Z - Regionalmøde Aalborg
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Z - Regionalmøde Aalborg
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Z - Regionalmøde Aalborg
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Torben Nielsen
Hold
2022 HI/a (
1a HI
,
2a HI
,
3a HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Besættelsen: Samarbejde og modstand
Titel 2
Velfærd og ungdomsoprør
Titel 3
Hvorfor stikker Europa af?
Titel 4
Rusland og Ukraine
Titel 5
Islam og Vikingetiden
Titel 6
Romerriget vs Han Kina
Titel 7
USA's historie
Titel 8
Moderne Kina og repetition
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Besættelsen: Samarbejde og modstand
Forløbet vil fokusere på dilemmaet mellem samarbejde og modstand og vi vil på forskellige måder belyse, hvordan samarbejdspolitikken fungerede indtil 29. august 1943 og hvordan modstanden voksede i de sidste år af besættelsen.
Vi anlægger ind imellem et erindringshistorisk fokus og diskuterer, hvordan erindringen om Besættelsestiden forandrer sig med tiden og hvordan Besættelsestiden stadig er aktuel i dag. I den forbindelse vil vi se på forskellige holdninger til historieformidlingen i det nyligt genopførte Frihedsmuseum og diskutere Anders Fogh Rasmussens brug af historien i forbindelse med Irakkrigen i 2003.
Vi tager som en del af forløbet på cykeltur fra Frederiksberg til Frihedsmuseet og ser efter spor af samarbejde og modstand. Turen ender på Frihedsmuseet, hvor vi deltager i dilemma-spillet "Til modstand".
Vi har set filmen "Hvidstensgruppen" og overvejet på hvilken måde den erindrer modstandskampen.
Indhold
Kernestof:
Prøv at forhøre jer om, hvad jeres familie oplevede under Besættelsestiden (1940-45). Spørg dine forældre eller andre familiemedlemmer, hvad de har hørt af historier fra dengang.
Samarbejde og modstand modul 1
Fra fortid til historie.s10til11.pdf
Skema til at læse baggrundslitteratur.docx
Erindring.glemsel.kap5.Medløbere eller modstandere.s147til157.pdf
Læs lektien, mens du udfylder skemaet. Der skal ikke stå vildt meget i skemaet - prøv at udvælge det vigtigste :)
Samarbejde og modstand.modul2
½ lystlæsningsmodul: I dette modul får du tid til at læse i 45 minutter, så du skal have en bog med, du selv har valgt og har lyst til at læse i. Der er ikke noget krav til, hvad slags litteratur, bare det er noget, du har lyst til at læse. Du må ikk
Erindring.glemsel.kap5.Historie som fiktion.Besættelsestiden.s173til178.pdf
Læs vedlagte tekst, som omhandler historiske film om besættelsen. Perfekt til at gøre sig nogle overvejelser over filmen "Hvidstengruppen", som vi ser færdig i modulet.
Spørgsmål til lektien
Fortid til historie.s.44til51.pdf
Læs vedlagte tekst om kildekritik. Brug de linkede spørgsmål til lektien som en hjælp til læsningen. Prøv til sidst at bruge nogle af de kildekritiske begreber på kilderne i lektiens sidste to sider.
Buhl og Christmas Møller.DBB.s69-74.pdf
Frederiksen, Peter: DANMARK, BESAT OG BEFRIET, Systime; sider: 29-32, 37-42, 48-49, 100-114
Læs fra midt s. 29 frem til og med s. 32, bladr derefter lidt frem mens du bare ser på overskrifterne. Fra s. 37 nederst begynder du at læse igen frem til side 42 øverst. Nu kan du bare bladre frem og læse afsnittet ”Telegramkrisen” fra s. 48 til s.
DBB 22-51 kap 2 Besættelse og samarbejdspolitik 1940-43.pdf
Modul 6
Scavenius.kilder.DBB.s.58-61.pdf
Læs de to vedlagte kilder af Erik Scavenius. Prøv om du kan finde nogle interessante steder i kilderne undervejs, nogle citater, som kan bruges i en analyse af kilden.
Samarbejde og modstand modul 6 og 7
Hvis du synes lektien er for lang, så må du nøjes med at læse s. 100-107.
Noter til cykelturen
Modulplan modul 6+7+8
materialer til steder på turen
Erindring.glemsel.Kap5.Erindringspolitik.s.162til169.pdf
Læs vedlagte tekst om erindringspolitik - og om debatten om Frihedsmuseet (som vi jo besøger på fredag)
Materiale til steder på cykelturen
Samarbejde og modstand modul 9-14
6 bud på et nyt Frihedsmuseum.Information.2013.pdf
Frihedsmuseet gør besættelsestiden levende for nutidens børn og unge.Historie-og-Samfundsfag-1-21.s.11til15.pdf
Frihedsrådet.Når Danmark atter er frit.pdf
Samarbejde og modstand #4: Hadet blev sluppet løs efter samarbejdets fald
Erindring.glemsel.Kap5.Konsensusmyte og Aktualisering.s.155til162.pdf
Læs vedlagte tekst om, hvordan besættelsestiden kan fortolkes ret forskelligt alt efter, hvad man skal bruge sin fortolkning til.
Anders Foghs tale vedrørende Irak. marts 2003.docx
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Velfærd og ungdomsoprør
Periodemæssigt spænder forløbet over tidsrummert ca. 1945-1990.
Fokus på ungdomsoprør og rødstrømper. Velstandsstigningen gennem 50'erne og 60'erne og ungdommen som en ny samfundsgruppe med stor købekraft. Inspiration fra USA, hvorfra musik og hippiekultur og anti-vietnambevægelse breder sig.
Økonomisk opbremsning og svagere vækst i 70'erne og 80'erne.
Socialdemokratiets rolle som velfærdsparti og regringsparti gennem det meste af perioden og det politiske opbrud efter jordskredsvalget i 1973.
Forløbet bygger op til DHO om samme emne: Velfærdsstaten
Omfang: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Lektie: Prøv at interviewe jeres forældre eller bedsteforældre om, hvad de forbinder med perioden 1960-1980.
Velfærd og ungdomsoprør Google Slides
lystlæsning foregår i jeres modul med Pernille i 2. modul
Ebbe Kühle s. 277til281.pdf
Læs vedlagte om velfærdsstaten. Læg vægt på de tre velfærdsmodeller.
1a Velfærdsstat og Ungdomsoprør
Frederiksen, Ryg Olsen & Søndberg: GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN, Systime; sider: 222-228, 245-252
Brug skema til at læse baggrundslitteratur.
Skema til at læse baggrundslitteratur.docx
DHO.Træning.Velfærdsstaten.docx
1a Velfærdsstat og ungdomsoprør
GD.s.236til238.Lembourn og Villy Sørensen.pdf
Læs om de kulturelle strømninger, der boblede frem under velfærdsstaten.
GD.s.259til265.To kilder til Kønsroller i forandring.pdf
Hippiebevægelsen.Skriv en falsk kilde.docx
Fristaden Christiania 1971.pdf
Ole Grünbaum 2018.docx
Så er der hippie-alarm.
Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. 1970-1985
Kvindekamp og kønsroller 1960-85
Læs de to linkede baggrundsmaterialer om kvinderne i 60'erne og 70'erne. Overvej om perioden medførte store forandringer for kvinder i Danmark - lav gerne en liste over hvilke forandringer og kom måske med et bud på hvad der er årsagerne til forandri
Opgave.Kvindekamp.rødstrømper og fri abort.docx
BZ_ Ni år der rystede København.Politiken.pdf
BZ. Du har ikke en chance. Tag den.docx
Læs først den rimelig letlæste artikel fra Politiken og dernæst den ret svære universitets-artikel. I kan sikkert godt få øje på, hvilken bog, begge artikler omhandler.
BZ.Stik til systemet 1982.pdf
Opgaver.BZbevægelsen.docx
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Hvorfor stikker Europa af?
Et kronologisk opbygget forløb, der forsøger at svare på spørgsmålet om, hvorfor og hvordan Europa i årene ca. 1300-1900 tog et gigantisk udviklingsspring på alle områder, både teknologisk, kulturelt, økonomisk og politisk.
Vi ser også en lille smule på, hvordan den europæiske dominans i begyndelsen af perioden udgik fra Sydeuropa, men senere i perioden i høj grad udgik fra Nordeuropa, herunder fra Danmark.
Undervejs ser vi på: Renæssancen, Reformationen, Kolonitiden og opdagelsesrejserne, den danske slavehandel, Oplysningstiden, Den franske Revolution, Industrialiseringen og Imperialismen.
Kan vi finde årsagerne til, at Europa i denne periode begyndte at dominere resten af Verden?
Og hvilke årsager skal vi lægge vægt på, når vi skal forklare, hvordan Europa stak af og begyndte at dominere hele verden?
Skal vi forklare udviklingen ud fra teknologi, ud fra økonomi, ud fra geografi eller ud fra politiske forhold eller simpelthen ud fra ændringer i mentalitet.
Og skal vi forklare udviklingen ud fra de afgørende aktører eller skal vi bruge mere strukturelle forklaringer?
Og har denne europæiske dominans stadig en betydning for, hvordan vi europæere ser verden den dag i dag?
Som en del af forløbet indgår en byvandring, hvor vi ser efter spor fra kolonitiden på Christianshavn og i Frederiksstaden.
Indhold
Kernestof:
2a Renæssance fremlæggelser
PicoDellaMirandola.Fokus1.docx
Bryld, Carl-Johan: VERDEN FØR 1914, Systime; sider: 123-131, 157-163, 192-202
Inkvisitionens dom over Galilei.pdf
Skema til at læse baggrundslitteratur.docx
Læs om den tidlige kolonitid. Brug vedlagte skema til at læse baggrundslitteratur.
Spørgsmål til Verden før 1914.s.157til163.docx
Opgave.Portugal.Islam.Kina.Asiensherredømme.docx
Eteamology.artikel.docx
Baggrundsmateriale til byvandringen "Sukkerpengenes København"
Byvandring.Sukkerpengenes København
Hvorfor stak Europa af
Kolonisering, sukker og slaveri.Halberg.Coley.Kap2.s21til31.pdf
Læs vedlagte og få dannet jer et vist overblik over den fantastiske og stolte periode i Danmarkshistorien, hvor vi for alvor stak af fra de andre og blev rige - ja, vi kalder også tiden for slavehandelsperioden.
Baggrundsmateriale til byvandringen i
Sørg for at være klar på jeres egne små oplæg om de steder, vi kommer forbi. I kan se mødested og hvad I skal holde oplæg om i vedlagte dokument "Byvandring.Sukkerpengenes København" og I kan finde inspiration i den vedlagte materialemappe.
Halberg.Coley.Kap4.Synet på slaveriet.pdf
Læs vedlagte tekst. Tænk undervejs over, hvordan man skal forklare det syn på slaver, som man havde i perioden.
Læs de angivne sider i den udleverede Europa-historiebog. Prøv om I kan se, at I selv er "børn af oplysningstiden".
Franske revolution.Fokus2.s.59til71.pdf
Læs s. 59-71 i vedlagte. Prøv at få øje på, hvornår Den franske Revolution er kendetegnet ved fremskridt og hvornår den ændrer sig til en mere dyster affære.
Hvorfor stikker Europa af
Opgave.Den franske Revolution i overblik.docx
TF3.Opgave.Eng.Hist2023.docx
Genlæs vedlagte tekst om Den franske Revolution. I modulet arbejder vi videre med at udfylde skemaet
Kilder til Franske revolution.Fokus2.s.76til85.pdf
Læs vedlagte kildesamling til Den franske Revolution. Det er de samme kilder, som I skal snakke med mig om i de kommende uger :)
2a.Individuelle små historiske kildesamtaler.docx
Fokus2.s.170til181.pdf
Læs vedlagte tekst om imperialismen, så bliver du godt klædt på til jeres TF3-gruppearbejde.
KIlder til Franske revolution.Fokus2.s.76til85.Inddelt i 10 elevafsnit.pdf
Europa stikker af
Grupper i 2a til TF3.docx
Indien historie materialer
Faktalink.Indiens nyere historie.s.1-5..pdf
Læs vedlagte sider fra Faktalink om Indiens historie.
Faktalink.Indiens nyere historie.s.5-11..pdf
Læs vedlagte sider fra Faktalink med mere om Indiens historie. Sørg for i modulet at finde en kildetekst og en lille opgave til jeres klassekammerater (se også lektien til på fredag)
TF3 Engelsk og historie
Historie materialer
Lektien til i dag er at have indsat et link til den historiske tekst (typisk en kildetekst på ca. 1 side), som I vil give jeres klasse for til det modul, hvor I skal fremlægge jeres præsentationer.
Lektien er, at grupperne overvejer:
TF3 Historie og Engelsk
Materiale til Historie i TF3
Europa og de andre.s.64-70.The Rise of the West.pdf
Læs om den samtidige udvikling i England og Indien igennem primært 1700-tallet og et stykke op i 1800-tallet.
2a Hvorfor stak Europa af
Opgaver.Indien og Storbritannien.Hvordan kunne det dog ske.docx
Europa og de andre.s.31til38.pdf
Læs vedlagte, så du er klar til at blive undervist af 3e :)
UMV
Modi spejler sig i fortiden.Information.13.11.23.pdf
Læs vedlagte artikel: Prøv at danne dig et vist indtryk af, hvordan premierminister Modi opfatter Indiens historie.
Narendra Modi og hindunationalismen.Skal Indien blive til Bharat.docx
Var Napoleon forbillede for Mao og Hitler_.pdf
Verden før 1914.Napoleon.s.224-228.pdf
Læs jeres grundbog "Verden før 1914", s. 224-228 for lige at forstå, hvad Napoleon udrettede.
Napoleonfilmen.Prøv at holde øje med følgende under filmen.docx
Læs lige hvad du skal forsøge at holde øje med under filmen.
Supplerende stof:
Google Docs: Sign-in
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Rusland og Ukraine
Forløb der fokuserer på Ruslands og især Sovjetunionens historie for at forstå baggrunden for den nuværende konflikt i Ukraine.
Vi har bl.a. set på revolutionerne i 1917, Stalinperioden, Den kolde Krig, opløsningen af Sovjetunionen i 1991 og den russiske geopolitik under Putin.
Som en del af forløbet har vi set filmen: “Den sorte jord” (2020) om tvangskollektiviseringen i Ukraine i 1930'erne.
Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Rusland og ukraine
Rusland.PolitikØkonomiSamfund.s.10til20.pdf
Skema til at læse baggrundslitteratur.docx
Prøv at bruge skemaet til at læse baggrundslitteratur, når du læser den vedlagte lektie (du behøver kun at notere det vigtigste)
Flere sider af Rusland.s.20til25.Imperialisme, 1.verdenskrig og de russsiske revolutioner.pdf
Læs om de russiske revolutioner. Du kan jo overveje, om der er tale om "rigtige" borgerlige revolutioner eller noget andet. Tænk også over, hvilke strukturelle og udløsende årsager, der var til den russiske revolution. Du kan faktisk bare lave en lis
Lenin.Hvad der må gøres.1902.pdf
Rusland Ukraine
Rusland.PolitikØkonomiSamfund.s.21til27.pdf
Læs vedlagte tekst om den store russiske revolution og bliv endnu klogere - ja, det er faktisk muligt:)
Rusland og Ukraine
Facitliste.Den russiske Revolution.Fill in the blanks.docx
Rusland.PolitikØkonomiSamfund.s.28til34.pdf
Læs den vilde fortælling om skurken Stalin og udrensningerne, men også om helten Stalin fra 2. verdenskrig - er det den samme person?
Flere sider af Rusland.s37-45.Kolde krig.pdf
Læs fra afsnittet nederst s. 37 til afsnittet øverst s. 45 - altså kun få linjer på s. 37 og på s. 45 (I kan vælge kun at læse fra midt på s. 39 og frem).
Historien om Sovjetunionens menneskelige lavpunkt er et kunstnerisk højdepunkt
Læs den linkede anmeldelse af filmen "Den sorte jord". På hvilken måde kan filmen virke relevant for vores nuværende forløb?
www.solidaritet.dk: "den sorte jord - en vigtig film med en vildledende dansk titel
Læs den linkede artikel om filmen "Den sorte jord". På hvilken måde er denne anmeldelse anderledes end den anmeldelse, som I læste til sidste modul.
Flere sider af Rusland.s.45til51.Gorbatjov og Sovjetunionens sammenbrud.pdf
Læs vedlagte tekst om Sovjetunionens sammenbrud. Du kan prøve at lægge mærke til hvilke årsager der er til sammenbruddet - og måske kan du ligefrem vurdere om Gorbatjov var skyld i sammenbruddet eller om det skal forklares på anden vis.
Flere sider af Rusland.s.54til61.pdf
Læs vedlagte og få en lille forsmag på, hvordan Putin styrer Rusland. Overvej i hvor høj grad der er tale om et demokrati.
Putins tale: Her er centrale uddrag fra Vladimir Putins opsigtsvækkende tale om Ukraine
Flere sider af Rusland.s.62til69.pdf
Prøv, mens du læser lektien, at finde fem ord/begreber, som du synes kendetegner Putins vision om Rusland.
IP.Opgaver.Rusland som international aktør.docx
Peter Nedergaard.Rusland.International aktør.s.110-118.pdf
Spørgsmål.Peder Nergaard.s.110-118.Rusland som international aktør.docx
Læs vedlagte tekst om Rusland som aktør i international politik. Brug de vedlagte spørgsmål som hjælp til læsningen. NB: du kan springe s. 114 over og du skal ikke læse det om Rusland og USA på s. 118, så er du nede på ca. 7 siders lektie.
Krigen i Ukraine. Faktalink
Historie og baggrund om Ukraine.Faktalink.docx
Følg linket og læs om Ukraine fra overskriften "Historie og baggrund om Ukraine" og frem til overskriften "Perspektiv på konflikten om Ukraine". I kan også læse det samme i vedlagte word-fil.
På sporet af historien.Kap12.Historiebrug.pdf
Derfor hader russerne ukrainerne så inderligt.pdf
Kjærgaard.Katastrofe hvis Ukraine vinder.pdf
Læs vedlagte to tekster.
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Islam og Vikingetiden
Forløb der begynder med at se på Islams ekspansion, maurerne i Spanien og korstogene. I den forbindelse har vi kortfattet diskuteret, hvordan opfattelsen af muslimerne i Middelalderen kan blive påvirket af hvilken holdning en forfatter har til muslimer i dag.
Derefter gik vi over til at se på udviklingen i Skandinavien i den nogen lunde samtidige Vikingetid.
Vi har bl.a. set på kulturmødet mellem vikinger og kristne og mellem vikinger og muslimer. Vi har også diskuteret hvordan opfattelsen af vikingetiden gennem tiden har ændret sig og været omkring begrebet historiografisk analyse.
Indhold
Kernestof:
Islams ekspansion og vikingerne
Noter til Kristendom og Islam i Middelalderen.docx
Bryld, Carl-Johan: VERDEN FØR 1914, Systime; sider: 103-120
Læs i jeres grundbog ”Verden før 1914” om den islamiske ekspansion i "Verden før 1914". Prøv at lægge mærke til hvorfor afsnittene har fået de overskrifter, som de har. Er der tale om velvalgte overskrifter?
Bryld.Europa og Islam i Middelalderen.s.103til111.pdf
Læs i grundbogen om korstogene. Lav en liste over, hvor mange forskellige årsager, der var til korstogene (tænk på både strukturelle årsager og udløsende årsager). Overvej hvilke årsager, du tror, var de mest afgørende.
Korstogenes Hvem Hvad Hvor.docx
Pave Urban 2.s tale i Clermont 1095..docx
Kildearbejde.Urban 2.docx
To kilder om Jerusalems erobring.pdf
Læs vedlagte om maurerne, altså om muslimerne i Spanien. Naturligvis skal I overveje, om de fremstilles som krigeriske eller som tolerante i dagens lektie, en historiebog fra 2005 (NB: Første del s. 33-36 er fremstillingstekst med relevante baggrunds
Skriveopgave.Maurerne i Spanien.doc
Kildeøvelse.Erobringen af Granada.docx
Introduktion til kulturmøde.PA.docx
Skovgaard.Forholdene i Al Andalus.s.33til42.pdf
Vikinger.Indsigt.s.25til33.pdf
Skema til at læse baggrundslitteratur.docx
Læs vedlagte introduktion til vikingetiden. Brug skemaet til at læse baggrundslitteratur til at få øje på det vigtigste.
Peter Pentz: "Troens geografi forandrede sig", Politiken Historie, 3. februar, 2021.
Vedlagte linkede artikel er lektie til dagens modul. Øverst i artiklen er der mulighed for at vælge at få den læst op. Prøv at kigge på de fem spørgsmål herunder samtidig med, at du får lektien læst op.
Spørgsmål til teksten:
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922.pdf
Erindring og glemsel.2.udg.s.45til54.Erindringssteder.pdf
Erindring og glemsel.2.Udgave.s.10-18.Intro til erindringshistorie.pdf
Læs vedlagte tekst og svar undervejs på de her spørgsmål:
A.D.Jørgensen.Vikingetiden.pdf
Sigurd.Vikingetiden.pdf
Erindring og glemsel.2.udg.s.34-41.Historiografi.pdf
Læs vedlagte om, hvordan historien altid forandrer sig, selv om fortiden er den samme. Brug gerne lidt tid på virkelig at forstå modellen øverst s. 35.
Thiedecke.s.80-90.pdf
Spørgsmål.Thiedecke.s.80til89.doc
Læs vedlagte tekst for at forstå de danske korstog i Middelalderen. Brug spørgsmålene som hjælp til læsningen.
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Romerriget vs Han Kina
Forløb der tager afsæt i, at verdenshistorien ikke kun handler om Europas historie.
Vi sammenligner to store og tilnærmelsesvist samtidige riger: Romerriget og Det kinesiske Han kejserrige.
Vi har set på Romerriget som republik og som kejserrige og lagt væk på imperiets fald.
Dernæst har vi set på Han Kinas historie med vægt på forholdet til barbarerne mod nord, betydningen af konfutsianisme og kejserens magt.
Vi har i forløbet inddraget nogle teoretiske perspektiver fra bogen "På sporet af historien" og har i den forbindelse set på:
Historiebrug
Historiografi
Brud og kontinuitet
Globalhistorie
I slutningen af forløbet lavede klassen et modul for en 2.g klasse, hvor de underviste dem i global historie (med udgangspunkt i en tekst om Kina i 1400-tallet)
Omfang: ca 80 sider
Indhold
Kernestof:
Harari.Sapiens.Kap13.s246til250.pdf
Historiefilosofi ABC.Harari.docx
Peter Harmsen.Asiens Rom.docx
Romerriget vs Han Kina
Helles.s.23-27.Tidlige republik.pdf
Læs vedlagte om, hvordan Romerriget udviklede sig fra en bystat til en stormagt og om det politiske system under republikken. Prøv ud fra figuren på s. 25 at overveje i hvor høj grad der var tale om et demokrati.
Cicero kilde.Helles.s.48-51.pdf
Helles.s.38-44.Sene republik.pdf
Læs om den sene republik i jeres bog (også vedlagt som pdf). Læg især mærke til, hvordan republikken bliver mere og mere underlagt stærke mænd.
Knud Helles: ROMERRIGET, Columbus; sider: 38-44, 52-60, 68-74, 82-85
Tre Augustus tekster.pdf
Mussolini ville genskabe Romerriget.uddrag.docx
Læs om den tidlige kejsertid. Prøv at lægge mærke til hvordan Romerriget igen fungerer og prøv at vurdere hvilken betydning Augustus styre havde på denne udvikling.
Helles.s.52-60.Tidlige kejsertid.pdf
3a Rom vs. Han Kina
Læs om Den sene kejsertid i de anførte sider i bogen. Det handler om et af historiens helt store spørgsmål, nemlig hvilke årsager der var til Romerrigets fald. Hvis du vil, kan du prøve at lave en liste over de årsager, der nævnes.
Helles.s.68-74.Sene kejsertid.pdf
3a Romerriget vs. Han Kina
3a.Opgaver.Romerrigets fald.Historiografisk analyse.docx
Helles.s.82-85.Romerrigets fald.historiografi.pdf
På sporet af historien.Kap14.Historiografi.pdf
Læs i jeres bog s. 82-85 om, hvordan Romerrigets fald har været tolket vidt forskelligt igennem historien lige siden. Læs også den vedlagte tekst om "Historiografi". Prøv om du kan gennemskue hvad der ligger i begrebet "historiografi".
3a Romerriget og Han Kina
Opgaver til Kinas geografi.docx
Teknologitekst 1.Krudtets historie.pdf
Teknologitekst 2.Papirets historie.pdf
Teknologitekst 3. Kina var en militær supermagt i middelalderen.pdf
Han Kina.National Geographic.2004.Del1.pdf
Spørgsmål til Han Kina.Del1.National Geographic.docx
Teknologihistorie.Systime.s23til27.pdf
Så skal vi have fyret den anden del af vores forløb om Rom vs. Kina af (og fyrværkeriet kommer jo fra Kina). I skal læse i vedlagte artikel om Han-kineserne indtil afsnittet øverst på s. 37 - brug de vedlagte spørgsmål som hjælp til læsningen.
Han Kina.National Geographic.2004.Del2.pdf
Spørgsmål til Han Kina.Del2.National Geographic.doc
Læs vedlagte sidste del af artiklen om Han-Kina fra s. 37 og frem. Brug spørgsmålene som hjælp til læsningen.
3a Romerriget vs Han Kina
Frederiksen.Vores verdenshistorie.s.154-161.pdf
Læs vedlagte tekst og få et lidt større indblik i ældre kinesisk historie.
Tre kilder til Han-kina.pdf
Læs vedlagte tre kilder til Han Kina. Overvej hvilken af kilderne der siger mest om magten i Kina og hvilken der siger mest om kejserens udfordringer.
Europa og de andre.s.31til38.pdf
Læs vedlagte uddrag af bogen "Europa og de andre" (forlaget Systime, 2012). Overvej hvordan denne lektie siger noget om, hvordan historiefaget er blevet mere globalt og i mindre grad fokuserer udelukkende på Europa.
3a underviser 2e i Global Historie
3a underviser 2e i Global historie.gslides
Sørg for at være helt klar på, hvad der skal ske på jeres gruppes post, når I skal undervise 2e i global historie.
JaredDiamond.s.457til462.Kina Europa sammenligning.pdf
Læs vedlagte legendariske tekst om forskellen på Europa og Kina. Prøv at se nærmere på kortene på s. 461. Kan du se, hvad forfatteren mener med, at Europa havde bedre geografiske forudsætninger for en ekspansion end Kina havde i 1400-tallet og frem?
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
USA's historie
USA-forløb, der trækker nogle lange linjer fra nationens opståen omkring Uafhængighedserklæringen og den første forfatning og løber helt frem til nutiden.
Fokus har været på den særlige amerikanske selvopfattelse og vi har talt om forestillingen om en Manifest Destiny og om Frontier-tesen.
Der har været lagt vægt på USA's indvandringshistorie og på afroamerikaneres forhold.
Vi har også kort været omkring borgerrettighedsbevægelsen og Vietnamkrigen.
Eleverne har fremstillet (kritiske) amerikanske erindringssteder og har skullet argumentere for hensigten med netop deres erindringssted.
I begyndelsen af forløbet så vi filmen "The Apprentice", der handler om Trump som forretningsmand i New York.
Indhold
Kernestof:
3a USA Make history great again
Uafhængighedserklæringen og Forfatningen.pdf
Læs de to kilder og find undervejs citater, der kan bruges i en kildeanalyse. I må gerne skimme Forfatningen hurtigt igennem og bare fokusere på det, I selv synes virker mest interessant, da den ellers er noget tung at læse.
3a USA Make History great again
Moderne USA.s.6-11.pdf
Spørgsmål til Det moderne USA.s.6-11..docx
Læs om USA's politiske rødder og om det amerikanske demokrati i vedlagte tekst. Brug spørgsmål som en støtte til læsningen.
Hansen, Thor Banke; Sindberg, Andreas Bonne.: USA, Historie, samfund, religion, Systime; sider: 23-33, 36-39, 180-194
Læs om slaveri, borgerkrig og indvandring i USA-grundbogen.
Det er farligt at se Trump som mindre ed et menneske.pdf
Historien om Trump begynder med Nixon.pdf
Læs de to vedlagte artikler, så er du godt forberedt til filmen. Og du ved lidt mere om, hvordan filmen kan ses i en større historisk kontekst.
USA historie og identitet.s.19-25.pdf
Læs vedlagte tekst om de amerikanske indianere og deres tragiske skæbne i 1800-tallet, da USA ekspanderede vestpå.
3a Make History great again
2021 Yearbook of Immigration Statistics.Indvandring 1820-2021.pdf
Læs i USA-bogen om nye bølger af indvandring.
3a.Jeopardy.USA.notebook
Verden før 1914.Kap9.Industrialismen..s.263til266.pdf
Verden efter 1914.Kap4.Krisen i 30erne.s.110til114.pdf
Læs de to vedlagte historietekster og læg især mærke til årsagerne til USA’s hurtige industrialisering og årsagerne til krisen i 1930’erne.
3a Make History Great Again
Læs lektien om afroamerikanere, om diskrimination og om kampen for lige rettigheder. Du må gerne lægge mærke til forhold, som vi skal have sat på vores tidslinje over afroamerikansk historie.
Hemmersam og Grubb.Slaveriet og den amerikanske borgerkrig.s.81-88.pdf
Læs vedlagte tekst om afroamerikaneres forhold i tiden efter amerikanske borgerkrig. Du skal lægge mærke til relevante oplysninger til den tidslinje over afroamerikansk historie, som vi begynder på i modulet.
USA.Historie.samfund.religion.s.181-188.pdf
Læs om race og ulighed og se på forskellige statistikker, der belyser emnet. Forsøg at finde en eller to statistiske oplysninger, som du synes er særlig tankevækkende.
Genlæs lektien om race og ulighed. Husk at finde en eller to statistiske oplysninger, som du synes er særlig tankevækkende.
To Vietnamkilder.Bjerre Poulsen.kilde32 og 33.pdf
MartinLutherKing.Riverside Church1967.om Vietnam.pdf
USA Historie og identitet.s.80-85.pdf
Læs vedlagte tekst om Vietnamkrigen. Læs fra overskriften "Store forventninger - store skuffelser" s. 80 og stop ved overskriften "Supermagten slikker sine sår" s. 85.
USAs udfordringer.Socialgrupper.s.135-136+172-177.pdf
Læs vedlagte tekst om ulighed og om socialgrupper og social mobilitet.
Amerikansk forfatter_ USA blev ikke splittet med Trump. USA blev splittet ved sin fødsel _ Kristeligt Dagblad.pdf
Læs vedlagte artikel. Når du har læst den, kender du til Colin Woodards tese om, at USA bedst forstås som en samling af 11 nationer. Overvej om du mener, at tesen kan øge vores forståelse af USA. Kan det ligefrem tænkes, at tesen vil kunne give os en
Sørg for at have jeres erindringssteder og tilhørende forklarende væg helt klar, inden modulet starter.
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Moderne Kina og repetition
Vi har i dette forløb slået to fluer med ét smæk, idet vi læser Kinas historie fra Kejserdynastierne og frem til fremkomsten af en moderne stat, samtidig med at vi repeterer de enkelte forløb fra det samlede treårige forløb.
Vi har forsøgt på den måde at få øje på de store sammenhænge mellem det enkelte lands historie, i dette tilfælde Kinas historie og de samtidige udviklingstræk i de dele af verdenshistorien og Danmarkshistorien, som vi har beskæftiget os med i de tidligere emner.
Vi lægger ud med en kort rids af de mange dynastier siden Han-dynastiet og kommer hurtigt frem til de imperialistiske magters dominans i slutningen af 1800-tallet, men lægger især vægt på det moderne Kina efter 1911. Vi kommer omkring borgerkrigene 1911-1949, den kommunistiske magtovertagelse under formand Mao, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, Deng Xiaoping og massakren på Den himmelske freds plads.
Forløbet ender med en kort vurdering af, hvor det moderne Kina er på vej hen under Xi Yinping. Vi kommer i den forbindelse lidt ind på geopolitik og det såkaldte OBOR-projekt ("One Belt One Road").
Undervejs i forløbet lavede vi en afstikker til nazisternes folkemord på jøderne og spørgsmålet om, hvad er det helt særegne ved Holocaust. Bagefter sammenlignede vi med Det store Spring fremad og diskuterede om Det store Spring fremad på sin vis var en lig så stor eller større forbrydelse.
NB: Forløbet ligger i naturlig forlængelse af forløbet om Romerriget og Han-Kina og begge forløb kredser om magtforholdet mellem Vesten og Østen og spørgsmålet om, hvorvidt verdens centrum ligger i Europa eller i Asien.
Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
3a Moderne Kina og repetition
Opgaver til modul1.Kejsertiden og undervisningsbeskrivelsen.docx
Frederiksen.Kinesiske dynastier.fra Han til Song.ca. 220-1279.s. 161, 163, 165-167, 169-171.pdf
Læs den vedlagte tekst, hvor vi ræser igennem de kinesiske dynastier.
VF1914.Kap.s.157-178.pdf
VF1914.Kap.5.Renæssance og reformation.s.123-156.pdf
På sporet af historien.Kap13.Historiesyn.s.64til68 - Kopi.pdf
JaredDiamond.s.457til462.Kina Europa sammenligning.pdf
Frederiksen.Kinesiske dynastier.fra Yuan til Ming 1279-1644. s. 172-175, 177-178, 180-181.pdf
Læs den vedlagte tekst om de kinesiske dynastier Yuan og Ming.
Kina efter 1840.Fra opiumskrig til bokseropstand.s16-23og29-32.pdf
Læs vedlagte tekst om Kina i 1800-tallet (der er ret mange sider, så træn din evne til at læse det hurtigt igennem. I skal ikke læse de første 10 linjer på s. 29).
Kina.Fra kejserdømme til kapitalisme.Kap3.Fra kejserdømme til borgerkrig.s51til58.pdf
Læs vedlagte lektie om Kina fra ca. 1900-1927. I skal virkelig ikke prøve at huske det hele, men bare få et indtryk af de kaotiske forhold, der hersker i Kina efter at kejserdømmet bryder sammen i 1911.
Gruppearbejde.Fra borgerkrig til kommunisme.docx
Kina.Fra kejserdømme til kapitalisme.Kap4.Kina forbløder 1927-1949.s62til72.pdf
Læs vedlagte om Kina i årene frem til, at kommunisterne vinder magten. Vær glad for, at du bor i Danmark i nutiden:)
Følg de fem links og læs om Holocaust - den nazistiske jødeudryddelse under 2. Verdenskrig.
Den nazistiske raceideologi
Einsatzgrupperne
Wannsee-konferencen
Koncentrationslejrene (kz-lejrene)
Udryddelseslejrene
Opgaver til Karl Christian Lammers.docx
Lammers.Vejen til Auschwitz.s.17-24.med mine highligts.pdf
Læs vedlagte tekst om, hvordan Holocaust er blevet forstået og fortolket af eftertiden. Teksten er ret lang og ret krævende, så jeg har highlightet det vigtigste.
His2rie.Kilde 27.Spurvejagt.pdf
His2rie.Kilde 28.Det store spring fremad.pdf
His2rie.Kilde 29.Hungersnød.pdf
His2rie.Kilde 30.Forsømmelser og fejl.pdf
Opgave.Verdens største selvmål.Det store spring fremad.docx
Fra kejserdømme til kapitalisme.s.73til81.pdf
Læs vedlagte om Maos planer for Kinas hurtige udvikling og de katastrofale konsekvenser af især kampagnen kendt som "det store spring fremad".
Afsnit
Kinasyndrom.Interview med Jon Haliday og Jung Shang.pdf
Læs vedlagte artikel. Læg mærke til, at artiklen omhandler en bestemt bog: ”Mao - Den ukendte historie". Læg også mærke til, at forfatterparret er meget kritiske overfor Mao og i særdeleshed overfor Det store Spring Fremad, som den ene forfatter har
His2rie.Kilde 35.Oplevelser under kulturrevolutionen.pdf
His2rie.Kilde 32.Kulturrevolutionens korrekte kurs.pdf
His2rie.Kilde 33.En rødgardists beretning.pdf
His2rie.Kilde 34.Deng Xiaopings selvkritik.pdf
Fra kejserdømme.s.81til88.pdf
Læs vedlagte og læg især mærke til, hvad Kulturrevolutionen går ud på.
Frederiksen.Vores verdenshistorie. Deng perioden.pdf
Læs vedlagte tekst om Deng Xiaoping perioden i kinesisk historie.
Arbejdspapir.One Road One Belt.docx
Peter Frankopan.Europa har sovet i timen flere gange i historien. Nu er det ved at ske igen.Kristeligt Dagblad.pdf
Uffe Østergaard.Kina vinder.docx
Læs de to vedlagte avisartikler om det Kina, vi ser i dag under Xi Jinping.
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511983882", "T": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511983882", "H": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511983882" }