Holdet 2024 NG_B1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Kolding
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Bodil Højgaard Lund
Hold 2024 NG_B1 (3g Ng/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandkamp - Klimatilpasning
Titel 2 Fortiden, nutiden og fremtiden i Arktis
Titel 3 Ressourcer til den grønne omstilling
Titel 4 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Titel 5 Stevns - Dansk produktion og bæredygtighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandkamp - Klimatilpasning

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse af klimaforandringernes konsekvenser for deres egen fremtid, samt hvordan man som kommune kan klimatilpasse, bl.a. ved at kombinere digitale værktøjer/modeller med feltarbejde, samt hvordan man gennem en risikoanalyse kan prioritere sine klimatilpasningsindsatser.

Centralt indhold
- Drivhuseffekten og strålingsbalancen
- Vandets kredsløb og nedbørsdannelse
- Kulstofkredsløbet
- SSP-scenarier og klimahændelserne vinternedbør, stormflod og skybrud.
- Infiltrationskapacitet (herunder K-værdi, permeabilitet og undersøgelse af forskellige befæstede/ubefæstede i området omkring LIFE)
- Risikoanalyse ved skybrud på Frederiksberg.
- LAR-løsninger.
- FN’s verdensmål 13: Klimaforebyggelse og -tilpasning.

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- anvende data, teoretiske modeller og digitale værktøjer i forbindelse med vurdering af behov for klimatilpasning
- planlægge og gennemføre empirisk feltarbejde i forbindelse med vurdering af behov for klimatilpasning.
- redegøre for de geofaglige modeller der indgår i forløbet
argumentere fagligt for valg af sine egne innovative klimatilpasningsløsninger.
- have kendskab til forskellige karrieremuligheder inden for arbejdet med klimaforandringer og deres konsekvenser.

Centrale geofaglige sammenhænge
Vi har i forløbet kort berørt sammenhængen mellem velstandsniveau forbrug og deraf temperaturstigninger, samt disse temperaturstigningers betydning for de klimahændelser der er relevante for forløbet.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- Måling af strålingsbalance i skolegården.
- Undersøgelse af behov for diger ved Sønderborg vha. det digitale værktøj klimaatlas.dk
- Virtuel boring i GeoAtlasLive som grundlag for hypotesedannelse i forhold til det efterfølgende feltarbejde.
- Feltarbejde med måling af infiltrationskapacitet i området omkring LIFE.
- Feltarbejde i forbindelse med risikoanalyse af skybrud på Frederiksberg, herunder tildeling af risikoscore til elementer i et udvalgt område og efterfølgende analyse af konsekvenser for området i det digitale værktøj KAMP.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra c-niveau
- Vandbalancen i Danmark over et år
- Kornstørrelsesfordeling, infiltrationskapacitet og porøsitet i jord
- Forsøg med varmekapacitet for sand og vand.
- empiribaseret arbejde i sammenligning ml. temperatur og indstrålingsvinkel (solhøjde)

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV
- drivhuseffektforsøget

Materialer
LIFE - Vandkamp (herunder alle undersider)
Naturgeografi C, s. 46-49
DMI - vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vandets kredsløb
Verdensmål 13
LAR: Lokal Afledning af Regnvand
- Nedsivning i faskine
- Nedsivning i regnbed
- Nedsivning i græsplæne
- Grønne tage
- Permeabel belægning
Intelligent vandhåndtering
Klimasikring af hovedstaden mod stormflod

Skriftligt arbejde
I forløbet har eleverne lavet en risikovurdering af et konkret område på Frederiksberg med tilhørende rapport (gruppe), samt en individuel opgave, hvor de har brugt værktøjerne GeoAtlas Study, klimaatlas.dk og KAMP, til at analysere udfordringer ved tre konkrete boliger forskellige steder i landet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fortiden, nutiden og fremtiden i Arktis

Formål:
Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse af mekanismerne bag klimaforandringerne med særlig fokus på den hurtigere opvarmning i Arktis, samt de konsekvenser det har i regionen.

Central indhold:
- Strålingsbalance
- Atmosfærens sammensætning og drivhusgasser.
- Grønlandspumpen og Golfstrømmen
- Drivhuseffektens mekanisme
- Permafrostens betydning og afsmeltning
- Indlandsisens dynamik og smeltning
- Havis dynamik.
- Iskerner som klimaarkiv
- Klimatiske feedbackmekanismer og tipping points.

Materiale
Geografihåndbogen s. 180-184.pdf
Geodetektiven s. 61-67
Geoviden nr. 3, 2019
Klimaforandringerne svækker Golfstrømmen
Permafrost - Den frosne jord i Arktis tør
Permafrost - konsekvenser ved og årsag til optøning
Zackenberg - Permafrost
Ni afgørende natursystemer, der risikerer at kollapse som følge af klimaforandringerne (1-4)
Klimaets balancer
What Will Earth Look Like When These 6 Tipping Points Hit?
Climate Tipping Points
Landskabet der prutter

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- Albedoforsøg (Is-albedo feedbackmekanisme).
- Modellering af gletsjerdynamik (Ice frontiers)
- Modellering af havisdynamik (polar portal)
- Grønlandspumpeforsøg.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra c-niveau
- forsøg med varmekapacitet for sand og vand.
- empiribaseret arbejde i sammenligning ml. temperatur og indstrålingsvinkel (solhøjde)

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV
- drivhuseffektforsøget

Faglige mål
Overordnet skal eleverne vise forståelse for forskellige klimatiske mekanismer og feedbackmekanismer, med inddragelse af eksperimentelt- og empiribaseret arbejde..

Mere specifikt skal eleverne kunne:
- redegøre for den naturlige drivhuseffekt og strålingsbalancen.
- indsamle og analysere data fra havis og indlandsis og anvende dette til diskussion af klimaforandringernes effekt.
- redegøre for indlandsisens livscyklus med brug af relevante begreber.
- redegøre for begreber massebalance og analysere udviklingen i indlandsisens massebalance.
- forklare hvordan Grøndlandspumpen virker og herunder inddrage egne forsøgsresultater.
- forklare sammenhængen mellem Grøndlandspumpen og Golfstrømmen.
- forklare hvordan iskerne kan fortælle os om fortidens klima
- redegøre for permafrost og analysere data for permafrostens udvikling i Arktis.
- forklare feedbackmekanismer generelt og diskutere hvordan de forskellig data/viden de har indsamlet i forløbet vil påvirke klimaet fremadrettet.
- redegøre for begrebet tipping points og inddrage det i en diskussion af fremtiden i Arktis.

Skriftligt arbejde
Eleverne har lavet en skriftlig opgave med titlen "fortiden, nutiden og fremtiden i Arktis"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ressourcer til den grønne omstilling

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne opnår en forståelse af de geologiske ressourcers betydning for den grønne omstilling, samt hvilke bæredygtighedsproblematikker der er knytttet til udvindelsen af de geologiske ressourcer.

Centralt indhold
De industrielle revolutioner
Ressource-/reservebegrebet, herunder levetid for forskellige råstoffer
Det geologiske kredsløb og de malmdannende processer
Råstoffer til brug i den grønne omstilling
Forsyningskæder og kritiske råstoffer
Grøn omstilling og bæredygtighed

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- redegøre for de fire industrielle revolutioner og råstoffernes betydning herfor.
- redegøre for begreberne ressourcer og reserver og forklare hvordan forholdet mellem disse er dynamisk.
- grafisk fremstille udviklingen i produktion og reserver for udvalgte råstoffer og herunder diskutere levetidsbegrebets anvendelighed.
- redegøre for det geologiske kredsløb, herunder de exogene og endogene processer, samt isostasiprincippet.
- redegøre for de generelle trin i en malmdannende proces og relatere dem til det geologiske kredsløb. Herunder koble specifikke geologiske miljøer med forskellige typer af malmforekomster.
- forklare hvilken rolle geologiske råstoffer spiller i den grønne omstilling inden for solenergi, vindenergi og LED-belysning.
- redegøre for hvad en forsyningskæde er og hvilken rolle en sådan spiller i definitionen af kritiske råstoffer i den grønne omstilling.
- diskutere hvilke bæredygtighedsproblematikker der er i forbindelse med fremskaffelse af råstoffer til den grønne omstilling.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- empirisk arbejde med produktion og reserve af udvalgte råstoffer
- forsøg med densitet af bjergarter
- empirisk arbejde med isostasi
- empirisk arbejde om ressourceforbruget til solenergi, vindenergi og LED-belysning


Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV
- Fluvialforsøget

Skriftligt arbejde
Eleverne har lavet en skriftlig opgave med titlen "Kan vi skaffe nok råstoffer til den grønne omstilling og er den egentlig bæredygtig?", hvor fokus har ligget på kobolt og Congo.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse for hvordan klimaet påvirker menneskers livsgrundlag og derigennem opnå en omverdensforståelse der rækker ud i verden. Forløbet kan være medvirkende til at give eleverne en indsigt i hvordan regionale katastrofer påvirker globalt, i form af f.eks. flygtningestrømme.

Forløbets overordnede problemstilling er: "Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?"

Centralt Indhold
Klimaet på Afrikas Horn, herunder klimazoner, nedbørsmønstre og plantebælter.
Tørke (klimatisk- landbrugsmæssig- og hydrologisk tørke), herunder El Nino og La Nina's betydning for nedbøren på Afrikas Horn.
Erhvervsfordelingen på Afrikas Horn.
Udnyttelsessystemer (det naturlige-, minipulerede- og transformerede økosystem), produktivitet, input/output modellen, samt overgange mellem de enkelte systemer.
Landbrugssystemer (udnyttelsessystemer) på Afrikas Horn
Jordforringelse og befolkningsudvikling

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
- redegøre for klimaet på Afrikas Horn og betydningen for befolkningens livsgrundlag
- redegøre for nedbørsdannelse og det globale vindsystem, samt forklare hvordan det påvirker nedbørsfordelingen på Afrikas Horn.
- forklare hvordan El Nino og La Nina påvirker det generelle klima, herunder nedbørsmønsteret på Afrikas Horn.
- redegøre for de tre erhvervstyper og analysere forskellene i erhvervsfordelingen i landene på Afrikas Horn.
- redegøre for de forskellige udnyttelsessystemer og forklare forskelle i produktiviteten med viden om naturgrundlaget, økonomisk kapital og input/outputmodellen.
- forklare overgangen mellem to udnyttelsessystemer
- analysere sammenhænge mellem klimaet og landbrugssystemer på Afrikas Horn.
- redegøre for den demografiske transitionsmodel og diskutere befolkningsudviklingens betydning for sultkatastrofer på Afrikas Horn.
- via analyse af forsøg og befolkningsudvikling kunne forklare mønstre i jordforringelsen på Afrikas Horn.

Eksperimentelt- felt-, og anden empiribaseret arbejde
- luftfugtighed og nedbørsdannelse
- forsøg med La Nina
- BNP og erhvervsfordeling på Afrikas Horn
- analyse af skovrydning på Afrikas Horn
- erosion af landskab med og uden vegetation

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra c-niveau
- forsøg med varmekapacitet for sand og vand.
- empiribaseret arbejde i sammenligning ml. temperatur og indstrålingsvinkel (solhøjde)

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV-forløbet
- fluvialforsøget

Skriftligt arbejde
Til forløbet hører en skriftlig opgave med titlen "Hvorfor sulter de på Afrikas Horn", hvor eleverne er gået i dybden med udvalgte dele fra forløbet i deres besvarelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Stevns - Dansk produktion og bæredygtighed

Formål
Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse af sammenhængen mellem ressourceudnyttelse og bæredygtighed i dansk landbrug.

centralt indhold
- Dansk landbrugs udvikling
- Kvælstofkredsløbet
- Lavbundsjorde
- ressourceforbrug ved animalsk og vegetabilsk produktion

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
- redegøre for udviklingen i dansk landbrug fra landboreformerne over omlægningen fra vegetabilsk til animalsk produktion og til specialiseringen, mekaniseringen og effektiviseringen fra 1950 og frem til i dag.
- have kendskab til det industrialiserede landbrugs produktionsformer inden for plante-, mælke og svineproduktion.
- forklare hvordan svineproduktionens effektivisering påvirker dyrevældfærd og vandmiljø.
- redgøre for kvælstofkredsløbet og forklare sammenhængen mellem dansk landbrugsproduktion og iltsvind i de danske fjorde og kystnære havmiljø.
- redegøre for åens landskab, herunder vandløbets tre stadier og begreber knyttet hertil samt måling af vandføring.
- definere de tre natursyn og analysere hvilke natursyn der dominerer i konkrete eksempler fra Stevns (og anden undervisning).

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- Feltarbejde ved Tryggevælde Å's udmunding, Tryggevælde Å ved Lille Linde (vandføringsmåling, meanderbuer) og oplæg om åens landskab.
- Landbrugsbesøg på en svinefarm
- oplæg og "interview" om naturforvaltning og bæredygtighed med lokalformand for Dansk Naturfredningsforening.
- besøg på Landbohøjskolen (udstilling om dansk husdyrsproduktion - "Det muliges kunst").
- analyse af afskovning i Amazonas, som konsekvens af sojaproduktion.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra C-niveau
- Vandbalancen i Danmark over et år
- Kornstørrelsesfordeling, infiltrationskapacitet og porøsitet i jord

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV-forløbet
- fluvialforsøget

Ekskursion
Til forløbet hører en ekskursion til Stevns, hvor fokus har ligget på dansk svineproduktion og bæredygtighed.

Skriftligt arbejde
Til forløbet hører en journal om vandføringen i Tryggevælde Å (gruppeopgave), samt en individuel opgave med titlen "Er vores fødevareproduktion bæredygtig?", hvor fokus lå på ressourceforbruget ved animalsk produktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer