Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Aarhus
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Torben Nielsen
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsen: Samarbejde og modstand
Titel 2 Velfærd og ungdomsoprør
Titel 3 Hvorfor stikker Europa af?
Titel 4 Rusland og Ukraine
Titel 5 Islam og Vikingetiden
Titel 6 Romerriget vs Han Kina
Titel 7 USA's historie
Titel 8 Moderne Kina og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsen: Samarbejde og modstand

Forløbet vil fokusere på dilemmaet mellem samarbejde og modstand og vi vil på forskellige måder belyse, hvordan samarbejdspolitikken fungerede indtil 29. august 1943 og hvordan modstanden voksede i de sidste år af besættelsen.
Vi anlægger ind imellem et erindringshistorisk fokus og diskuterer, hvordan erindringen om Besættelsestiden forandrer sig med tiden og hvordan Besættelsestiden stadig er aktuel i dag. I den forbindelse vil vi se på forskellige holdninger til historieformidlingen i det nyligt genopførte Frihedsmuseum og diskutere Anders Fogh Rasmussens brug af historien i forbindelse med Irakkrigen i 2003.

Vi tager som en del af forløbet på cykeltur fra Frederiksberg til Frihedsmuseet og ser efter spor af samarbejde og modstand. Turen ender på Frihedsmuseet, hvor vi deltager i dilemma-spillet "Til modstand".

Vi har set filmen "Hvidstensgruppen" og overvejet på hvilken måde den erindrer modstandskampen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærd og ungdomsoprør

Periodemæssigt spænder forløbet over tidsrummert ca. 1945-1990.

Fokus på ungdomsoprør og rødstrømper. Velstandsstigningen gennem 50'erne og 60'erne og ungdommen som en ny samfundsgruppe med stor købekraft. Inspiration fra USA, hvorfra musik og hippiekultur og anti-vietnambevægelse breder sig.
Økonomisk opbremsning og svagere vækst i 70'erne og 80'erne.
Socialdemokratiets rolle som velfærdsparti og regringsparti gennem det meste af perioden og det politiske opbrud efter jordskredsvalget i 1973.

Forløbet bygger op til DHO om samme emne: Velfærdsstaten

Omfang: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor stikker Europa af?

Et kronologisk opbygget forløb, der forsøger at svare på spørgsmålet om, hvorfor og hvordan Europa i årene ca. 1300-1900 tog et gigantisk udviklingsspring på alle områder, både teknologisk, kulturelt, økonomisk og politisk.
Vi ser også en lille smule på, hvordan den europæiske dominans i begyndelsen af perioden udgik fra Sydeuropa, men senere i perioden i høj grad udgik fra Nordeuropa, herunder fra Danmark.

Undervejs ser vi på: Renæssancen, Reformationen, Kolonitiden og opdagelsesrejserne, den danske slavehandel, Oplysningstiden, Den franske Revolution, Industrialiseringen og Imperialismen.

Kan vi finde årsagerne til, at Europa i denne periode begyndte at dominere resten af Verden?

Og hvilke årsager skal vi lægge vægt på, når vi skal forklare, hvordan Europa stak af og begyndte at dominere hele verden?
Skal vi forklare udviklingen ud fra teknologi, ud fra økonomi, ud fra geografi eller ud fra politiske forhold eller simpelthen ud fra ændringer i mentalitet.
Og skal vi forklare udviklingen ud fra de afgørende aktører eller skal vi bruge mere strukturelle forklaringer?

Og har denne europæiske dominans stadig en betydning for, hvordan vi europæere ser verden den dag i dag?

Som en del af forløbet indgår en byvandring, hvor vi ser efter spor fra kolonitiden på Christianshavn og i Frederiksstaden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Rusland og Ukraine

Forløb der fokuserer på Ruslands og især Sovjetunionens historie for at forstå baggrunden for den nuværende konflikt i Ukraine.
Vi har bl.a. set på revolutionerne i 1917, Stalinperioden, Den kolde Krig, opløsningen af Sovjetunionen i 1991 og den russiske geopolitik under Putin.

Som en del af forløbet har vi set filmen: “Den sorte jord” (2020) om tvangskollektiviseringen i Ukraine i 1930'erne.

Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam og Vikingetiden

Forløb der begynder med at se på Islams ekspansion, maurerne i Spanien og korstogene. I den forbindelse har vi kortfattet diskuteret, hvordan opfattelsen af muslimerne i Middelalderen kan blive påvirket af hvilken holdning en forfatter har til muslimer i dag.
Derefter gik vi over til at se på udviklingen i Skandinavien i den nogen lunde samtidige Vikingetid.
Vi har bl.a. set på kulturmødet mellem vikinger og kristne og mellem vikinger og muslimer. Vi har også diskuteret hvordan opfattelsen af vikingetiden gennem tiden har ændret sig og været omkring begrebet historiografisk analyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerriget vs Han Kina

Forløb der tager afsæt i, at verdenshistorien ikke kun handler om Europas historie.

Vi sammenligner to store og tilnærmelsesvist samtidige riger: Romerriget og Det kinesiske Han kejserrige.

Vi har set på Romerriget som republik og som kejserrige og lagt væk på imperiets fald.
Dernæst har vi set på Han Kinas historie med vægt på forholdet til barbarerne mod nord, betydningen af konfutsianisme og kejserens magt.
Vi har i forløbet inddraget nogle teoretiske perspektiver fra bogen "På sporet af historien" og har i den forbindelse set på:
Historiebrug
Historiografi
Brud og kontinuitet
Globalhistorie

I slutningen af forløbet lavede klassen et modul for en 2.g klasse, hvor de underviste dem i global historie (med udgangspunkt i en tekst om Kina i 1400-tallet)

Omfang: ca 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA's historie

USA-forløb, der trækker nogle lange linjer fra nationens opståen omkring Uafhængighedserklæringen og den første forfatning og løber helt frem til nutiden.
Fokus har været på den særlige amerikanske selvopfattelse og vi har talt om forestillingen om en Manifest Destiny og om Frontier-tesen.
Der har været lagt vægt på USA's indvandringshistorie og på afroamerikaneres forhold.
Vi har også kort været omkring borgerrettighedsbevægelsen og Vietnamkrigen.

Eleverne har fremstillet (kritiske) amerikanske erindringssteder og har skullet argumentere for hensigten med netop deres erindringssted.

I begyndelsen af forløbet så vi filmen "The Apprentice", der handler om Trump som forretningsmand i New York.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Moderne Kina og repetition

Vi har i dette forløb slået to fluer med ét smæk, idet vi læser Kinas historie fra Kejserdynastierne og frem til fremkomsten af en moderne stat, samtidig med at vi repeterer de enkelte forløb fra det samlede treårige forløb.

Vi har forsøgt på den måde at få øje på de store sammenhænge mellem det enkelte lands historie, i dette tilfælde Kinas historie og de samtidige udviklingstræk i de dele af verdenshistorien og Danmarkshistorien, som vi har beskæftiget os med i de tidligere emner.

Vi lægger ud med en kort rids af de mange dynastier siden Han-dynastiet og kommer hurtigt frem til de imperialistiske magters dominans i slutningen af 1800-tallet, men lægger især vægt på det moderne Kina efter 1911. Vi kommer omkring borgerkrigene 1911-1949, den kommunistiske magtovertagelse under formand Mao, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, Deng Xiaoping og massakren på Den himmelske freds plads.
Forløbet ender med en kort vurdering af, hvor det moderne Kina er på vej hen under Xi Yinping. Vi kommer i den forbindelse lidt ind på geopolitik og det såkaldte OBOR-projekt ("One Belt One Road").

Undervejs i forløbet lavede vi en afstikker til nazisternes folkemord på jøderne og spørgsmålet om, hvad er det helt særegne ved Holocaust. Bagefter sammenlignede vi med Det store Spring fremad og diskuterede om Det store Spring fremad på sin vis var en lig så stor eller større forbrydelse.

NB: Forløbet ligger i naturlig forlængelse af forløbet om Romerriget og Han-Kina og begge forløb kredser om magtforholdet mellem Vesten og Østen og spørgsmålet om, hvorvidt verdens centrum ligger i Europa eller i Asien.

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer