Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - IBC aktivitetsplan
|
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
vao1HISb26s (vao1HISb26s)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Introduktionsforløb
Kompetencer: Orientering om relationen mellem læringsfaglighed og fagfaglighed, introduktion til metode – kildekritik og fagets egenart.
Introduktion til IT – herunder sharepoint og arbejdet med historiefaget via fjernun-dervisning.
Progression: om tilegnelse individuelt og i samarbejdsrelationen mellem fjernkursist og fjernunderviser
Introduktionsforløbet skal bruges til, at vi får lært hinanden lidt at kende og skal sam-tidigt give kortfattet svar på, hvad historiefaget er for et fag, dets grundbegreber, me-tode, teori og arbejdsformer. Vi skal have indkredset, hvad faget kan bruges til, hvad der er dets brændstof eller drivkraft, og hvordan det også kan misbruges. Endelig skal vi se på, hvilke vigtige begreber faget anvender, og hvordan man arbejder med disse. Hvilken betydning har f.eks. begrebet periodisering og hvordan fungerer f.eks. kilde-kritikken som en del af fagets metode?
De 10 vigtigste kildekritiske punkter vil blive introduceret, og du vil allerede her få lejlighed til afprøve dem i praksis gennem en lille øvelse.
Kompetencer: Orientering om relationen mellem læringsfaglighed og fagfaglighed, introduktion til metode – kildekritik og fagets egenart.
Introduktion til IT – herunder sharepoint og arbejdet med historiefaget via fjernun-dervisning.
Faglige mål:
Læreplanens mål: opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og be-grunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Læreplanens mål: opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og be-grunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Historiebrug og – formidling
Historiefaglige begreber
Kernestof:
Historiebrug og – formidling
Historiefaglige begreber
Progression: om tilegnelse individuelt og i samarbejdsrelationen mellem fjernkursist og fjernunderviser
Anvendt materiale:
Læreplanen for historie B hfe – fokus på faglige mål og kernestof - findes her
Kompendium - introduktion til historie B hfe med følgende indhold:
Lærerproduceret oplæg om viden og forstået viden - findes i Materiale til brug for lek-tionsbesvarelserne
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. En verdenshistorie.Gyl.Udd.1998. s. 9-13
Henrik Bonne Larsen og Thorkill Smitt: Introduktion til historie. Systime 2005. s. 10-12, 34-37 og 44-47 og 51-56
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. (i-bog systime): A) Oldtid frem til 800 - her,
Vikingetid 800-1050 - her,
Middelalder 1050-1500 - her,
Reformation og renæssance 1500-1650 - her, og
Enevældens tidsalder 1650-1750 - her,
Den danske revolution 1750-1866 - her,
Industrialisering og demokrati 1866-1914 -her,
Verdenskrig og verdenskrise 1914-1945 - her,
Velfærdsstaten 1945-1973 - her,
Danmark i Europa - 1973-1989 - her,
Danmark i en verden efter 1989 - her
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv (i-bog fra Systime) - ligger HER
Historikere og arkæologer på Århus Universitet: Danmarkshistorie.dk: http://danmarkshistorien.dk/
Materialet er samlet i lektioner i sharepoint som digital platform.
Anvendt uddannelsestid og elevtid
5 fu-lektioner = 31(45 min.)
Ca 50 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Danmark i Vikingetiden – togter og bydann
Forløbet har til formål at introducere eleverne til vikingetidens Danmark indenfor for-skellige nedslagspunkter f.eks. samfundsorganisering, kongemagt og religion. Forløbet er bygget taksonomisk op, hvor der arbejdes med det redegørende niveau som basis for at få viden om vikingetiden over det analytiske, hvor der arbejdes med kilder. Afslut-ningsvis arbejdes der med diskussioner om vikingetidens betydning for Danmark.
Kompetencer: Taksonomi 2: fra redegørelse til analyse, metodisk tilgang via kildekritik og historiske forklaringer, refleksion over historisk bevidsthed og
Identitet
Progression: fra overblik til faglig fordybelse, inddragelse af supplerende materiale
Faglige mål:
Læreplanens mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og glo-bale udvikling
opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk per-spektiv
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og be-grunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Historiebrug og – formidling
Historiefaglige begreber
Anvendt materiale:
Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg, Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien - i-bog fra Systime - adgang efter samme principper som angivet i lektion 1.3. Direkte link følger HER
Historikere og arkæologer på Århus Universitet: Danmarkshistorie.dk: Direkte link HER
Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid. Gyl.2002 s. 18-31 Danmark.pdf
Carl og Esben Harding Sørensen: Danmark i vikingetiden. s. 27-33(f) vikingetiden.pdf, 122-124(k) (K-34)
Elin Bach: Vikingernes vide verden: s. 47-50(k), 84-87(k) Historie B vikinger-togter.pdf
Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. s. 62-68 (f), 68(k 20), 73-74(k 23), 96-102(f), 115-116(k) (k 41)
Historie B vikinger-togter.pdf
Claus Feveile: Ribes vikinger – Livet på en dansk markedsplads. Humanoria. 1 1999 s.-29-32(f) Historie B Vikinger - handel.pdf
Claus Feveile, Stig Jensen: Metalstøberen i Vikingetidens Ribe. Mark og montre – årbog for Ribe Amts museer. 1991. s.65-70(f) Historie B Vikinger - handel.pdf
Kildesamling om vikingetidens kilder til Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen: Vikinger - indsigt og udsyn.:http://vikinger.systime.dk/
Nationalmuseet om vikingetidens kil-der:http://dramaioldtiden.natmus.dk/vikingetiden/laerer/Historie_udskriftvenlig.pdf
Nationalmuseet om vikingernes færden i verden: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/hvordan-kom-vikingerne-rundt-i-verden/
Vikingernes angreb på Lindisfarne: https://www.youtube.com/watch?v=TMAzTMs7THs
Vikingetiden i Danmark: https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark/-/historien-om-danmark-vikingetiden
Lærerproduceret materiale om talepapir, disposition, forundringsspørgsmål, problem-formulering og synopsis
Lærerproduceret materiale – 10-punktsplan om kildekritik
Materialet er samlet i lektioner i sharepoint som digital platform.
Anvendt uddannelsestid og elevtid
3 fu-lektioner = 24 (45 min.)
Ca 75 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Tyskland og Danmark i 1930érne
Mellemkrigstiden var mere end nogen anden den periode, hvor ideologierne stødte sammen og hvor 1800-tallets -ismer (konservatisme, liberalisme, socialli-beralisme, socialisme) og selve den demokratiske styreform blev kraftigt udfor-dret af fascismen/nazismen i Spanien, Italien og især Tyskland. Det overordnede mål med dette forløb er at belyse nazisternes magtovertagelse og ophævelse af demokratiet i Tyskland efter 1933 sammenholdt med demokratiets overlevelse i Danmark. Man kan også sige, at forløbet demonstrerer to forskellige måder at håndtere 1930´ernes økonomiske og sociale depression (krise) på. Emnet giver muligheder for at perspektivere fremad til forløbet om demokra-ti/demokratibegrebet i historisk belysning
Kompetencer: Taksonomi: analyse og faglig fordybelse i varieret materiale - her-under Internettet i praksis
Faglige mål:
Læreplanens mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og begrunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Progression: at bevæge sig fra redegørelse til analyse, fra kernestof til suppleren-de stof
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
Styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige begreber
Udarbejdelse af problemstillinger som eksamenstræning.
Anvendt materiale:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. En verdenshistorie. Gyl. 1.udg., 1.opl. 1998 s. 198-205 198205.pdf
Peter Frederiksen: Det tredie rige - fællesskab og forbrydelse. s. 45-53 4553.pdf, 75-79 7579.pdf
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Direkte link HER
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Nazistpartiets program 1920 - direkte link her
Johan Bender, Hans-Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 – belyst ved kilder. Munksgaard.1 udg., 1.opl. 1984 s.70-71 7071.pdf, 79-81 7981.pdf, 80-82 8082.pdf
Henrik Pers: Dagligdag under fascismen. Levevilkår i Mussolinis Italien og Hit-lers Tyskland. Gyl. 1979. s. 59-615961.pdf, 64-67 6467.pdf, 75-78 7578.pdf, 78-79 7879.pdf, 81-82 8185.pdf
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Den danske model - link her , Kanslergadeforliget 1933 - link her og Samling på midten - link her
Hitler holder tale: https://www.youtube.com/watch?v=EV9kyocogKo
The Rise of Hitler: https://drive.google.com/file/d/0B2Z36jsg3PfwbGh1WWlVUVBpOXM/view
Tidslinje for Holocaust: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/tidslinje-for-holocaust
Tematekst om Kanslergadeforliget: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/
Materialet er samlet i lektioner i sharepoint som digital platform.
Anvendt uddannelsestid og elevtid
4 fu-lektioner = 30 (45 min.)
Ca 100 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Den moderne verden
Forløbet om den moderne verden kommer til at handle om oplysningstiden, uaf-hængighedskrigen i Amerika, den franske revolution, den industrielle revolution i England og Danmark. Samt demokratiets indførsel i Danmark
Tilsammen markerer disse forhold overgangen fra den gamle, agrare (landbrugs-baserede) og feudale verden til den moderne og industrielle verden - baseret på kapitalistisk produktion og de første demokratiske politiske systemer.
Kompetencer: Projektarbejdsformen, fokus på varieret materiale, informations-søgning - taksonomi 2 og 3 – analyse og vurdering
Faglige mål:
Læreplanens mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og begrunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Holocaust og andre folkedrab
Historiebrug og – formidling
Historiefaglige begreber
Progression: fra overblik til faglig fordybelse, inddragelse af supplerende materiale – herunder informationssøgningsøvelser (Internet, portaler)
Skriftlighed – skrivning af historieopgaven og træning af arbejde med problemstil-linger som eksamenstræning
Anvendt materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv - i-bog fra forlaget Systime. Uddrag fra kapitel 7. Enevælde og oplysningstiden. Afsnittet om oplysningsidérne: Fornuft og frihed
De engelske naturretsfilosofer - HER
Oplysningstænkningen - HER
De tre store - HER
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv - i-bog fra forlaget Systime. Uddrag fra kapitel 8. afsnittet om Revolutionernes epoke 1776-1848:
Revolutionernes epoke - HER
Den amerikanske revolution 1776 - HER
Den amerikanske uafhængighed - HER
Kilde: USAs forfatning 1787 - HER
Videoklip: Hvorfor blev kolonier til nationer - HER
Stændersamfundet - HER
Stænderforsamling bliver til nationalforsamling - HER
Tredjestand udråber sig til nationalforsamling 17. juni 1789 - HER
Menneskerettighedserklæringen den 26. august 1879 - HER
Nationalforsamlingen revolutionerer samfundet - HER
Republikken indføres - HER
Reaktion og restauration 1814-1830 - HER
Wienerkongressen - reaktion og restauration - HER
Revolutioner på ny - 1830 og 1848 - HER
Videoklip: Forudsætninger for nationernes opståen - HER
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv - i-bog fra forlaget Systime. Uddrag fra kapitel 9. Direkte link følger HER
Industrialismen og arbejderbevægelsen - HER
Den industrielle revolution i England 1760-1850 - HER
Befolkningsvækst og landbrugsrevolution - HER
Tekstilproduktion: Fra håndværk til industri - HER
Kul, jern og damp - HER
Liberalismen - forsvar for det frie marked - HER
Hvorfor industriel revolution - og hvorfor England? - HER
Flaskehalse, teknologi og foretagsomhed - HER
Marxisme - skabelsen af kapitalister og proletarer - HER
En mentalitetshistorisk forklaring - “Den kapitaliske ånd” - HER
Den industrielle revolution som “take-off” - HER
Arbejderbevægelsen - HER
Test din viden - Englands industrielle revolution - HER
Grundbog til Danmarkshistorien af Knud Ryg Olsen, Peter Frederiksen, Olaf Sønd-berg, (ibog) (uddrag)
Den danske revolution 1750-1886 - HER
Industrialisering og demokrati - HER
Krig om Slesvig og demokratisk grundlov - HER
Ny krig og ny grundlov - HER
Forfatningskampen - HER
Vejledning til historieopgaven - HER
Hvordan skal din historieopgave disponeres - HER
Eksempel på en historieopgave - HER
Lærerproduceret materiale om talepapir, disposition, forundringsspørgsmål, pro-blemformulering og synopsis
The American Revolutionary War: https://www.youtube.com/watch?v=aqG-Ekcfq_4&t=9s
The French Revolution - in a nutshell, https://www.youtube.com/watch?v=VEZqarUnVpo
Quiz om det danske demokrati, http://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Quiz/Det-danske-demokrati-fra-1849-/quiz_html5.html
Materialet er samlet i lektioner i sharepoint som digital platform.
5 fu-lektioner = 36 (45 min.) Historieopgaven (10 kursisttimer) + Projekt 1 (5 kursisttimer)
Ca 100 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Mellemøsten - fra kold krig til kultursam
I dette forløb arbejdes der med udviklingen i international politik efter 1945. Forløbet begynder med at fokusere på Den kolde krig for derigennem at tegne et overordnet bil-lede af udviklingen i perioden, der præges af stigende spændinger mellem USA og Sov-jetunionen umiddelbart efter afslutningen på anden verdenskrig. En del af forklaringen på konflikten skal ses ud fra forskellen i det ideologiske grundlag foruden den politiske og økonomiske organisering af de to blokke. Trods varierende “temperaturer” under Den kolde krig ophørte den uigenkaldeligt i 1989/91 med murens fald og Sovjetunio-nens sammenbrud. Alle håbede derefter i lyset af det euforiske 1989 – på en varig, frede-lig sameksistens i det internationale samfund.
Udover forløbets fokus på Den kolde krig, skal der også arbejdes med udviklingen i Mel-lemøsten. Dermed anlægges et sammenlignede perspektiv indenfor perioden for at få et indtryk af, hvordan denne region har udviklet sig i sammenhæng med Den kolde krig og udviklingen efter 1989/91. Fokus på islamistisk terror kom med flere mellemøstlige staters radikalisering i 1970’erne og kulminerede med Al Qaedas angreb på World Trade Center 2001.
Kompetencer: Taksonomi 3: Analyse og faglig fordybelse, materialebehandling på tekst-bevidst grundlag og kritisk sans med særligt fokus på relationen mellem samtidigt kil-dermateriale og fremstillingsstof
Faglige mål:
Læreplanens mål: at anvende analytisk og metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og glo-bale udvikling
opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspek-tiv
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i hvor-dan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og be-grunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer globalisering
Historiefaglige begreber
Progression: Fortsat fokus på udarbejdelse af problemstillinger med udgangspunkt i materiale som ved eksamen og på synspunktsmateriale og argumentation.
Anvendt materiale:
Ulrik Grubb: Overblik - verdenshistorie i korte træk. Kap. 14. Gyldendal, 2005. S. 158-168 - HER
Carl-Johan Bryld: Kilder til den nye verden Systime, 2000. s. 17-21 og 21-23
Præsident Trumans tale til den amerikanske kongres den 12. marts 1947 - HER
Andrei A. Zidanov: Tale ved Kominforms oprettelse 22. september 1947 - HER
Tidstavle over den kolde krig - HER
Casper Syskind, Bo Söderberg: Det 20. Århundredes verdenshistorie. Systime. 5.udg. 2003. S. 155-161 og 208-213.
Læs kapitel 15. Mellemøstens historie 1945-1988 - HER
Læs kapitel 19. Hvilken verdensorden? - HER
Johan Bendner: Palæstinaproblemet - Fra krig mod fred. Gyldendal. s. 2004 174-175
Cecil Hourani - Sandhedens time - HER
Gamel Adel Nasser - Nassers forklaring på nederlagets årsag - HER
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv (ibog) Systime, 2010.
Tidslinje: Mellemøsten efter 1945 - HER
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv (ibog) Systime, 2010.
Den muslimske radikalisme - HER
Det muslimske broderskab - HER
Svækkelsen af de sekulære arabiske regeringer efter 1967 - HER
Islamisk terrorisme vinder frem fra 1978 - HER
Al Qaedas angreb på World Trade Center - HER
USAs krige i Afghanistan og Irak - HER
Alliancen mod Irak - HER
USAs krig i Irak 2003 - HER
Situationen efter krigen - HER
Et arabisk forår? - HER
En kamp mellem civilisationer? - HER
Al Qaedas program 1998 - HER
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993 - HER
Johan Bendner: Palæstinaproblemet - Fra krig mod fred. Gyldendal. s. 2004 179-180
K-41, FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 242, 22/11/1967 - HER
Henrik Wiwe Mortensen: Israel - en stat i Mellemøstem. Systeme, 2011, s.190 - HER
“Palæstina som observatørstat” fra Arbejderen den 26.09.2012 - HER
“USA vil stoppe Palæstina i FN” fra Arbejderen den 26.09.2012 - HER
Lærerproduceret materiale om talepapir, disposition, forundringsspørgsmål, problem-formulering og synopsis
”Den kolde krig” i Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/den-kolde-krig
Israel-Palæstina, https://www.globalis.dk/Konflikter/Israel-Palaestina
”11. september 2001”, i Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/sept
”Paul McGrath Interviews Yessar Arafat, 1991”, https://www.youtube.com/watch?v=a0tbZ3iYgCs
Materialet er samlet i lektioner i sharepoint som digital platform.
Anvendt uddannelsestid og elevtid
4 fu-lektioner = 31 (45 min.)
Ca 75 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
Forløb#6 Kina 1949-1989 – med udblik til Kina i da
Forløbet dækker perioden fra magtovertagelsen i 1949 frem til massakren på Den Him-melske Freds Plads 1989 – med udblik til det helt moderne Kina i en globaliserings-sammenhæng. Der vil blive lagt vægt på magtovertagelsen 1949, det store spring fremad 1957-60, kulturrevolutionen 1966-(69)76, massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og det helt moderne Kina i dag – set i lyset af globaliseringen og belyst gennem Kinas forhold til menneskerettigheder.
Kompetencer: Taksonomi 3 - Vurdering af synspunktsmateriale, vurderende tilgang til helt anden kultur i lyset af et globaliseringsperspektiv
Faglige mål:
Læreplanens mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og glo-bale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og be-grunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer globalisering, historiebrug og -formidling, Historiefaglige begreber
holocaust og andre folkedrab
Progression: Perspektivering i forhold til globaliseringsproblematikken
Anvendt materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (i-bog). Systime 2010
Kinas kommunistirske revolution 1949 - HER
Maos Kina 1949 - 1976 - HER
Planøkonomi som i Sovjetunionen - HER
Det store spring fremad 1957-62 og tilbagetoget - HER
Kulturrevolutionen 1966-69/76 - HER
Mao’s lille røde - HER
Kina mellem Sovjetunionen og USA - HER
Kina: Fra socialisme til kapitalisme - HER
Politisk undertrykkelse og menneskerettigheder - HER
Frygten for opløsning af Kina - HER
Gry Fejerskov Ingerslev og Anders Thorbjørn Christiansen, Vil De vide mere, Informa-tion, 01021999 - HER
Martin Gøttske, Kinas ledelse fortrænger årsdag for massakre, Information, 04062004 - HER
Jørgen Delman, Kina og Vesten i ny kold krig, Information, 17022010 - HER
Jes Randrup, Kina: Vi vil ikke have jeres demokrati, JP, 09032009 - HER
Hatla Thelle: Kina set indefra – den nyeste historie. Gyl. 2000. s. 15 (f) indefra 15.pdf, 32-33 (f) indefra 3233.pdf , 34-37 (k) indefra 3437.pdf, 100-101(f) indefra 100101.pdf, - Oversigter over den politiske og statslige struktur
Kinanoter - Lærerproduceret oversigt over centrale perioder og marxistiske begreber - findes i Materiale til brug for lektionsbesvarelserne
Great Sparrow campaign, 1957, https://www.youtube.com/watch?v=LjRZIW_hRlM
Archive: Chinese troops fire on protesters, https://www.youtube.com/watch?v=kMKvxJ-Js3A
Chinese students asked about Tiananmen Square, https://www.youtube.com/watch?v=hooL98OwlMM
Materialet er samlet i lektioner i sharepoint som digital platform.
Anvendt uddannelsestid og elevtid
3 fu-lektioner = 24 (45 min.) Projekt 2 (5 kursisttimer)
Ca 75 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
7
|
Forløb#7 Danmark fra 1973 (1989) til i dag
I forløbet har vi arbejdet med velfærdsstatens opbygning og med de udfordringer som den har stået/står overfor. Vi har fokuseret på ældrebyrde, indvandring og globalisering. Vi har også arbejdet med den danske udenrigspolitik, hvor fokus har lagt på den aktivi-stiske politik under Anders Fogh og hvordan det brød med den traditionelt mere tilpas-sende danske tilgang til verden. Vi har set på hvordan trusselsbilledet er blevet foran-dret fra den kolde krig til krigen mod terror og set på den nuværende situation.
Arbejdsformerne har primært været problemstillingsbaseret arbejde ud fra kildemateria-le, så eleverne har kunne træne eksamensformen.
Kompetencer: Taksonomi 3 - Vurdering af synspunktsmateriale
Faglige mål:
Læreplanens mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og glo-bale udvikling
opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk per-spektiv
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og be-grunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer
Globalisering
Historiebrug og – formidling
Historiefaglige begreber
Progression: Perspektivering – Danmark og omverdenen – aktivistisk udenrigspolitik
Fortsat fokus på udarbejdelse af problemstillinger med udgangspunkt i materiale som ved eksamen og på synspunktsmateriale og argumentation.
Anvendt materiale:
Peter Frederiksen, Knud Ryg Olesen, Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien (i-bog). Systime. 2006.HER, Danmark i korte træk. Danmark i Europa 1973-89 - HER, Danmark i korte træk. Danmark i verden efter 1989 - HER, Danmark i verden - stærk økonomi - HER, Danmark i verden - finanskrisen - HER, Danmark i verden - vel-færdsstaten - HER, Danmark i verden - de fremmede - HER, Danmark i verden - aktiv internationalisme - HER, Kildetekster - Kilde 57 - Hvad gjorde du... - HER, Kildetek-ster - Kilde 58 - Kosmopolitiske nationalister... - HER
Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid. Gyl.2.opl.2002 s. 298-299(f), 306-308(f), 311-314(f)
Supplerende stof:
Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime. 2009 s. 291-295 (K-52, K-53, K-54)
Ebbe Foged m.fl.: Danmark i nyeste tid. Danmarks historie efter 1973. Gyl. 1.udg., 3.opl.2001 s. 94-97 (K-22 og K-23), 180(arbejdsopgaver)
Danmark stemmer ja til optagelse i EF, https://www.youtube.com/watch?v=nra-ElSMj2I
Sådan fik Muhammed-tegningerne Dannabrog i brand, https://www.youtube.com/watch?v=BlHmbE07Oig
Poul-Erik Møhring og Lise Ludvigsen, Studievaner på HF, 2011, Systime , 2.5 Takso-nomi, https://studievanerhf.systime.dk/?id=p150
Materialet er samlet i lektioner i sharepoint som digital platform.
Anvendt uddannelsestid og elevtid
3 fu-lektioner = 24 (45 min.) Fuldt udbygget synopsis (5 kursisttimer)
Ca 75 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/6946/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79030606087",
"T": "/lectio/6946/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79030606087",
"H": "/lectio/6946/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79030606087"
}