Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Aarhus
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jess Mou Poret
Hold 2022 HI/x (2x HI, 3x HI, 4x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingerne i erindringerne
Titel 2 Overblik til Danmarkshistorien - ej eksamen
Titel 3 DHO: Velfærdsstatens historie
Titel 4 Danmarks besættelse 1940-1945 (Del 1)
Titel 5 Danmarks besættelse 1940-1945 (Del 2)
Titel 6 Mellemkrigstid og Nazityskland
Titel 7 Oplysningstid og revolutioner
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Middelalder - Korstog
Titel 10 Kinas moderne historie
Titel 11 Fra kulminer til AI

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingerne i erindringerne

Fokuspunkter:
- Vikingesamfund
- Anvendelsen af vikingesamfund- og vikinger i eftertiden
- Samtidige og senere beskrivelser af vikingerne
- Erindringsteori og erindringssteder
- Danmarks tilblivelse
- Kristningen af danerne

Faglige mål:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks –
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundtekster:
Vikingerne Indsigt og udsyn kap. 4, 5, 16 og 18
Larsen, Lund: På sporet af historien kap 7 ”Erindringshistorie”

Kilder:
Storpolitik og vikingetog i sluten af 700-tallet.
Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922

Metode:
Aktør/struktur
Erindringsteori
Historisk kildekritik
Historiebrug

TV-dokumentar:
Historien om Danmark: Vikingetiden
Uddrag af 1.afsnit "Vikings", HBO (2013)

Andet:
PP-Vikingerne gennem tiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 DHO: Velfærdsstatens historie

I dette kronologiske forløbet om velfærdsstatens historie havde vi følgende fokuspunkter:
- Velfærdsstatens rødder
- 1890'ernes sociale reformer (værdigt trængende)
- 1930'ernes socialpolitik (rettighedsprincippet)
- Efterkrigens velfærdsstat
- Folkepension 1956 (universielle princip)
- Velfærdsstatens guldalder, ungdomsoprør, kvindebevægelsen og forbrugerisme
- Velfærdstaten i krise i 1970erne
- Økonomiske reformer og kartoffelkur i 1980erne
- Nybrud i 1990erne
- Fra velfærd til konkurrencestat?

Metode:
- Kildekritikken
- Diakron og synkron
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmarks besættelse 1940-1945 (Del 1)

I dette forløb startede vi at få et overblik over Danmarks udenrigspolitik fra 1864-1940.
Øvrige fokuspunkter var:
- Samarbejdspolitikken - mellem aktivistisk og nødvendig samarbejdspolitik.
- Misbrug af historie? Anders Foghs syn på samarbejdspolitikken?
- Jødeaktionen 1943
- Den danske besættelse i eftertiden - erindringsteori.
- Vi så "Fuglene over Sundet" og "Under sandet" for at fokusere på, hvordan fortællinger ændrerer sig over tiden.

Faglige mål:

Kernestof:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks besættelse 1940-1945 (Del 2)

Danmarks besættelse 1940-1945 (Del 1) og (Del 2) er det samme forløb

I dette forløb startede vi at få et overblik over Danmarks udenrigspolitik fra 1864-1940.
Øvrige fokuspunkter var:
- Samarbejdspolitikken - mellem aktivistisk og nødvendig samarbejdspolitik.
- Misbrug af historie? Anders Foghs syn på samarbejdspolitikken?
- Jødeaktionen 1943
- Den danske besættelse i eftertiden - erindringsteori.
- Vi så "Fuglene over Sundet" og "Under sandet" for at fokusere på, hvordan fortællinger ændrerer sig over tiden.

Faglige mål:

Kernestof:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mellemkrigstid og Nazityskland

Et forløb om idelogierne fascisme og nazisme i Mellemkrigstiden, med fokus på opbygningen af det nazistiske Tyskland.
Efter en indledende definition af hovedideologierne fokuserede vi først på Weimarrepublikken som "et demokratisk mønstereksempel uden demokrater". Herefter arbejdede vi med Hitler og Nazistpartiets vej mod magten.
Klassen blev introduceret til historiefagets kildekritik, som eleverne anvendte på samtidige kilder.
I slutningen af forløbet fokuserede vi på processen der ledte frem mod holocaust. Her arbejdede vi med Gregory Stantons 10-trins model for folkedrab og anvendte den på kilderne i forløbet.

Fokuspunkter:
- Politiske ideologier
- Vejen mod fascisme
- Weimarrepublikken
- Nazisternes vej til magten
- Nazitysklands vej mod 2. verdenskrig
- Radikalisering, jødehad og gettoisering
- Gregory Stantons 10 faser i et folkedrab
- Holocaust

Faglige mål –
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust og andre folkedrab politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstid og revolutioner

Fokusområder:
- Enevælden i Frankrig
- Oplysningstidens filosoffer - Hobbes - Locke - Montesquie - Voltaire -Rosseau.
- Den amerikanske revolution
- Den franske revolution
- Stændersamfundet og 3. standen
- Menneskerettighedserklæringen i 1789
- Fra republik til kejserdømme
- Napoleon Bonaparte

Metode:
- Kildekritik
- Historiesyn

Faglige mål:
- Eleverne skal kunne: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget

Fokuspunkter:
- Den romerkske republik og dets politiske system
- Cicero og hans politiske tanker.
- Republikkens sociale hiearki med fokus på plebejere og patricier
- Republikkens sidste dage - Julius Cæsar og Augustus
- Kejsertiden og de romerske legionerer
- Arenaens og gladiatorernes rolle
- Overgangen til kristendom
- Romerrigets sidste dage
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Middelalder - Korstog

I dette forløb arbejdede vi med at forstå middelalderens samfund, der fik sammenhængskraft gennem lensvæsen, feudal produktionsform og et religiøst verdensbillede, der garanterede den kristne kirkes store magt.
Sidst i forløbet fokuserede vi på middelalderens korstog; her arbejdede vi med årsagsforklaringer og konsekvenser af middelalderens religiøse verdensbillede.

Film: Jean Jaques Annaud: ”Rosens navn" (1986) til belysning af højmiddelalderens samfund med fokus på religion.

Vi arbejdede grundigt med de små kilder (“citater”), der optræder i fremstillingsstoffet på de læste sider i “Verden før 1914”.

- se endvidere de vedhæftede links og dokumenter under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen


Faglige mål –
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper –
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kinas moderne historie

I dette forløb fokuserede vi primært på perioden 1949-1989. Dette var det tidsmæssige tyngdepunkt, men perioden blev perspektiveret til nutidens Kina.

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
  ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Fokuspunkter:
- Tiden før Mao udråber Folkerepublikken Kina i 1949
- Dannelsen af Folkerepublikken Kina i 1949
- Magtstrukturen og kommunismen under Mao
- Det Store Spring Fremad
- Kulturrevolutionen
- Deng Xiaoping og Mao - ligheder og forskelle
- Reformer i Kina under Deng Xiaoping
- Studenteroprøret i 1989
- Kina efter Den Kolde krig
- Kina under Xi Jinping - global stormagt
- Graham Allison - Thukidid-fælden; Er krig mellem Kina og USA uundgåeligt.

Materiale:
Grundtekster:
Peter Frederiksen. Bind 3. Kina fra 1945-1989
Kold krig i Asien
Graham Allison: Ted Talk


Kilder:
Den femte modernisering

Dokumentar:
Bejing 1989

Film:
To Live (1994)

E-artikel: wikipedia.com
Huntington: Clash of civilizations
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fra kulminer til AI

I dette forløb arbejdede vi bla. med forskellige faser i industrialiseringen. Vi fokuserede på England, Tyskland, USAs industrialiseringesproces. Dernæst havde vi fokus på hhv. liberalismen og socialismen/kommunismen som ideologiske retninger.


Faglige mål:
- Eleverne skal kunne: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper –
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer