Holdet 2024 NG_B2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Kolding
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Bente Clausen
Hold 2024 NG_B2 (3g4g Ng/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandkamp
Titel 2 Arktis og klimaændringerne
Titel 3 Ressourcer til den grønne omstilling
Titel 4 Hvorfor sulter man i Afrikas Horn?
Titel 5 Stevns - Dansk produktion og bæredygtighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandkamp

Vandkamp - Central indhold:
- Strålingsbalance, drivhuseffekt, C-kredsløb
- Vandets kredsløb
- Det globale vindsystem (& demonstration af cirkulationskammer).
- Nedbørsdannelse og nedbørstyper.
- Aktuelle vejr fænomener fra sommerens.
- RCP-scenarier og klimaanalyse herunder usikkerhed ved klimamodeller.
- Infiltrationskapacitet (herunder k-værdier, permeabilitet samt undersøgelse af forskellige befæstet overflader ved skolen).
- Risikoanalyse af konsekvenserne af skybrud i et bestemt område ved Frederiksberg.  
- Analyse og vurdering klimatilpasningsløsninger i forhold til miljømæssigt- socialt- og økonomisk bæredygtighed (Bæredygtighedsrosetten).


Materiale:
- mylife.dk (Vandkamp forløbet)

Forsøgsarbejde:
- Måling af strålingsbalance i skolegården.
- Undersøgelse af behov for diger ved Rørvig vha. klimaatlas.dk
- Anvendelse af geoatlas.dk til analyse af infiltrationskapacitet i undergrunden tæt på skolen.
- Måling af infiltrationskapacitet ved forskellige overflader omkring skolen.
- Feltarbejde i forbindelse med risikoanalyse ved skybrud i nær skolen (herunder anvendelse af observationer i feltet samt hjemmesiden kamp.dk)  

Opgave:
Klimatilpasninger ved Falko

Faglige mål:
- Kendskab til karrierer indenfor arbejde med klimaforskning og klimatilpasning.
- Anvendelse af digitale kort og GIS til analyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 2 Arktis og klimaændringerne

Klimaforandringer i Arktis - Central indhold:
- Strålingsbalance
- Atmosfærens sammensætning og drivhusgasser.
- Grønlands pumpen
- Drivhuseffektens mekanisme
- Klimaforandringer i Arktis, konsekvenser - ulemper og fordele
- Permafrostens betydning og afsmeltning
- Indlandsisens dynamik og smeltning
- Havis dynamik.
- Klimatiske feedbackmekanismer.
- Klimatiske tipping points

Lærerbog:
Geografihåndbogen s. 180-184.pdf
Alverdens geografi s. 59-61

Forsøgsarbejde:
- Klimaforandringer og bladeform
- Modellering af gletsjer dynamik (Ice frontiers)
- Modellering af gletsjer bevægelse (isterning på forskellige overflader)
- Modellering af havisdynamik (polar portal)
- Feedback mekanisme "Havets opvarmning - CO2" (demonstrationsforsøg).
- Vandets densitet ved ændring af temperatur og saltkoncentration (gruppeforsøg)
- Grønlandspumpen (demonstrationsforsøg).

Opgave:
Projektarbejde med klimaforandringer i Arktis.

Faglige mål:
Efter forløbet vil eleverne kunne:
- Gør rede for forskellige klimatiske mekanismer og feedback effekt.
- Forklar ændringer i hav- og indlandsis.
- Diskuter konsekvenser af klimaforandringer for befolkning ved Arktis og for resten af verden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Ressourcer til den grønne omstilling

Ressoucer til den grønne omstilling - Central indhold:
I dette forløb vil vi undersøge hvilke ressourcer der er nødvendige for den grønne omstilling. Vi vil bla. se på:
- Geologiske dannelsesprocesser.
- Mineralforekomster på landjorden
- Mineralforekomster i havet (Deep Ocean Mining).
- Bæredygtighedsrelaterede problemstillinger ved minedrift på landjord og i havet.
- Geopolitikrelaterede spørgsmål ved de nuværende udvinding af mineralske ressourcer til den grønne omstilling.


Materiale:
- Mima - Mineralske Råstoffer, Bæredygtighed og Innovation (Udvalgte kapitler), Link: https://issuu.com/geoviden/docs/mineralske_r_stoffer_b_rdygtighed_og_innovation?fr=sZWNlNjI4NDEyNDk
-  Naturgeografi Jorden og Mennesket s. 232-235
- Artikler og supplerende tekster, pod-cast og videoer.
-

Forsøgsarbejde:
- Undersøgelse af mængden af Litium til fremstilling af elektriske biler.
- Undersøgelse af satellitbilleder af miner på landjord og deres konsekvenser for nærområder.
- Undersøgelse af geologiske og miljømæssige betingelser for dannelse af mineralske forekomster i havet.  

Opgave:
Skriftlige prøve
Gruppeoplæg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 4 Hvorfor sulter man i Afrikas Horn?

Centralt indhold:
I dette forløb arbejder vi induktivt. Vi bruger den didaktiske model geodetktiven til at undersøge leveforhold i Afrikas Horn og til at forstå hvorfor området bliver ramt af sultkatastrofer.

- Vandbalancen i løbet af året (ariditetsindex, nedbørsfordeling, fordampning, afstrømning),
- Naturgrundlag og jordbunden.
- Klimatiske fænomener betydning for nedbør i Afrikas Horn (herunder El-Nino og La-Nina)
- Vegetation (typer og behov, regionale forskelle internt i Sahel-zonen)
- Livsformer (nomadisme, overgang til agerbrug, dyrehold intensitet, udnyttelsessystemer, sammenhæng mellem livsformer og naturgrundlaget, agroklimatisk tørke, forandringer i ressourceadgangen)
- Økologisk degradering,
- Ørkenspredning - årsager og virkninger, fremtidsudsigter, mulige løsninger
- Metode: vi har analyseret forskellige metodiske tilgange, fordele og ulemper ved satellitdata overfor interviews som videnskilde

Forsøgsarbejde:
- Undersøgelse af luftfugtighed afhængighed at temperaturen.
- Dannelse af termisk højtryk ok lavtryk.
- Vind- og vanderosion med og uden planter.   
- El-Niño & La-Niña

Opgave:
- Afrikas Horn - Fremlæggelser i grupper og et skriftligt produkt.

Faglige mål:
Efter forløbet vil eleverne kunne:
- Gør rede for forskellige livsstrategier i Afrikas Horn.
- Gør rede for naturgrundlaget i regionen, samt for variation i dette internt i regionen.
- Analysere sammenhæng mellem naturgrundlaget og livsstrategier i regionen.
- Analysere betydning af klimaforandringer og klimafænommener for naturgrundlaget i regionen.
- Diskuter geopolitisk interesser i regionen.
- Diskuter fordele og ulemper ved forskellige geografiske metoder til undersøgelse af ørkenspredning.





Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Stevns - Dansk produktion og bæredygtighed

central indhold:

RESSOURCER I UNDERGRUBDEN:
- Geomorfologi (landskabsdannelse)
- Danmarks undergrund (Stevns klints geologi, Danmarks undergrunds dannelse, geologiske perioder, Kridt-Tertiær grænsen, aflejringsmiljø, fiskeler, videnskabelige metoder)
- Nutidig geomorfologi (Landbrugets påvirkning af landskabet, åens landskab, udvikling af meanderbuer, unge, modne og gamle ådale, strømhastighed, oplandsareal, vandføring, regulering og tilbageslyngning).
- Bæredygtighed ved forbrug af naturressourcer fra DK undergrund ( fokus på kalk)
- Natursyn

DANSK LANDBRUGSPRODUKTION:
- Bæredygtighedsmodeller
- Dansk landbrugsproduktion (udvikling, produktionssystemer, grøn revolution)
- Naturgrundlag (klima, jordbund, vand)
- Udfordringer (forurening af grundvand og overfladevand, drivhusgasser)
- Produktion vs. forbrug.
- Tilbagekobling til N- & P-kredsløb fra C-niveau.
- Global hektar, økologiske fødeaftryk
- Traditionel vs. ny og innovativ fødevareproduktion.
- Landbrugstilskud   
- 3-parts aftalen
- Natursyn

Forsøg & empiribaseret arbejde
- Feltarbejde ved Tryggevælde Å's udmunding, Tryggevælde Å ved Lille Linde (vandføringsmåling, meanderbuer)
- Stevns Klint, natursyn, Stevns Klints dannelse, dannelsesmiljø og materialer, fiskeler, kystudvikling (stejlkyst og flad kyst),
- Firmabesøg: besøg i Faxe Kalkbrud, besøg på virksomheden Faxe Kalk A/S (Lhoist), Landbrugs besøg (Griseproduktion).
- Besøg på Stevns Klint Experience
- Et møde med den lokale formand for Dansk Naturfredningsforening.
- Jordbundsanalyse (forsøg på C-niveau).
- Besøg på Landbo Højskolen (udstilling om dansk produktionsdyr)

Materialer:
Naturgeografiportalen (uddrag - Landbrugets udvikling)
Sådan ligger landet (DN)
Geografihåndbogen 2 udg. s. 279-291 (PDF)
Alverdens geografi s. 243-249 (PDF)
Geologi for enhver kap. 2 (PDF)
Floris 1992., Stevns klint geologi (PDF)
Hvilken natur - Natursyn s. 16-23 (PDF)
Geografisk verdensbilleder s. 315-319 om natursyn.(PDF)


Opgave:
Stevns rapport
Gruppeoplæg på turen
Udarbejdelse af interviewguides (landbrug og kalkens geologi)

Faglige mål:
Efter forløbet vil eleverne kunne:
- Gør rede for dannelse af dansk undergrund.
- Gør rede for problemstillinger ved bæredygtighed i dansk produktion (landbrug, og kalk).
- Analysere og diskutere mulige løsninger til relevante problemstillinger ved bæredygtigproduktion.
- Vurder forskellige aktiviteter i forhold til den grundlæggende natursyn ved disse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer