og opfyldelse af jødedommens profetier i Det Gamle Testamente, men samtidig ville skille sig ud fra denne som en selvstændig religion.
Vi har læst de bibeltekster, der nævnes i de relevante øvelser i grundbogen.
Vi anvendte vores religionsfaglige mytebegreber på NT-teksterne.
Vi fokuserede på Martin Luthers Reformation og brud med den Katolske Kirke.
I sidste del af kristendomsforløbet fokuserede vi på de træk, der kendetegner den moderne og senmoderne danske Folkekirke, særligt begrebet "afmytologisering".
Vi arbejdede desuden grundigt med den kristendomsforståelse, der kommer til udtryk på Folkekirkens missionske "højrefløj" gennem foreninger som Indre Mission og Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Vi havde i den forbindelse inkursion og besøg af repræsentanter fra KFS. Her tog vi udgangspunkt i en definition af fundamentalisme som kulturkamp og diskuterede, i hvilken grad vi kunne finde fundamentalistiske træk hos disse danske kristne.
Endeligt besøgte vi Flintholm Kirke, hvor vi mødte præsten Peter Kristian Friis, der udlagde sin mere radikalt modernistiske kristendomsforståelse.
- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 36% af det samlede undervisningsforløb.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Paulus' Brev til Romerne Kapitel 5
-
Madsen, Lene; m. fl.: GRUNDBOGEN TIL RELIGION C, Systime; sider: 52-62, 70-75, 82-83
-
Hvem var Paulus?
-
Paulus' Første Brev til Korintherne Kapitel 15
-
Bibelens personer: Paulus
-
Paulus' Brev til Galaterne Kapitel 5
-
Oprindelsesmyte, problemmyte, løsningsmyte
-
Oversigt over Bibelens tekster s. 137-139.pdf
-
Paulus-hjulet
-
3 kristne grundmyter: Oprindelsesmyten, problemmyten og løsningsmyten
-
For Luther var klostre ikke Guds vilje.doc
-
Første Mosebog Kapitel 3
-
Luthernoter.docx
-
To Karikaturtegninger1500-tallet.doc
-
Martin Luther Om et kristenmenneskes frihed.docx
-
Den katolske kirkes synlige bygning.docx
-
Karikaturtegninger1500-tallet.doc
-
DRTV - De unge præster
-
Myterne er fiktion
-
Markusevangeliet Kapitel 11
-
Hans Memling: Scenes from the Passion of Christ
-
Hans Memling: Passione
-
pesach
-
De 4 evangelier.doc
-
Minireligionsprojekt moderne dansk kristendom
-
DRTV - Jesus unge soldater
-
Vi fortsætter vores forløb om nutidig dansk kristendom. Læs "10 vigtige ting om Indre Mission" + se videoklippet på 7 minutter om KFS (som er dem, vi snart får besøg af). Tag noter, så du kan placere Indre Mission og KFS i forhold til de to retninger
-
10 vigtige ting om Indre Mission
-
Filip mener ikke, at kvinder kan være præster: Biblen er for mig vigtigere end den danske lov;
-
Tirsdag 16. apr. 2019 - kl. 19.30 | TV2 Østjylland
-
Jesu opstandelse er bare et symbol
-
Jesu opstandelse er ikke nogen historisk begivenhed
-
Professoren må have glemt sin Paulus
-
Ateist og tidligere indre missionsk: Køn og ligestilling er noget helt andet i konservative kristne miljøer
-
Det var godt at sige det
-
Når Gud sætter grænser for kærligheden
-
Bibelske argumenter imod vielse af samkønnede par
-
Kristen Netværk omkring Udfordret Seksualitet
-
Holdninger og værdier | Brorsons Kirke
-
Sandt eller falsk om Indre Mission
-
Formandsposter på kirkens højrefløj er i praksis kun for mænd
-
Carsten vil være præst og er imod homoseksuelle vielser i folkekirken – men han er selv gift med en mand
-
Modulplan:
-
Skab fællesskaber med plads til mening.docx
-
Kommunister må gerne missionere på.docx
-
KFS. Vi skal redde åndsfriheden.docx
-
Kristeligt Forbund for Studerende
-
Kristne forsvarer retten til bibeltro livsførelse.docx
-
Kristne i klemme på universitet
-
Kristendommen skal udbredes blandt studerende
-
FORSIDE | Flintholm Kirke
-
Frie menigheder
-
Derfor er jeg katolik
-
Husk de spørgsmål, I udarbejdede sidst
-
Flintholm Kirke · Junggreensvej 14B, 2000 Frederiksberg
-
Sidste kristendomsmodul. Vi samler op og I får tid til at finpudse jeres noter til vores møder med repræsentanterne fra KFS og Peter Kristian Friis fra Flintholm Kirke
-
Andreas Christensens prædiken Helligtrekongers søndag 2008.doc
-
Piss Christ by Andres Serrano - A closer look | Artland Magazine
-
Cathedral.htm
-
Tavlenoter om karakteristika ved henholdsvis Folkekirkens højre- og venstrefløj
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Buddhisme med fokus på thailandsk buddhisme
Et forløb om buddhismen med fokus på såvel forestillinger som praksis. Et særligt analyseredskab i dette forløb var Melford Spiro's model for de tre praksisformer i buddhismen.
Efter en introduktion til den formative, klassiske buddhisme arbejdede vi med theravadabuddhismen i Thailand. Her fokuserede vi især på, hvordan den thailandske buddhisme inkorporerer troen på ånder og spøgelser i sin praksis. Et særligt fokuspunkt var også munkenes rolle i det thailandske religiøse liv.
Vi afsluttede forløbet med at se Paween Purijitpanyas "Buddha Data" (2024), en thailandsk science fiction film, der diskuterer apotropæisk buddhisme, karma og AI i et fremtidigt Bangkok.
- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 23% af det samlede undervisningsforløb.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi begynder på vores forløb om buddhisme. Lektie: Læs den vedhæftede artikel. Når du har læst, skal du - med teksthenvisninger - kunne svare på: 1) Hvorfor mener Jan Lindhardt, man bør undervise i buddhisme? 2) Er artiklen indefra/udefra, subjektiv/o
-
Buddhismen truer kristendommen mere end islam
-
Nielsen, Anders.: BUDDHISME, Systime; sider: 13-17, 19-36, 45-63, 77-92, 140-145, 162-163, 166-167, 177-178, 180-184
-
The Life of the Buddha animation.divx
-
3e's religionsquiz
-
LivshjulUIG_542683.jpg
-
L. Madsen m.fl. Grundbogen til Religion C. Systime 2012 s. 245-278.pdf
-
Undervisningsevaluering i Religion (AN) - Opinoma
-
Vietnamesiske karmabilleder.docx
-
Luang Phor Khoon (No1)
-
Mae Nak Phra Khanong Shrine, Bangkok
-
Chinnabanchon - "Sejrherrens Hule"
-
Buddha Data. Fokusspm.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Islam
Vi har arbejdet med at fortolke islams mangfoldighed.
Vi arbejdede først med islams formative periode, forstået som muslimernes ”hellige tid”. I forløbet om nutidig islam har vi analyseret pilgrimsfærden til Mekka.
Vi fokuserede derefter på islam og muslimer i Danmark, hvor vi især anvendte religionssociologiske tilgange til at forstå de forskellige fortolkninger af islam.
- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 18% af det samlede undervisningsforløb.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Shinto
Et forløb om den japanske religion shinto. Vi fortsatte med at indarbejde vores religionsfaglige begreber og terminologi i analyserne af de japanske billeder, videoklip og tekster. Vi arbejdede med de forskellige moderne udgaver af shinto - "stats-shinto, "nationalistisk shinto", "familie-shinto", "natur-shinto"
Materialer: Se tilknyttede materialer og links under "indhold".
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 11% af det samlede undervisningsforløb.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6945/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73505348352",
"T": "/lectio/6945/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73505348352",
"H": "/lectio/6945/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73505348352"
}