Holdet 2023 ks/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Kolding
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Annette Larsen, Berit Kjer Cespedes, Erling Villy Toft, Lisbeth Bornstein
Hold 2023 ks/q (2q ks-hi, 3q ks, 3q ks-hi, 3q ks-re, 3q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken (Historie)
Titel 2 Israel/Palæstina-konflikten (Historie)
Titel 3 Hitler og nazismen (Historie)
Titel 4 Afvigernes historie (Historie)
Titel 5 Politik i Danmark
Titel 6 Indledende religionsteori
Titel 7 Den industrielle revolution (Historie)
Titel 8 Kristendom msfp USA
Titel 9 Det splittede USA (samfundsfag)
Titel 10 USA-forløb (ks-historie 24/25)
Titel 11 Etik, Dødshjælp/Euthanasi
Titel 12 Islam  I
Titel 13 Økonomi
Titel 14 Europa og de andre (historie)
Titel 15 Hinduisme - tværfagligt forløb
Titel 16 Forløb om Indien (ks historie 24/25)
Titel 17 Indien (samfundsfag)
Titel 18 Levevilkår i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken (Historie)

Om forløbet:
I forløbet lægges fokus særligt på Romerriget, dets politiske system, samt antikke tænkeres teorier om styreformer med særlig fokus på Cicero. Forløbet begynder og slutter med at stille skarpt på vor tids danske, demokratiske system, og hvordan/i hvilken grad Danmarks demokrati står/eller ikke står på skuldrene af tænkere som Cicero.  

Kernestof:
- Dansk historie og identitet  
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper  
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv  
- Historiefaglige metoder  

Faglige mål:
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metode
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Læst materiale (i alt 60 sider):
'Fokus 1', Peter Ørsted mfl., 2009, kap. 1
'En bedre verden', Kim Beck Danielsen mfl., 2013, s. 29-50
'Verden før 1914', Claus Bryld, 2011, s. 51-66
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Israel/Palæstina-konflikten (Historie)

Israel/Palæstina-konflikten

Om forløbet: Forløbet var bygget op omkring Mortensens bog 'Israel - En stat i Mellemøsten' og var et forsøg på at afdække/forstå den regionale og til tider ret centrale rolle i international politik, konflikten har haft. Forløbets fokus blev fra 1896 og frem til 1967.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfiunds-organiseringer
- Stats- og nationaldannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
- Kulturer og kulturmøder i Europas og Vestens historie
- Holocaust og andre folkedrab

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analyserehistorisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Læst materiale (i alt 37 sider):
Siderne 17-31 + 40-41 + 54-67 i Israel - En stat i Mellemøsten, Henrik Wiwe Mortensen, 2017,  
Dokumentarene:
Verdens brændpunkter: Israel-Palæstina, DR2, 2015
'Det forjættede land' ep. 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hitler og nazismen (Historie)

Om forløbet: Fokus i forløbet lå på perioden ca. 1920 -1938, hvor vi bl.a. arbejdede med en introduktion til den nazistiske ideologi og undersøgte Hitlers vej til magten i Tyskland.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfunds-organiseringer
- Stats- og nationaldannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejds-relationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
- Holocaust og andre folkedrab
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklings-linjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analyserehistorisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Læst materiale (i alt 96 sider):
Kap 1-3 i bogen Tyskerne og nazismen, Jeppe bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard, 2022
Vi har desuden arbejdet med  folkedrab med udgangspunkt i Holocaust via folkedrab.dk samt set uddrag af dokumentaren 'Hitler: The Definitive Guide' samt dokumentaren Massakren i München, 1999
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Afvigernes historie (Historie)

Afvigernes historie er et forløb om det danske sær- og åndssvage-foresorgen fra ca. 1920-1970. Forløbet blev udgangspunktet for holdets historieopgave og var derfor delvist opbygget som et projektforløb med institutionen på Sporgø som historisk 'hovedcase', og med Steincke (og hans syns på eugenik og samfundets såkaldt svageste) som en helt central aktør.     

Materiale 50 sider opbygget omkring en pp suppleret med 1. afsnit af serien 'De åndssvages historie', DR (2015).

Gennemgået kernestof:  
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder historiebrug.  

Opfulgte faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politik i Danmark

Under overskriften "Politik i danmark" har klassen arbejdet med at forstå grundlæggende forhold vedr. folkestyre og politik i Danmark. Der har været fokus på ideologiske grundholdninger, således at klassen kan beskrive og forstå politiske partier i Danmark samt forandringer i politik. I den forbindelse har klassen arbejdet med  politiske skillelinjer, dvs. fordelingspolitik (den gamle politiske skala) og værdipolitik (den nye politiske skala). Desuden har klassen beskæftiget sig med forskellige styreformer og demokratiformer.
Centrale begreber er i den forbindelse:
- Ideologibegrebet:
- Livsformer og livsstil  
- De tre hovedideologier: Liberalisme, Socialisme og Konservatisme
- Populisme
- Politiske skillelinjer: Fordelingspolitik og værdipolitik samt rød blok og blå blok
- Regeringsdannelse: Regering og Opposition
- Eastons model over det politiske system
- Styreformer: demokrati, autokrati og teokrati
- Demokratiformer: direkte demokrati og repræsentativt demokrati samt konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Indledende religionsteori

Vedr Religion:

Vi er dykket ned i forskellige af de talrige metoder og begreber, der hører religionsfaget til. Her skal fremhæves

Civilreligion
Definitioner på religion - især Smarts model
Ritualanalyse
Jan Hjärpes model.  Fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisering mm

Under USA forløbet har vi haft fat i teorierne
Civilreligion
Fundamentalisme

Og i forbindelse med trumpismen: Kult, Karisma, sekt, massebevægelse mm.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den industrielle revolution (Historie)

Om forløbet:
I forløbet tog vi udgangspunkt i Danmarks udvikling ca. 1840-1900 og gennemgik de konsekvenser den industrielle revolution førte med sig for en begyndende dansk arbejderbevægelse. Eleverne blev introduceret for politiske ideologier og økonomiske teorier som socialisme og liberalisme, og vi identificerede forholdet mellem arbejdstagere/arbejdsgivere som periodens hoved-konflikt.

Læste sider (i alt 44 sider):

’Alle tiders København’, Johnny Thiedecke, 2009, s.112-114 + kilderne 43 + 45-48.
’Det industrielle Danmark 1840-1914’, Ole Hyldtoft mfl., 1981, s.14-45 + 55-57 + 66-76.
Desuden så vi dokumentaren 'Den sorte skole: slaget på Fælleden' : https://www.dr.dk/drtv/se/den-sorte-skole_-slaget-paa-faelleden_49123

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analyserehistorisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metode
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kristendom msfp USA

Vedr Religion

Teoretisk har vi implementeret religionsmetoden: Religionsfænomenologi

Forløbet har haft fire formål:

1. At forstå de omstændigheder der har gjort, at Jesus (Kristus) har kunnet etablere sig på verdensscenen

2. At forstå, hvordan Kristendommen har virket ind på den historiske udvikling frem til i dag.

3. At forstå kristendommen store indvirkning på amerikanernes forståelse af sig selv som en religiøs stat.

4. At undersøge Trumpismen ud fra religionsfaglige og - sociologiske begreber

Teksterne i NT (Det ny Testamente) demonstrerer i hvor høj grad den karismatiske dommedagsprædikant, Jesus fra Nazareth, med sine tanker om Dommedag og de sidste tider er forankret i sin jødiske baggrund. Hans skærpning af lovkravene i Bjergprædikenen er det klassiske eksempel. (elsk din fjende, vend den anden kind til etc). Samtidig peger hans tænkning også fremad, idet han ved at føje hele loven sammen til et bud, det dobbelte kærlighedsbud, i den grad indvarsler tider, hvor det er op til det enkelte menneske at være ansvarlig for sin egen frelse. En form for individualisme ligger indlejret her. At Jesus formentligt blot har haft Dommedag (Guds rige) for øje og ikke en ukendt fremtid er så en anden sag. Evangelierne (og Markusevangeliet) demonstrerer her, hvorledes Jesustilhængerne (de kristne) har omfortolket ideologien i årtierne efter.
Væsentlige temaer: Synd, nadver, opstandelse, syndsforladelse, Messias, frelse, Næstekærlighed, Tro mm

I det repræsentative materiale ser bl.a. vi hvordan Martin Luther fortolker begrebet Tro og hvordan moderne præster og tænkere ser på begreber som synd, syndsforladelse, Næstekærlighed samt Jesus som historisk person.

Vedr USA´s religion har vi især kigget på følgende parametre:

1. USA religiøse forankring fra de første puritanske indvandrere (Mayflower) over Wall of Separation og de religiøse vækkelser til de evangelikales særlige indflydelse.
2. USA forstået som en civilreligiøs enhed.... med størrelser som American Dream, overordnet gudsbegreb og de mange helligdage og begivenheder, der kan knyttes til fænomenet; Thanksgiving, Superbowl, Uafhængighedsdagen, memorial Day osv.
3. Afslutningsvis har vi undersøgt Trumpismen som fænomen ud fra religionsfaglige emner og begreber så som kult, massebevægelse, sekt og karisma.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det splittede USA (samfundsfag)

Under overskriften "Det splittede USA" har klassen i samfundsfag arbejdet med ulighed og sociale forskelle i USA. Der har således været fokus på forskellige levevilkår og muligheder for forskellige sociale grupper. I den forbindelse har der også være fokus på amerikanske værdiforestillinger og politiske løsninger på ulighed og sociale forskelle.

Centrale begreber er i den forbindelse:
- USA's forfatning (herunder universelle værdier i forfatningen)
- Magtens tredeling
- Amerikanske værdiforestillinger (herunder exceptionalisme og den amerikanske drøm)
- Politiske partier i USA: Demokraterne og Replubikanerne
- Vælgere i USA
- Hofsteds løgmodel
- Ulighed
- velfærdsmodeller

Anvendt materiale:
USA's udfordringer s. 10-34; 34-41
Luk samfundet op s. 177-184; 205-206

dr.dk: Explainer: Da Trump-støtter stormede Kongressen (https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-da-trump_stoetter-stormede-kongressen_231486)
information.dk: Skammens dag: Da demonstranter stormede Kongressen, og USA’s demokrati mistede sin uskyld (https://www.information.dk/udland/2021/01/skammens-dag-demonstranter-stormede-kongressen-usas-demokrati-mistede-uskyld)
pewresearch.org: How Voters Expect Harris’ and Trump’s Policies to Affect Different Groups in Society (https://www.pewresearch.org/politics/2024/09/25/how-voters-expect-harris-and-trumps-policies-to-affect-different-groups-in-society/)
dr.dk: Frihedsgudinden fra Texas (https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-frihedsgudinden-fra-texas_439309)
pewresearch.org: Americans are split over the state of the American dream (https://www.pewresearch.org/short-reads/2024/07/02/americans-are-split-over-the-state-of-the-american-dream/)
informatio.dk: ’Jeg ved en ting: Alle har en chance i Amerika’ (https://www.information.dk/udland/2016/11/ved-ting-chance-amerika)
globalis.dk: Sammenligning USA og Danmark (https://globalis.dk/Land/sammenlign-lande?country1=41747&country2=42686#Befolkning-1)
youtube.com: Former Pres. George W. Bush speaks from Ground Zero in 2001 (https://www.youtube.com/watch?v=OkvsjOEzhzQ)
ofr.org: The U.S. Inequality Debate (https://www.cfr.org/backgrounder/us-inequality-debate)
ted.org: How economic inequality harms societies (https://www.ted.com/talks/richard_wilkinson_how_economic_inequality_harms_societies?subtitle=en)
pewresearch: Americans are split over the state of the American dream (https://www.pewresearch.org/short-reads/2024/07/02/americans-are-split-over-the-state-of-the-american-dream/)
youtube.com: De tre velfærdsmodeller (https://www.youtube.com/watch?v=BArhWq7ZZYY)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USA-forløb (ks-historie 24/25)

Forløbet var det første af to tværfaglige KS-forløb og havde som overtitel 'USA - En mangfoldig nation.' I historie blev forløbet todelt, og vi undersøgte først mangfoldigheden bundet op på en racemæssig mangfoldighed/ulighed, og dernæst mangfoldigheden bundet op på en økonomisk mangfoldighed/ulighed hvor vi koncentrerede os om den politiske håndtering af krakket på Wall Street i 1929 og den efterfølgende økonomiske krise.

Tids-afgrænsningen i første del af forløbet løb fra Den amerikanske borgekrig og frem til indførslen af borgerretsloven i 1964. Anden del af forløbet fokuserede på den udvikling, der førte frem til krakket i Wall Street i 1929 og den måde hvorpå henholdsvis præsident H. Hoover og præsident F.D. Roosevelt håndterede krisen.     

Kernestof:
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.

Læst materiale (i alt læst 82 sider):
- s. 24-30, 43-52, 175-188 in 'USA - Historie, samfund religion', T.B Hansen mfl., 2015
- Lettere omskrevet/redigeret udgave af opslagene  'Ideologiske strømninger og involverede parter' + 'Wall-Street krakket 1929', 'The Great Depression' samt 'Borgerretsbevægelsens tre strategier', Faktalink
- Dokumentaren  'Freedom Riders', ep 1, DR, 2012
- Fotos fra perioden 1920-1940
- Tre grafer om arbejdsløshed og velstand i 1920 -og '30'erne.
- The Doll Test https://www.youtube.com/watch?v=tkpUyB2xgTM
- dokumentaren Amerika: Vores historie (ep. 2)
- Podcasten Kampen om historien: Hvad har amerikanerne lært af borgerkrigen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Islam I

vedr Religion

Islam:
Fokus har været på tre elementer.

1. Islams formative periode

2. de særlige religionsfaglige karakteristika  

3. nedslag i religionens funktion i dag

ad1  Vi har forsøgt at begribe, at vi i Arabien i 500-tallet er vidne til et paradigmeskifte. Et folkeslag, de arabiske beduiner, halvnomader og købmandsfolk, undergår en forvandling fra polyteisme og naturfolk/lokalreligionsstadie til monoteisme og et stærkt krav om etisk handlemåde på det personlige plan. Skiftet er sket gennem århundreder i mødet med jødiske og kristne menigheder og samfund, men katalyseres gennem den karismatiske prædikant, Muhammed. Noget taler for, at Muhammed har haft samme syn på dommedag som Jesus og så ikke alligevel. På nogle punkter er det i højere grad Jødedommen med dens love og regler, der har inspireret Muhammed. Altså et fokus på dagligdagen og hvordan livet skal leves i al almindelighed. Alt taler for, at Muhammed har forstået sig selv som en profet på linie med de mange profeter, vi kender fra Jødedommen og Kristendommen. Rigtig mange detaljer går igen i Islam.

ad2   bogreligion, Koranenen og hadith-samlingerne, fokus på Abraham som trosfader, profeterne, gudssyn, menneskesyn og samfundsopfattelse, bønner, offertanke, bogen, etik og generelt også de rituelle og mytiske strukturer. Fokus på en hellig by, valfart etc.
Andre væsentlige elementer er de 5 søjler og alt hvad de indebærer. En væsentlig modsætning til Jødedommen - og vel et træk man har fået fra Kristendommen er ideen om, at religionen er universel gældende for alle verdens mennesker, bare man kan indordne sig religionens rammer. Denne universelle ide rummes i begrebet, Umma. I Jødedommen derimod opererer man med ideen om, at man er et eksklusivt, udvalgt folk for de få.

ad3 I forhold til Islam i dag har vi haft fokus på grundlæggende temaer og begreber som traditionalisme, fundamentalisme, islamisme, modernisme, Euro-Islam, Jihad, Sharia, Sufisme mm. I den forbindelse har vi set DR dokumentaren, DR-dokumentaren ”Abdel mellem venner og fjender – Imamen og islamkritikeren var barndomsveninder”. Perspektiverende har vi studeret flere moderne, dansk muslimer: Abdul Wahid, Peryersen, religionssociologen Sherin Khankan m.fl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomi

Under overskriften "Økonomi" har holdet arbejdet med at forstå økonomi. Det vil sige, at eleverne kan forklare økonomiske indikatorer, og hvorledes disse påvirker hinanden.
I den forbindelse har klassen arbejdet med håndtering og påvirkning af økonomi i hvilken forbindelse der har været fokus på økonomiske mål og økonomisk politik.  

Centrale begreber er i den forbindelse:
- Maslows behovspyramide
- Markedsmekanisme, herunder markedsligevægt, udbud og efterspørgsel
- Det økonomiske kredsløb inkl. det udvidede økonomiske kredsløb
- Økonomiske konjunkturer: højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur og opgangskonjunktur.
- Samfundsøkonomiske mål: 1) Økonomisk vækst (BNP); 2) Bæredygtig udvikling, herunder "den ægte opsparing" 3) Høj beskæftigelse, herunder konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed og sæsonarbejdsløshed; 4) Balance på de offentlige finanser; 5) Lige fordeling af indkomsterne og 6) Stabil inflation og 7) Balance på betalingsbalancen
- Økonomisk politik: Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Europa og de andre (historie)

Forløbet var årets andet enkeltfaglige forløb i historie og var tænkt som en optakt til årets andet tværfaglige forløb om Indien. I forløbet 'Europa og de andre' så vi de europæiske stormagters syn på områder og kulturer uden for Europa især i den imperialistiske periode ca. 1880-1918. centrale begreber i forløbet blev eurocentrisme/etnocentrisme samt en introduktion til kulturmødeteori/fremmedbilleder.

Materiale (i alt læst 79 sider):
Europa og de andre, Ulrik Grubb mfl., 2012. sider: 1-24, 59-70, 97-106, 109-115, 123-139
'Hvid mands byrde', R. Kipling, 1899

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 17 Indien (samfundsfag)

Under overskriften "Indien" har klassen arbejdet med levevilkår, fattigdom og ulighed i Indien. I forbindelse med forløbet har der været fokus på især kvinders position i det indiske samfund. Centrale begreber i forløbet er bl.a.:
- globalisering
- fattigdom: relativ og absolut fattigdom
- levevilkår (herunder mål for levevilkår: BNI, HDI, MPI)
- identitet og identitetsdannelse
- socialisering (primær -, sekundær - og dobbeltsocialisering)
- normer (herunder formelle og uformelle normer)
- sociale roller
- social mobilitet
- Maslows behovspyramide
- Gini-koefficient

Anvendt materiale:
Luk samfundet op: s. 30-36; 36-43,  98-101; 104-105

dr.dk: "Derfor er hele verdens øjne rettet mod Indien" (https://www.dr.dk/drtv/episode/p3-essensen_-derfor-er-hele-verdens-oejne-rettet-mod-indien_425326)  
globalis.dk: Indien (https://globalis.dk/statistik?country=42692)
dr.dk: "Indiens frygtløse kvinder" (https://www.dr.dk/drtv/program/indiens-frygtloese-kvinder_304929)
samfundsfag.dk: levevilkår (https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/social-differentiering-kulturelle-moenstre/levevilkaar/)
samfundsfag.dk: gini-koefficient (https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/international-oekonomi/gini-koefficient/)
worldbank.org: Indiens gini-koefficient (https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI?locations=IN)
information.dk: "Indien har i 70 år reserveret plads til de fattigste på universiteterne" (https://www.information.dk/2019/04/indien-70-aar-reserveret-plads-fattigste-paa-universiteterne)
gobalis.dk: fattigdom (https://globalis.dk/tema/fattigdom/fattigdom)
lex.dk: Indiens fattigdom og ulighed (https://lex.dk/Indiens_fattigdom_og_%C3%B8konomiske_ulighed)
politiken.dk: »Jeg har aldrig set det før«: Det er lykkedes Indien at udrydde ekstrem fattigdom (https://politiken.dk/internationalt/art9831241/Det-er-lykkedes-Indien-at-udrydde-ekstrem-fattigdom)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Levevilkår i Danmark

Omdrejningspunktet for forløbet vil være levevilkår og social ulighed, og forløbet starter ud med at eleverne stifter bekendtskab med forskellige måder, hvorpå vi i samfundsfag forsøger at finde ud af ligheder og forskelle i den danske befolkning. Det gør vi bl.a. at ved at gruppere befolkningen i forskellige livsformer eller ved at undersøge og inddele den danske befolkning i forskellige livsstille bl.a. ved brug af Minervamodellen.

Centrale begreber er:
Minervamodellen
Bourdieus kapitalteori: Habitus, felt og kapitaler
Bernsteins sprogkodeteori
Klassesamfundet: Overklassen, Højere middelklasse, middelklasse, arvejderklasse, udenfor arbejdsmarkedet
Social ulighed
Social arv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer