Holdet 2022 DA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Aalborg
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lisbeth Bornstein
Hold 2022 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Når tekster fungerer - Intro til dansk
Titel 2 Romantikken
Titel 3 Medieanalyse
Titel 4 Retorik og argumentation
Titel 5 Stedteori
Titel 6 Undergange
Titel 7 Det moderne gennembrud
Titel 8 Sproghandlinger
Titel 9 Intro til ny-materialisme
Titel 10 1900-1939: dansk modernisme og realisme
Titel 11 Fake News
Titel 12 Eksistentialisme
Titel 13 Diskursanalyse
Titel 14 Autofiktion
Titel 15 Naturen i litteraturen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Når tekster fungerer - Intro til dansk

Om forløbet: Forløbet var - som titlen angiver - et introforløb med særlig fokus på at styrke elevernes fornemmelse for hvad det vil sige at analysere fiktion.

Anvendt materiale (i alt 51 sider):
William, Jan Sonnergaard, 1997
Hvis der var krig i norden, Jane Teller 2004
Skæbne, Morten Nielsen, 1945
Skin, Guy Nattiv, 20018
Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen, 2017 8s. 46-51 + 325-336)  

Dækkede faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Dækket kernestof:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000 – fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g. – kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romantikken

Om forløbet:
I romantik-forløbet gennemgås hoved-retningerne inden for dansk romantik: Nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik og romantisme samt biedermeier. Eleverne introduceres til relevante begreber som organismetanken og dualisme og idealisme.

Læst materiale ( 34 i alt sider):
- Baggrundsstof om perioden fra litteraturportalen.gyldendal.dk
- 'Liljen og Dugdraaben', Schack Staffeldt, 1808,
- 'I Danmark er jeg født', 'Klokken', 'Skyggen',  1850, 1845, 1847 HC. Andersen,
- Højt fra Træets grønne top, Peter Faber, 1847

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af de  danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
– Litteraturanalyse og -fortolkning
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
- Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Medieanalyse

Om forløbet:
Forløbet var tænkt som en introduktion til filmisk analyse af både fiktion og nonfiktion, men med særlig fokus på dokumentarer og nyhedsprogrammer.

Læst materiale (34 sider):
Uddrag 'Den iscenesatte virkelighed', Gitte Horsbøl mfl. 2004
'OsWorld', Philip Hedegaard Povlsen, 2021
'Drengen der gik baglæns', Thomas Vinterberg, 1994
Uddrag af 'Hård udenpå', DR-dokumentar 2017
'De danske Ukrainekrigere', DR-dokumentar, 2023

Kernestof:
– Litteraturanalyse og -fortolkning
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
- Kommunikationsanalyse
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Retorik og argumentation

Om forløbet:
Vi gennemgår centrale begreber og analysemodeller inden for retorik og argumentationsanalyse såsom appelformer, Toulmins argumentmodel og New Speak.


Læst materiale (47 sider i alt):
- Jonas Eikas takketale ved Nordisk råds prisfest oktober 2019,
- Sofie Lindes tale ved Zulu Awards 2020
- Mette Frederiksens tale ved pressemøde marts 2020
Desuden gennemgik vi kompendie bestående af tekster fra:
Praktisk argumentation, Charlotte Jørgensen mfl., 1995 s. 11-23,33, 72-74, 90-98.
Sprogets veje, red. Lars Damkjær mfl., 2004, s.: 107-112.
De svarer ikke, Christian Kock, 2013 s. 39-55.

Kernestof:
– Litteraturanalyse og -fortolkning
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
- Kommunikationsanalyse


Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
– Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Stedteori

Om forløbet:
Formålet med forløbet var en fortsat træning i/arbejde med tekstanalyse og her blev eleverne introduceret til en metode som har et meget specifikt fokus; nemlig det litterære steds betydning.


Læst materiale (i alt 35 sider):
- Introduktion til stedsteori (en bearbejdet udgave af en introduktion til stedsteori fra sitet www.kunststeder.dk)  
- 'Sig kun ét ord, så bliver min sjæl helbredt', digt af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup, 2014
- Uddrag af 'Vold', Peder Frederik Jensen, 2016, s. 13-19
- Uddrag af 'Markløs', Malte Tellerup, 2017
- Uddrag af 'En dag vil vi grine af det' Thomas Korsgaard, 2018
- Uddrag af 'Guds bedste børn', Morten Pape, 2018

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– Litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Uddrag af Guds bedste børn, Morten Pape, 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Undergange

Undergang var et tværfagligt forløb med religion med fokus på undergangsmyter. I forløbet læste vi først Vølvens Spådom og Johannes åbenbaring og så på, hvordan disse apokalypser er bygget op ud fra nogle faste nararive strukturer. Herefter perspektiverede vi til nyere tekster med undergangsmotiver og forløbet sluttede af med en skriftlig, kreativ opgave, hvor eleverne selv skulle skrive, fremføre og optage/producere (med et relevant underliggende lydspor).

Læst materiale (i alt 44 sider):
- Uddrag af 'Undergange', Sune Weile og Mia Bang Nedergaard, 2021: side 7-28, 77-83, 105-106. Uddragene består delvis af teori og relevante begreber samt teksterne 'Vølvens spådom', 'Johannes Åbenbaring', ''Det kommende' af Michael Strunge og Knæl for monsunen' af Yahya Hasan.
- Coronadigt, Morten Søndergaard, 2020.
- Uddrag af filmene '28 days later' og 'The end of tomorrow'.

Dækkede faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag  
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Dækket kernestof:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g. – kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne gennembrud

Om forløbet:
Formålet med forløbet er at indføre eleverne i periodens tankesæt og opgør med romantikken. Forløbet afsluttes med en læsning af Ibens 'Et dukkehjem'.

Læst materiale (i alt 132 sider)
- 'Et dukkehjem' 1878, Henrik Ibsen (98 sider)
- Ørneflugt, 1894, Henrik Pontoppidan (5 sider)
- En vandringsmand, 1887. Henrik Pontoppidan (6 sider)
- Foran Altret, 1880, Herman Bang (6 sider)
- Side 116.-133 i 'Litteraturhistorien på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen, Tinne Serup Bertelsen, 2. udgave 2014

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– Litteraturanalyse og -fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sproghandlinger

Om forløbet:
Forløbet er en indføring i sproghandlingsteori, som herefter afprøves som analysestrategi i forhold til danske, minimalistiske tekster og relateret, udenlandsk litteratur.

Læst materiale (i alt 51 sider)
Uddrag af 'Good Will Hunting', 1997
'Hår', Simon Fruelund, 1997.
'Søndag:15:10' + 'Afløb' , Helle Helle, 1996 + 2000
'Falken', Giovanni Boccaccio, ca. 1350.
'Sneen på Kilimanjaro', 1938 + 'Bjerge som hvide elefanter', 1941, Ernest Hemingway,
'Populær mekanik', Raymond Carver, 1982.
Uddrag af 'Sproghandlinger - på dansk, (s.5-10 + 20-22), J.E. Andersen, 1989.'
Uddrag af 'Kortprosa', Max Ipsen, 2003.

Faglige mål:
– Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

Kernestof:
– Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Læst materiale (i alt 51 sider)
Uddrag af 'Good Will Hunting', 1997
'Hår', Simon Fruelund, 1997.
'Søndag:15:10' + 'Afløb' , Helle Helle, 1996 + 2000
'Falken', Giovanni Boccaccio, ca. 1350.
'Sneen på Kilimanjaro', 1938 + 'Bjerge som hvide elefanter', 1941, Ernest Hemingway,
'Populær mekanik', Raymond Carver, 1982.
Uddrag af 'Sproghandlinger - på dansk, (s.5-10 + 20-22), J.E. Andersen, 1989.'
Uddrag af 'Kortprosa', Max Ipsen, 2003.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Intro til ny-materialisme

Om forløbet:
En del af forløbet blev afholdt af studerende fra KUA med fokus på begrebet 'sammenfiltring', hvor vi så på sammenhængen imellem kærlighed og kapitalismekritik i nyere tekster samt kapitalisme -og økokritik.

Læst materiale (i alt 85 sider):

Uddrag af Djævlebogen, Asta Olivia Nordenhof, 2023
Uddrag af 'Global sex', Sine Plambech, 2023
'Feberdrømmer Xx Dubai,' Tobias Rahim, 2022
Værket 'Spræng fabrikken', Malte Tellerup, 2023

Dækkede faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Dækket kernestof:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000 – fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g. – kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 1900-1939: dansk modernisme og realisme

Om forløbet:
Forløbet fokuserer primært på periodens modernistiske retninger, men er også et forløb, som er med til at skærpe elevernes forståelse for forskellen mellem de overordnede retninger realisme og modernisme. Som afslutning på forløbet læste eleverne som selvvalgt værk enten Blod (Rudolf Broby Johansen, 1922), eller Buer og Staal (Emil Bønnelycke, 1919) som de fremlagde som en del af en mundtlig eksamenstræning.

Læst materiale (20 sider + selvlæst værk - i alt 145 sider):
Sophus Claussen, 'Afskedsharmoni, 1899
J.F. Willumsen, 'Naturskræk, 1916
Martin Andersen-Nexø, 'Lønningsdag', 1900
'Litteraturhistorien på langs og på tværs' s. 112-126
Hugo Ball, 'Karawane', 1917
'Tom Kristensen, 'Fribytter', 1920
Tom Kristensen, 'Nat i Berlin', 1921
Otto Dix, 'Metropolis', 1928
Uddrag af det futuristiske manifest
Emil Bønnelycke, 'Rådhuspladsen', 1918
Gustav Munch-Petersen, 'det underste land', 1933
Franz Kafka, 'Forvandlingen', 1915
Louis Bunuel, 'Dan andalusiske hund', 1929
Kernestof:
– Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– Litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Læst materiale (20 sider + selvlæst værk - i alt 120 sider):
Sophus Claussen, 'Afskedsharmoni, 1899
J.F. Willumsen, 'Naturskræk, 1916
Martin Andersen-Nexø, 'Lønningsdag', 1900
'Litteraturhistorien på langs og på tværs' s. 112-126
Hugo Ball, 'Karawane', 1917
'Tom Kristensen, 'Fribytter', 1920
Tom Kristensen, 'Nat i Berlin', 1921
Otto Dix, 'Metropolis', 1928
Uddrag af det futuristiske manifest
Emil Bønnelycke, 'Rådhuspladsen', 1918
Gustav Munch-Petersen, 'det underste land', 1933
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fake News

Om forløbet:
Formålet er at skærpe elevernes kritiske blik som medieforbrugere ved at introducere dem for nogle relevante begreber som fx fiktionalisering og træne dem i analyser af journalistiske tekster med henblik på at vurdere nyhedsformidlingen for lødig eller 'fake'. I forløbet vil vi desuden repetere basale nyhedsbegreber som de fem nyhedskriterier og nyhedstrekanten.

Læst materiale (i alt 80 sider) som er udformet som en PP.

Kernestof:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
kommunikationsanalyse
– Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Faglige mål:
– Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialisme

Om forløbet:
Formålet med forløbet er introducere eleverne til eksistentialisme for ad den vej at få en begyndende forståelse for de tanker og forhold som kom til at præge samtidens litteratur i årtierne efter 2. verdenskrig. Forløbet afsluttedes med at læse 'Babettes gæstebud' som værk.

Læs materiale (Ialt 170 sider):
- Uddrag af Litteraturhistorien på langs og på tværs', siderne 173-178
- Uddrag af Sisyfosmyten', Albert Camus, 1942.
- 'Patienten', Peter Seeberg, 1963.
- 'Agerhønen' Martin A. Hansen, 1947.
- Blot en drengestreg, Villy Sørensen, 1953
- Pointen, Anders Bodelsen, 1967
- Babettes gæstebud, Karen Blixen, 1950

Kernestof:
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– Tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
- Litteraturanalyse og -fortolkning

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Diskursanalyse

Om forløbet:
Forløbet var tænkt som en uddybning af tidligere forløb om argumentation og retorik. Formålet med forløbet er at gøre eleverne fortrolige med diskursbegrebet og diskursanalysen.

Læst materiale (i alt 20 sider):
Valgvideo fra DF (2007)   
Kampagnefilm: #Always like a girl
'Den nye religion blandt eliten er, at man er veganer', debatindlæg  i JP 01.01-2019
Mette Frederiksens 1. maj-tale, 2022
'Man parterer da kvinder', Kim Fupz Aakeson, Magasinet EKKO, april 2022
'Kulturen sætter kvinder over mænd', Tobias Petersen, EKKO, april 2022

Kernestof:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Kommunikationsanalyse
– Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Autofiktion

Om forløbet:
Forløbets formål er at præsentere eleverne for en af de nyere tendenser i dansk litteratur I forløbet blev relevante begreber som dobbeltkontrakten, paratekster og Goffmans regioner introduceret og anvendt i tekstanalysen samt teori omkring skam.

Læst materiale (i alt 35 sider)
- 'Digtoplæsning i ghettoen', Yaha Hassan, 2019
- Uddrag af 'Klovn'.
- Uddrag af 'Den der blinker er bange for døden', Knud Romer, 2006
- Uddrag af  'Mit barn', Cecilie Lind, 2019
- Uddrag af 'Min kamp', bind 1, Karl Ove Knausgård, 2010
- Uddrag af 'Gift', Tove Ditlevsen, 1971
- Selviscenesættelsens implosion, Mikkel Bruun Zangenberg, 2010

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– Et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– Tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Naturen i litteraturen

Om forløbet:
Forløbet introducerede eleverne til begrebet det antropocæne samt beslægtede begreber som 'the mesh' og apokalyptisk klimalitteratur. Med udgangspunkt i begreberne lså vi på - og arbejdede med natursynet og skildringen af klimakrisen i nyeste litteratur. Forløbet afsluttedes med at perspektivere til tidligere, udvalgte perioders natursyn samt en læsning af værket Spræng fabrikken, Malte Tellerup, 2023.

Læs materiale (i alt: 26 sider)
- '13. marts 2020:Coronadigt', Morten Søndergaard, 2020
- Folkevisen 'Harpens kraft'
- Uddrag af 'Niels Klim', Ludvig Holberg, 1741
- 'Nultime', Klaus Rifbjerg, 1960
- 'På Memphis station', Johannes V. Jensen, 1903
- 'Nu falmer skoven trindt om land', N.F.S. Grundtvig, 1844
- 'Sammensværgelsen', Kaspar Colling Nielsen, 2010

Derudover har vi analyseret billederne,'Udslidt', H.A. Brendekilde, 1889, 'Naturskrærk, J.F. Willumsen, 1916, Lundbye,1847 + 'Lundbye Remake', Allan Otte, 2011

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,kultur og samfund
– Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Tekster fra tiden før 1700
– Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– Litteraturanalyse og -fortolkning
– Anvendelse af relevante litterære metoder
– Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer