Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Z - Regionalmøde Kolding
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Ib Geert Nielsen
|
Hold
|
2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Dansk Vestindien: Frisættelse eller frihedskamp?
Forløbet introducerer faget og arbejder med Danmarks Kolonihistorie, især Dansk Vestindien og øernes kamp for selvstændighed.
Formål:
- at kunne redegøre for hovedtræk i dansk kolonihistorie i Dansk Vestindien og Guldkysten.
- at kunne redegøre for slaveri og menneskesynet i samtiden
- at kunne identificere "fremmedbilleder"
- at kunne redegøre for afslutningen af dansk herredømme på øerne.
- at kunne analyse årsagsforklaringerne til slavefrisættelsen
- at kunne diskutere hvorvidt der er tale om frisættelse eller frigørelse
- at kunne analysere og diskutere argumenter i ideen om en dansk undskyldning i dag.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte_Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010, kapitel 1, side 9-21 (1).pdf
-
Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte: KULTURMØDER, Gyldendal; sider: 15-21, 57-71, 85-102, 182-187
-
Dansk Vestindien: Frisættelse eller frihedskamp? Forløbsslides 2022e
-
Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte_ _Kulturmøder i dansk kolonihistorie_ Gyldendal 2010, kapitel 3, Guldkysten.pdf
-
Kulturmøder i dansk kolonihistorie, kapitel 4.pdf
-
Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte_ _Kulturmøder i dansk kolonihistorie_ Gyldendal 2010, kapitel 7.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
DHO om Grønland
Forløbet er et DHO forløb i samarbejde med Dansk.
Emnet er Grønland og handler om: koloniseringen og afkolonisering af Grønland, selvstændighedsspørgsmålet i dag, og Grønlands kultur.
Formål:
- at kunne redegøre for dansk kolonisering og afkolonisering af Grønland
- at kunne redegøre for spørgsmålet om selvstændighed
- at kunne analysere og diskutere argumenter for og imod i Grønlandsk selvstændighed.
Evaluering:
DHO-opgave
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Den Amerikanske Borgerkrig, dengang og i dag
Forløbet stiller skarpt på den Amerikanske Borgerkrig, optakten, årsager, krigens natur og efterfølgende konsekvenser. Afslutningsvis sætter forløbet Borgerkrigen i kontekst til USA i nutiden og debatten om Sydstatsstatuernes berettigelse.
Formål:
- at kunne identificere særlige fælles kendetegn for henholdsvis Nord- og Sydstaterne
- at kunne identificere soldaternes motivation, mål og muligheder på begger sider
- at kunne analysere forskellige bud på årsagsforklaringer til udbruddet af borgerkrigen
- at kunne redegøre kort for krigens forløb og krigens natur
- at kunne redegøre og analysere problematikker og konsekvenser ved krigens afslutning og rekonstruktions tid.
- at kunne forholde sig kritisk til populær kulturens fremstilling af krigen og dens samtid
- at kunne diskutere synspunkterne i konflikten og Sydstatsstatuernes berettigelse i dag
Indhold og Materialer:
Grubb og Hemmersang: Den Amerikanske Borgerkrig. kap 1-2
Jeppe Bæk Meier, Rasmus Thestrup Østergaard: USA's Tilblivelse, kap 5-6.
How Southern socialites rewrote Civil War history (Vox media på youtube)
How the 'Lost Cause' narrative became American history (Washington Post på youtube)
Last Week Tonight, with John Oliver: The Confederacy (youtube)
The Story of US (ep. 5) Dokumentar
Evaluering:
Fælles opsamling
Arbejdsformer:
En bred vifte af forskelligartede arbejdsformer.
------------------------------------------------------------------------
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang:
|
Indhold
|
Kernestof:
-
The Story of Us: The Civil War - Dokumentar
-
1. og 2. Den Amerikanske Borgerkrig, Grubb og Hemmersang.pdf
-
Kampen om Slaveriet: Kapitel 5 fra USAs tilblivelse
-
Kampen om Slaveriet: Kapitel 5 fra USA's tilblivelse
-
Borgerkrigen og det moderne USA: Kapitel 6 fra USAs tilblivelse
-
The Gettysburg Address, first draft, final version, pentagon + discourse.pdf
-
Atlanta-talen og WEB Du Bois' kritik. (6. Krigens lange skygger, Den Amerikanske Borgerkrig, Grubb og Hemmersang).pdf
-
How the 'Lost Cause' narrative became American history
-
Kildekritik, skabelon til kildeanalyse
-
Forløbsslides, slide 52
-
Se slide 52. Der er 3 grupper af kilder. De fordeles i mellem jer, således i kun læser den ene gruppe af kilder. Bemærk nogle kilder stå som link, andre bare ved navn, dem kan i finde tidligere på modulerne eller i vores slides. Vi bruger protokolen
-
Ibram X. Kendi: “The Unloaded Guns of Racial Violence”
-
Forløbsafslutning
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Israel / Palæstina: en kamp om ret
Forløbet omhandler konflikten mellem Israel og Palæstina, og har fokus på konfliktens knudepunkter og hvad de betyder for en eventuel løsning.
- at kunne redegøre for konflikten i hovedtræk statens Israels oprettelse og til nu
- at kunne redegøre for Israel og Palæstinas ståsted og handle muligheder i konflikten
- at kunne redegøre for Israelske bosættelser og deres betydning
- at kunne analysere forskellige narrativer og italesættelser af konflikten
- at kunne redegøre for analysere Jerusalems betydning i konflikten
- at kunne redegøre for Hamas, PLO og Fatah og deres ståsted og handlemuligheder
- at kunne redegøre for og analysere USAs betydning i konflikten.
- at kunne redegøre for situationen i Gaza
- at kunne analysere årsagsforklaringer til konfliktens spændinger
- at kunne analysere og diskutere mulige løsningsmuligheder.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Israelske bosættelser, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening.pdf
-
Her er alt hvad du har brug for at vide om israelske bosættelser (Miff.dk - Med Israel for Fred).pdf
-
Trump afliver endegyldigt to-statsløsningen
-
Why Israelis and Palestinians both claim Jerusalem
-
Why Al-Aqsa is key to understanding the Israeli-Palestinian conflict | Start Here
-
Hvem er Hamas - Information, 10. okt. 2023.pdf
-
PLO - Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation - lex.dk
-
Bakspejl | Oliekrisen del 1: Bilfri søndag og nådesløs krig | DR LYD
-
Seks dage i Juni, artikel af Hanne Foighel, Kristlig Dagblad, 4. juni, 2017.pdf
-
Monte Carlo elsker Jøderne, DRTV, arbejdsark
-
DRTV - Monte Carlo elsker...
-
Why Israel Matters to Americans
-
David Jano, Israel 1948-2015. Den Amerikanske Storebror.pdf
-
Gravitas: Why America cant criticise Israel
-
Why Do Presidential Candidates Care So Much About Israel? | Unpacked
-
US President Joe Biden delivers address on Hamas attacks on Israel
-
The history of Gaza in 2 minutes
-
16 årsblokade og 4 krige; De civile betaler prisen - Information, 10. okt. 2023 (3).pdf
-
Undertrykte undertrykkere - Information d. 14. oktober 2023.pdf
-
Slide 54
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Danmark besat: Medløbere eller modstandere
Forløbet handler om besættelsestiden og har fokus på erindringen og fortællingen om den tid. Forløbet arbejder ud fra et overordnet spørgsmål om hvorvidt Danmark kan kategoriseres som modstandere eller medløbere. Forløbet indeholdt en ekskursion til Mindelunden og en Frihedsmuseet.
formål:
- at kunne redegøre for hvordan besættelsestiden italesættes i forskellige perioder og af forskellige aktører
- at kunne sammenligne forskellige fortællinger om besættelsestiden
- at kunne redegøre for samarbejdspolitikken og hvordan den bliver set på
- at kunne redegøre for Augustoprøret og dens betydning
- at kunne redegøre for og analysere årsager til konsensusmyten
- at kunne redegøre for og analysere aktualisering af besættelsen
- at kunne redegøre for forskellige fremstillinger af besættelsestiden i populærkulturen
- at kunne anvende begreberne erindringspolitik og historiebrug
- at analysere hvordan museer og mindesteder er historieformidlende og historieskabende.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Vikingerne kommer (...i 1800-tallet)
Forløbet har fokus på Vikingetiden, og i særdeles hvordan perioden erindres og bruges i eftertiden fra 1800-tallet til i dag.
Formål:
- at kunne redegøre for periodisering omkring vikingetiden
- at kunne redegøre for samfundet i grundtræk
- at kunne redegøre for togter til England
- at kunne redegøre for årsagsforklaringer i forbindelse med dansk tilstedevær i England
- at kunne analysere årsagsforklaringer til vikingetogter
- at kunne redegøre for forskellige erindringer af vikingen i skiftende tider
- at kunne analysere årsager til erindringer af vikingen i skiftende tider
- at kunne diskutere rimeligheden i blande fakta og fiktion i museumsudstillinger
Indhold og materialer
- Artikler
- Debat
- Fremstillingsmaterialer
- Kilder
Evaluering:
Forløbsafslutning og opsamling.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Folkemordet i Rwanda
Forløbet udforsker folkedrabet i Rwanda 1994. Forløbet er samtidigt optakt til et andet forløb der har fokus på folkedrab som begreb og ide.
Formål:
- at kunne redegøre kort for Rwandas historie optil folkedrabet
- at kunne redegøre for folkedrabets 100 dage
- at kunne redegøre for den etniske sammensætning i Rwanda
- at kunne forklare og analysere årsagsforklaringer til folkedrabet start og ophør
- at kunne redegøre og forklare Rwandas kolonifortid og betydningen heraf
- at kunne redegøre og forklare Rwandas selvstændighed og betydning for folkedrabet
- at kunne analysere og diskutere årsagsforklaringer til folkedrabet
- at kunne redegøre for og analysere årsager til omverdenens begrænsede indgriben
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
TF6 (Pest og SIR-model i historie og matematik )
Forløbet er et TF forløb med matematik og fokus på epidemier, nærmere betegnet pestudbruddet i København i 1711. Forløbet var kort, og var i høj grad et forløb med fokus på selvstændigt arbejde.
- at kunne redegøre for pestudbruddet i København 1711.
- at kunne redegøre for og forklare forsøg på sygdomsbekæmpelse
- at kunne drage paralleller til vores egen samtid.
- at kunne producere og arbejde ud fra selvstændige problemformulering og-stillinger
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Folkedrab (Rwanda)
Med udgangspunkt i Folkedrabet i Rwanda har forløbet fokus på begrebet folkedrab og hvordan man modarbejde det i fremtiden.
Formål
- at kunne redegøre for og anvende Stantons 10 faser
- at kunne redegøre for og anvende begreberne offer og gerningsmand
- at kunne forklare mulige midler til forebyggelse og bekæmpelse
- at kunne redegøre for og analyse mulige komponenter i nationsbyggelse og identitetsopbygning før og efter folkedrab
- at kunne forklare hvordan efterspil, militært, juridisk og politisk kan foregå.
- at kunne redegøre for mulige forsoningsstrategier efter et folkedrab
- at kunne diskutere hvilke faktorer der muliggøre folkedrab
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Piraternes Verden
Forløbet giver et kronologisk blik på verdens historien set ud fra et pirateri/pirateribekæmpelses perspektiv.
Forløbet indledes med Romerrigets kamp mod pirater og slutter ved den globale bekæmpelse af pirateri i dag.
Imellem de to periode laves relevante nedslag der skal undersøge pirateriet/piraternes forhold til omverdenen.
- at kunne redegøre for relevant teori omkring piraten, den sociale bandit og grænselandet.
- at kunne redegøre for hvordan pirateri foregår i forskellige historieske perioder
- at kunne redegøre for samspillet mellem pirateri og det omkringliggende samfund i forskellige perioder.
- at kunne redegøre for og analysere motivationen for at blive pirat i forskellige perioder
- at kunne redegøre og analysere hvornår der er tale om pirateri og kaperi
- at kunne diskutere hvordan pirateri kan bruges som politisk våben
- at kunne diskutere hvilken rolle pirateri spiller i dag og hvad man kan gøre for at forsvare sig i mod det.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Julius Cæsar, et mord der ændrede verdenshistorien
Forløbet tager udgangspunkt i en periode før år 500 og har fokus på Julius Cæsar og hans rolle i romersk politik.
Formål:
- at kunne redegøre, i korte træk, for hvad der kendetegner Cæsars liv
- at kunne redegøre for Cæsars politiske projekt
- at kunne redegøre for og analysere hvorvidt Cæsars efterfølger Augustus er et udtryk for kontinuitet eller brud.
- at kunne analysere Cæsars indflydelse på hans eftertid
- at kunne diskutere hvorvidt mordet på Cæsar var "retfærdigt"
- at kunne drager paralleller til vores egen tid i forhold til politiske ledere og magtbrug og misbrug.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6948/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74207604213",
"T": "/lectio/6948/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74207604213",
"H": "/lectio/6948/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74207604213"
}