Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Z - Regionalmøde Kolding
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Berit Kjer Cespedes
|
Hold
|
2022 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Argumentation og retorik
Under overskriften "Argumentation og retorik " har klassen arbejdet med, hvordan en afsender forsøger at overbevise sin modtager om et synspunkt/budskab. Klassen har arbejdet med især politisk kommunikation gennem forskellige genrer/medier, heriblandt valgplakater, taler, kampagnetekster og opslag på sociale medier.
Klassen har desuden i 2.g læst og arbejdet med Mette Frederiksens proklamation af Kong Frederik X i jan. 2024 (se modul d. 15/1-2024), ligesom klassen har læst og arbejdet med Kong Frederiks Nytårstale d. 31. dec. 2024 (se modul d. 2025).
Centrale begreber i forløbet er:
- Talegenrer: Argumenterende/politiske taler, informerende taler og lejlighedstaler
- Det retoriske pentagram: emne, afsender, modtager situation/omstændigheder samt sprog/genre/medie
- Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkører, gendrivelse og rygdækning
- Appelformer: patos, logos og etos
- Stilistiske virkemidler
Anvendte tekster til analyse:
Div. valgplakater og kampagner
Div. opslag på sociale medier
Mogens Lykketofts tale ved folketingsvalget 2005
Mette Frederiksens nytårstale 2023
Selma Montgomery: Ølkassetale (2021) (i forbindelse med skr. opgave)
Mette Frederiksens proklamation af Kong Frederik 2024
Kong Frederiks nytårstale 2024
Anvendte tekster til baggrundslæsning
1) Begreb om dansk s. 131-151 (pdf)
2) Ind i dansk: Sproglige virkemidler (https://indidansk.dk/sproglige-virkemidler/)
3) politiken.dk: Hvornår skriver en tale sig ind i historien? (17. jan. 2019) (https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/art6974895/Hvorn%C3%A5r-skriver-en-tale-sig-ind-i-historien)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Dokumentar: Testamentet (værklæsning)
Klassen har arbejdet med dokumentaren "Testamentet" (2012) af Christian Sønderby Jepsen. I forbindelse med forløbet har klassens arbejdet med bl.a. hvordan filmiske virkemidler bruges til at præsentere filmens hovedperson(er), præmis, stemning, genre, tema og stil. Klassen har desuden set Christian Sønderby Jepsens efterfølger til "Testamentet", "Faderen, Sønnerne og Helligånden", ved en visning på skolen i 3.g.
Centrale begreber for forløbet er:
- Dokumentarfilmtyper: dybdeborende dokumentar, observerende dokumentar, deltagende dokumentar, refleksive dokumentar, dramatiserende dokumentar
- Autenticitetsmarkører
- Fakta- og fiktionskoder
- Komposition: Bølgemodel, Aktantmodel
- Karakteristik (personer og miljø)
Anvendte tekster er bl.a.:
Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (2012)
Larsen: "Håndbog til dansk" (2017): s. 228-235
Asmussen og Fibiger: "Den medierede virkelighed" (2013): s. 120-125
"Er det noget, penge kan klare?" (Anmeldelse i Information, 31. januar 2012)
"Skæbnefortælling fra Skals" (Anmeldelse i Berlingske, 31. januar 2012)
"Drama dukkede ind af brevsprækken" (Anmeldelse i EKKO, 1. februar 2012)
Christian Sønderby Jepsen: "Faderen, Sønnerne og Helligånden" (2025)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
DHO: Danmark i opbrud 1960-1990*
Emnet for DHO er ungdomsoprør og velfærdsstatens vækst. I dansk har der i forbindelse med DHO-forløbet været fokus på modernistiske tekster i dansk litteratur, dvs. litteratur som tematiserer moderniteten. Forløbet følges op af et forløb om modernisme i 3.g.
Centrale begreber i forbindelse med forløbet er bl.a.:
- 60'er-modernisme: konfrontationsmodernisme
- Nyrealisme
- Bekendelseslitteratur.
Anvendt materiale til analyse:
Klaus Rifbjerg (1960): "Livet i badeværelset"
Klaus Rifbjerg (1956): "Film"
Anders Bodelsen (1967): "Pointen"
Vita Andersen (1977): "Hun ser godt ud"
Vita Andersen (1977): "Jeg bliver inviteret ud"
Anvendt materiale (baggurndslæsning):
1) litteraturportalen.dk: Konfrontation og virkelighed (https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2438)
2) Litteraturhistorien – på langs og på tværs s. 12-15 (pdf)
3) lex.dk: Vita Andersen (https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Vita_Andersen)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Værklæsning: Sildig Opvaagen*
Klassen har læst St. St. Blichers "Sildig Opvaagen" som et værk. I analysearbejdet har der været fokus på at forstå novellens komposition, fortællerforhold (herunder den upålidelige fortæller), personer (karakteristik) samt symboler.
Perspektivering til perioden: Romantikken, romantisme.
Anvendt materiale til analyse:
St. St. Blicher: "Sildig Opvaagen" (1828)
Anvendt materiale til baggrundslæsning:
1) Litteraturportalen.dk: Fortæller og fortælleteknik (udleveret kopi) og (https://litteraturportalen.systime.dk/?id=759)
2) Dansksiderne.dk: Den upålidelige fortæller (https://dansksiderne.dk/index.php?id=3497#c22667)
3) Gyldendal: Opslagsværker: Romantisme: (https://opslagsvaerker.gyldendal.dk/?scid={660401F0-1030-4BBD-A507-2105F0FF8491}#/article/bcc19c84-78c8-412e-8dce-9bc8fa720700)
4) Søren Vrist Christensen: Introduktion til romantisme: (https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Krimi*
I forbindelse med et krimiforløb har klassen arbejdet med krimien som genre i forskellige teksttyper: podcasts, dokumentarer og litteratur. I den forbindelse har der især været fokus på at beskrive, undersøge og vurdere effekten af teksternes anvendte greb.
I den forbindelse er centrale begreber bl.a.:
- Krimityper: de første detektivhistorer; detektivhistorierens guldalder; den hårdkogte detektivhistorie; dem moderne kriminalhistorie; politihistorien
- Karakteristik
- Fortæller (herunder den upålidelige fortæller)
- Filmiske virkemidler
- Spændingsopbygning
- Billedsprog
- Genre
- Suspence og surprice
- Typer af podcastdokumentarer: detektivfortællingen; personfortællingen; miljøfortællingen; den tematiske fortælling; den poetiske fortælling.
Anvendte tekster til analyse:
Edgar Allan Poe: "Hjertet der sladrede" (1843)
Tomas Alfredson:"The Snowman" (trailer) (2017)
Jo Nesbø: "Snemanden" (uddrag) (2007)
Third Ear: "Kvinden med den tunge kuffert" (1:7) (2016)
Mikala Krogh: "Scandinavian Star: Branden" (2015)
Tobias Lindholm: "Efterforskningen" (2020)
Miriam Jacobsen: "Vi elsker krimier på tværs af køn og alder: 'Folk leder efter underholdning, mere end de leder efter meningen med livet" (2019)
Skovholm og Sørensen: Hvorfor læser vi krimier? (1980)
Podimo.com: "Podcast - hvad er det?" (https://podimo.com/dk/blog/hvad-er-en-podcast)
information.dk: "DR’s nye dokumentar om Scandinavian Star er en imponerende kraftpræstation" (2020)
dr.dk: Angrebet - Omars vej til Krudttønden (1. episode) (uddrag)
dr.dk: Når Kvinder dræber: Kagerulle-drabet (uddrag)
dr.dk: Hvid mands dagbog (1. episode)
Ekko: Efterforskningen (2020) (anmeldelse)
dr.dk: Deadline: interviewet med Tobias Lindholm
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Realismer
Forløbet falder indenfor det litterære stofområde og beskæftiger sig med en række af realismens forskellige former: Naturalisme, kritisk realisme, folkelig realisme, socialrealisme, rå/grotesk realisme. De tekster, der behandles i forløbet, analyseres dels på egne præmisser (fokus på teksten), dels som repræsentanter for bestemte realismeformer og udtryk for den tid, de er skrevet i (fokus på omverdenen/perioden, f.eks. Det moderne gennembrud). Ydermere inddrages overvejelser omkring afsender og modtager i det omfang, det er relevant.
Som helhed har forløbet følgende formål:
- At eleverne opnår kendskab til og viden om realismen som en historisk foranderlig størrelse og bliver i stand til at sammenligne dens forskellige former.
- At eleverne videreudvikler og oparbejder nye færdigheder indenfor litterær analyse, fortolkning og perspektivering af realistiske tekster, herunder at de anvender relevante faglige begreber.
- At eleverne kan undersøge samspillet mellem en tekst og dens samtid samt reflektere over den litteraturhistoriske læsning som en litterær metode.
Litterære tekster:
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887) - kritisk realisme
Amalie Skram: "Forraadt" (1892) (uddrag) - naturalisme
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag" (1900) - folkelig realisme/socialrealisme
Jan Sonnergaard: "Polterabend" (1997) - rå/grotesk realisme
Morten Pape: "Planen" (2015) (uddrag) - realisme i dag
Brett Easton Ellis: "Glamorama" (1998) (uddrag)
Thomasine Gyllenbourg-Ehrensvärd: "To tidsaldre" (1845) (uddrag)
Henrik Pontoppidan: "Illum Galgebakke" (1887) (uddrag)
Hans Kirk: "De ny tider" (1939) (uddrag)
Jeppe Aakjær: "Jens Vejmand" (1905)
Baggrundslæsning:
Realismer - modernisme (pdf): s. 8-16
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Realismer - Modernismer, s. 8-16.pdf
-
Faste pladser og grupper i 2a feb 2024.docx
-
Skriveøvelse
-
Hvorfor læser vi krimier.pdf
-
Præsentation: Realisme
-
Læs teoritekst om realisme indtil og -med s. 10. Dokumentet ligger på mandagens modul.
-
Arbejdsspørgsma_l til gruppearbejde om Naadsensbrød og Lønningsdag.docx
-
Martin Andersen Nexø, Lønningsdag, 1900.pdf Martin Andersen Nexø, Lønningsdag, 1900.pdf
-
Henrik Pontoppidan, Naadsensbrød, 1887.pdf
-
De af jer som ikke var til sidste danskmodul skal læse teoriteksten om realisme (se tekst på forrige modul).
-
Amalie Skram_Forraadt_2a.doc
-
Karaktersamtaler. I skal imens lave en skriveøvelse, som skal afleveres i Lectio. Som forberede til skriveøvelsen skal I besvare nedenstående arbejdsspørgsmål til Forrådt (uddrag):
-
Læs opgaveformuleringen til den næste skr. opgave, idet I får tid til at arbejde med den.
-
Jan Sonnergaard - Polterabend.pdf
-
Alle medbringer de færdiglavede arbejdsspørgsmål til Forraadt.
-
Alle medbringer en disposition til den næste skriftlige opgave.
-
Titel
-
Alle læser artiklen om Jan Sonnergaards novellesamling "Radiator": https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/R%C3%A5_realisme_-_Jan_Sonnergaard
-
NYE REALISMEFORMATER og ARBEJDSSPØRGSMAL TIL PAPE PLANEN.docx
-
Vi lukker analysen af Polterabend, så medbrig jeres noter derfra. Hvis I har svært ved at huske novellen, så skimmelæs den lige hjemme.
-
Opgaveformulering: Skriveøvelse
-
Morten Pape - Planen.pdf
-
2a DA Realismeskema.docx
-
Herman Bang_Branden_1884.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Tekster der brænder 1
Under overskriften "Tekster der brænder" har klassen arbejdet med såvel journalistiske tekster (reportage) og litterære tekster primært i uddrag, der har brand/ild som et omdrejningspunkt.
Der har i forbindelse med forløbet været fokus på, hvordan den journalistiske genre reportage skrives frem via bl.a. fremstillingsformer, sproglige og stilistiske greb, ligesom der i forløbet har været fokus på især sproglige og stilistiske virkemidler i forbindelse med analyse af litterære tekster.
Anvendt materiale:
Herman Bang: "Branden" (1884)
Herbert Pundik: "De døde selvom der var mange advarsler" (1973)
"Njals Saga: Njal og hans sønner brændes inde" (uddrag)
IP. Jacobsen: "Mogens" (1872)
IP Jacobsen: Fru Marie Grubbe (1876) (uddrag)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Tekster der brænder 2
Under overskriften "Tekster der brænder" har klassen arbejdet med såvel journalistiske tekster (reportage) og litterære tekster primært i uddrag, der har brand/ild som et omdrejningspunkt.
Der har i forbindelse med forløbet været fokus på, hvordan den journalistiske genre reportage skrives frem via bl.a. fremstillingsformer, sproglige og stilistiske greb, ligesom der i forløbet har været fokus på især sproglige og stilistiske virkemidler i forbindelse med analyse af litterære tekster.
Anvendt materiale:
Herman Bang: "Branden" (1884)
Herbert Pundik: "De døde selvom der var mange advarsler" (1973)
"Njals Saga: Njal og hans sønner brændes inde" (uddrag)
IP. Jacobsen: "Mogens" (1872)
IP Jacobsen: Fru Marie Grubbe (1876) (uddrag)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Natursyn i litteratur (og andre tekster)
Stofområder: Litteratur og medier
Klassen har under overskriften "Natursyn i litteratur (og andre tekster)" arbejdet med netop natursyn i litteratur. I forløbet har klassen arbejdet med primært litteratur fra forskellige litteraturhistoriske perioder, men hovedvægten har været på perioden romantikken med fokus på universalromantik og nationalromantik.
Der har i arbejdet med teksterne været fokus på:
- Teksters genretræk (novelle, roman, folkevise, digt (traditionelle vs. moderne digte))
- Karakteristik
- Sproglige billeder
- Stilistiske virkemidler
- Komposition
Anvendte tekster til analyse:
Adam Oehlenschlæger: "Guldhornene" (1803)
Adam Oehlenschlæger: "Den forladte" (1803)
Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1802)
N. F. S. Grundtvig: "Nu falmer skoven trint om land" (1844)
"Jomfruen og dværgekongen"
Karen Blixen: "Ringen" (1958)
Stine Askov: "Katalog over katastrofer" (2020)
Yahyah Hassan: "KNÆL FOR MONSUNEN" (2019)
Arla: "Tradition og fornyelse" (2024) (kampagnefilm)
Litteraturhistorien på langs og på tværs: Romantikken (udleveret kopi)
Poul Reumert: Guldhornene (oplæst): https://www.youtube.com/watch?v=2mkWrzSD1nM
Søren Vrist Christensen: Romantikken og universalromantikken (videopræsentation): https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc
Litteraturportalen: Folkeviser (udleveret kopi)
Naturavisen.dk: "Naturen i Litteraturen: Det grusomme lurer i middelalderens natur" (https://naturavisen.dk/naturen-i-litteraturen-det-grusomme-lurer-i-middelalderens-natur/)
Kristeligtdagblad.dk: "Hvorfor i al verden mener Grundtvig, at skoven falmer, når den blusser i en gigantisk farvefest?" (https://www.kristeligt-dagblad.dk/ugler-i-mosen)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Værklæsning: Institutionaliseret
Klassen har læst Haidar Ansaris digtsamling "Institutionaliseret" (2022). I forbindelse med læsningen har der især været fokus på værkets:
- komposition/struktur
- Sprog, stil og stemme
- Temaer og budskab
- Autofiktion
Anvendt materiale
Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022)
Gymdansk.dk: Autofiktion: https://www.gymdansk.dk/autofiktion.html
politiken.dk: "Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Journalistik
I forløbet har klassen arbejdet med forskellige journalistiske genrer. Således har eleverne arbejdet med at karakterisere journalistisk formidling med henblik på at vurdere teksternes hensigt og virkning. Ligeledes har klassen arbejdet med forskellige dageblades profiler og modtageregrupper.
I den forbindelse er centrale begreber:
- Journalistiske genrer
- Nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation
- Nyhedstrekanten
Anvendt materiale:
"Avisjournalistik (udleveret pdf)": s. 198-217
”Voldsomt opkald: Jeg har stukket min bror med en kniv” (eb.dk, 21. februar 2025) https://ekstrabladet.dk/krimi/voldsomt-opkald-jeg-har-stukket-min-bror-med-en-kniv/10536111
”31 årig idømt 9 års fængsel: Forældre overværede lillebrors drab på storebror” (politiken.dk, 25. februar 2025 (https://politiken.dk/danmark/art10306003/For%C3%A6ldre-overv%C3%A6rede-lillebrors-knivdrab-p%C3%A5-storebror)
Herman Bang: "Magasin du Nord" (1880)
Klassen har desuden læst Herman Bangs "Branden" (1884) og Herbert Pundiks "" (1973) i forbindelse med forløbet brand.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Værklæsning: Et dukkehjem
Klassen har læst Henrik Ibsens "Et dukkehjem" (1879) med fokus på det moderne gennembrud som periode, ligesom forløbet har givet klassen en introduktion til dramaet som genre.
I forbindelse med læsningen af har der været fokus på:
- dramagenren
- karakteristik af personer og miljø
- sproglig analyse (transaktionsanalyse)
- tema
- naturalisme
- perspektivering til perioden det moderne gennembrud
Læst materiale:
Henrik Ipsen: "Et dukkehjem" (1879)
scenekanten.dk: Anmeldelse: Et dukkehjem (21. august 2022): https://scenekanten.com/anmeldelse-et-dukkehjem-2/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Modernisme i dansk litteratur
Under overskriften "Modernisme i dansk litteratur" har klassen arbejdet med efterkrigstidens litteratur og således har fokus været på modernisme og den modernistiske litteraturs temaer (eksistentielle temaer). Eleverne har arbejdet med følgende:
- eksistentialisme
- modernismens 1. fase
- modernismens 2. fase
Anvendt materiale
Johannes V. Jensen: Paa Menphis Station (1906)
Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)
Modernismens faser (videopræsentation): https://www.youtube.com/watch?v=aaozBEQv-EI
Literaturens Veje (om eksistentialisme): s. 331-334
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6948/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74207604276",
"T": "/lectio/6948/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74207604276",
"H": "/lectio/6948/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74207604276"
}