Holdet 2022 id/bj3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Kolding
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Bodil Højgaard Lund
Hold 2022 id/bj3 (1bj id/3, 2bj id/3, 3bj id/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jive
Titel 2 Bordtennis - en foreningsidræt
Titel 3 Håndbold og gruppedynamik
Titel 4 Rugby
Titel 5 Hip Hop
Titel 6 Pickleball og motivationsteorier
Titel 7 Fodboldfitness
Titel 8 Motion og fitness (træningsprojekt)
Titel 9 Moderne dans, kontaktimprovisation og Laban
Titel 10 Inkluderende Basketball

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jive

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- udføre grundtrinnet i jive, samt beherske følgende variationer: New Yorker, Mølle, Dame spin, damen under, Damen under med spark, Forbi hinanden med spark, 3-sparks variation.
kombinere de forskellige variationer i mindre serier
kombinere alle variationer i “Falko-sekvensen”

- demonstrere viden om musiktælling (formskema, taktarter 4/4 og 3/4, BPM)
- demonstrere viden om de forskellige faser i et motorisk læringsforløb.
- følge musikken (Musikforståelse) - variationerne skal kunne udføres i musikkens tempo (et realistisk mål er 140 BPM).
- danse grundtrin og variationer både som herre og dame, og have kendskab til “at føre” og “blive ført”.
- udvise energi gennem dansens udtryk og bevægelseskvalitet (smil og holdning)
- kende forskellige dansefatninger (to håndsfatning og alm dansefatning) og demonstrere viden om hvordan man danser sammen og arbejder med udtryk.
- udarbejde egen koreografi (sæt variationer sammen, variere opstilling, kanon, partnerskift, eller opfind nye)
- fremvisning af egen koreografi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bordtennis - en foreningsidræt

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne kan udføre grundslagene med en korrekt teknik, samt variere grundslagene med fart, skru og placering. Derudover skal eleverne gennem forløbet opnå kendskab til hvordan idrætten er organiseret i Danmark, herunder specifikt på bordtennis’ placering i det danske idrætsbillede.

Faglige mål
Hvad skal eleverne kunne praktisk?
- kende slagene serv, bh- og fh-kontra, bh-prik, fh- og bh-stik, fh-loop og smash, herunder batvinkel, slagfase og træfpunkt.
- beherske de ovennævnte slag med sikkerhed i isolerede øvelser.
- beherske benarbejdet til de forskellige slag
- rimelig beherskelse af skru, fart og placering af boldene i udvalgte slag
- kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- kunne udføre de relevante slag afhængig af boldens placering i kamp
- have en taktisk forståelse af boldens og egen placering på/ved bordet i kamp
- være bekendt med de grundlæggende regler i bordtennis.

Hvad skal eleverne kunne teoretisk?
- kunne redegøre for idrættens organisering i Danmark, herunder den historiske baggrund for de to store idrætsforbund.
- redegøre for bordtennissportens opståen og placering i det danske idrætsbillede.
- analysere udviklingen i medlemstal inden for bordtennis over en årrække, samt for køn og aldersgrupper.
- vurdere årsagerne til de udviklinger der ses i medlemstallet for bordtennis (og andre klassiske foreningsidrætter) over de seneste 30 år.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Rugby

Formål
Formålet er en grundlæggende indføring i teknik og taktik i touch rugby. Der arbejdes med forskellige tekniske færdigheder såsom kaste/gribe samt forskellige teknikker til at løbe i fri position. Derudover arbejdes der med også med det taktiske element i touch rugby og ikke mindst holdsamarbejdet. Der lægges vægt på meget tid til selve spillet da det er den bedste måde at lære de mange regler på. Forløbet afsluttes med en turnering sammen med alle 2g idrætshold.

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
Kaste en rygbybold, så den roterer rigtigt i luften.
Gribe en rugbybold stående/i bevægelse – både lave og høje bolde.
Udføre forskellige løberuter med retningsskift (cuts) og med god acceleration.
Have en vis forståelse for reglerne i spillet samt de mest brugte udtryk.
Have en taktisk og teknisk forståelse for de forskellige defence- & offence principper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hip Hop

Formål
Formålet med hiphop-forløbet er, at du skal kunne tilegne dig foreviste koreografier, og så skal du selv arbejde med at lave hiphop-koreografier. Du skal i løbet af forløbet lære nogle af de basic moves og de udtryk, som man bruger i hiphop-dans og breakdance. I forløbet kommer du til at arbejde med hiphop i form af koreografier, freestyle, poses og bodyrolls, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme.

Indhold
Forløbet begynder med at vi laver grundlæggende bevægelser og arbejder med at få Hip Hop's kendetegn og udtryk ind i bevægelserne. Derefter arbejder vi med basic moves (toprock og footwork), samt arbejder med en fælleskoreografi.
I sidste halvdel af forløbet arbejder eleverne med gruppekoreografier, der integreres i den fælles koreografi.
Teoretisk fokus har været på faser i motorisk indlæring, hip hop's kultur og Labans' bevægelseslære.

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:

- bevæge sig i takt til musikken og holde et flow.
- udføre Isolerede bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret eks body rolls
- koordinere både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier og eget materiale.
- udføre grundlæggende bevægelser tyngde, kraft og bounce der passer til udtrykket i Hip Hop.
- indgå i en fælles koreografi og integrere egen gruppekoreografi heri.
- freestyle/improvisere i en battle
- redegøre for Hip Hop kulturens opståen og afvigelse fra de klassiske dansestilarter.
- redgøre for læringstrinmodellen og analysere egen udvikling inden for indlæringsfaserne.
- anvende Labans BESS-koncept i analyse og udvikling af koreografier.

Moves

Toprock
2-step toprock
2-step spin 2-step
Indian step

Footwork
6-step
ormen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pickleball og motivationsteorier

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse for Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Derudover skal eleverne opnå tekniske færdigheder der gør dem i stand til at kunne komme til nettet.

Faglige mål
I forløbet har vi haft fokus på først tekniske færdigheder og senere fokuseret på spillets taktiske færdigheder.

Tekniske færdigheder
Efter forløbet skal eleverne i rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne:
- beherske serven, så modstanderen presses tilbage i banen (lange server)
- returnere på en hensigtsmæssig måde, så modstanderen holdes fra nettet (lang returnering)
- udføre et (third) drop-shot, der giver en tid til at komme frem til nettet.
- udføre flugtninger med en kontrol så man kan styre boldens placering ifht. modstanderenes placering.
- udføre flere på hinanden følgende dink-slag.
- loppe og dermed gøre sig fri af modstanderes pres ved nettet.
- simple slagserier.

I undervisningen har der været særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving (dog ikke ved flugtning) og benstilling.

Taktiske færdigheder
Efter forløbet skal eleverne i rimelig grad at kunne:
- placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden.
- opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig.
- forstå hvordan især starten af duellen bør spilles for at komme til nettet
- forstå dink-slagets rolle i en duel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fodboldfitness

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne bliver bevidste om hvordan fysisk aktivitet er vigtigt for deres sundhed nu og på lang sigt. Dette søges opnået gennem brug af fodbold som en sundhedsfremmende aktivitet kombineret med relevant teori om sundhed og livsstilssygdomme..

Praktisk indhold
Praktisk skal eleverne være i stand til at indgå i spil på små baner, som er konceptet i fodboldfitness. Derfor vil de første moduler fokusere på få tekniske og taktiske elementer som indersideafleveringer og modtagninger (tæmninger), driblinger og afslutninger og spilbarhed. De efterfølgende moduler vil fokusere mere på spillet på små baner, hvor banestørrelse, antal spillere vil være i fokus i forhold til at skabe en intensitet der medfører sundhedsmæssige effekter ved fodboldfitness. I denne del vil der blive introduceret til pulsmåling i praksis og de forskellige pulszoner.

Teoretisk indhold
Teoretisk står sundhed centralt i dette forløb og der vil derfor være fokus på kredsløbets opbygning og funktion, da det er en vigtig parameter for sundhedstilstanden. Der vil blive kigget på hvilken effekt motion kan have på blodtrykket, samt sammenhængen mellem fysisk træning og livsstilssygdomme, med udgangspunkt i forskningen i fodboldfitness fra Københavns Universitet.

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
- Udføre indersideafleveringer og modtagninger (tæmninger) på et niveau der gør dem i stand til at indgå i spil.
- Udføre kontrollerede driblinger under let pres fra modstander
- Placere sig korrekt på banen i forhold til spillets udvikling (spilbarhed)
- Udføre simple finter, samt skud på mål (indersidespark og lodret vristspark).
- Reflektere over hvilken betydning antallet af spillere, banestørrelse, bolde har for fodboldfitness som sundhedsfremmende.
- Redegøre kort for de tre fitnessformer; metabolsk fitness, kardiovaskulær fitness og muskel-/skeletfitness og forklare hvilken effekt forskellige idrætsdiscipliner (fodbold, løb, styrketræning) har på disse.
- Redegøre for hvilken effekt fodbold har på livsstilssygdomme, sammenlignet med andre discipliner.
- Indgå i øvelser og spil med elever på forskellige niveauer og være i stand til at gennemføre øvelserne på en måde der tilgodeser hele holdet og dets udvikling.
- Udvise vedholdenhed i øvelserne og forståelse for elever med mindre fodbolderfaring.
- Reflektere over hvordan man kan tage højde for progression og spillere med varierende niveau, for at alle får noget ud af træningen.

Metode
Det tilstræbes at elever med erfaring inden for fodbold får tildelt ansvar for at øvelserne bliver udført og at der gives feedback til de elever der ikke har erfaring.

Materialer
Bevæg dig for livet - folder om fodboldfitness
C - det er idræt s. 17-22
Peter Krustrups (Center for boldspil, KU) foredrag om fodboldfitness gavnlige effekter med tilhørende fokusspørgsmål.

Evaluering
Eleverne bliver løbende evalueret i forhold til til faglige mål og vurderes dermed på både deres praktiske og teoretiske niveau, samt evnen til at koble den teoretiske viden til praktikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Motion og fitness (træningsprojekt)

Formål
Formålet med træningsprojektet er at eleverne får kendskab til og udført konditionstræning. Herunder at de kan teste konditionen, planlægge relevante træningspas og lærer deres krop bedre at kende, samt bliver motiveret til at fortsætte en form for konditionstræning efter gymnasiet.

Indhold
Træningsprojektet starter med en Coopertest efterfulgt af 8 ugers konditionstræning. Eleverne træner i det ugentlige idrætsmodul, samt 2 gange hjemme. Efter de 8 uger tester eleverne igen deres kondition i en afsluttende Coopertest.

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- udføre en Coopertest, samt overveje testens pålidelighed, validitet og standardisering, herunder hvilke fejlkilder der kan være ved testen.
- udarbejde, gennemføre og evaluere et træningsprogram
- redegøre for relevant fysiologisk teori dvs. basal-, arbejds- og træningsfysiologi, samt anatomi.

Basal fysiologi
- Aerob og anaerob energiomsætning
- Hjertet og kredsløbets funktion
- puls, slagvolumen og minutvolumen

Arbejdsfysiologi
- intensitetsbegrebet, herunder sammenhæng mellem puls, slagvolumen, minutvolumen og arbejdsintensitet.
- sammenhængen mellem intensitet og typen af energiomsætning
- kondital

Træningsfysiologi
- superkompensationsprincippet
- kredsløbskondition og stofskiftekondition
- træningsmængde
- interval- og kontinuerlig træning, herunder principperne
- lav-, moderat- og højintensitetstræning
- fysiologiske adaptationer ved de forskellige typer træning

Anatomi og bevægelseslære
- udføre de, i forløbet, anvendte øvelser med korrekt teknik.
- instruere i de anvendte øvelser, samt skalere dem, så belastningen bliver hhv. lavere og højere.
- lave en bevægelsesanalyse af udvalgte dele af de anvendte øvelser, med brug af fagbegreber, herunder ledtyper, ledbevægelser, kontraktionsformer og de primære muskler.

Til forløbet hører en aflevering hvor eleven præsenterer sine testresultater og træningsplan, samt reflekterer over disse i samspil med bagvedliggende teori.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsprojekt 03-11-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Moderne dans, kontaktimprovisation og Laban

Formål
I forløbet er det målet, at I får erfaringer med at arbejde med bevægelse til musik i en gruppe. Konkret skal I optræne færdigheder inden for genrerne; moderne dans og Kontakt Improvisation bevægelse, som I kobler til teorien om Labans bevægelseslære; BESS-konceptet.

Indhold
Løbende i undervisningen I blive introduceret for mindre gruppeopgaver hvor I skal arbejde med tekniske elementer fra dansegenrerne og anvende BESS-konceptet på jeres egne kreative bevægelser og
dansesekvenser.

Undervisningen er tilrettelagt således, at I både arbejder individuelt, parvis, som samlet hold, men allermest i grupper af 4-5 personer. Fokus ligger på at opnå bevægelseskvalitet og skabe materiale til jeres fælles afsluttende performance, der kan anvendes som del af jeres drejebog til eksamen.

Observation og feedback med udgangspunkt i Labans bevægelseslære indgår som central del af forløbet med det formål at træne jeres evne til at analysere og vurdere egne og såvel som andre gruppers bevægelseskvalitet. BESS konceptet anvendes som fælles sprog i at beskrivelse og vurdere bevægelser. I undervisningen anvendes også videooptagelser, der udgør en vigtig del af jeres gruppes feedback til jer selv, ligesom I udover feedback fra jeres underviser også får feedback fra andre grupper.

Faglige mål
I forløbet vil du blive vurderet på:
- Din evne til at anvende rytme, udtryk, energi og forskellige bevægelseskvaliteter til forskelligartet musik
- Din evne til at bruge rummet, arbejde i niveauer, arbejde med tempo, arbejde med relationer og, hvordan du formår at veksle mellem forskellige bevægelseskvaliteter.
- Din evne til at arbejde med energi, vægt og flow i frie og koreograferede bevægelser
- Din evne til at arbejde med bevægelse skabt via. kreativ dans og improvisation alene, parvis og grupper.
- Din evne til at arbejde med kontakt improvisationsteknikkerne: Point of contact, Counterbalance, Contrabalance, Shaping, Lifting, Flying, Bodyimpulse, Air impulse
- Din evne til i praksis og teori at anvende LABANS BESS-koncept i til at skabe, evaluere og vurdere bevægelser; herunder også en sammenhængende dansekoreografi.
- Din kreative proces; herunder at tage aktivt del i gruppearbejde frem mod det færdige produkt.
- Din evne til at udføre bevægelserne med god kvalitet, dvs. at der er arbejdet med koreografierne så bevægelseskvaliteten er god.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Inkluderende Basketball

Formål
At alle elever opnår viden og færdigheder til at indgå på og bidrage til, at deres team spiller sig til gode scoringsmuligheder.

Faglige vidensmål

A. I forhold til ”boldspil” generelt

- Eleven kan redegøre for de udvalgte kaosboldspilsfaser ”Grundspil”, ”Gennembrudsspil” og ”forsvarende forsvar”. Herunder hhv. ”Tid”, ”Rum”, ”Relationer” og ”Kommunikation”.
- Eleven kan analysere forskellige handlemuligheder (i forhold til ”Tid”, ”Rum”, ”Relationer” og ”Kommunikation”) for enten sig selv eller en medstuderende i forbindelse med observation af spillet.
Herunder at tale om at benytte retningsskift, temposkift, bredde, dybde, timing i afleveringer.
Forklare og analysere tekniske, taktiske og pædagogiske relationelle færdigheder.

B. I forhold til basketball

- Eleven kan redegøre for centrale regler i basketball. Herunder dribleregel, skridtregel, opdækningsregel, tidsregler, inde/ude-regel.
- Eleven kan redegøre for position nr. 1-4 på et basketballhold (OBS: Vi spiller med 4 på banen ad gangen).
- Eleven kan redegøre for grundlæggende principper i spacing, i frigørende bevægelser (backdoor cut og front cut) samt screening on the ball (medhørende ”Pick’n’roll”)
- Eleven kan identificere hvornår i spillet, der forekommer/ ikke forekommer spacing, cut samt screening on the ball (medhørende “Pick and roll”).
- Eleven kan analysere og vurdere situationer i spillet, hvor ovennævnte udføres mere eller mindre hensigtsmæssigt.

Faglige praksismål

A. I forhold til ”boldspil” generelt

- At eleven kommunikerer hensigtsmæssigt verbalt med medspiller(e), fx kalde på bolden, kommunikere med medspiller og modstander, brug af koder i faser, afklare hvem man dækker op.
- At eleven viser tydeligt nonverbalt hvor de gerne have bolden, fx gennem løb, signal med hænder.
- At eleven kan gøre sig spilbar i en spilsituation.
- At eleven kan lave et temposkift, således at spilleren frigør sig af sin modstander.
- At eleven kan lave et retningsskift, således at spilleren frigør sig af sin modstander.
- At eleven kan bidrage til at teamet kommer til gode scoringsmuligheder.

B.I forhold til basketball

- At eleven kan benytte sig af spacing.
- At eleven kan foretage angrebs cut fra forward positionen (backdoor cut og front cut).
- At eleven kan sætte en screening.
- At eleven kan udnytte en screening og bevæge sig i relation til denne.
- At eleven kan udføre ”Pick and Roll” i forbindelse med screening on the ball sammen med en holdkammerat imens spillet er i gang.
- At eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i basketball.

Karakteregenskaber (formativ evaluering og personlig udvikling i faget)
Eleven kan foretage en refleksion over egen udvikling indenfor kompetencerne: Lederskab, fordybelse, kommunikation, initiativ og ansvar.

- Lederskab – fx for teamets udvikling og optimering af ressourcer i spillet men også i teamdiskussionerne.
- Fordybelse – fx ved at se videoer med spilsekvenser og fordybe sig i at opnå forståelse for fx spilfaserne. Men også fordybelse i teamopgaver og i selve spillet i de praktiske timer.
- Kommunikation – herunder konstruktiv feedback i tvillingepar og med teamet som helhed. Tydelig kommunikation når du skal aflevere og modtage bolden.
- Initiativ og ansvar – fx for teamets udvikling og for at spillet kan fungere i praktisk idræt. Tager initiativ til at sætte spiløvelser i gang og reflektere og foretage småjusteringer, der kan gøre at øvelsen kommer til at fungere bedre i teamet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer