Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Z - Regionalmøde 2025
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
Lærer(e)
|
Jacob Ringsing Silseth
|
Hold
|
2024 fy/d (3d fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Bølger Lys og Lyd
Grundlæggende egenskaber om bølger: bølgelængde, frekvens, periode/svingningstid, udbredelsesfart og amplitude, energitransport, længde og tværbølger, bølgeformlen.
Lys: Det elektromagnetiske spektrum, overblik over de forskellige bølgelængdeområder og de tilsvarende typiske strålingskilder.
Brydning og Snells lov, herunder brydningsindeks og totalrefleksion.
Fysiske egenskaber ved lyd og lys, herunder sansernes oplevelse af lys og lyd. Enkelte andre generelle egenskaber fremhæves (gennem eksempler med lyd eller lys) blandt disse: refleksion, interferens, resonans, stående bølger, Dopplereffekt, bryde lydmuren.
Atomer og lys: Atomers opbygning, fotoner, atomers absorption og emission af stråling, Bohrs atommodel.
Forsøg
Energitransport med stemmegafler (demo)
Stående snorbølger på fjeder (elevforsøg)
Stående bølger på en snor (elevforsøg)
Stående bølger i halvåbent rør (elevforsøg)
Brydning af lys i glasklods (elevforsøg med journal)
Lysets totalrefelksion i en optisk fiber og en model af samme (demo)
Varme lyskilder og spektrallampe med håndholdt spektrometer
Primære faglige mål opfyldt i forløbet
Kende og kunne anvende enkle modeller (for stående bølger og for brydning), som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes.
Kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter (med stående bølger), herunder opstille og teste enkle hypoteser.
Kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser (stående bølger og Snells lov).
Gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling (totalerefleksion og optiske fibre, diamanter).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Universet og dets udviklingshistorie
Solsystemets opbygning og kort om dets skabelse.
Grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse..Kosmisk zoom. Universets udvidelse, herunder Hubbles lov, rødforskydning, samt Big Bang.
Observation af lyskilder med gitre (glødepære, Solen, spektrallamper, lysstofrør) (elevforsøg)
Elastikforsøg om Hubbles lov (elevforsøg)
Primære faglige mål opfyldt i forløbet
Kende og kunne anvende enkle modeller (Big Bang modellen), som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes.
Kunne beskrive og udføre enkle kvalitative (spektre) og kvantitative (Hubbles lov) fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser.
Kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser (Hubbles lov forsøg).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Den Nære Astronomi og Solsystemet
Jordens densitet og opbygning. Kort om Solsystemets opbygning.
Jorden som planet i Solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener, dvs. dag og nat, årstider, solhøjde, jævndøgn, solhverv, månefaser, måne- og solformørkelser, planetbevægelser, herunder Keplers første lov og lidt om ellipser.
Breddegrader, polarcirkel, midnatssol, polarnat er inddraget.
Forsøg
Bestemmelse af Jordens radius med længdegrad og breddegrad (elevforsøg)
Primære faglige mål opfyldt i forløbet
Kende og kunne anvende enkle modeller (med Jord, Måne og Sol), som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener (som nævnt overfor)
Gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til forståelse af naturfænomener (f.eks. tidevand og ellipsebaner).
Kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser (bestemmelse af Jordens radius).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Energi
Energibegrebet og energiformer, herunder kinetisk og potentiel energi, omdannelse mellem energiformer m. bremseformel, samt effekt og nyttevirkning.
Varmekapacitet, specifik varmekapacitet, specifik overgangsvarme. Opvarmningskurver. Overgangsvarme behandles, men kun med få kvantitative eksempler.
Termodynamikkens 0., 1. og 3. hovedsætning.
Atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof, temperatur og kort om tryk og fordampning.
Kort om kraftværker.
Forsøg
Forsøg med videoanalyse i Logger Pro af faldende legemer. Ekin, Epot, Emek (elevforsøg)
Specifik varmekapacitet for lodder med smeltning af bivoks (demo)
Specifik varmekapacitet for et lod med kalorimeter (elevforsøg)
Forsøg med bestemmelse af effekt af apparater (elevforsøg)
Forsøg med bestemmelse af kroppens effekt (elevforsøg)
Primære faglige mål opfyldt i forløbet
Kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt (opvarmningskurver) eller kvantitativt (bremseformel, formel for Ekin, Epot, effekt, opvarmning og nyttevirkning) kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes.
Kunne beskrive og udføre enkle kvalitative (smeltning af bivoks) og kvantitative (kroppens effekt, specifik varmekapacitet af et lod, effekt af apparater) fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser
Kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Nielsen, Knud Erik & Fogh, Esper: VEJEN TIL FYSIK C, Forlaget HAX; sider: 21-25, 36-49, 54-65, 149-151
-
Tag til i dag mindst tre billeder derhjemme, der har noget med energi at gøre. Kun et af billederne må handle om elektrisk energi, så find nogle andre energiformer også!
-
Applet om energiformer, bruges i modulet.
-
I dag skal vi endelig se jeres billeder om energi. I skal have taget mindst tre billeder derhjemme, der har noget med energi at gøre. Kun et af billederne må handle om elektrisk energi, så find (mange) andre energiformer også.
-
Arbejdsseddel mekanisk energi.docx
-
Lektier øvelse 0.1 VFs.39
-
Alle har regnet til og med opgave 4 i denne. I gennemgår dem i fælleskab på tavlerne.
-
Beregn hastigheden, som en genstand tabt fra 6meters højde rammer jorden med (hvis man ser bort fra luftmodstand).
-
3d Gruppearbejde TermiskEnergiVarmeKapacitet.docx
-
Alle laver til og med opgave 8.
-
3d forsøg varmefylde med bivoks.docx
-
Forsøg om den specifikke varmekapacitet af et metal og lidt journalskrivning til afleveringen. Læs udkastet til rapporten. Læs det hele, fra begyndelsen til enden.
-
forsøg kroppens effekt.docx laves i dag.
-
Alle regner disse til i dag. Enkelte heldige udvalgte gennemgår:
-
Screenshot_20250422-151212.png Hvor mange procent af en energiregning går til abonnement, afgifter og transport?
-
Ses i modulet - se den hvis du ikke kommer til modulet.
-
Prøve i energiformer, herunder kinetisk og potentiel energi, omdannelse mellem energiformer m. bremseformel. Varmekapacitet, specifik varmekapacitet, specifik overgangsvarme. Opvarmninskurver. Effekt og effektformlen, muligvis nyttevirkning, hvis vi
-
Malte fremlægger eksamensspørgsmålet:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6945/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73505348367",
"T": "/lectio/6945/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73505348367",
"H": "/lectio/6945/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73505348367"
}