Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Z - Regionalmøde Aalborg
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Mette Zandersen
|
Hold
|
2022 HI/u (2u HI, 3u HI, 4u HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Vikingerne - I et erindringshistorisk perspektiv
Om forløbet:
Dette forløb omhandler vikingerne og hvordan man har set opfattet vikingen i samtiden og eftertiden. Vi har lavet fem nedslag i en diakron analyse (samtiden, 1800 tallet, tiden omkring genforeningen, under besættelsen og i nutiden). Derfor har eleverne arbejdet med erindringsihistorie. Vi har endvidere også fokuseret på årsagerne bag vikingetogterne samt kristningen af dannerne.
Kernestof
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Omfang: 40 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
George Bushs og Osama Bin Ladens tale efter angrebet på Afghanistan d.docx
-
Fra fortid til historie, kap 2 - Introduktion til historisk metode.pdf
-
Podcasts: Jeanette Varberg, Nationalmuseet
-
Her er den største misforståelse om vikingetiden
-
Populærhistorie - historie som underholdning
-
Viking, sæson 1, afsnit 2: Angrebet på Lindisfarne
-
Kilde: Per Hernæs, Professor ved institut for historie, Oslo universitet: Storpolitikk og vikingtog på slutten av 700tallet
-
Vikingerne - Indsigt og udsigt s. 25-33
-
Intro til årsagsforklaringer.pdf
-
Om populærhistorie - Fra fortid til Historie
-
Om Historiebevidsthed - Fra fortid til Historie
-
Vil man forstå krigen mellem Ukraine og Rusland, må man også forstå en historie, der går over 1.000 år tilbage - 16 9 2022.pdf
-
½ lystlæsningsmodul: I dette modul får du tid til at læse i 45 minutter, så du skal have en bog med, du selv har valgt og har lyst til at læse i. Der er ikke noget krav til, hvad slags litteratur, bare det er noget, du har lyst til at læse. Du må ikk
-
Vikingerne - Indsigt og udsyn s. 43-52 (læs indtil afsnittet "Pirenne..."
-
Dokumentar: Historien om Danmark - Vikingetiden (afsnit 3)
-
Kristendommen kom til Danmark omkring 900-tallet
-
Vikinger - indsigt og udsigt kap 16 om kristningsprocessen.pdf
-
Christian Lund og Brian Larsen - På sporet af historien s. 38-47.pdf
-
På sporet af historien - Museologi.pdf
-
Vikingerne - Indsigt og udsigt s. 129-138
-
Synkron/diakron analyse
-
Problemstillinger
-
Problemformulering og problemstillinger
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
2
|
Rusland i verden
Om forløbet:
Vi har i dette forløb arbejdet med Rusland og Ukraine i verden. Det er et langelinje forløb om de to landes historie med særligt fokus på Kiev-riget i 900 tallet samt tiden omkring Peter den Store og Katarina den Store (meget kort). Vi har især arbejdet med tiden omkring Putins magtovertagelse samt tiden herefter. Vi har især arbejdet med taler af Putin op til invasionen i Ukraine og efter. Vi har i dette forløb også arbejdet med teorier om IP samt udenrigspolitiske mål og muligheder.
Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Omfang: ca. 75 sider (lange taler af Putin)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
DRTV - Putin - Ruslands nye zar
-
Første afsnit af Ukraine som kastebold: Dele af Rusland blev i 300 år styret fra Kyiv
-
Vil man forstå krigen mellem Ukraine og Rusland, må man også forstå en historie, der går over 1.000 år tilbage - 16 9 2022 (1).pdf
-
Kilde: En vurdering af den russiske imperialisme, 1843
-
Kilde - Article by Vladimir Putin ”On the Historical Unity of Russians and Ukrainians” (uddrag)
-
Rusland - nye og gamle fortællinger (E-bog) Systime
-
Moenbak Eva m fl - Flere sider af Rusland Frydenlund 2021 (1).pdf (læs fra s. 12 til 25 indtil afsnittet "Fra Verdensrevolution...")
-
Hvad indebar ophævelsen af livegenskabet i Rusland?Hvorfor ønskede Zaren at ophæve livegenskabet?Hvilke vinde blæser ind over Europa i denne periode? (tag udgangspunkt i budskabet “Frihed, lighed og broderskab” fra Den franske revolution). Hvad menes
-
Holodomor Parallels Russia's Genocide in Ukraine, NY Times november 2022
-
Holodomor: Sult som våben, Folkedrab.dk
-
Moenbak Eva m fl - Flere sider af Rusland Frydenlund 2021 (1) (1).pdf
-
Hvorfor mener marxisterne at revolutionen vil brede sig til andre lande?
-
Sovjetiske propagandaplakater.doc
-
Moenbak Eva m fl - Flere sider af Rusland Frydenlund 2021.pdf
-
Hvordan stod Sovjetunionen udenrigspolitik efter afslutningen på 2. verdenskrig?
-
Dokumentar "Sovjetunionens fald"
-
Putin: "collapse of the Soviet Union was a major geopolitical disaster of the century" (Eng 2005)
-
Moenbak Eva m fl - Flere sider af Rusland Frydenlund 2021.pdf Læs fra side 45 - 51 (læs fra afsnittet "Supermagten..."
-
Svar venligst på spørgsmålene hjemmefra
-
Ruslands trusler begrundes med 31 år gammelt løfte, som aldrig blev givet, 10 januar 2022, TV2
-
Rusland boykotter årets sikkerhedskonference som overskygges af Ukraine-krisen
-
Moenbak Eva m fl - Flere sider af Rusland Frydenlund 2021.pdf s. 62-69
-
Kilde: Interview med Putin i forbindelse med invasionen af Georgien 2008
-
Kilde: Putins tale i forbindelse med annekteringen af Krim-halvøen 2014
-
Kilde: Putins tale til nationen d. 24. februar 2022
-
Kilde: Interview med den ukrainske udenrigsminister Kuleba i Deadline d. 28. juli 2022
-
Dette_land_har_altid_været_vores_-_Gardel__Uffe.pdf
-
Address by President of the Russian Federation, d. 18. marts 2014
-
Address by President of the Russian Federation
-
Address by President of the Russian Federation • President of Russia.pdf
-
Address by the President of the Russian Federation 24 februar 2022.pdf
-
Almost 7 Minutes Of Pure Russian Propaganda :) Enjoy
-
Image of Great Britain on Russian TV
-
Merry anti-Russian Christmas! EU Freezing Russian Propaganda Video.
-
Russian state TV mocks Ukraine and the West on New Year's Eve
-
"We must take Berlin and Paris!": Russia freaks out about arms supplies to Ukraine #shorts
-
Nuclear strike on Europe. Russians threaten Poland and Lithuania with invading troops
-
Russian propagandist Vladimir Solovyov talks about Russia's war against Ukraine
-
Top Russian propagandist tells the troops that Russia is embroiled in a holy war
-
Russian state TV lies about WWII
-
propaganda | lex.dk – Den Store Danske
-
Russisk tv er et vindue ind til Putins virkelighed – her er atomtrusler også underholdning
-
Leoparderne kommer: Disse lande vil sende kampvogne til Ukraine
-
Jens Stoltenberg: Provide substantial long-term support to Ukraine!
-
Graves IP og Ø 1 udg 2 opl Columbus.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
3
|
Besættelsestiden - samarbejde og modstand
Om forløbet
I dette forløb har vi fokuseret på besættelsestidens Danmark med særligt henblik på modstand og samarbejde. Forløbet er en del af DHO-forløbet og/eller slutter af med en mundtlig eksamen.
Vi fokuserede især på gråzonen mellem samarbejde og modstand. Vi var inde på frihedsmuseet og få en rundvisning med særligt fokus på ovenstående. Vi har også arbejdet med erindringshistorie.
Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer̶
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabendeM
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Omfang: ca. 60 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kilde: Viggo Hørup "Hvad skal det nytte" 1883
-
Artikel - Debat: Hørup havde ikke støttet dansk enegang eller nedrustning, når despoten truer os
-
Frederiksen, Peter: DANMARK, BESAT OG BEFRIET, Systime; sider: 6-16, 22-32, 38-46, 100-119, 162-171
-
Depeche fra den danske ambassade i Berlin d. 4. april 1940.jpg
-
Dokumentar: 24 timer vi aldrig glemmer, d. 9. april 1940
-
Depeche fra den danske ambassade i Berlin d. 6. april 1940 (del 1).jpg
-
Depeche fra den danske ambassade i Berlin d. 6. april 1940 (del 3).jpg
-
Depeche fra den danske ambassade i Berlin d. 6. april 1940 (del 2).jpg
-
Kilde: Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943
-
Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder?
-
Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45
-
Augustoprøret 29. august 1943
-
9. april 1940 - dilemmaspillet
-
Aktør og struktur i den historiefaglige analyse
-
Kilde: Statsminister Buhl om den dansk sabotage, d. 2. september 1942
-
Dokumentarer: Modstandskampens sidste vidner (udvalgte dele)
-
Film: Hvidsten gruppen (ses i modulet)
-
Populærhistorie - historie som underholdning
-
Faghistorie - historie som videnskab
-
Hvidstengruppen 1943-1944, Danmarkshistorien.dk
-
Historie-fup om modstandsfolk, BT d. 19. februar 2012
-
Udsendelse: 4. maj - 75-året for befrielsen (ses i modulet)
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
4
|
Holocaust
Om forløbet
I forbindelse med klassens studietur til Berlin vil vi i dette forløb fokusere på Holocaust samt Nazismens som ideologi. Vi har også arbejdet med Stantons 10 faser og bl.a. brugt denne teori på folkemordet.
Vi har især fokuseret på nazismens som ideologi, eugenikken, eutanasi, koncentrationslejre og/eller koncentrationslejre samt holocaustbenægtelse.
Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Holocaust og andre folkedrab
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie̶
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang: ca. 65 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
-
Dokumentar: Holocaust-benægtelse gennem tiden
-
Hvad er folkedrab?
-
FN's folkedrabskonvention
-
Kilde: Martin Luther: Om jøderne og deres løgne, 1543
-
Bjerre, Jacob Halvas: Holocaust, Frydenlund 2020, s.13-18
-
Tekst 4
-
Bjerre Jacob Holocaust, 1 udg. 3. opl, Frydenlund 2010 S. 28 - 36 (indtil afsnittet "Status..."
-
Vidste du, at Danmark steriliserede over 5.000 'undermålere' i omfattende 'racehygiejnisk' projekt?
-
Bjerre Jacob Holocaust, 1 udg. 3. opl, Frydenlund 2010.pdf
-
Kilde: Dr. Karl Binding & dr. Alfred Hoche: Tilladelsen til udryddelsen af liv uværdige til liv, 1920
-
Bjerre Jacob Holocaust, 1 udg. 3. opl, Frydenlund 2010.pdf
-
Diskursanalysens centrale begreber
-
Bjerre, Jacob Halvas: HOLOCAUST, Forlaget Frydenlund; sider: 43-59, 132-136
-
Wannsee-konferencen
-
Hvad er historisk revisionisme? | holocaust
-
HOLOCAUST ER FUP: Aktivisme mod løgne! - Nordfront.dk
-
Dagens video: Nogle fakta om »holocaust« - Nordfront.dk
-
Problemformulering og problemstillinger - Historisk Metode.pdf
-
Er et folkemord undervejs i Ukraine? Vi ser nærmere på debatten om »forbrydelsen over alle forbrydelser«, 23. april 2023
-
HOLODOMOR SKAL BETEGNES SOM FOLKEDRAB
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
5
|
Israel - Palæstina konflikten
Om forløbet:
I dette forløb har vi fokuseret på Israel-Palæstina konflikten. Tidsmæssigt fokuserede vi på tiden fra 1896 og til nutiden med særligt fokus på årsagerne til staten Israels oprettelse samt hvilke udfordringer, der er i forhold til en løsning på konflikten. Der er især fokuseret på Hams og konflikten i Gazastriben.
Kernestof:
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang: ca. 65 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina
-
Hamas står ikke alene mod Israel – her er de grupperinger, som truer med modangreb, TV2 28 oktober 2023
-
Israel-Palæstina-konflikten – forstå, hvorfor de slås 7. oktober 2023
-
Kilde: Uddrag af Theodor Herzls "Den jødiske stat", 1896
-
DRTV - Horisont: Børnene bag muren
-
Mortensen, Henrik Wiwe: ISRAEL - en stat i Mellemøsten, 2 udgave, SYSTIME; sider: 9-16, 21-29, 45-53, 59-65, 81-88, 147-156
-
Kilde: Balfourerklæringen, 1917
-
Jøderne i Israel er opdelt i meget forskellige grupper | Madame Lelica
-
Israel’s Religiously Divided Society
-
Undertrykte undertrykkere - Information d. 14. oktober 2023.pdf
-
Dokumentar: En nations fødsel
-
Traditional Narratives of Israeli and Palestinian History
-
Kilde: Den arabiske Højkomites brev til FNs generalsekretær d. 6. august 1948
-
Kilde: Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955
-
Kilde: FN-resolution 242, 22. november 1967
-
Israelske bosættelser, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening (3).pdf
-
Her er alt hvad du har brug for at vide om israelske bosættelser (Miff.dk - Med Israel for Fred) (3).pdf
-
Israel tromler palæstinenser - og hele Oslo-aftalen 10 januar 2024.pdf
-
Den mørkeste plet i Sydafrikas historie har betydning for, at landet hiver Israel i retten 10. januar 2024
-
Problemformulering og problemstillinger - Historisk Metode.pdf
-
Det er enten bosættelser eller en tostatsløsning. Der kan ikke være begge dele, dr.dk d. 20. januar 2024
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Bobler, krak og kriser
Om forløbet:
I dette forløb har vi lavet en komparativ analyse af følgende økonomiske kriser:
Tulipanboblen i Holland i 1637
Depressionen i 30´erne
Dotcomkrisen i 2000
Finanskrisen i 2008
Samt kigget på den nuværende økonomiske situation i 2024.
Der har været fokus på økonomisk teori og årsagsforklaringer og forløbet er afviklet i samarbejde med samfundsfag, hvilket gør at vi har bevæget os i den ende af faget, som ligger op af samfundsfag.
Vi har bl.a. arbejdet med The Minsky Moment samt især kigget på statistikker. Dette bærer eksamenssættet også præg af.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Dokumentar: Tulipanboblen - verdens første finanskrak
-
Hyman Minsky kom for sent til sit eget _Minsky moment_ _ Information d. 13. oktober 2018.pdf
-
Dokumentar: Det store krak i 1929
-
Paldam, Camilla m.fl. - Mellemkrigstiden 1 udg. 2 opl. 2008 Systime.pdf s. 146-153
-
The New Deal (article) | Khan Academy
-
Hoover's Economic Policies - Econlib
-
Henriksen, Per - Økonmiske kriser fra finanskrise til gældskrise, 1. udg. 1. opl. 2013, Columbus s. 103 - 107
-
Når I læser dagens lektie skal I skrive noter til henholdsvis neoklassisk økonomisk teori og keynesianistisk økonomisk teori.
-
DRTV - IT-boblen - ekstase og kollaps: Frit Fald
-
DRTV - IT-boblen - ekstase og kollaps: Guldfeber
-
DRTV - IT-boblen - ekstase og kollaps: Den stærkeste overlever
-
Film: Inside job (2010) - ses i modulet
-
Henriksen, Per - Økonmiske kriser fra finanskrise til gældskrise, 1. udg. 1. opl. 2013, Columbus (1).pdf (læs fra s. 9 til 20)
-
long term interest rates.htm
-
Henriksen, Per - Økonmiske kriser fra finanskrise til gældskrise, 1. udg. 1. opl. 2013, Columbus (1).pdf (læs fra s. 47-58 (indtil afsnittet "Hvornår er gælden..."))
-
Bankpakkerne under og efter krisen
-
Virkning af finanspolitik under krisen, Anne Louise Winther, økonomisk afdeling
-
Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat
-
Her er skattereformen 2012
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Identitetspolitik og kampen for at blive hørt
Om forløbet
I dette modul har vi fokuseret på identitetspolitik og kampen for at blive hørt. Fokus har været på:
Teorier: Identitetspolitik, brud og kontinuitet, aktør og strukturer og teorier om køn.
Tema 1: Kvinders kamp for rettigheder fra 1870'erne og frem (feminismebølger og kvindens stilling i samfundet)
Tema 2: Sexisme og Incels
Tema 3: Arbejderklassens kamp for rettigheder.
Tema 4: Ungdomsoprøret
Tema 5: Globalisering overfor nationalisme (krænkelsesparat og privilegieblindhed, Palæstinadebatten)
Kernestof:
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Om brud eller kontinuitet
-
Om aktør-struktur
-
Politikens kernestof s. 59-63 (om identitetspolitik).pdf
-
Køn og ligestilling s. 81 - 87.pdf
-
Køn og ligestilling s. 61-73 (teorier om køn).pdf
-
Kilde: Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886
-
www.danmarkshistorien.dk - Kvindelig valgret 1849-1915
-
www.danmarkshistorien.dk - Kvindelig valgret: den internationale inspiration, 1882-1915
-
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
-
Kilde: Drude Dahlerup: "Rødstrømperne". Bind 1, 1998, s. 170 + note 17 s. 246
-
Rødstrømperne vakte opsigt og skabte resultater, KVINFO d. 6 april 2020
-
Eva Selsing passer hjem og børn. Hendes mand tjener pengene_ - Berlingske Tidende d. 18 september 2023 (1) (1).pdf
-
Kære Eva Selsing - nyd dit privilegerede liv, men hav respekt for den udearbejdende mor - Berlingske Tidende d. 19. september 2023 (1) (1).pdf
-
Den traditionelle husmor er blevet til en politisk bevægelse 22. marts 2024.pdf
-
Kilde: Maalet er fuldt af Louis Pio, 1872
-
Dokumentar Plads til os alle, afsnit 1 (uddrag)
-
Arbejderbevægelsen, 1872-1940, www.danmarkshistorien.dk
-
Louis Pio, 1841-1894, www.danmarkshistorien.dk
-
Deadline 1. maj 2023 (ses i modulet)
-
L 13 Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (1. behandling)
-
Mette Frederiksens forslag om at fjerne store bededag smadrer forholdet til fagbevægelsen 11 januar 2023 Helsingør Dagblad.pdf
-
problemstillinger i historie
-
problemformulering og problemstillinger.html
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Velfærdsstaten - Ideen der ændrede vores samfund
Om forløbet
I dette forløb har vi fokuseret på velfærdsstatens historie. Fra velfærdsstatens rødder med hattedamerne og Grundloven af 1849 til velfærdsdebatten op igennem tiden (med fokus på 60´erne og 70´erne) til nu.
Forløbet samkøres med dansk og munder ud i en DHO med mundtlig forsvar. Viden om de politiske ideologier vil blive inddraget.
Kernestof:
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang: ca. 40 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
De slavegjorte - fra oldtiden til nutiden
Om forløbet
Vi har i dette forløb fokuseret på de slavegjorte fra antikken og til nutiden. Der er tale om en diakronanalytisk tilgang med udgangspunkt i hvem der var slaver samt hvilken funktion de har haft i samfundet. Formålet har været at finde ligheder og forskelle samt perspektivere dette til moderne slaveri. Vi har haft et særligt fokus på Danmark som slavenation.
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Globalisering
Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Omfang: ca. 65 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511983919",
"T": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511983919",
"H": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511983919"
}