Titel
8
|
4 vand og forurening - tværfagligt
BIOLOGI:
Forløbet omhandler:
- Fotosyntese og respiration
- Fødekæder i en sø
- Abiotiske og biotiske faktorers indvirkning på plante-, alge- og dyrelivet i en sø
- Kvælstofkredsløbet (nitrogen kredsløbet)
- Kulstofkredsløbet i en sø
- Forholdene for planter, alger og dyr i en næringsfattig sø
- Springlag i en dyb sø om sommeren
- Dyrs tilpasninger til livet i en sø med fokus på dyrenes iltbehov (indikatorarter)
- Den gode og den onde cirkel
- Eutrofiering af en sø
- Forholdene for planter, alger og dyr i en næringsrig sø
- Iltsvind
- Sørestaurering: henholdsvis biomanipulation og iltning af søbund
- Biodiversitet
Øvelse:
- Fotosyntese og respiration i vandpest
- Makroindeks (ekskursion til Stevns)
- Besøg på rensningsanlæg
Udsendelse:
- Biomanipulation i Søndersø (https://naturfilm.info/biomanipulation-i-soendersoe/)
GEOGRAFI:
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal forstå hvordan mennesket, gennem forvaltning af naturen (herunder landbruget), kan påvirke vandmiljøet, som er grundlag for menneskets eksistens.
Indhold
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, så eleverne senere hen kan koble deres viden om landbrugets forurening til kvaliteten af vores drikkevand.
Dansk landbrugs udvikling fra 1700-tallet og frem til i dag, hvor fokus især ligger på udviklingen efter 1950, hvor mekanisering, automatisering og specialisering, samt brug af kunstgødning og pesticider vinder frem.
Hvordan påvirker denne udvikling i landbruget vores vandmiljø og mulige løsninger der findes på problemet.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for de sidste to istider i Danmarks udbredelse og betydning for jordbundsforholdene. Viden og kendskab til de to grundlæggende jordbundstyper i DK: Sandede jorde og moræne jorde. Herunder viden om jordbundes egenskaber ud fra posøsitet, permeabilitet, teksturbestemmelse m.m.
- Redegøre for vandets kredsløb, transportmekanismerne, og drivkræfterne bag.
- Redegøre for vandbalanceligningen og de indgående faktorer, samt modellere vandbalancen i Danmark over et år.
- Redegøre for grundvandsdannelse og hvilken betydning jordbunden har for denne.
- Redegøre for dansk landbrugs udvikling fra landboreformerne i 1700-tallet til det specialiserede landbrug vi ser i dag- herunder brug af pesticider og gødning.
- Forholde sig til og diskutere de produktionsmetoder der anvendes i et moderne dansk landbrug. Herunder specifik fokus på svineproduktionen via dokumentarudsendelsen 'Det store svinerige'
- Diskutere hvordan den nuværende landbrugsdrift og hensynet til vandmiljøet hænger sammen, herunder diskutere de forskellige politiske tiltags betydning, herunder vandmiljøplaner, økologi m.v.
Eksperimentelt arbejde
Forløbet indeholder et jordbundsforsøg, som deltes op i tre: Porøsitet, permeabilitet samt teksturbestemmelse i to jordtyper (sand/grus og morænejord), som kobles til istidsdannelse samt jordbundstyperne i Danmark.
Derudover indeholder forløbet et feltarbejde ved Mølleåen , hvor vandføringen måles og sammenlignes med en gennemsnits vandføring på samme lokation. Eleverne skal forholde sig til, hvad man bruger vandføringsdata til i DK
KEMI:
Pensum: Basiskemi C
ioner side 31-38, 41-44
syrebase side 153-157, 162-166
redox side 173-185
I kemi beskæftiger vi os med ioner og salte, opløselighed i vand, fældningsreaktioner, syrebasekemi samt redoxkemi og redoxreaktioner, blandt andet i kvælstofs kredsløb, og som gødning i jorden.
Stikord: Ioner, simple og sammensatte, ioners egenskaber, opløselighed, fældning
Eksperimentelt arbejde:
D Fældning af NaCl og AgNO3
R5 Fældningsreaktioner
Redox:
Oxidation, reduktion, spændingsrækken, oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner, hydroner og hydroxid som syrebase-ioner, syrebasereaktioner, indikator og pH-værdi.
Eksperimentelt arbejde:
D HCl og NH3
D indikators virkning
D Zink i kobbersulfat
J Spændingsrækken
D Kobberspåner i salpetersyre (Cu i HNO3)
R6 Redoxreaktioner
|