Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Kolding
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Berit Kjer Cespedes
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik 1
Titel 2 Ulighed i sundhed
Titel 3 EU 1
Titel 4 EU 2
Titel 5 Dansk politik 2
Titel 6 Køn og ligestilling
Titel 7 Den klemte velfærdsstat
Titel 8 Global ulighed
Titel 9 USA's udfordringer
Titel 10 International politik
Titel 11 Økonomi 1
Titel 12 Økonomi 2*
Titel 13 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund*

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik 1

Med udgangspunkt i folketingsvalget 2022 har klassen arbejdet med at forstå og undersøge det danske folkestyre. I den forbindelse har der været fokus på muligheder/begrænsninger ved regeringsdannelsen over midten samt politiske løsninger ifht. udfordringer for den universelle velfærdsmodel.

Centrale faglige begreber:
- Repræsentativt demokrati
- Magtens tredeling: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt
- Parlamentarisme: Negativ parlamentarisme  
- Regeringsdannelse , herunder flertal- og mindretalsregering.
- Politiske skillelinjer: fordelingspolitik og værdipolitik samt rød og blå blok
- Ideologi (regressiv, progressiv og legitimerende ideologier)
- Ideologier: liberalisme, socialisme og konservatisme, nyliberalisme, socialliberalisme
- Partityper: klasseparti, masseparti, pragmatisk parti, catch all-parti, enkeltsagsorienteret parti, markedsparti og magtparti
- Det politiske stamtræ
- Vælgeradfærd: Medianvælgermodellen, Strøms model og Molins model
- Velfærdsmodeller: den universelle, den residuale og den korporative

Anvendt materiale:
Samf på B (orange): s. 98-102; 110-114; 143-159; 168-182

tv2.dk: "Forhandlingerne om ny regering er i gang – her er fire mulige udfald og én joker" (nov. 2022)
dr.dk: "I dag tager Mette Frederiksen imod partierne - men der kan være lang vej til at danne regering" (nov. 2022)
dr.dk: "Folketingsvalg 2022: De politiske partier" (nov. 2022)
berlingske.dk: "Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften" (nov. 2022)
kristeligtdagblad.dk: Ellemann på Venstres landsmøde: Afviser ikke længere regering hen over midten (nov. 2022)
Videopræsentation: Molins model (https://www.youtube.com/watch?v=BSWnmyQ1u9U)
altinget.dk: "Ellemann spejder mod midten i landsmødetale: ”Vi er ikke i nærheden af et alternativt flertal til Mette Frederiksen som statsminister”" (nov. 2022)
dr.dk: Genstrat: De utro vælgere (okt. 2022)
d.dk: Tv-Avisen: Mette Frederiksen reagerer efter Moderaterne og Venstre dropper krav om advokatvurdering (2022)
dr.dk: Deadline: "DRTV - Deadline: Om forhandlinger og forvandlinger" (2022)
dr.dk: DRTV - Deadline: Om forhandlinger og forvandlinger (jan. 2023)
venstre.dk: "Venstre går i regering"
berlingske.dk: "Venstre: Nytårstalen havde lydt anderledes med Jakob Ellemann som statsminister" (jan. 2023)
altinget.dk: "Sjældent har en nytårstale været så kemisk renset for politisk fremsyn" (jan. 2023)
di.dk: "SVM-regeringen er på rette spor i bud på reform af velfærd"
di.dk: "To ud af tre danskere har det fint med at overlade offentlige opgaver til private"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ulighed i sundhed

Under overskriften "Ulighed i sundhed" har holdet arbejdet med forskelle i befolkningens sundhed og forventes at kunne identificere ulighed i sundhed, finde sammenhænge mellem sundhedstilstand og uddannelse, erhvervsmæssig baggrund, køn etc. Med dette afsæt forventes eleverne at kunne  finde forklaringer på, hvorfor nogle grupper i befolkningen lever mere usundt end andre for dernæst at arbejde med håndteringen af ulighed i sundhed. I den forbindelse skal eleverne kunne identificere, hvilke ideologiske grundsynspunkter, der knytter sig til forskellige løsningsmodeller.

Centrale begreber er bl.a. i den forbindelse:
- Social ulighed
- Pierre Bourdieu: Habitus, kapital (økonomisk, kulturel og social kapital) og felter
- Social arv
- Den universelle velfærdsmodel
- Politiske grundholdninger og ideologier

Materiale
sundhedsstyrelsen: Social ulighed i sundhed og sygdom
sundhedsstyrelsen: Den national sundhedsprofil
dr.dk: "En syg forskel - del 2"
vive.dk: "Forældrene har nøglen til børns overvægt"
Kroppen i tykt og tyndt: Hvad koster overvægt samfundet?
dr.dk: "VIDEO Professor: danskernes holdning til fedme er rystende"
videnskab.dk: "Forskere i kor: Stop med at udskamme overvægtige"
altinget.dk: "Forskere i kor: Stop med at udskamme overvægtige"
tv2.dk: "Det tandløse Danmark"
Kræftens bekæmpelse: Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EU 1

Under overskriften EU 1 har klassen fået en overordnet introduktion til EU med fokus på EU's historie og EU's institutioner. Centrale begreber er i den forbindelse:
- Parlamentet
- Kommissionen
- Det europæiske råd
- Rådet
- EU-domstolen
- Den europæiske centralbank

Anvendt materiale:
folketinget.dk: EU's historie (http://tidslinjer.dk/undervisning/den-europaeiske-unions-historie/)
folketinget.dk: Danmark og Europa - Kraghs store projekt (https://mobiltv.ft.dk/podcast/danmarkeuropa/1)
Sådan virker EU: s. 3-24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU 2

Under overskriften EU 2 har klassen arbejdet videre med Danmarks medlemsskab af EU. I forbindelse med forløbet har klassen arbejdet videre med at forstå især EU-Parlamentets funktion, som forberedelse til en studietur til Bruxelles. I forbindelse med forløbet har klassens arbejdet med EU's demokratiske muligheder og begrænsninger.

Centrale begreber er i den forbindelse:
- Parlamentet
- Kommissionen
- Det europæiske råd
- Rådet
- EU-domstolen
- Den europæiske centralbank
- Integrationsteorier: Føderalisme, neofunktionalisme, intergovermentalisme

"Hvordan fungerer den europæiske union" s. 9-27
Europa-Parlamentet: MEP'ere (https://www.europarl.europa.eu/portal/da)
Peter Nedergaard: Sådan virker EU: s. 9-27
zetland.dk: "Kira er den yngste i Europa-Parlamentet nogensinde. Sådan forhandlede hun en historisk ligestillingslov hjem"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk politik 2

Under overskriften "Det borgerlige Danmark" har klassen arbejdet med især borgerlige partiers værdier og politiske grundholdninger. I forløbet har der været særligt fokus på Det Konservative Folkeparti og Ventres position og muligheder i dansk politik. Forløbet hviler på et grundlæggende kendskab til politiske ideologier og viden om politiske grundholdninger i dansk politik. Således ligger forløbet i direkte forlængelse af forløbet "Dansk politik 1".

Anvendt materiale:
Samf på B: s. 179-182
Politikbogen: s. 119-124

Centrale begreber i forløbet er bl.a.:
- Politiske ideologier
- Partiadfærd: Molins model
- Politiske skillelinjer: Fordelingspolitik og værdipolitik
- Minervamodellen
- Vælgeradfærd: Parti-identifikationsmodellen, rational choice-modellen og den sociologiske model
- Class voting og issue voting (nærhedsmodellen og retningsmodellen)

wiki: Det Konservative Folkeparti: https://da.wikipedia.org/wiki/Det_Konservative_Folkeparti
dr.dk: Deadline: DRTV - Deadline: De Konservatives nye fortælling
konservatiev folkepart: Analyse af Stærke rødder i en omskiftelig tid (kampagne)
dr.dk: Jakob Ellemann-Jensen er færdig i politik
altinget.dk: Hvordan skal vi forstå Venstres krise? Tre partiveteraner giver et bud
dr.dk: Genstart: Aldrig mere Ellemann
lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/Folketingsvalget_2001
Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele
altinget.dk: Hvem stemmer på Inger Støjberg og co.? Bliv klogere på Danmarksdemokraternes vælgere
altinget.dk: Hvem stemte på Moderaterne? Bliv klogere på Løkkes nye kernevælger
altinget.dk: Sådan ser Venstres typiske vælger ud
dr.dk debatten Debatten: Hvad vil Venstre? (dr.dk, d. 26. okt. 2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Køn og ligestilling

Under overskriften "Køn og ligestilling" har klassen arbejdet med, hvordan samfundet er præget af bestemte kønsromer, hvorfor vi socialiseres ind i bestemte kønsroller.

Centrale fagbegreber er:
- Lighed: formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Struktur/aktør
- Normer (kønsnormer)
- Roller (kønsroller)
- Sanktioner
- Familietyper
- Socialisering: primær socialisering, sekundær socialisering og dobbeltsocialisering
- Giddens: refleksivitet, det rene forhold og frisættelse
- Pierre Bourdieu: Social reproduktion, habitus og symbolsk vold (magtudøvelse)

Anvendt materiale:
Køn og ligestilling s. 7-12; 13-38 (udleveret pdf)

Danmarks statistik: Ligestilling (https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling#1)
TED-talk: Ligestilling er godt for alle - også for mænd (https://www.ted.com/talks/michael_kimmel_why_gender_equality_is_good_for_everyone_men_included?language=da)
Akademikerbladet: Universiteterne er delt op i mænd og kvinder: Se kønsfordelingen på alle landets uddannelser
A4Aktuelt: koen-er-en-vigtig-noegle-til-at-loese-omsorgskrisen
altinget.dk: Dansk Sygeplejeråd: Forældede normer om mande- og kvindefag må ikke afgøre valg af uddannelse
kp.dk: "Ny forskning: Pædagoger skal gøre op med kønsstereotyper i børnehaven"
dr.dk: Mænd ifølge kvinder: Fra patriark til familiefar
kristeligt dagblad: Det mener partierne om øremærket barsel
altinget.dk: Øremærket barsel kan styrke ligestilling som en fælles sag for kvinder og mænd
dr.dk: Deadlibe:  DR2: Deadline: Hvad er liberal ligestillingspolitik?
dr.dk: DR uden føn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den klemte velfærdsstat

Under overskriften "Den klemte velfærdsstat" har klassen arbejdet med udfordringer for den danske universelle velfærdsstat. I forbindelse med forløbet har klassen arbejdet med velfærdsklemmer.

I den forbindelse er centrale begreber bl.a.:
- Velfærdstrekanten (velfærdsprincipper): stat, marked og civilsamfund
- Velfærdsmodeller (den liberale/residuale, den universelle/socialdemokratiske, den koorporative/konservative)
- Konkurrencestaten
- Velfærdsklemmer: Interne klemmer og eksterne klemmer
- Politiske ideologier: Liberalisme, socialisme og konservatisme

Anvendt materiale:
Samf på B: s. 154-162 og s. 163-167 (Orange)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Global ulighed

Klassen har arbejdet med emnet global ulighed i forbindelse med SRO. SRO-forløbet er tilrettelagt som et samarbejde med engelskfaget i hvilken forbindelse klassen har arbejdet med værket "We Need New Names". I samfundsfag har der været fokus på at undersøge globale migrationsstrømninger og baggrunde herfor. I den forbindelse er centrale begreber:
- Globalisering
- Global ulighed
Gini-koefficient
- Det globale syd og det globale nord
- migration
- Maslows behovspyramide
- Push- og pullfaktorer
- Mennesker på flugt — hovedkategorier: Flygtninge, internt fordrevne, asylansøgere, migranter, klimaflygtninge
- Sikkerhedstrusler: samfundsmæssig sikerhed, national sikkerhed, international sikkerhed
-Identitet og socialisering
-Identitetsniveauer (social identitet, kollektiv identitet)
-Sociale grupper
-Kultur og normer
-Integrationsteorier
-Honneths anerkendelsesteori
- Majoritetskultur vs. minoritetskultur






diis.dk: "Verdens ulighed er mere synlig end nogensinde før" (https://www.diis.dk/node/24617)
lex.dk: Nord- og Sydrelationer (https://lex.dk/Nord-Syd-relationer)
lex.dk: Migration (https://lex.dk/migration)
globalis.dk: Befolkning, migrasjon og urbanisering (https://globalis.dk/tema/fattigdom/befolkning)

chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://migrants-refugees.va/it/wp-content/uploads/sites/3/2022/03/2022-CP-Zimbabwe.pdf

-  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 USA's udfordringer

Under overskriften "USA's udfordringer" har klassen arbejdet med at forstå amerikansk kultur, det amerikanske politiske system, ligesom der har været fokus på at undersøge det amerikanske valg med fokus på især vælgernes bevægelser og præferencer. Som overgang til et forløb om international politik har klassen også arbejdet med valgets betydning for USA's rolle i international politik.

Centrale begreber i forbindelse med forløbet er bl.a.:
- Det amerikanske politiske system: føderation, præsidentielt system, konstitionelt demokrati
- Magtens tredeling: Lovgivende magt, udøvende magt og dømmende magt
- Checks and balances: Kongres (senat + repræsentanternes hus), præsidenten og højesteret
- Politiske partier i USA: Republikanerne og Demokraterne
- Vælgertyper/vælgeradfærd: Downs medianvælgermodel; Downs ratinal choice-model; Michiganmodellen; Enkeltsagsvælgeren samt nærheds- og retningsmodellen





Anvendt materiale:
USA's udfordringer (grundbog): s. 50-56; 107-111; 119-129; 202-215; 215-225 om amerikanske udenrigspolitiske skoler.

Diis.dk: Splittet hjemme og udfordret ude: Hvilken rolle vil USA spille i verden? (https://www.diis.dk/publikationer/splittet-hjemme-udfordret-ude-hvilken-rolle-usa-spille-verden) (maj 2023)
Politiken.dk: Valgkampen er for alvor i gang: Hvad er forskellen på Trumps og Harris' politik? (august 2024)
Jp.dk: Øgenavne er et våben i Trumps USA, men i Danmark er det en anden historie (juli 2024)
Dr.dk: Frihedsgudinden fra Texas
Altinget.dk: Europa lægger hemmelige planer, hvis Trump vinder: "Tror nogen på, at han vil forsvare Estland? Nej, vel?" (november 2024)
Berlingske.dk: Verdenshistoriens største politiske comeback: Hvad er det, Donald Trump kan? (november 2024)
DR's korrespondenter: Sådan påvirker præsidentvalget resten af verden (november 2024)
Altinget.dk: Denne gang risikerer Trumps udenrigspolitik at efterlade verden radikalt forandret
https://www.altinget.dk/eu/artikel/trumps-udenrigspolitik-risikerer-at-efterlade-verden-radikalt-forandret
information.dk: Alliancer eller isolationisme? Her er et bud på, hvad Trump og Harris vil med verden (nov. 2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik

Under overskriften "International politik i forandring" har klassen arbejdet med grundlæggende teorier og begreber indenfor international politik for at forstå strukturer og dynamikker i det internationale politiske system. Forløbet ligger i forlængelse af et forløb om USA og der har derfor været særlig fokus på USA's,position i international politik.
   
Centrale begreber er bl.a.:
- Globalisering
- Aktører i international politik: stat (supermagt, stormagt og småstat), IGO (f.eks. FN, EU), NGO og MNO.
- Magt i international politik: hård, blød og klog magt samt ressourcemagt, institutionel magt og strukturel magt
- Magt i international politik (hård magt, blød magt, ressourcemagt, magt som relation og strukturel magt)
- IP:teorier: Klassisk realisme, neorealisme, klassisk liberalisme (=idealisme), neoliberalisme og konstruktivisme
- Det internationale politiske system: Unipolaritet, bipolaritet og mulitipolaritet og non-polaritet
- Stormagt, supermagt, småstat
- mål og muligheder i udenrigspolitikken
- DK i EU: EU-skepsis; EU-forbehold
- - Hegemoniteori
- Det internationale politiske system: multipolaritet, unipolaritet, bipolaritet
- Amerikansk udenrigspolitik: udenrigspolitisk mål og muligheder
- Amerikansk udenrigspolitik: exceptionalisme, isolationisme og internationalisme
- Udenrigspolitiske skoler i USA

Anvendt grundbogsmateriale:
USA's udfordringer (pdf): s. 192-196; 196-198: 202-215; 215-225
IP-bogen (pdf): s. 11-33
IP&Ø: s. 13-16, 19-20, 20-22; 22-39; 48-61; 79-88; 145-152
Globalpolitik (pdf): 43-49; 264-293

Columbus.dk: "USA i det internationale system fra - stormagt til supermagt" (https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/usas-udfordringer/2-udgave/kapitler/kapitel-5/51-usa-i-det-internationale-system-fra-stormagt-til-supermagt)
dr.dk: "Velkommen til frontlinjen: Vi kommer med fred" (2024)
youtube.com: "Forstå international politik - Klassisk Realisme ("https://www.youtube.com/watch?v=kXvm8YYRcj4)
youtube.com: "Forstå international politik - Liberalisme" (https://www.youtube.com/watch?v=4OFxZdfdjwQ)
globalnyt.dk: "10 konflikter at holde øje med i 2024" (2024)
altinget.dk: "Denne gang risikerer Trumps udenrigspolitik at efterlade verden radikalt forandret" (2024)
inofrmation.dk: "Alliancer eller isolationisme? Her er et bud på, hvad Trump og Harris vil
med verden" (2024)
dr.dk: "Trumps USA: Kampen om Grønland" (2025)
dr.dk: "Explainer: Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina" (2022)
information.dk: "Ole Wæver: Kun Vestens anerkendelse af Rusland som stormagt med
interesser i Europa vil tilfredsstille Putin” (2022)
Project Syndicate: "Den gyldne måge går i krig" (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Økonomi 1

Under overskriften "Økonomi 1" har holdet arbejdet med at forstå økonomi. Det vil sige, at eleverne kan forklare økonomiske indikatorer, og hvorledes disse påvirker hinanden.

Centrale begreber er i den forbindelse:
- Markedsmekanisme, herunder markedsligevægt, udbud og efterspørgsel
- Det økonomiske kredsløb inkl. det udvidede økonomiske kredsløb
- Økonomiske konjunkturer: højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur og opgangskonjunktur.
- Samfundsøkonomiske mål: 1) Økonomisk vækst (BNP); 2) Bæredygtig udvikling, herunder "den ægte opsparing" 3) Høj beskæftigelse, herunder konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed og sæsonarbejdsløshed; 4) Balance på de offentlige finanser; 5) Lige fordeling af indkomsterne og 6) Stabil inflation og 7) Balance på betalingsbalancen

Anvendt materiale:
Samf på B (orange): s. 198-219
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi 2*

Under overskriften "Økonomi 2" har klassen arbejdet videre med at forstå økonomiske sammenhænge. Dvs. at eleverne kan forklare økonomiske indikatorer, og hvorledes disse påvirker hinanden. I den forbindelse har klassen arbejdet med håndtering og påvirkning af økonomi i hvilken forbindelse der har været fokus på økonomiske mål og økonomisk politik. I den forbindelse har klassen også repeteret viden om politiske partier, partiadfærd og ideologi. Klassen har ligeledes arbejdet med dynamikker i international økonomi.

Centrale begreber er i den forbindelse bl.a.:
- Samfundsøkonomiske mål: 1) Økonomisk vækst (BNP); 2) Bæredygtig udvikling, herunder "den ægte opsparing" 3) Høj beskæftigelse, herunder konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed og sæsonarbejdsløshed; 4) Balance på de offentlige finanser; 5) Lige fordeling af indkomsterne og 6) Stabil inflation og 7) Balance på betalingsbalancen
- Økonomisk politik: Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik
- Økonomiske teori: montarisme og keynesianisme
- Velfærdsklemmer: Interne klemmer og eksterne klemmer
- Konkurrencestat
- IPØ-teorier: Neoliberalisme og neomerkantilisme
- Økonomiske skoler: Keynesianisme og monetarime (=nyklassiske skole)
- Konkurrenceevne
- Globalisering (økonomisk globalisering)
- Handlesteorier


Anvendt materiale:
Samf på B: s. 208-219; 220-224; 226-231; 163-167; 245-250
IP&Ø: side 185-200; 200-208
berlingske.dk: Kæmpe overraskelse:Danskøkonomibrager afsted
ae.dk: "De fattigste 40 pct. af danskerne presses af inflationen" (sep. 2022)

a-kasser.dk: "Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023" (jan. 2023)
berlingske.dk: ”Dansk økonomi har ikke brug for Wammens stimuli, men for genåbning" (juni 2021)
dr.dk: Deadline: Interview med Michael Svarer (marts 2021)
information.dk: "Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker” (marts 2021)
regeringen.dk: "Aftale om ny gymnasieuddannelse på plads" (feb. 2025)
dr.dk: "Hvad er en handelskrig?" ()
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund*

Under overskriften "Identitetsdannelse i det senmoderne samfund" har klassen arbejdet med betingelser, muligheder og konsekvenser for det moderne menneske. I den forbindelse er bl.a. centrale begreber:

- Identitetsdannelse
- Socialisering: primær, sekundær og dobbelt socialisering (herunder referencegrupper), tertiære socialisering  
- Normer: uformelle og formelle
- Familietyper: Teamfamilien, svingdørsfamilien, den patriarkalske familie, det sociale akvarium
- Socialkarakter: kamelæon og blæksprutten
- Giddens: Det senmoderne samfund --> øget refleksivitet, udlejringsmekanismer, adskillelse af tid og rum, aftraditionalisering
- Ziehe: Individualisering, subjektivisering, potensering, emblematisering
-The paradox of choice  
- Aktør/struktur-forholdet
- Harmut Rosa: Accelrationssamfundet --> den teknologiske acceleration, acceleration ad social forandring, acceleration af livstempoet
- Konkurrencestaten

Anvendt materiale
"Fri eller fortabt" s. 18-31; s. 32-41; s. 54-73; s. 83-87
Politiken.dk: "Nogle kalder det empowering, andre taler om et decideret syndrom. Hvorfor taler alle pludselig om main characters?" (marts 2023)
bupl.dk: "Presset ungdom: De skal hele tiden shine" (august 2023)
bupl.dk: "Topforskere ser kolossale uudnyttede muligheder for at forebygge mistrivsel" (april 2023)
sundhedsstyrelsen.dk: "Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2021"
dr.dk: Deadline: Interview med Svend Brinkmann (jan. 2023)
tv2.dk: Presset ungdom (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer