Holdet 2024 re/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde 2025
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Else Rask Skude
Hold 2024 re/j (2j re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religionsfaget
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme med fokus på thailandsk buddhisme
Titel 5 Scientology

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religionsfaget

Vi fik introduceret religion som gymnasiefag. Vi diskuterede forskellen mellem "religion" og "religionsfaglighed". Vi begyndte at anvende fagets centrale metoder og begreber, som bliver analytiske værktøjer, når vi begynder at arbejde med de enkelte religioner.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 9% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Vi har arbejdet med at fortolke islams mangfoldighed.
Vi arbejdede først med islams formative periode, forstået som muslimernes ”hellige tid”. I forløbet om nutidig islam har vi analyseret pilgrimsfærden til Mekka.
Vi fokuserede derefter på islam og muslimer i Danmark, hvor vi især anvendte religionssociologiske tilgange til at forstå de forskellige fortolkninger af islam.
Vi besøgte Islamisk Trossamfund i Kbh NV, hvor vi overværede en middagsbøn, hørte foredrag og fik lov til at stille spørgsmål til talsmanden Imran Shah.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 31% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Vores kristendomsforløb var delt i tre dele.

I forløbet om kristendommens formative periode fokuserede vi på de tidligste kristnes dynamiske og problematiske forhold til den jødedom, som man var brudt ud af - dvs. at man på en gang så sig som en fortsættelse af og opfyldelse af jødedommens profetier i Det Gamle Testamente, men samtidig ville skille sig ud fra denne som en selvstændig religion.
Vi anvendte vores religionsfaglige mytebegreber på NT-teksterne og kiggede på kontinuitet og brud mellem NT og GT.
Vi læste de bibeltekster, der nævnes i de relevante øvelser i grundbogen.
Vi arbejdede videre med den tidlige kristendoms udvikling i romerriget fra minoritetsreligion til statsreligion. Her anvendte vi religionssociologiske begreber om kult og sekt til at beskrive de tidligste kristnes forhold til den romerske statsmagt.
Vi remedierede vores materialer og eleverne lavede i grupper debatprogrammer, der diskuterede religion i romerriget, som man kunne have gjort det for ca 1900 år siden.

I anden del af vores kristendomsforløb arbejdede vi først med de særlige træk ved katolsk middelalderkristendom.
Derefter fokuserede vi på Martin Luthers Reformation og opgør med den katolske kirke.

I sidste del af kristendomsforløbet havde vi først indblik i de træk, der kendetegner den moderne og senmoderne danske Folkekirke, særligt begrebet "afmytologisering". Derefter arbejdede vi med de fundamentalistiske modsvar fra Folkekirkens højrefløj.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 29% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme med fokus på thailandsk buddhisme

Et forløb om buddhismen med fokus på såvel forestillinger som praksis. Et særligt analyseredskab i dette forløb var Melford Spiro's model for de tre praksisformer i buddhismen.
Efter en introduktion til den formative, klassiske buddhisme arbejdede vi med theravadabuddhismen i Thailand. Her fokuserede vi især på, hvordan den thailandske buddhisme inkorporerer troen på ånder og spøgelser i sin praksis. Et særligt fokuspunkt var også munkenes rolle i det thailandske religiøse liv.
Vi afsluttede forløbet med at se Paween Purijitpanyas "Buddha Data" (2024), en thailandsk science fiction film, der diskuterer apotropæisk buddhisme, karma og AI i et fremtidigt Bangkok.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 20% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Scientology

Vi har arbejdet med Scientologys selvforståelse, religiøse forestillinger og praksis. Vi har arbejdet med kildetekster og videoklip, som vi har analyseret ved hjælp af vores allerede tilegnede religionsfaglige begreber. Endelig har vi kigget religionssociologisk på Scientology som minoritetsreligion i forhold til det omgivende samfund. Her har vi arbejdet ud fra definitioner og kendetegn ved nye religiøse bevægelser, kult og sekt.

Materialer:
R. Dybdal m.fl.: "Senmoderne religiøsitet i Danmark", Systime 2008, s.52-64ø + kilde 12 (s. 69) og 18 (s. 84-85)

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 11% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer