Holdet 2024 bi/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde 2025
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Lotte Hansen
Hold 2024 bi/b (1b bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellebiologi og evolution
Titel 2 Mikrobiologi og genetik - hvem er du, og hvorfor?
Titel 3 Forplantning
Titel 4 Økologi
Titel 5 Kost

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellebiologi og evolution


- Pro- og eukaryote cellers opbygning
- Udvalgte centrale organeller og deres funktion (kerne, mitokondrier, ribosomer, samt grønkorn og cellevæg i planteceller).
- Plasmamembranens opbygning og funktion
- Simple transportprocesser over cellemembranen (fokus på osmose og diffusion)
- Forståelse for evolution - herunder naturlig og seksuel selektion

- Osmose i kartofler
- Virtuelt evolutionsforsøg
- “Kun den stærkeste bønne overlever” - evolutionsforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mikrobiologi og genetik - hvem er du, og hvorfor?

(mikrobiologidel)
- Bakteriers opbygning og funktion - herunder gæring og vækstkurven.
- Viderbyggelse på evolution
- Overfladisk kendskab til mikrobiomet, med særlig fokus på tarmmikrobiomet.
- Overfladisk kendskab til antibiotikaresistens (og kobling til evolution)
- Industriel udnyttelse af bakterier, udvalgte eksempler.
   > Primært fokus på mælkesyrebakterier og yoghurt

(genetikdel)
- DNA’s opbygning og funktion
- Proteinsyntese og replikation
- Indgående kendskab til fagbegreber og sammenhænge indenfor basal genetik (fx kromosomer, gener mv.)
- Nedarvning af monogene egenskaber (recessiv nedarvning, dominant nedarvning, kønsbunden nedarvning)
- Nedarvning af blodtyper (rhesus-systemet og ABO-systemet inkl. co-dominans)
- Kendskab til forskellige typer af genmutationer (punktmutationer) og deres effekter, samt intro til mutagener
1 og 2 geners nedarvning. Krydsningsskemaer.
- Kendskab til kromosomantals mutationer
- Kendskab til replikation, mitose og meiose
- Overblik over proteinsyntesen (transskription og translation)


Eksperimentielt arbejde:

- Lav din egen yoghurt
- DNA i jordbær (eller andre frugter)
- Blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forplantning

Kort om hormoners funktion.
Kønsdifferentiering i fostertilstanden.
Mandens kønsorganer og hormonelle regulering. Sædcelleproduktion. Betydningen af anabole steroider.
Kvindens kønsorganer og menstruationscyklus.
Sådan virker en ægløsningstest: Antigener og antistoffer.
Monitorering af kvindens cyklus på baggrund af temperatur, slim og LH-test.
Graviditet: Tidspunkt for hvornår man kan blive gravid, HCG.
Prævention. Herunder ”sikre perioder”!
Barnløshed og kunstig befrugtning.

Forsøg:
Ægløsningstest: Test af kvinder med og uden hormonel prævention, samt mænd.
Mikroskopi af sædceller under forskellige forhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økologi

Økosystemernes opbygning:
Biotisk fog abiotisk faktor
Fotosyntese og respiration
BPP = NPP + R
Organisk og uorganisk stof
Primærproducenter, planteædere, rovdyr, nedbrydere og DOM
Fødekæde/fødenet: Nedbryderfødekæde og græsningsfødekæde

Vandløbet og søen som et eksempel på økosystemer.
Betydningen af næringsstoffer og DOM for iltindhold og dermed dyreliv
Sørestaurering.

Biodiversitet: Arts-arealsammenhængen og habitat-heterogenitetssammenhængen

Forsøg:
Makroindeks
BI5
Vandpestforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kost

Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner
Fordøjelsessystemet opbygning og funktion
Enzymers opbygning og funktion


Energiproduktion og energibalance: Respiration og gæring s. 88-91 (læst i NV)
- Hvilestofskifte og arbejdsstofskifte
- Beregning af eget energibehov og basalstofskifte
- Energiprocentfordelingen
- Kostråd s. 56 + 67

Blodsukkerregulering og diabetes s. 79-84

Forsøg i NV:
- Genopfriskning af Forsøget Kondition og blodtryk
- Genopfriskning af Lipaseforsøg

Forsøg:
- Forsøg: Bromelin i ananas
- Energiregnskab og kostplan
- Måling af blodsukker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer