Holdet 2022 HI/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Kolding
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Erling Villy Toft
Hold 2022 HI/v (2v HI, 3v HI, 4v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikinger
Titel 2 Folkemord I: Rwanda
Titel 3 Statsdannelse og nationalisme.
Titel 4 Klassekamp og forfatningskamp efter 1849
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Den Moderne Verden
Titel 7 Weimarrepublikken og Nazityskland (1919-1939)
Titel 8 Antisemitisme og Holocaust
Titel 9 Israel-Palæstina
Titel 10 Opsummering og lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikinger

I det nærværende forløb har vi arbejdet med årsagsforklaringer på vikingetogter og på kristningen af danerne.

Forløbet har fokuseret på kildekritisk metode dels med et erindringshistorisk fokus og med fokus på forholdet mellem arkæologiske fund og tekstlige kilder.
Vi har sammenlignet 1800-tallets romantiske fortælling om eventyrlystne vikinger med moderne forsknings fokus på vikingerne som strateger og politiske aktører i relation Frankerriget og Det Østromerske Rige, og undersøgt hvordan og hvorfor religionsskiftet fandt sted. Dertil har vi diskuteret kildernes muligheder og begrænsninger til at belyse emnet.

Fokuspunkter:

Overblik over magtstrukturerne i “vikingernes verden”.
Romerriget => opsplitning i det øst- og vest-romerske rige.
Kristendommen ny politisk magtfaktor i de romerske områder.
Østromerske rige => magtkampe med islam som ny magtfaktor efter år 630.
Vestromerske Rige => Frankerriget som arvtager => derefter Det Tysk-Romerske Rige som arvtager.

Vikingernes religion og religionsskiftet.
Hvordan var forholdet mellem religion og politik?
Hvorfor kristnede Harald Blåtand danerne?

Vikingetogter.
Hvorfor tog vikingerne på togt?

Erindring.
Hvordan husker samtiden, eftertiden og nutiden vikingerne?
1700-tallets syn på Odin og 1960’ernes syn på Freja. Odin og Freja. Vi analyserede en tegning af Odin fra 1700-tallet og en af Freja fra 1960'erne.
1880’ernes syn på vikingerne (nationalromantiske strømninger afspejles her). Niels Bache, Nordens historie 1886 (uddrag på siden her)
Vikinger på film (Bl.a. sammenligning af kvindebilledet i filmen “Vikings” fra 1958 og serien “Vikings” fra 20
Find en viking (I søgte på vikinger diverse steder og vi analyserede hvorfor vikingemotivet er så populært og hvorfor de bruges).


Bjørn Matsen (mfl): Vikingerne – indsigt og udsyn. Systime, 2006. s.  25; 27-31; 100-103; 107-116; 123; 139-147
Podcast. Jeanette Varberg: "Viking" afsnit 1, 2 og 3.
https://podcast.gyldendal.dk/episode-02-findan

Per Hernæs : ”Storpolitikk og vikingtog på slutten av 700 tallet”. I: Bjørn Matsen (mfl):
Vikingerne – indsigt og udsyn. Systime, 2006. s. 152-156.

Diverse kort fra middelalderens Europa.

"Viking" afsnit 2 med Jeanette Varberg. Du kan f.eks. høre den her: https://podcast.gyldendal.dk/episode-02-findan

”Årsagsforklaringer” Fra Kultur og Samfund, s 28-29

TV-serien Vikings, HBO. Trailer og mindre sekvenser, bl.a. angrebet på Lindisfarne samt fokus på fremstillingen af Lagharta som sammenlignes med kvindeb"Vikings" fra 1958.”

Angrebet på Lindisfarne” fra Historia Regum. I: Bjørn Matsen (mfl): Vikingerne – indsigt og udsyn. Systime, 2006.

Widukind: "Poppo bærer jernbyrd".

Adam af Bremen: “Haralds overgang til kristendommen”

Diverse arkæologiske fund, runesten, krucifikser, døbefont o. lign fra ældre jernalder til begyndelsen af dansk middelalder, som relaterer til religionsskiftet i norden.

Podcast Kongerækken #2: Harald Blåtand, Politiken Historie.
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl%C3%A5tand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Folkemord I: Rwanda

Med afsæt i Stantons teori om folkedrabets 10 stadier har vi undersøgt hvilke årsager og faktorer der var afgørende for, at den politiske situation i Rwanda udviklede sig til folkedrab i 1994.

Fokuspunkter:

Historiske nedslag: Vi har arbejdet med nedslag i historien fra kolonitiden til 1994 og eleverne forventes derfor at have et overblik over afgørende begivenheder og magtskrukturer mellem hutuer og tutsier, men de forventes ikke at have dybdeviden om forskellige begivenheder.

Mediernes rolle og den retoriske forberedelse til folkedrabet.

FN: Vi har diskuteret FN og Verdenssamfundets handlemuligheder, dilemmaer og ansvar for (manglende) intervention i folkedrabet, samt situationen for FN-soldaterne i ”marken”.


Teori og metode:

Stantons 10 stadier
Kildekritik
Diskurs
Historiebrug

Læst:

Gregory Stanton: “Folkedrabets 10 stadier”, 2016. https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/gregory-stantons-10-stadier-dansk-oversaettelse

Mediernes rolle i Rwanda
https://folkedrab.dk/artikler/mediernes-rolle-i-rwanda

Om diskurs og Victor Klemperer:
Vollmond mfl.: Fra fortid til historie, Columbus, 2. udg. 2017, s. 114; 120-22

Assumpta Mugiraneza: "Rwanda: Folkedrabet på tutsier - historien om en retorisk eskalation."
IN: Anders Jerichow mfl. red.: Advarsler før folkedrab. Columbus, 2018,

Rwandas historie
https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/rwandas-historie

Fra borgerkrig til folkedrab - Rwanda 1990-1994
https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/fra-borgerkrig-til-folkedrab---rwanda-1990-1994

"Billeder der ændrede verden: soldaten i Mogadishu".
https://kp.mitcfu.dk/TV0000027409

Diskrimination i skolesystemet i Rwanda
https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundskoler/rwanda-fra-fortid-til-fremtid-lette-tekster

Podcast v. Adam Hold: ”Styr på historien – folkemordet i Rwanda”, ep. 3, 2020.
https://podimo.com/no/shows/3717c2b0-c85f-43bb-8a28-a992018f14de/episode/6071a638-e76c-4747-813a-7f18ccd12978

Vibe Skytte: Folkedrabet i Rwanda. Frydenlund. Kap 7

General Roméo Dallaire Accepts Museum's Elie Wiesel Award: https://www.youtube.com/watch?v=Llwiyc7zRcQ&t=126s


”Vidneafhøring ved FNs Krigsforbrydertribunal for Rwanda vedr mordet på belgiske soldater 7. april i Rwanda”. Nordjyske.dk, 4. april 2004. (Artiklen forkortet og redigeret).

”En oberst erindrer: situationen i hæren i 1960'erne”, 2004
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-11/

Foto 1933 af racebestemmelse af rwander.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Statsdannelse og nationalisme.

Forløbet leder op til DHO som udarbejdes indenfor et emne der er relateret til dansk nationalisme og nationalromantik i 1800-tallet.

Perioder: Oplysningstid og nationalisme behandles med fokus på  samspillet mellem idéhistoriske og kunstneriske strømninger og konkrete historiske begivenheder i forbindelse med overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark.

Forløbets mappe: Fra fyrstestat til nationalstat

Centrale begreber:
standssamfund
enevælde
politisk liberalisme og magtens tredeling (John Locke, Montesquieu)
pdf “enevælde og oplysning” s. 187-191 opg enevælde og oplysningstid.docx
+ s. 201-205 oplysningsfilosofi.  
Den Franske revolution og menneskerettighedserklæring 1789
folk (J.G. Herder)
folkeånd (J.G. Herder)
nation
stat
nationalstat
Folket, folkeånden, nation og stat
Kilder til nationalromantik hi



Centrale problemstillinger:

Hvordan legitimeredes den enevældige styreform? (pdf “enevælde og oplysning” s. 187-191)

Hvad er politisk liberalisme (Locke, Montesquieu, den franske menneskerettighedserklæring) og hvordan legitimeres magten ifølge Locke?

Hvad er sammenhængen mellem den politiske liberalisme og nationalismen/nationalromantikken, som opstår i kølvandet derpå?

⇒

Hvad er nationalidentitet og hvordan bruges historien til at skabe national identitet i 1800-tallet og i dag?
pdf “Iversen Danmarkshistorien”, kap 1.


Hvorfor er ideen om folket og folkeånden (nationalisme) centrale elementer i kravet om en liberal forfatning i Dk?

Hvordan spiller de nationale ideer (nationalismen) ind på forfatningskonflikten der opstår med Slesvig Holsten?


Hvad går spørgsmålet om Slesvig-Holsten ud på, og hvorfor er Slesvig vigtig for de nationalliberale?



Bryld, Carl-Johan_ Verden før 1914. Systime. “enevælde og oplysning” s. 187-191; 201-205 oplysningsfilosofi. + Den Franske revolution og menneskerettighedserklæring, 1789

Folket, folkeånden, nation og stat+ s. 10-11 i pdf “natmus. aanden i naturen”

Iversen, Danmarkshistorien”, kap 1 og 3.

Nationalisme, demokrati og klassesamfund 1814-1901 fra s. 11 “sprækker i enevældens mur”
Pdf. Ebbe Kühle: Danmarkshistorie s. 176-178
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klassekamp og forfatningskamp efter 1849

Med afsæt i DHO-forløbet om nationalisme og forfatningskamp i tiden op til grundloven, arbejder vi i dette forløb videre med tiden fra 1849 til 1933.

Hvor DHO-forløbet rettede sig mod stændersamfundets opløsning behandler nærværende forløb det nye klassesamfund og de politiske kampe der udspillede sig i Danmark i forbindelse med arbejderkampen og kampen om parlamentarismen.
Med nedslag i konkrete historiske begivenheder og fænomener, har vi arbejdet med ideologiernes syn på forholdet mellem individ og stat, økonomiens fordelingsprincipper og rettigheder.

Tematiske nedslag:

Spørgsmålet om fattigdom og dens årsag:
Landsbyfællesskabet sociale sikkerhedsnet bortfalder med landboreformerne og urbaniseringen. Lavvæsnets sikkerhedsnet bortfalder med næringsfrihedsloven (liberalisme - de frie markedskræfter).

⇒ Spørgsmålet om statslig regulering vs. de frie markedskræfter:

Debat om hvad statens rolle var: regulering og økonomisk omfordeling (socialisme eller socialdemokratisme fra 1870’erne) eller at sikre betingelserne for selvstændigt erhverv (liberalisme).

⇒ Debat om fattigdommens årsager:

Hvem bærer ansvaret for det enkelte menneskes nød? Er det den enkelte selv (f.eks. pga. dårlig moral) eller er det samfundsmæssige strukturer der skaber fattigdommen?

Skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende. (Menneskesyn)

Hvordan skal fattige hjælpes?

Den politiske debat i 1870'erne om statslige indgreb i forhold til by-proletariatets boligforhold i

Den politiske debat i 1870'erne om statslig regulering af børnearbejde heraf i 1870’erne.

Grundlovens liberalisering af økonomien (kapitalisme, næringsfrihed) samt indførelsen af politiske rettigheder (ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed mv)

Fattigloven i relation til rettigheder og rettighedstab. (Diakront fokus fra Grundlov til socialreform, 1849-1933).

Fagbevægelsen, Socialdemokratiet, strejker og lockout fra arbejderforeningens oprettelse i 1871-Septemberforliget i 1899.

Bønderne, højre og kampen for parlamentarismen op til systemskiftet, 1901.
Kvinders kamp for stemmeret.




Historien om Danmark afs. 8. første 30 min.
Klassekamp og fagbevægelse: “Historien om Danmark”, ep. 8 fra 31:25. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
“Ideologier.pdf”. (Minus "fokuspunkt" s. 3 og 7 og minus kildeteksterne).




Centrale begreber:
jordløse, udskiftning, befolkningstilvækst, urbanisering, næringsfrihed, fagbevægelse, parlamentarisme. Urbanisering, næringsfrihed, fagbevægelse, strejke og lockout, parlamentarisme, systemskiftet.
Næringsfrihed: se s. 7 “station C om skomagerstiftelsen” i byvandring vesterbro.docx

Kildetekster:
Fædrelandet, “om Peder Madsens Gang”, 14 juli, 1871
Ferdinand Ulrik: “Kan Peder Madsens Gang betragtes som et Sygdoms Focus her i Staden?”. Hygiejniske Meddelelser, 7. Binds første hæfte 1871.
Erindring af Axel H. O. Christiansen om at arbejde som barn.
Div. fotografier.
Kammerherre J .C. Jessen i Landstinget om børnearbejde: Rigsdagstidende 1872-73, Landstingets Forhandlinger sp. 298-305
Gårdejer L.S. Schøler i Landstinget om børnearbejde: Rigsdagstidende 1872-73, Landstingets Forhandlinger. sp. 307-308

Skolebestyrer Th. Nielsen i Folketinget om børnearbejde:
Rigsdagstidende 1872-73, Folketingets Forhandlinger sp. 2500-2535
Lægen E. Hornemann undersøgte i 1872 børnearbejdet på 49 fabrikker :E. Hornemann: Om børns anvendelse i fabrikker. 1872
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget

I dette forløb har der været et primært fokus på Roms overordnede magtstrukturer, startende med republikkens indførsel og Roms mytiske begyndelse, henover republikkens død og afsluttende ved kejserdømmets opståen og Roms endelige opløsning. På denne måde har eleverne kunne følge Roms udvikling over tid og de mennesker, der har skabt den, da hver kursusgang har haft en kronologisk tilgang med tilhørende årstal.
Undervejs har der også været et sekundært fokus på enkelte institutioner som fx militæret, enkelte samfundslag som almindelige familiers liv og skikke. Dette skulle give eleverne et mere komplet- og mangfoldigt billede af livet i Rom på den tid. Der har også været en grundlæggende diskussion af hvad et imperium er, og hvilke funktioner de har haft i verdenshistorien på godt og ondt.


Bog: Romerrigets Historie
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=122
Jeg har som regel årstal på pensumtekster med mindre andet er angivet. På kildeteksterne kan jeg ikke finde et antal sider. Jeg ved derfor ikke om du så vil anvende antal normalsider i stedet for?
1. Konger og konsuler (Kap. 1)
Den tidlige republik (509-264 f.v.t.) (2,3 sider)
• De politiske rammer (1,7 sider)
• Embedsmænd og senatet (2,9 sider)
• Polyb, Om romernes statsforfatning
• Quintus Cicero, Kortfattet vejledning i valgkamp

Mellemrepublikken (264-133 f.v.t.) (3,1 Sider)
• Hvad er Rom?
Den sene republik (133-107 f.v.t.) (0,3 Sider)
• Julius Caesar - A Roman Colossus (Film)
• Graccherne (133-107 f.v.t.) (0,5 Sider)
• Marius og Sulla (107-80 f.v.t.) (2,2 Sider)
• To nye borgerkrige (49-27 f.v.t.) (1,3 Sider)
Det romerske militær (Pensumtekst) (4,3 Sider)
• Livius, Slaget ved Cannæ
• Roman Military Technology and Tactics
• https://www.youtube.com/watch?v=kkgjiCKHvoY
• Moesgaard Museum - Romerske dage (1)
• https://www.youtube.com/watch?v=UwgctO8uzR8
Familie og sex
• Far, mor og børn (Pensumtekst) (3,5 Sider)
• Sextur til det gamle Rom (Pensumtekst) (? Sider)
• Martial, Sædernes forfald
• Plinius, Om min hustru
• Plinius, Om oprettelsen af en skole i hans fødeby

2. Kejserne og barbarer (Kap. 2)
Vi springer lige Augustus over, da der ikke sker så meget spændende i hans periode.
Det julisk-claudiske dynasti - Tiberius, Caligula, Claudius og Nero (14-68) (3,2 Sider)
• Tacitus, Roms brand
• Who Was The Real Emperor Nero (Film)
Det flaviske dynasti (69-96) (1,6 Sider)
Tre af de gode kejsere (Uddybning af hvem Trajan, Hadrian og Marcus Aurelius er). Læst i timen. (? Sider)
Det flaviske dynasti (69-96) og Adoptivkejserne (96-192) (2,5 Sider)
Det severiske dynasti og soldaterkejserne (193-284) (1,8 Sider)
• Historia Augusta, Om Septimius Severus
Senantikken (284-610) (4,5 Sider)
• Lactantius, Om Diokletians regeringstid
• Lactantius, Kristenforfølgelserne afblæses
• Why Did The Roman Empire Collapse With Mary Beard | Empire Without Limit | Odyssey (Film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den Moderne Verden

Dette forløb er egentlig en sammensmeltning af tre del-forløb: industrialisering, imperialisme og Første Verdenskrig. Fordi de tre perioder/begreber hænger uløseligt sammen er de blevet slået sammen under hovedbetegnelsen "den Moderne Verden".
Vi tager afsæt i 1800-tallets nationalisme, som også er et centralt begreb i denne sammenhæng, vi ser på industrialiseringens indtog; først i England og senere hen i resten af Europa og verden. Hvilke muligheder og konsekvenser fik den industrielle revolution?
Dernæst ser vi på begrebet imperialisme og hvilket tankesæt der eksisterede til både udvikling og legalisering af europæernes kolonisering af resten af verden. Samt hvilken indbyrdes konkurrence den også medførte.
Alle disse faktorer leder til udbruddet af Første Verdenskrig som vi går lidt dybere ned i via kilder, dokumentar- og spillefilm. I slutningen af forløbet arbejder eleverne med et helt eksamens-kildesæt, for at træne kildelæsning og problemstillinger, samt blive fortrolig med hvordan en historieeksamen ser ud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Weimarrepublikken og Nazityskland (1919-1939)

I forløbet har vi arbejdet med Weimarrepublikken (1919-1933) og Nazi-styret i 1930’erne.

Vi har undersøgt:

Hvordan var de politiske, økonomiske, ideologiske og sociale forhold i Tyskland i 1920’erne og 1930’erne og hvilke forhold og begivenheder var afgørende for denne udvikling.

Hvorfor var Weimarrepublikken sårbar fra starten?

Hvordan kan det forklares, at det lykkedes nazisterne at tage magten og undergrave demokratiet i 1933.
- Hvilke konkrete tiltag brugte nazisterne til at afmontere demokratiet?
- Vi har perspektiveret til Netanyahu-regeringens aktuelle og gradvise
       afmontering af det israelske demokrati. (Vi har også talt lidt om USA
       og Trump).
     
Hvad går den nazistiske ideologi ud på og hvilket ideal har den for samfundet?

• Hvad er organismetanken og forestillingen om det tyske
        folkefællesskab?
• Hvordan er racisme – særligt antisemitisme - en integreret del af den
        nazistiske ideologi?

Hvordan kan det forklares, at så mange tyskere lod sig forføre af nazisternes budskaber? Hvilke virkemidler og greb brugte nazisterne?

- Propaganda: Vi har særligt fokuseret på de nazistiske fortællinger,
        herunder konspirationsteorier og fjendebilleder, samt fortællinger og
        iscenesættelse af folkefællesskab og Føreren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Antisemitisme og Holocaust

Vi har arbejdet diakront med antisemitismens forskellige udtryksformer og set på hvordan den har ændret karakter gennem tiden. Dertil har vi brugt Gregory Stantons 10-trins model for folkedrab og anvendt den på kilderne i forløbet.

Antisemitismens skiftende historiske former:

Vi har undersøgt hvordan antisemitisme har skiftet form og tilpasset sig tiden og arbejdet med en grov faseinddeling af antisemitismens historiske former:
-          Den kristne antisemitisme fra Sankt Chrysostomos (380’erne).
-          Den ”racevidenskabelige” og politiske antisemitisme (Zions Vises Protokoller/den omnipotente jøde, socioøkonomisk antisemitisme og nazisme).
-          Den ”nye antisemitisme” – jøder som notoriske menneskerettigheds-krænkere, imperialister og fjender af islam. (Sovjetisk/venstre-orienteret og islamistisk antisemitisme samt Holocaust-benægtelse og Holocaust forvrængning).
  
Holocaust:

Vi har haft særligt fokus på Holocaust og processen der ledte frem til folkemordet på jøderne. Her arbejdede vi også med Gregory Stantons 10-trins model for folkedrab og anvendte den på kilderne i forløbet. Vi har vurderet, hvilken funktion udgrænsningen af jøderne tjente for det nazistiske projekt.

Den nazistiske jødepolitiks tre faser:

Vi har orienteret os efter en grov inddeling af den nazistiske jødepolitik i tre faser:
1933-1938: afgrænsning og udskillelse.
1938-41: Radikalisering, fordrivelse og ghettoisering
1941-1945: Massemord på jøder.

Var Holocaust og antisemitismen et udelukkende tysk fænomen?

Vi har haft en lille fokus på Polen både før under og efter anden verdenskrig. Vi har læst om polsk antisemitisk propaganda inden anden verdenskrig, om polakker der hjalp nazisterne med at fange jøder, polsk fordrivelse af tilbagevendte jøder efter anden verdenskrig og fordrivelse af polske jøder under den anti-zionistiske kampagne 1968-71. Perspektiveringen til Polen gør det muligt at se Holocaust i en bredere sammenhæng end blot den tyske.

Perspektivering til ”den nye antisemitisme”.

Vi har kort berørt årsagerne til Sovjetunionens antizionistiske propaganda og sammenlignet Sovjetpropagandaen med de aktuelle (venstreorienterede) antizionistiske kampagner.

Vi har arbejdet med forskellige karikaturtegninger og memes om Israel. Både sovjetiske og helt aktuelle arabiske, danske og amerikanske. Vi vurderede hvorvidt de ytrede legitim kritik af israelsk politik eller om de var antisemitiske. Dertil diskuterede vi hvorvidt det er problematisk - eller ligefrem farligt - at antisemitiske troper vi kender fra nazitiden stadig er/igen er udbredt.

Vi har kort berørt årsagerne til Sovjetunionens antizionistiske propaganda og sammenlignet Sovjetpropagandaen med de aktuelle (venstreorienterede) antizionistiske kampagner.

Vi har arbejdet med forskellige karikaturtegninger og memes om Israel. Både sovjetiske og helt aktuelle arabiske, danske og amerikanske. Vi vurderede, hvorvidt de ytrede legitim kritik af israelsk politik og krigsførelse eller om de var antisemitiske. Dertil diskuterede vi, hvorvidt det er problematisk, at antisemitiske troper vi kender fra nazitiden (og endnu øldre) stadig er/igen er udbredte.

Vi sammenlignede med islamofobiske memes og diskuterede hvor de to former for had og fordomme er ens og hvordan de adskiller sig. Endvidere har vi kigget på terrortrusselsniveauet samt på statistikker over hadforbrydelser rettet mod jøder og muslimer i forskellige vestlige lande efter 7. okt. 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Israel-Palæstina

Med afsæt i forløbet om antisemitisme og Holocaust har vi arbejdet med zionismen og konflikten i Israel-Palæstina. I forløbet arbejdede vi tværfagligt med religion, hvor vi arbejdede med jøders historiske og religiøse tilknytning til Palæstina, samt islams jødisk-kristne arv og muslimers religiøse og historiske tilknytning til Palæstina. Dertil har vi arbejdet med islams ambivalente forhold til jøder som Guds folk, der afviste profeten.

Forløbets fokuspunkter:

Hvad er zionisme og hvorfor opstod den?

Områdets skiftende magter: Diakront fokus på området fra de jødiske kongedømmer, over Romerriget til det osmanniske kalifat, det britiske mandat og endelig områdets moderne historie.

Hvad betyder verdensorden og hvad karakteriserer perioder, hvor den er i opbrud? (Kort perspektivering til situationen i verden dag).

Erindringen om nakba/uafhængighedskrigen. (historiebevidsthed, handlingshorisont, erindringshistorie).
Vi har arbejdet med den første Israelsk-arabiske krig og hhv den palæstinensiske og den israelske erindring af denne. Herunder de palæstinensiske flygtninge, de europæiske jødiske flygtninge og arabiske jødiske flygtninge: ”det dobbelte flygtningeproblem” og dets funktion som politisk magtmiddel samt dets menneskelige omkostninger, ”right of return” og UNWRA.

Hvad er islamisme og hvorfor opstod den? Kort rids rids af det Muslimske Broderskab opståen i 1920’erne samt dets indflydelse på forholdet mellem zionisterne/jøderne og araberne i Palæstina fra 1920’erne til i dag. Herunder islamismens religiøst betingede antisemitisme. Særligt fokus på Hamas ideologi, mål og midler.

Overordnet kendskab til PLO.

Kendskab til den interne ideologiske splittelse mellem palæstinensere (PLO vs. Hamas).

Bosættelser på Vestbredden (Judæa og Samaria). Sammenspillet mellem historiske begivenheder og den messianske zionismens stigende indflydelse i Israel. Særligt fokus på:
- 1967 som et messiansk mirakel: Rabbi Zvi Yehuda Kooks ”profeti” og ”opfyldelsen”.
- 1973 frygten for udslettelse giver sekulær opbakning til de religiøses bosættelsesambitioner. (Land for fred eller land for sikkerhed).
- Fredsforhandlinger fra 1977 går imod profetien.
Kendskab til den interne ideologiske splittelse mellem israelske jøder. (Fokus på tiden efter 1990).

Historiske nedslag:
1918. Balfour-erklæringen.
1938. Peel-kommissionen og hvidbogen.
1947. Delingsplanen.
1948. Den første arabisk-israelske krig. (Uafhængighedskrigen og Nakba).
1967. Den tredje arabisk-israelske krig. (Seksdagskrigen). Ændringen af kortet samt de tre nej’er. (Jordan, Syrien, Egypten)
1973. Yom-Kippur krigen (den fjerde arabisk-israelske krig)  bosættelsespolitik. (Syrien-Egypten).
1993-95: Oslo-forhandlingerne.
2000-01: Camp-David forhandlingerne.
2001-2005: Den anden intifada.
2006: israelsk tilbagetrækning fra Gaza.
2008: Palæstinensisk borgerkrig i Gaza og Israelsk-Egyptisk blokade begynder.
2020. Abrahamaftalerne.
2023. Terrorangrebet på Israel den 7 okt. 2023 og efterfølgende krig mellem Israelsk militær og Hamas i Gaza. (Herunder Hermas mål og midler)

Israel og den arabiske verden: Kendskab til historiske og nutidige regionale interesser i konflikten og krigen:
- 1948, 1967 og 1973-krigene: Egypten, Jordan, Syrien.
- Fredsaftale 1977 Egypten-Israel.
- Fredsaftale 1994. Jordan-Israel.
- 1979. Iransk krigserklæring.  nutidens ”modstandsakse mod Israel”. (Irans proxi-millitser i Libanon, Irak, Syrien, Yemen, som har angrebet Israel efter 7. okt. 2023).
- PLO anerkender Israel 1988.
- 2020. Fredsaftale. De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain-Israel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Opsummering og lange linjer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer