Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Kolding
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Bjarne Wildt
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalg 2022
Titel 2 Hvad er den gode økonomi?
Titel 3 TF1 1b: PFAS - problemer og løsninger
Titel 4 Socialisering i det senmoderne samfund del 1
Titel 5 Socialisering i det senmoderne samfund del 2
Titel 6 Økonomisk politik
Titel 7 Velfærdsstatens udfordringer del 1
Titel 8 Introduktion til international politik
Titel 9 Køn, radikalisering og incels
Titel 10 Hvordan fungerer EU?
Titel 11 Bysociologi
Titel 12 Præsidentvalg i et splittet USA
Titel 13 Velfærdsstatens udfordringer del 2
Titel 14 Danmark i en omskiftelig Verden
Titel 15 Har midterregeringen en fremtid?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalg 2022

I dette forløb tager vi udgangspunkt i Folketingsvalget 2022. Vi bruger valget til at illustrere og arbejde med følgende kernestof:
- Politiske styringsformer
- Eastons model
- Politiske ideologier
- Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Medborgerskab
- Magt
- Magtens tredeling, parlamentarisme og den parlamentariske styringskæde
- Valgmåder
- Partiers funktion og forandring over tid
- Partiadfærd
- Vælgeradfærd

SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad er den gode økonomi?

Et forløb i samfundsøkonomi med fokus på den gode økonomi vha de samfundsøkonomiske mål. Forløbet startede med at få nogle af de grundlæggende elementer af samfundsøkonomien på plads. Herunder arbejdede vi med udbud/efterspørgsel og markedskræfterne, derefter det økonomiske kredsløb og siden økonomiske konjunkturer inden vi fokuserede på de samfundsøkonomiske mål: vækst, stabil/lav inflation, lav arbejdsløshed, ligevægt på betalingsbalancen, offentlige indtægter og udgifter, bæredygtig økonomi samt udligning af sociale forskelle. Da vi arbejdede med de samfundsøkonomiske mål, valgte hver gruppe et land, hvor de lavede projekt omkring det aktuelle lands samfundsøkonomi ud fra de samfundsøkonomiske mål.

Teori og begreber:
-udbud og efterspørgsel samt markedsligevægten
-økonomiske konjunkturer
-det økonomiske kredsløb
-de samfundsøkonomiske mål: vækst, stabil/lav inflation, lav arbejdsløshed, ligevægt på betalingsbalancen, offentlige indtægter og udgifter, bæredygtig økonomi samt udligning af sociale forskelle.

SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET

Grundbog: Samf. på B, 3. udgave s. 211-233 (23 sider)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TF1 1b: PFAS - problemer og løsninger

PFAS - hvad er problemet, og hvad kan man gøre ved det?

I biologi lærer vi om de miljøskadelige og hormonforstyrrende efekter af PFAS-forurening.

I samfundsfag lærer vi om lovgivningsprocessen og forskellige aktørers indflydelse herpå. Desuden miljøpolitikkens placering i det politiske billede.

Vi træner formulering af spørgsmål på de taksonomiske niveauer og runder det hele af med fremvisning af vores resultater vha. plancher.


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Socialisering i det senmoderne samfund del 1

Hvordan bliver vi dem vi er? Hvad kendetegner de sociale relationer i det samfund, vi lever i i dag? I dette forløb arbejder vi med normer og værdier og hvordan disse har ændret sig over tid og er forskellige i forskellige sfærer og kulturer.

Centrale begreber:
- Socialisering
- Værdier, normer og sanktioner
- Meads socialisationsfaser (sociale roller)
- Primær og sekundær socialisering
- Dobbeltsocialisering
- Familietyper

- Traditionelt, moderne og senmoderne samfund
- Traditionsstyring (myren), indrestyring (sneglen), gruppestyring (kamæleonen)
- Anthony Giddens: Aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, ekspertsystemer
- Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse, formbarhed. Reaktionsmønstre: subjektivisering, emblematisering, potensering


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Socialisering i det senmoderne samfund del 2

I dette forløb arbejder vi videre med socialisering i det senmoderne samfund (påbegyndt i 1. g). Vi undersøger bl.a. menneskets forholdet til arbejdslivet, til præstationskultur og til sociale medier. Vi afsøger mulige forklaringer på at mistrivselstallene er så høje i dag.

Vi ser desuden på kønsteori som optakt til vores TF-forløb.

Centrale teorier og begreber:
- Richard Sennett: Det fleksible arbejdsliv, ubalance mellem familie- og arbejdsliv
- Quiet quitting - en reaktion på det fleksible arbejdsliv?
- Hartmut Rosa: acceleration (teknologisk, social forandring, livstempo)
- Sherry Turkle og teknologiens indflydelse, vi er "alene sammen"
- Goffman: Face, frontstage og backstage
- Socialkonstruktivisme
- Forholdet mellem aktør og struktur
- Biologisk og socialt køn
- Judith Butler: Det performative køn


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomisk politik

I 1.g lærte vi om de samfundsøkonomiske mål for, hvad der er en god økonomi. I dette forløb skal vi lære om, hvad man fra regeringens, folketingets og nationalbankens side kan gøre for at forsøge at nå disse mål.

Centrale begreber:
- Finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv
- Pengepolitik, ekspansiv og kontraktiv
- Valutapolitik: devaluering og revaluering
- Strukturpolitik: Arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik, erhvervspolitik, uddannelses- og forskningspolitik

- Arbejdsmarkedspolitiske strategier: stramning og opkvalificering
- Flexicurity
- Gigøkonomi

- Økonomiske skoler: Keynesianisme (fokus på efterspørgsel) og neoklassisk økonomi (fokus på udbud).

- EU's betydning for økonomisk politik (Danmark kan ikke føre pengepol. og valutapol. på egen hånd)
- Fastkurspolitik
- Stabilitets- og vækstpagten
- Finanspagten
- Den offentlige sektors indtægter og udgifter
- Skattetryk, marginalskat
- Progressiv skat

- Globalisering
- interdependens
- international arbejdsdeling
- outsourcing
- Danmarks konkurrenceevne på den internationale scene: konkurrence på pris og kvalitet.


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstatens udfordringer del 1

Forløbet kommer i forlængelse af vores forløb om den gode samfundsøkonomi og økonomisk politik. Her ser vi nærmere på de særlige økonomiske udfordringer, der gælder for den danske velfærdsstat og diskuterer, hvordan de kan løses. Der trækkes også tråde tilbage til grundforløbet, idet politiske ideologier og social ulighed inddrages.

Vigtige begreber og teorier:
- Stat, marked og civilsamfund
- Velfærdsmodeller: Den universelle, den liberale og den konservative
- Habermas' velfærdsstatskritik: systemverdenen koloniserer livsverdenen

- Klemmer på velfærdsstaten
---- interne klemmer: demografisk udvikling; øget individualisering og stigende forventninger;  stigende omkostninger
---- eksterne klemmer: globalisering, internationalisering og EU

- Mulige løsninger på velfærdsstatens klemmer:
---- brugerbetaling, udlicitering og privatisering
---- mere civilsamfund
---- øgning af arbejdsudbuddet
---- kontrol med velfærdsydelser
---- skattetryk
---- bedre integration


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Introduktion til international politik

Introduktion til IP. Vi arbejder med polaritetsbegrebet og introducerer forskellige vigtigste IP-teorier: Realisme, liberalisme, konstruktivisme og engelsk skole.

Vigtige begreber:
- Verdensorden
- Unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet
- Stater og andre aktører (fx virksomheder, NGO'er og IGO'er)
- Anarkisk system
- Magtskifte fra vest til øst
- magtbalance, balancering
- interdependens
- Clash of civilizations
- Responsibility to protect (R2P)
- Hård magt, blød magt og smart magt
- Sikkerhedsliggørelse


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn, radikalisering og incels

I dette forløb beskæftiger vi os med radikaliserede unge mænd, de såkaldte incels. Forløbet er tværfagligt mellem engelsk og samfundsfag og leder frem mod SRO.

I samfundsfag har vi repeteret Thomas Ziehes teorier og gennemgået Honneths anerkendelsesteori. Vi har diskuteret forskellen på et biologistisk og et konstruktivistisk kønssyn. Vi har desuden sat os ind i terminologien blandt de radikaliserede incels.

Vigtige begreber:
- Biologisk køn og socialt køn
- 'Doing gender'
- heteronormativitet
- Queer-teori (Judith Butler)
- Hegemonisk maskulinitet (Raewyn Connell)




SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hvordan fungerer EU?

I som optakt til Europaparlamentsvalget senere på året stiller vi skarpt på EU's opbygning, magtdeling, lovgivningsproces og aktuelle udfordringer.

Centrale begreber og og fokuspunkter:
- Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde
- Teorier om EU’s integration: Føderalisme, funktionalisme (herunder spill-over) og intergovernmentalisme

- Demokratisk legitimitet og demokratisk underskud

- EU’s historie: Integration i dybden og integration i bredden

- Forskellige typer EU-regler: forordninger, direktiver, beslutninger, henstillinger og udtalelser.

- EU’s institutioner (Kommissionen, Ministerrådet, EU-Domstolen og Europa-parlamentet) og magtfordelingen mellem dem.

- Aktuelle udfordringer for EU-samarbejdet: Forholdet til Ukraine og Rusland, højredrejning og retstatsproblemer i bl.a. Ungarn, migrationsspørgsmålet, fælles klimapolitik m.m.

I forløbet har vi anvendt onlinematerialet "EU på kryds og tværs" suppleret med et afsnit med integrationsteorierne fra "EU - politik og økonomi" af Peter Neergaard. Begge er vedlagt i pdf.


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Bysociologi

I dette forløb ser vi nærmere på byudvikling med sociologiske briller. Vi ser på den antikke by, middelalderbyen og den moderne by. Vi undersøger byplanlægning og gentrificeringsprocesser. Undervejs inddrager vi følgende:
- Marx' materialistiske syn på byen og Castells' netværksteori
- Baumans frygtbaserede by.

Vi bruger teorier og begreber til byanalyser i København og på studieturen i Prag.


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Præsidentvalg i et splittet USA

Vi bruger præsidentvalget i USA som afsæt til dette forløb. Hvad er USA egentlig for et land, og hvordan kan det være, at Trump nyder så stor opbakning i USA?

Fokuspunkter og centrale begreber:
- Værdiforestillinger: American Dream, Frontiermyten, amerikansk exceptionalisme
- Hofstedes løgmodel og 6 kulturelle dimensioner

- Checks and balances i det amerikanske politiske system.
-- Kongressens to kamre
-- Højesterets rolle
-- Præsidentens funktioner

- Valgsystemet i USA:
-- flertalsvalg i enkeltmandskredse
-- Gerrymandering

- Partier og vælgere
-- To-partisystemet
-- Vigtige skillelinjer i amerikansk politik
---- værdipolitiske, geografi, indkomst, uddannelse
-- polarisering
-- populisme
-- partiadfærdsmodeller: Medianvælgermodellen, Downs rational choice
-- vælgeradfærdsmodeller: Downs rational choice, Michiganmodellen


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Velfærdsstatens udfordringer del 2

Forløbet bygger videre på "Velfærdsstatens udfordringer del 1" i 2.g, og vi repeterer kernestoffet derfra.

Nyt er bl.a. et historisk rids af velfærdsstatens udvikling i Danmark og ikke mindst de senere års konkurrencestat.

Vi inddrager bl.a. den stigende ulighed i samfundet (her genbesøger vi Bourdieus kapitalformer og habitus), og diskuterer, hvorvidt det er velfærdsstatens rolle at mindske uligheden.

Nye temaer og begreber:
- Et skift fra universelle til selektive ydelser
- Konkurrencestaten: For at sikre velfærden må Danmark (en lille, åben økonomi) kunne konkurrere økonomisk med andre lande, også selvom det umiddelbart betyder forringelse af nogle velfærdsydelser
- Konkurrenceevne (lønomkostninger og produktivitet)
- Flexicurity, flexploitation og flexisme
- Gig economy


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Danmark i en omskiftelig Verden

I dette forløb sætter vi IP-teorierne, som vi lærte i 2.g, i spil for at forstå den aktuelle situation, der byder på store forskydninger i magtforhold og måske en ændret verdensorden. Vi fokuserer særligt på dansk udenrigspolitik, hvordan den har udviklet sig de senere år, og hvordan den tegner sig i den nuværende situation. Vi har bl.a. beskæftiget os med truslen fra Rusland og USA's udfordring af dansk suverænitet i forbindelse med Grønland.

Nye vigtige begreber:
- Tre dimensioner af Danmarks udenrigspolitiske interesser: sikkerhed, økonomi og værdier
- Unilateral, bilateral og multilateral
- Tilpasning og aktivisme
- Aktiv internationalisme
- International aktivisme
- Balanceret aktivisme
- Pragmatisk idealisme


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Har midterregeringen en fremtid?

I dette forløb genbesøger vi de vigtigste teorier om vælgeradfærd og partiadfærd med henblik på at diskutere, hvorvidt SVM-regeringen er en ny normal eller snarere en engangsforeteelse i dansk politik. I analyserer eleverne i grupper et bestemt parti, dets regeringsaspirationer og positionering ift. SVM-regeringen.

Vigtige teorier og begreber:
- Partityper: klasseparti, masseparti, catch-all-parti, enkeltsagsparti, markedsparti
- Skillelinjer: fordelingspolitisk, værdipolitisk, magtpolitisk

- Partiadfærd:
---- Anthony Downs' medianvælgermodel
---- Kaare Strøms teori om partiernes forskellige orienteringer: office-seeking, vote-seeking, policy-seeking
---- Molins model med de forskellige faktorer, der kan forklare partiers valg af standpunkt

- Vælgeradfærd:
---- class-voting og issue-voting
---- Inglehart: Postmaterielle værdier
---- Nærhed/retning-modellen for issue-voting
---- Downs' rational choice-model
---- Michiganmodellen, som skelner mellem korttids- og langtidsfaktorer


SE HER, HVILKE FAGLIGE MÅL OG KERNESTOFOMRÅDER, DER INDGÅR I FORLØBET
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer