Holdet 2024 ng/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Kolding
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Bodil Højgaard Lund
Hold 2024 ng/f (2f ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vores verden - hvordan hænger den sammen?
Titel 2 Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?
Titel 3 TF3 - Klimakrisens årsager og løsninger
Titel 4 Vores dynamiske jord - en kilde til katastrofer?
Titel 5 Er vores vandressourcer truet?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vores verden - hvordan hænger den sammen?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne får en ide om hvad faget går ud på og hvorfor det er relevant for dem. Endvidere skal eleverne blive opmærksomme på FN’s mål for bæredygtig udvikling og bliver bevidste om, hvordan menneskelige aktiviteter ét sted i verden får betydning et andet sted i verden, både hvad angår et økonomisk, socialt og økologisk bæredygtighedsperspektiv.

Forløbet bruger T-shirtens værdikæde, med fokus på Bangladesh, som case og udgangspunkt for analyse og diskussion.

Indhold
Vi starter med bæredygtighedsbegrebet, som eleverne skal stifte bekendtskab med gennem kortanalyse og derefter gennem analyse af egen livsstil.
Derefter skal eleverne have en forståelse for hvordan verden hænger sammen i forhold til international arbejdsdeling, så de har redskaber til at forstå den globale værdikæde for tøj.
Til sidst skal eleverne se hvordan den internationale arbejdsdeling virker i praksis via en dokumentar om tøjindustrien.

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
- Redegøre for udvalgte af FN’s 17 verdensmål (4, 8 og 12).
- Definere bæredygtighedsbegrebet, økologisk råderum og økologisk fodaftryk, herunder begrebet “globale hektarer”.
- Redegøre for hvad den primære, sekundære og tertiære sektor er, hvordan værditilvæksten øges i de forskellige sektorer og undersøge sammenhængen mellem erhvervsfordeling i et land og dets BNP.

Felt-, laboratorie og andet empiribaseret arbejde
Undersøgelse af elevens eget økologiske fodaftryk (eleven har selv produceret data via footprintnetwork.org)

Skriftlige opgaver
Forløbet indeholder en journal som løbende udfyldes i slutningen af modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse af hvilke parametre der har betydning for klimaet og vejret forskellige steder på jorden, herunder breddegrader, fordelingen af land og vand, tryk- og vindsystemer, samt nedbørsdannelse og på baggrund heraf kan klassificere bl.a. klima- og plantebælter. Eleverne skal derudover få en forståelse for klimaets betydning for menneskets livsvilkår, gennem arbejde med Bangladesh som case.

Indhold
Temperatur
Indstrålingsvinkel og årstider
Nedbørsdannelse
Tryk- og vindsystem
Klimazoner og plantebælter
Varmekapacitet
Befolkningers klimastrategier i bangladesh

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Forklare de generelle temperaturvariationer over året forskellige steder på jorden
- Redegøre for begrebet “varmekapacitet” og deraf forklare princippet i kyst- og fastlandsklima.
- Redegøre for begreberne “højtryk” og “lavtryk” og deraf forklare cirkulationsmodellen.
- Redegøre for det globale vindsystem, herunder corioliseffekten.
- Redegøre for nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper.
- Med udgangspunkt i ovenstående viden, kunne forklare de geofaglige fænomener “ITK-zonen” og “Monsunvinde”
- Klassificere klima- og plantebælter forskellige steder på jorden ud fra hydrotermfigurer.
- Forklare hvordan klimaet og klimaforandringerne har betydning for menneskets livsvilkår.
- Analysere konsekvenserne af klimaforandringerne for befolkningen i Bangladesh, samt løsningsstrategier, som overlevelses- og tilpasningsstrategier

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- forsøg med varmekapacitet for sand og vand.
- forsøg med albedo og indstrålingens betydning for temperaturen
- empiriarbejde om sammenhængen mellem solhøjde og temperatur i Danmark

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV-forløbet
- drivhuseffektforsøget
- strålingsbalanceforsøget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TF3 - Klimakrisens årsager og løsninger

Forløbet var tværfagligt forløb med NG og Historie med problemformuleringen - "Hvorfor står vi i en klimakrise og hvordan kommer vi ud af den?" - om fossile brændslers konsekvenser for klimaet.

I historie anlagde vi en klimahistorisk vinkel på emnet og arbejdede diakront ud fra spørgsmålet: Hvorfor befinder vi os i dag i en klimakrise?'. I forløbet havde vi fokus på industrialiseringen i England, forbrugersamfundet i USA efter 2. Verdenskrig, samt det antropocæne natursyn som for alvor får et 'gennembrud' med Brundtlandrapporten i 1989.

Materiale (20 sider):
Materialemæssigt var forløbet bygget op omkring en pp og som supplement læste vi siderne 16-21 + 42-50 i 'Klimahistorie' af Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted, 2024.

Naturgeografi
Formålet i naturgeografi var, foruden af spille sammen med historiefaget og forløbets problemformulering, at eleverne fik en forståelse for kernestoffet der knytter sig til emnet energi.

Indhold
Energiforbrug lokalt og globalt
Kul- olie- og gasdannelse
Olieudvinding
Kulstofkredsløbet
Alternative energikilder med fokus på sol, vind, biomasse og geotermi.

Faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Redegøre for udviklingen i energiforbruget i Danmark og verden, herunder hvilke energikilder der dominerer
- Redegøre for hvordan kul dannes, herunder forklare begrebet indkulningsgrad
- Redegør for hvordan olie- og gas dannes.
- Forklare forholdet mellem ressourcer og reserver, herunder hvordan teknologisk udvikling kan påvirke dette forhold.
- Forklare hvorfor vi skal omstille til alternative energikilder, herunder redegøre for kulstofkredsløb og drivhuseffekten.
- Redegøre for de alternative energikilder med fokus på biomasse, solenergi, vindenergi og geotermisk energi.
- Diskutere hvordan vi i Danmark kan omstille vores el- og varmesektor til alternative energikilder, herunder bl.a. diskutere om biomasse er vejen frem.
- Redegøre for getoermisk energi og vurdere dens potentiale i den danske varmesektor.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- Olieudvinding fra kalkkerne.
- Kulserien (observationer af forskellige stadier af kuldannelse).
- De danske sandstensformationers reservoiregenskaber.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV-forløbet
- drivhuseffektforsøget
- strålingsbalanceforsøget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vores dynamiske jord - en kilde til katastrofer?

Formål
Formålet med forløbet er at eleverne skal have en grundlæggende viden om jordens dynamik, der gør dem i stand til at forstå og kunne forklare de geologiske naturfænomener der sker på jorden - det være sig landskabdannelse og katastrofer som jordskælv og vulkanudbrud.

Faglige mål
Eleverne skal kunne
- redegøre for Wegeners teori om pladetektonik, herunder bevise at den er korrekt.
- redegøre for jordens opbygning og relatere denne til pladetektonikken.
- redegøre for de forskellige typer af pladegrænser, lokalisere dem på et verdenskort og forklare årsagerne til de landskabselementer der dannes ved de forskellige pladegrænser.
- forklare drivkræfterne bag pladetektonikken med inddragelse af forsøgsresultater.
- forklare hvordan man lokaliserer et jordskælvs epicenter, herunder kendskab til de forskellige jordskælvsbølger.
- relatere faktiske jordskælvsdata til de pågældende pladegrænser (analyse i google earth).
- redegøre for karakteristika ved de forskellige typer vulkaner og forklare årsagen til disse karakteristika
- forklare hvordan magma kan stige opad og ende med et vulkanudbrud
- redegøre for temperaturens betydning for magmaens sammensætning og dennes betydning for vulkantypernes karakteristika ved forskellige pladegrænser.

Eksperimentelt-, felt- og anden empiribaseret arbejde
Til forløbet er knyttet et forsøget om bjergarternes massefylde og drivkræften bag pladetektonikken. (Laboratoriearbejde hvor eleven selv har produceret data)

Derudover har vi arbejdet med følgende empiribaseret arbejde:
Lokalisering af jordskælvs epicenter og jordskælvsstyrke - data udleveret.
Jordskælvsmønster og pladegrænser - data udleveret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er vores vandressourcer truet?

Formål
Formålet med forløbet er eleverne bliver bevidst om hvordan menneskelige aktiviteter påvirker de naturressourcer der ligger til grund for vores eksistens - her eksemplificeret ved drikkevand.

Faglige mål
Overordnede faglige mål
- Udføre simple former for eksperimentelt- og feltarbejde der omhandler geofagligt fænomen (jordbundens fysiske egenskaber)
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre (nedbørskort, jordbundskort)
- Opsøge, forholde sig til og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer som tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder (fx nedbørskort)
- udskille og redegøre for væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge (grundvandsdannelse)
- forstå og kritisk anvende enkle geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden (vandets kredsløb, vandbalanceligningen)
- demonstrere viden om fagets metoder (naturvidenskabelig metode i eksperimenter og feltarbejde.
demonstrere viden om fagets identitet (menneskets samspil med naturen; udnytning, regulering og forvaltning af naturen)

Specifikke faglige mål
Efter forløbet skal eleverne kunne
- Redegøre for vandets kredsløb, herunder transportmekanismer og drivkræfter.
- Redegøre for begrebet vandbalance, herunder de indgående faktorer og kunne beregne vandbalancen for Danmark over et år.
- Redegøre for grundvandsdannelsen og på baggrund af et eksperiment, forklare grundvandsdannelsen i forskellige dele af Danmark, ud fra analyse af jordartskort og viden om vandbalancen.
- Redegøre for kvælstofkredsløbet og med udgangspunkt i dette, forklare hvordan det danske landbrug påvirker vandmiljøet, både de overfladenære vandmiljøer som søer, åer og kystnære have, samt grundvandets kvalitet.
- Vurdere hvilke konsekvenser lempelser eller stramninger af reglerne for landbrugsdrift har på hhv. vandmiljøet og grundvandet, samt landbrugserhvervet i sig selv.

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde
- Vandbalancen i Danmark over et år
- Kornstørrelsesfordeling og infiltrationskapacitet i jord

Eksperimentelt-, felt- og andet empiribaseret arbejde fra NV-forløbet
- Fluvialforsøget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer