Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Kolding
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Else Rask Skude
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie i gymnasiet
Titel 2 Mellemkrigstiden og Nazityskland
Titel 3 Grønland
Titel 4 Enevælde og Oplysningstid i Danmark
Titel 5 Ideologiernes historie
Titel 6 Middelalder, pest og korstoge
Titel 7 Velfærdsstat og kvindernes kamp for ligestilling
Titel 8 Rusland-USSR-Rusland
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Vietnamkrigene
Titel 11 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie i gymnasiet

Klassen blev introduceret til Historie som gymnasiefag.
Vi fik introduceret og begyndte at arbejde med fagbegreberne "historiebrug", "historiebevidsthed" og "historiesyn".

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 2% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mellemkrigstiden og Nazityskland

Et forløb om idelogierne fascisme og nazisme i Mellemkrigstiden, med fokus på opbygningen af det nazistiske Tyskland.

Efter en indledende definition af ideologierne fokuserede vi først på Weimarrepublikken som "et demokratisk mønstereksempel uden demokrater". Herefter arbejdede vi med Hitler og Nazistpartiets vej mod magten. Til sidst fokuserede vi på holocaust.

Klassen blev introduceret til historiefagets kildekritik, som eleverne anvendte på samtidige kilder. Vi trænede skriftlighed i forhold til at lave historiefaglig redegørelse.

Vi afsluttede forløbet med en livesending fra Frøslevlejren på Auschwitzdagen 27/1.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 8% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønland

Som optakt til klassens Dansk-Historieopgaver arbejdede vi med Danmark og Grønlands fælles historie.
Fokus var på en gennemgang af Grønlands historie, særligt fra tiden under dansk styre.
Vi arbejdede med både danske og grønlandske kilder og skiftende syn på rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland.
Vi arbejdede med kildekritik, bl.a "metodeopslag om love" og historiefaglig billedanalyse.
Som et analyseredskab til det dynamiske, historiske forhold mellem Danmark og Grønland fik vi introduceret begreberne "fremmedbilleder", "grundfortællinger" og "modfortællinger", som vi anvendte på historiske og nutidige kilder.
Endelig havde vi nedslag i "Spiralkampagnen" som vi diskuterede som et udtryk for Danmarks politik over for Grønland.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi:
mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 9% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enevælde og Oplysningstid i Danmark

Et forløb om enevælden i Danmark.
Vi så først på svenskekrigene som optakt til Frederik 3.'s statskup. Derefter havde vi nedslag i enevældens ideologi og selviscenesættelse og hvordan man opbyggede den første stærke centralmagt i Danmark gennem økonomiske reformer og opgør med adelsvældet.
Vi arbejdede med censur og smædevers.
I sidste halvdel af forløbet fokuserede vi på oplysningstiden og Struensees kortvarige styre af landet. Vi så og bearbejdede filmen "En Kongelig Affære".
Endelig kiggede vi på den direkte kritik af enevælden, inspireret af Den Franske Revolution.
Vi afsluttede forløbet med en byvandring i København. Her var fokus på, hvordan først Christian 4. og derefter den enevældige stats centraliserede byplanlægning har sat sit aftryk på København. Klassen blev introduceret til erindringshistorie som fagbegreb og vi arbejdede med erindringshistoriske analyser af mindesmærker, ligesom vi arbejdede med historiske kort over København.

- se endvidere de vedhæftede links og dokumenter under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900,

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi:
mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 13% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ideologiernes historie

Et kort forløb, hvor vi arbejdede med de klassiske ideologiers historiske forankring. Vi fandt kontinuitet og brud mellem ideologierne. Forløbet opgives ikke til eksamen, men viden om ideologierne indgår i de øvrige forløb, hvor det er relevant.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 5% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalder, pest og korstoge

I dette forløb arbejdede vi med at forstå middelalderens samfund, der fik sammenhængskraft gennem lensvæsen, feudal produktionsform og et religiøst verdensbillede, der garanterede den kristne kirkes store magt.
Vi fokuserede på Den Sorte Død; her arbejdede vi med årsagsforklaringer og konsekvenser af middelalderens pandemi og diskuterede ligheder og forskelle til nutidens pandemi Covid-19.
Sidst i forløbet arbejdede vi med det både voldelige og fredelige kulturmøde mellem kristne og muslimer i middelalderen.

Vi arbejdede grundigt med de små kilder (“citater”), der optræder i fremstillingsstoffet på de læste sider i “Verden før 1914”.

- se endvidere de vedhæftede links og dokumenter under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen

Vi har arbejdet med følgende mål fra læreplanen:

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 16% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstat og kvindernes kamp for ligestilling

Vi indledte forløbet med et overblik over velfærdsstatens udvikling i Danmark fra slutningen af 1800-tallet over 1960'ernes højkonjunktur frem til starten af 1970'erne.
Ud over de samtidige ideologiske diskussioner om velfærdsstaten fokuserede vi på de politiske og kulturelle nybrud i velfærdsstatens guldalder, særligt "Ungdomsoprøret" og "Kvindernes kamp for ligestilling og frigørelse". Her anvendte vi vores viden fra det tidligere ideologiforløb til at forstå Rødstrømpernes marxistiske ideologi.

- se også vedhæftede dokumenter, links mm, der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi:
mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 9% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Rusland-USSR-Rusland

Dette forløb har været et længere overblik over Ruslands og Sovjetunionens historie.

Et særligt fokus har været at følge Ruslands udvikling som imperialistisk stormagt, en rolle der blev overtaget af Sovjetunionen og nu forsøges genskabt af præsident Putin.

Andre fokuspunkter har været: Opbygningen af Sovjetunionen ud fra marxistisk ideologi; USSR's ideologiske og praktiske opgør med religion; Sovjetunionen og Ruslands nedgang og sammenbrud under Gorbatjov og Jeltsin i 1980'erne og 1990'erne; Putins forsøg på at stabilisere og genrejse Rusland; Ensrettelsen og militariseringen af det russiske undervisningssystem; Den Russisk-Ortodokse Kirkes genkomst; Begrebet "Russkij Mir".
Endelig har vi arbejdet med Ruslands krig i Ukraine fra 2014 til nu, med særligt fokus på tiden efter fuldskala invasionen 24/2-2022.

Vi har løbende anvendt tidligere gennemgåede faglige metoder og begreber - kildekritik, historiebrug, erindringshistorie.

- se endvidere de vedhæftede links og dokumenter under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
-Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 17% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget

Efter en indledende gennemgang af Romerrigets lange historie fokuserede vi først på det politiske system i republikken. Ud fra Polybios' forståelse af styreformernes kredsløb diskuterede vi fordele og ulemper ved de forskellige styreformer.
Vi arbejdede videre med begrebet "civilisation" og havde fokus på det romerske barbarbegreb og romanisering som sammenhængskraft i Romerriget. Endvidere sammenlignede vi "pax romana" med "pax russica"/ "russkij mir" fra vores tidligere forløb, dvs. fandt ligheder og forskelle.

Vi har løbende anvendt tidligere gennemgåede faglige metoder og begreber - kildekritik, historiebrug, erindringshistorie.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 8% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vietnamkrigene

Efter en indledende definition af begreberne kolonialisme og imperialisme arbejdede vi med Vietnams vej fra fransk koloni til selvstændig nation. Vi havde fokus på borgerkrigene og uafhængighedskrigene mod Frankrig og USA. Her så vi på krigen med såvel vietnamesernes som amerikanernes øjne. Vi arbejdede med Vietnam som en ideologisk slagmark midt i Den Kolde Krig.
Vi så på, hvordan USAs krig i Vietnam blev en katalysator for Ungdomsoprøret - dvs. hvordan vietnamesernes kamp for selvstændighed blev identifikationspotentiale for ungdomsoprørernes ideologiske venstredrejning og opgør med det, de så som forældregenerationens stivnede og ulige kapitalistiske samfund.

Vi arbejdede med kildekritik og aktør/struktur-forklaringer.
Vi afsluttede forløbet med at lave erindringshistoriske analyser af vietnamesiske mindesmærker. Her inddrog vi også fagbegrebet HISTORIEBRUG med historiebrugstypologi i vores analyser.

- se endvidere de vedhæftede links og dokumenter under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i tid:
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi:
mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 10% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologi og repetition

Klassen repeterede og fremlagde i grupper vores gamle stof fra 1. og 2.g. Her fokuserede vi på tidslinjer med nybrud og diskuterede de historiske problemstillinger, der blev behandlet i de enkelte forløb.
Vi opstillede vores samlede undervisningsforløb kronologisk.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 3% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer