Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Z - Regionalmøde Aarhus
|
|
Fag og niveau
|
Astronomi C
|
|
Lærer(e)
|
Hans Sørensen
|
|
Hold
|
2024 2g3g as (2g3g as)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Den nære astronomi
Den nære astronomi
Jordens plads i Solsystemet. Geocentrisk og heliocentrisk verdensbillede.
Solsystemets indhold og dannelse.
Keplers love og gravitationsloven.
Orientering på stjernehimlen. Herunder Ekliptika, Zenit, rektascension, deklination, kulminationshøjder.
Jordens kerne og Inge Lehmann.
Solens opbygning, kerneprocesser og indhold.
Solpletter og protuberanser.
Måling af Solens egen-rotation (database arbejde)
Teorier for månedannelse (fremlæggelser)
Månen: siderisk og synodisk omløbstid
Menneskets spor på Månen: månesten og laser-reflektorer.
Anvendelse af SkyView til orientering på stjernehimlen.
Rumrejsen til Månen - podcast af Stjerneklart (2018)
Udstilling: Kosmos - hvor kommer vi fra?
Udstilling: Jernmeteoritten Agpalilik
Film: Jordens Historie (Planetarium 9/10-24)
Foredrag om Solsystemet og meteoritter ved Henning Haack (27. januar 2025)
Portfolio:
Månens faser og formørkelser (med Stellarium)
Marsbanen: Keplers tolkning af Tycho Brahes data (øvelse).
Mars retrograd bevægelse (med Stellarium)
Øvelse: Bestemmelse af Jordens radius.
Månedens stjernehimmel.
Materialer:
Det Levende Univers, Helle og Henrik Stub
s. 17--25 + 63-69 + 73-74 + 77-87
Universets Melodi, Rasmussen m.fl. 2001, Gyldendal s. 98-103 (findes som pdf under Dokumenter)
Inge Lehman og mysteriet om Jordens kerne, Videnskab.dk, november 2019.
The Truth Behind The Moon Landing, Jeff Webber (film 2013)
Månedens stjernehimmel: Formidling hver måned af elever. Alle har en fremlæggelse om den aktuelle stjernehimmel i løbet af året.
Kernestof:
- solsystemets opbygning og dynamik, herunder Solens påvirkning af forskellige objekter i solsystemet
Faglige mål:
- kunne orientere sig på stjernehimlen og kunne identificere planeter og udvalgte stjernebilleder
- kunne forklare elementære astronomiske fænomener med udgang
- kunne udvælge og strukturere relevante og centrale astronomiske elementer og kunne formidle astronomiske emner til en udvalgt målgruppe
- kunne gøre rede for det moderne astronomiske verdensbillede
- kunne gøre rede for markante skift i det astronomiske verdensbillede
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Stjernerne og Galakserne
Stjernerne & Galakserne
Solen - dannelse af Solsystemet.
Solen og solvinden - betydningen for vores liv på Jorden.
Dannelse af stjerner, stjernernes liv og udvikling, slutstadier for forskellige stjernemasser.
HR-diagrammet og dets anvendelse.
Mælkevejen - opbygning og indhold, herunder mørkt stof og sorte huller. Der er arbejdet med selv at undersøge kandidater til mørkt stof og eksempler på, hvorfor det menes at eksistere.
Galaksetyper, vores nærmest naboer. Hvordan kan vi vurdere. hvordan galakserne roterer?
Sorte huller - en rejseguide (formidlingsopgave)
Materialer:
Helle og Henrik Stub: Det levende Univers s. 201-217 + 221-233
Dokumentar: Vores Uendelige Univers: Mælkevejen BBC (2022)
Egne materialer til opgaven: Godt at vide om sorte huller - en rejseguide
Porfolio:
Egne noter fra undervisningen.
Eget HR-diagram fra Gliese-kataloget.
Sammentrækning af gassky - opgave
Godt at vide om sorte huller - en rejseguide
Kernestof:
- Mælkevejen og andre galakser
- stjerners og planeters dannelse, stjerners udvikling og endeligt, herunder grundstofsyntese
- naturens grundbestanddele, herunder mørkt stof og sorte huller.
Faglige mål:
- kunne gøre rede for det moderne astronomiske verdensbillede
- kunne gøre rede for markante skift i det astronomiske verdensbillede
- kunne indhente, bearbejde og fortolke astronomiske data
- have indsigt i anvendelsen af modeller til kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af astronomiske fænomener og processer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Big Bang - Begyndelsen
Big Bang - starten på det hele!
Big Bang-modellen er den pt. mest anerkendte teori for Universets skabelse. Men Big Bang-modellen er ikke blot en forestilling om, hvordan det hele startede, men også for hvordan Universet har udviklet sig og fortsat udvikler sig.
Vi skal i dette forløb beskæftige os med tolkningen af selve modellen, og de observationer, der ligger til grund for teorien om Big Bang.
Orienterende gennemgang af Friedmann ligningerne udledt ved klassisk mekanik.
Alternetiver til Big Bang-teorien.¨
Materialer:
Helle og Henrik Stub: Det levende Univers s. 218-226
Artikler:
Misconceptions about the Big Bang , C. Lineweaver & T. Davis, Scientific American, marts 2005.
Porfolio:
Egne noter fra artiklen Misconceptions about the Big Bang
Opgaver omhandlende baggrunden for Big Bang. Ting vi faktisk kan regne på.
Videoklip:
The Big Bang | 5 Alternative Theories you might not know (Space Infinity
https://www.youtube.com/watch?v=e2_A8AqrB-s)
Kernestof:
̶ Big Bang-modellen med fokus på kosmologisk rødforskydning, universets alder, den kosmiske baggrundsstråling og dannelsen af de lette grundstoffer
Faglige mål:
̶ have indsigt i anvendelsen af modeller til kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af astronomiske fænomener og processer
̶ kunne bearbejde en elementær astronomisk tekst og gøre rede for de benyttede faglige begreber og den faglige
argumentation
̶ kunne søge information om et astronomisk emne fra forskellige kilder og vurdere pålideligheden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Afstandsmålinger i Universet
Afstandsmåling i Universet
Pararbejde med formidling af forskellige metoder til bestemmelse af afstande i Universet.
Der forventes viden om:
• Radarmåling + landmåling, samt stjerne-parallakse.
• Spektroskopisk parallakse - hovedserietilpasning., variable stjerner.
• Standard lys/Tully-Fisher
• Hubbles lov – Seyfert galakser.
Faglige mål:
- have indsigt i anvendelsen af modeller til kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af astronomiske fænomener og processer
- kunne udvælge og strukturere relevante og centrale astronomiske elementer og kunne formidle astronomiske emner til en udvalgt målgruppe
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle løsninger, hvor fagets metoder anvendes
Kernestof:
- det kosmiske zoom, herunder metoder til bestemmelse af afstande i universet
Materialer:
Det Levende Univers, Helle og Henrik Stub, 2. udgave 2005 s. 176-182 (kopi).
Egne materialer
Portfolio:
Egne plancher samt talepapirer (i mappen Dokumenter)
Opgaver om afstandsmålinger i nærområdet og i Universet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Exoplaneter og søgning efter liv
Metoder til opdagelse af exoplaneter:
Formørkelsesmetode inkl. beskrivelse af lyskurver og beregninger.
Radialhastighedsmetoden. Beskrevet som metode, herunder dopplereffekt og tolkning af observeret hastighedskurve (uden beregninger).
Den beboelige zone: beregning ud fra stjernens lysstyrke L og kommentarer på hvad der kan påvirke muligheden for flydende vand på en planet.
Arbejde med database over opdagede exoplaneter til at beskrive de typer af exoplaneter, der er blevet opdaget med de forskellige metoder.
Kategorier af planeter i solsystemet og af opdagede exoplaneter, herunder hot Jupiters og kategorien superjord.
Portfolio:
Behandling af udleveret lyskurve fra Kepler 19b
Figurforklaring af hastighedskurve (radialhastighedsmetode)
Beregninger af beboelig zone (for Proxima b og Kepler 62-e)
Egne diagrammer over opdagede exoplaneter (fra exoplanet.eu)
Kernestof:
- planeters egenskaber, herunder exoplaneter og betingelser for liv
Faglige mål:
- kunne indhente, bearbejde og fortolke astronomiske data
- have indsigt i anvendelsen af modeller til kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af astronomiske fænomener og processer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- IT
- Regneark
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Repetition og portfolio
I forbindelse med lærerskifte er der sat moduler af sidst på året til at repetere udvalgte emner og at opdatere portfolio.
Der er arbejdet individuelt samt i smågrupper. Selvstændig indsamling af materiale og opdatering af øvelser er indgået - sammen med fælles samtaler om emnerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6951/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74329290594",
"T": "/lectio/6951/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74329290594",
"H": "/lectio/6951/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74329290594"
}