Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Z - Regionalmøde Aalborg
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Jess Mou Poret
|
Hold
|
2023 SA/k2 (2k SA, 3k SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Senmodernitet - sociale medier
Om forløbet:
Vi har primært arbejdet med de sociale medier og identitetsdannelse. Herunder har vi også arbejdet med de unges mistrivsel og diskuteret årsager dertil.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere-
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler-
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Matthiesen, T; Skov, O.B.; Bjørnstrup,Victor: FRI ELLER FORTABT ?, Columbus; sider: 10-15, 34-41, 55-91, 101-117
-
1) System 1 og system 2
-
Repetetion_Begreber og Giddens og Ziehe.docx
-
Opgaveintroduktion_interview.docx
-
Titel
-
1) Uintenderede konsekvenser
-
DRTV - TV AVISEN: Mistrivsel blandt de ældste elever
-
Forfatter: Unge kan ikke bare vælge smartphonen fra
-
7 trin til at slippe af med FOMO
-
Hvad menes der med ’netværksindividet’?Hvorfor kan man betragte netværksindividet som en blæksprutte?Hvad er ’vores medierede identitet’?Hvad menes med ’det kommunikativt-styrede individ’?Hvad er FOMO?Hvad menes der med ’de digitalt indfødte’?Hvad me
-
CFU-login
-
Hvad er #Me Too-bevægelsen?Beskriv ’fake news’.Hvad menes der med ’den globale landsby’?Hvad er indeholdt i ’Web 3.0’?Hvad er ’et face’ ifølge Goffman?Forklar begrebet ’impression-management’.Hvad menes med ’beskyttelsesmekanisme’?Hvad er ’frontstage
-
Telefonen skal væk til fordel for samtale
-
Teknologi og mennesker – hvordan påvirker teknologi os? - 24tech.dk
-
1) Redegør for Sherry Turkles centrale pointer.
-
Elevhandouts med alle spørgeordene.docx
-
1) Konkurrencestat
-
VIDEO Hvad er en konkurrencestat, Bjarne Corydon?
-
Why are we stuck behind the social acceleration? | Hartmut Rosa | TEDxFSUJena
-
Konkurrence gør unge mere ensomme
-
Når alt ikke længere har sin tid
-
1) Acceleration af teknologi
-
De unge søger mening i deres arbejde
-
1) Work og labour
-
Ifølge Castells er den netværksbaserede individualisme samfundets vigtigste socialiseringsmønster. Forklar og diskutér dette statement
-
Nyt forskningsprojekt: Fællesskaber er hårde for mange unge | Mary Fonden
-
Fællesskabet kan også være digitalt - Center for Digital Pædagogik
-
Hvad er et ’virtuelt fællesskab’?Hvad er karakteristisk for ’netværkssamfundet’?Hvad menes med begreberne ’online- og offline identitet’?Forklar begrebet ’den netværksbaserede individualisme’?Hvad er en ’socialiseringsportefølje’?
-
Redegør for Maffesolis teori.
-
Medborgerskabsprøve 2023 – Danmark 2023
-
1. Diskutér mulige årsager til, at andelen af unge, der interesserer sig for det danske samfunds udvikling, er faldet fra 96% i 2010 til 81% i 2018. Underbyg gerne med empiri.2. Hvilke centrale pointer kan der udledes af boksen ’Den engagerede og ans
-
Ny demokratianalyse: Mere end hver femte dansker mellem 16-25 er superpolitisk aktiv
-
1. Hvem var Hal Koch og hvad sagde han om demokrati?2. Hvad menes med ’nærdemokrati’?3. Hvad menes der med ’det nationale demokrati’?4. Hvad menes der med ’socialkarakter’?5. Hvad er ’det indrestyrede individ’?6. Hvad er ’det andenstyrede individ’?7.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
2
|
Integrations i sociologisk perspektiv
Vi har i dette forløb fokuseret på integrationen i Danmark med de dertil hørende udfordringer og løsninger.
Faglige mål:
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
CFU-login
-
Matthiesen, T; Skov, O.B.; Bjørnstrup,Victor: FRI ELLER FORTABT ?, Columbus; sider: 101-105, 110-150
-
Redegør for Maffesolis teori.
-
Medborgerskabsprøve 2023 – Danmark 2023
-
1. Diskutér mulige årsager til, at andelen af unge, der interesserer sig for det danske samfunds udvikling, er faldet fra 96% i 2010 til 81% i 2018. Underbyg gerne med empiri.2. Hvilke centrale pointer kan der udledes af boksen ’Den engagerede og ans
-
Ny demokratianalyse: Mere end hver femte dansker mellem 16-25 er superpolitisk aktiv
-
1. Hvem var Hal Koch og hvad sagde han om demokrati?2. Hvad menes med ’nærdemokrati’?3. Hvad menes der med ’det nationale demokrati’?4. Hvad menes der med ’socialkarakter’?5. Hvad er ’det indrestyrede individ’?6. Hvad er ’det andenstyrede individ’?7.
-
Diskutér fordele og ulemper ved Alternativets forslag om gratis kultur og idræt til flygtninge.Diskutér mulige årsager til forskellen i andel, der er medlemmer af en forening i forhold til etnicitet (figur 7.4.) og vurdér, hvad der kan gøres for at æ
-
10 gode råd til indvandrere om integration
-
Forklar, hvad der ligger i ’rettigheder og pligter’ i forhold til medborgerskab.
-
Afsnit
-
Debat: I ser social tvang – jeg ser nødvendig kulturel navigation
-
1. Hvordan defineres en ’indvandrer’?2. Hvordan defineres en ’efterkommer’?3. Hvad menes med ’dobbeltsocialisering’?4. Hvad menes med en ’jeg-kultur’?5. Forklar begrebet ’vi-kultur’.6. Hvad er ’den rene identitet’?7. Hvad menes der med ’bindestregsid
-
DRTV - Kampen om mig: Fra Vollsmose til Folketinget
-
Ikke-vestlige kvinder i ghettoer føler sig mest begrænset i valg af kæreste eller ægtefælle
-
Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation
-
Hvad forstås med ’god integration’? Hvad forstås med begreberne parallelsamfund og ghettoer?Hvad ligger der i begrebet ’social kontrol’?Hvad er ’patriarkalsk familiestruktur’?
-
Hvad kan der udledes af figur 8.8. og diskutér mulige årsager hertil?Forklar mulige årsager til kendsgerningerne i figur 8.11. Brug bl.a. Honneths teori i den sammenhæng.
-
Hun kom ind på livet af ti bandemedlemmer
-
Debat: Alle snakker om integration, men ingen aner, hvad det betyder
-
Titel
-
Hvad er ’emotionel anerkendelse’?Hvad er ’retslig anerkendelse’?Hvad er ’solidarisk anerkendelse’?
-
Elevhandouts med alle spørgeordene.docx
-
Nicks genreintroduktion til skriftlig samfundsfag.docx
-
Hvordan forstås en modborger? Hvordan forstås en modborger?
-
Miniprojekt_Integration.docx
-
Parallelsamfundet demonstrerede udenfor velmenende topmøde.docx
-
https://drive.google.com/drive/folders/1x07JdJLZP7yrPDYceFh0hLj5QHDfNU5n?usp=sharing
-
Stor støttedemonstration for palæstinensere er i gang i København
-
Halime Oguz efter fejringer af Hamas.docx
-
Integration i sociologisk perspektiv_begreber.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
3
|
Køn og ligestilling
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå –
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere-
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler-
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Ditlevsen, Kia; Storr-Hansen, Anna: Studsstrup, Tine.: KØN OG LIGESTILLING, Columbus; sider: 15-38, 61-73, 85-91, 113-124, 139-157
-
Det moderne parforhold er bare uhyggeligt
-
Læs siderne - det er ikke nødvendigt at læse alle bokse osv.
-
Simeone de Beuvoir: Isobel, Hiva, Ella og Emma
-
CFU-login
-
1) Dobbeltsocialisering.
-
Øvelse 2 s.134
-
Kære Eva Selsig....docx
-
Eva Selsing passer hjem og børn. Hendes mand tjene.pdf
-
Til dagens modul er det nok at læse siderne. Vi deler dem ud i modulet.
-
Afsnit
-
Google Drive: Sign-in
-
I skal have jeres oplæg klart i starten af modulet.
-
1) Horisontal- og vertikal arbejdsopdeling.
-
Øremærket barsel kan styrke ligestilling som en fælles sag for kvinder og mænd
-
Ligestilling er godt for alle - også mænd
-
1) Glasloftet og glasrulletrappen
-
Det centrale i lektien er....? ;-)
-
Køn og krise_data.xlsx
-
Carlsen, Marie Berg: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG, Forlaget Columbus; sider: 62-72
-
OBS: fokuser især på Beskrivelsen af selve genren "undersøgelse" og det gode eksempel.
-
Ekspert: Tabermændene sakker bagud på alle ledder og kanter
-
Ligestilling i Danmark
-
Spørgsmål til besvarelse: Med udgangspunkt i link fra piopio.dk
-
Vi har brug for en manderevolution – og det kan kun gå for langsomt
-
Det er ikke kvinderne, men patriarkatet, der skaber problemerne for mændene
-
Debat: Arbejdspladser har ansvar for at mane falske #MeToo-rygter i jorden. Ellers svigter de retssikkerheden
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Metode på A-niveau
Kernestof:
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere-
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler-
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Økonomi og velfærd - del 1
Om forløbet:
Økonomi og velfærd del 1 og del 2 er det samme forløb.
Vi har fokuseret på dansk økonomi, herunder økonomiske nøgletal, økonomiske mål, konjunkturer, økonomisk kredsløb, økonomisk politik. Desuden har vi også fokuseret på udvalgte lande i EU samt det økonomiske samarbejde i EU. Vi har endvidere arbejdet med arbejdet med arbejdsmarkedspolitik.
Afslutningsvis har vi været inde på velfærdsstaten og dens udfordringer
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå –
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere-
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler-
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter.docx
-
Et overblik over dansk økonomi
-
Penge har vi mange af, lød det i går fra Mette Frederiksen: 'Lad nu være med at overgøre en enkelt sætning', lyder det i dag
-
Kureer, Henrik: ØKONOMINU 3. UDGAVE, Systime; sider: 22-25, 28-44, 68-78, 80-91, 95-105, 128-139, 274-283
-
Qvortrups Cab: Keynes - The return of the Master
-
Hvad forstår man ved et pengekredsløb?Hvad er et realt kredsløb?Gør rede for begrebet værditilvækst.Hvad er basispriser?Hvad forstår man ved BNP?Hvad vil det sige, at BNP opgøres i markedspriser?Hvad er størst - BVT eller BNP?Hvilke illegale aktivite
-
Genlæs lektierne fra sidste ugers aflyste moduler.
-
Liniær regression.pdf
-
Beregninger af militærudgifter - Til eleverne.xlsx
-
2.3_Kriser_fortalt_gennem_noegletal.xlsx
-
Lineær regression i samfundsfag
-
2k_liniær regression.xlsx
-
Finanspolitik.docx
-
Definér kort, hvad man forstår ved finanspolitik.Angiv nogle eksempler på, hvordan man kan føre lempelig finanspolitik.Beskriv kort virkningerne af stram finanspolitik.Hvad menes der med, at der er en målkonflikt, når der føres finanspolitik?Hvad vil
-
Pengepolitikken i Danmark.docx
-
Opgave_arbejdsmarkedet.docx
-
Læs siderne, vi arbejder med arbejdsmarkedet.
-
Medbring "Køn og ligestillings"(-bogen)
-
Medbring "Sådan skriver du i samfundsfag".
-
1) Redegør for de centrale elementer i Keynes's økonomiske teori.
-
Friedrich Hayek: Drop matematiske modeller og økonomisk politik. Markedet ordner alt
-
1) Redegør for monetarismen.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Det politiske Danmark
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Brøndum, Peter; Jensby, Jakob Glenstrup.: POLITIKBOGEN - 2 UDGAVE, Forlaget Columbus; sider: 29-53, 59-71, 73-83, 91-108, 128-131, 135-153, 194-214, 223-232, 242-244, 289-291, 317-320
-
Redegør for de centrale elementer i liberalismen. (Man må ikke længere sige "enhver er sin egen lykkes smed".)
-
Redegør for social og neo-liberalismen
-
Redegør for de centrale elementer ved nhhv sociaol-, neo- og nationalkonservatismen.
-
Redegør for de central elementer ved den konservative ideologi.
-
Hvad menes der med det klasseløse samfund?Hvorfor mener kommunismen, at samfundsomvæltninger ikke kunne ske gennem fredelige politiske og økonomiske forhandlinger inden for rammerne af det parlamentariske demokrati?Hvad menes med at produktionen nati
-
Hvornår opstår den klassiske socialisme og hvorfor opstår den? (hvad er ideologien en kritik imod?)Karl Marx og Friedrick Engels står som to centrale personer i forbindelse med tilblivelsen af socialismen. De to peger på en helt afgørende konflikt i
-
DRTV - Deadline: Demokratiets sidste udvej
-
Hvorfor er de politiske ideologier ikke afgået ved døden – selvom de jævnligt bliver erklæret for døde og borte?Hvordan har den økonomiske krise fra 2007-2013 haft betydning for ideologiernes relevans i samfundsdebatten?Hvilke to politiske strømninge
-
DRTV - Kloden i brand: Skarpe parenteser og druknede stater
-
Klimaprogram 2023: Regeringen vil bygge vejen til 2025- og 2030-målet færdig
-
1) Hvad er en politisk skillelinje?
-
1) Hvordan defineres et politisk parti?
-
Bedre vilkår. Bedre velfærd.
-
1) Median-vælgerteorien.
-
Hvad er en kernevælger?Hvad er en class-voter?Hvad er en marginalvælger?Hvad er en issue-voter(vælger)?Forklar figur 6.1Forklar figur 6.2 Den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori Den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori
-
Øvelse s.138
-
Hvad tager issue-voter teorien udgangspunkt i og hvor adskiller den sig fra fx Downs og Fiorina?Hvad er det centrale i issue-voting-teorien?Hvad menes med single issue voting?Hvorfor skal vi være opmærksomme på at der kan være forskel på de politiske
-
Hvad er den såkaldte personfaktor udtryk for?Hvorfor er det vanskeligere at sige noget om personfaktorens betydning i Danmark end i USA?Hvad har forskeren Lasse Laustsen fundet ud af i sin forskning?Hvad menes med "blokidentitet"?Forklar fig. 6.12.Hv
-
Politiske meningsmålinger | Analyseinstitut | Interview & Analyse | 20+ års erfaring | Voxmeter
-
Beregning af konfidensintervaller_2k.xlsx
-
Gode spørgsmål - rigtige svar - statistisk usikkerhed (1).pdf
-
Læs om notat-genren i "Sådan skriver du i samfundsfag".
-
Carlsen, Marie Berg: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG, Forlaget Columbus; sider: 119-129
-
Lav en sammenligning af det repræsentative og det direkte demokrati.Forklar Robert A. Dahls 5 centrale kriterier for det repræsentative demokrati og vurdér hvorfor netop disse kriterier er vigtige for at det repræsentative demokrati er retfærdigt.
-
Danskerne er bekymrede for demokratiets tilstand
-
1) Hvordan defineres demokrati?
-
6. januar 2021 blev Kongressen stormet. Nu kalder Trumps parti dagen en 'lovlig politisk diskurs'
-
Undersøg og vurdér, hvilke aktører der er med til at begrænse de enkelte rettigheder, og med hvilke magtformer.
-
Politikernes holdning til medborgerskab.docx
-
1) Den ansvarlige medborger.
-
1) Redegør for flertalsvalg i enkeltmandskredse.
-
1) Hvad menes der med ministerstyre?
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Politik og medier
Om forløbet
I dette forløb har vi fokuseret på mediernes rolle i samfund med fokus på det politiske system i Danmark.
Kernestof:
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Økonomi og velfærd (2)
Om forløbet:
Økonomi og velfærd del 1 og del 2 er det samme forløb.
Vi har fokuseret på dansk økonomi, herunder økonomiske nøgletal, økonomiske mål, konjunkturer, økonomisk kredsløb, økonomisk politik. Desuden har vi også fokuseret på udvalgte lande i EU samt det økonomiske samarbejde i EU. Vi har endvidere arbejdet med arbejdet med arbejdsmarkedspolitik.
Afslutningsvis har vi været inde på velfærdsstaten og dens udfordringer.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå –
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere-
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler-
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Prognose: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau
-
Økonomi-principper, praksis og perspektiver (1).pdf
-
Thomas Piketty's 'Capital' in 3 minutes - Newsnight
-
New thoughts on capital in the twenty-first century
-
Laffer-kurven - Samfundsfag
-
Kureer, Henrik: ØKONOMINU 3. UDGAVE, Systime; sider: 48-56, 157-163, 172-176, 178-187, 250-255
-
1) Efterspørgselskurven
-
Grøn økonomi
-
Økonomer klar med ny grøn regnemodel til Finansministeriet: Skader på miljø og klima koster trecifret milliardbeløb om året
-
CFU-login
-
1) Hvordan defineres miljøpolitik?
-
Keynes og opgøret med frihandelsteorierne.docx
-
Adam Smith: Ella, Hiva, Johan og Tristan
-
Undersøgelsesopgave_VS.docx
-
Hvad kendetegner den:
-
1. Hvad menes der med, at velfærdsstaten er under pres?
-
Tax cuts for the wealthy only benefit the rich | LSE Research
-
Velfærdsforsikringer er blevet allemandseje – men de svageste er ikke med
-
Nogle peger på, at den danske velfærdsstat er under udvikling til en konkurrencestat, mener du at dette er tilfældet?
-
Afsnit
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Præsidentvalg i USA
Om forløbet
I dette forløb fokuserede vi på det amerikanske politiske system og herunder Eastons model. Dernæst arbejdede vi med vælgeradfærd, populisme, valgsystemet, partierne og kandidaterne.
Kernestof:
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
International politik - Ny verdensorden
OM FORLØBET
Vi har i dette forløb fokuseret på de ændringer der sker i det internationale system. Vi har fokuseret på USA-Kina samt Rusland og Vestens relationerne samt hvilke rolle Danmark har som en småstat.
Af teorier har vi arbejdet med idealisme, realisme, neo-realisme, udenrigspolitiske grundopfattelser, hård, blød og smart magt osv.
KERNESTOF
Danmarks suverænitet og handlemuligheder
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Globalisering og samfundsudvikling.
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
Casestudier
FAGLIGE MÅL
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
|
Indhold
|
Kernestof:
-
CFU-login
-
Sørensen, Jacop Graves; Rasmussen,: IP&Ø; sider: 11-22, 40-49, 51-68, 70-93, 110-112, 117-125, 197-200, 293-297
-
Realimse
-
Joseph Nye on global power shifts
-
Afsnit 1.3 – Klassisk liberalisme 1) Figur 1.5: Forklar, hvad der karakteriserer hver af de 5 ”stationer” på vejen op ad den stigende kurve i figuren (sikkerhedsstigen)?2) Hvad går den kommercielle (økonomiske) fredstese ud på?3) Forklar den demokrat
-
Russisk topdiplomat: Vi er i konflikt med Vesten, og Putin advarede jer for 17 år siden
-
Afsnit 1.5 – Konstruktivismen 1) Hvem skaber ifølge konstruktivisterne virkeligheden?2) Hvad er de to centrale faktorer bag en stats udenrigspolitik?3) Hvilke tre typer af relationer mellem stater skelner Alexander Wendt mellem?4) Hvad er afgørende f
-
Saudi-Arabien drømmer om at blive en blød stormagt som USA: Men hvordan lykkes man med det?
-
Figur 1.16 - Teori-oversigten1) Den vandrette centrale akse (gående fra ”Krig” til ”Integration”) bestemmer, hvor i figuren de forskellige teorier skal placeres. Hvilken forskel er der mellem denne akse og kurven i figur 1.5?2) ”Tuborgernes” bredde v
-
Is American imperial overstretch worsening?
-
1) Hvilke 3 systemtyper kan man opstille?2) I hvilke perioder kan man finde hver af de 3 systemtyper i figur 2.1?3) Hvilken systemtype foretrækker neorealisterne? 1) Redegør for de fire faser i Kennedys hegemoniteori.2) Forklar, hvordan en stormagt k
-
BRIKS - død eller genfødt?
-
BEREGNINGSOPGAVE militærudgifter og BNP for henholdsvis USA, Kina og Rusland.xlsx
-
Forklar forskellen mellem henholdsvis determinanter og kapabiliteter.
-
1) Hvad er et andenbølgeland?2) Hvad har bestemt landenes rækkefølge i tabel 2.5?3) Indonesien og Mexico er de stærkeste andenbølgelande. På hvilke magtressourcer ligger de nærmest stormagterne Indien og Brasilien (tabel 2.1)?
-
OPLÆGGET FRA SIDSTE MODUL SKAL VÆRE KLART!
-
Den distraherede supermagt
-
Titel
-
President Biden Addresses the 79th Session of the United Nations General Assembly
-
Forklar fig.3.1.
-
Is war between China and the US inevitable?
-
Vi ved, der kommer en ny verdensorden. Men vi vil formentlig ikke bryde os om den
-
1) Hvilke centrale hændelser gjorde, at Kina i løbet af 1800-tallet falmede og mistede landets status som regional hegemon i Øst- og Sydøstasien? (figur 3.8)2) Forklar Kinas fire udenrigspolitiske målsætninger (figur 3.9).3)
-
INTERNATIONAL Omridset af en verdenskrig begynder at tegne sig i baggrunden af krigen i Ukraine Berlingske Marts 2024.pdf
-
Hvad har været Ruslands udenrigspolitik under Putin?
-
Kritik af Huntington.docx
-
1) Hvad mener Huntington om civilisationernes sammenstød?
-
Forskere: Danmarks sikkerhed er tæt knyttet til en teknologiudvikling, vi ikke har meget kontrol over
-
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik
-
Teoretiske forklaringer på krige:
-
Det brede sikkerhed.
-
1) Definér globalisering generelt.2) Hvad forstås ved henholdsvis økonomisk, politisk og kulturel globalisering?3) Hvad menes der med, at værdikæden er blevet splittet op?4) Hvad er hovedårsagerne til den øgede økonomiske globalisering?5) Figur 6.8:
-
Antiglobaliseringsaktivister: Vi fik ret i, at globalisering ville føre til miljøødelæggelser og sociale problemer
-
Midt i en krisetid: Danskerne knuselsker globaliseringen - DI
-
Forsvarets Efterretningstjeneste: Det samlede trusselsbillede er alvorligere, end det har været i mange år
-
Korrespondent: Står det til dem, skal den stærkeste bestemme. Deres alliance bliver tættere, og det er alvorligt
-
Lineær regression i excel (mac)
-
Undervisningsevaluering i Samfundsfag m. skr. (RR) - Opinoma
-
DRTV - TVA: Voldsomme reaktioner på Trumps Grønlands-udmeldinger
-
OBS: Vi fokuserer på modellerne og figur 9.4.
-
Vi har i mange år ikke investeret tilstrækkeligt i.docx
-
DRTV - TVA
-
Seniorforsker: Rusland og Kinas parløb i Arktis giver Nato dundrende hovedpine
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
EU alene i verden
Om forløbet:
Vi har i dette forløb arbejdet med EU med fokus på de udfordringer EU står overfor, primært truslen fra Rusland.
Vi har fokuseret på integrationsteorierne, EU´s institutioner, EU og sikkerhedspolitik og EU og truslen om det faldende transatlantiske engagement fra USA.
Dermed er dette forløb i høj grad et forløb som behandler både emner inden for politologien, økonomi og IP.
Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at Undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og Indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Social arv og social ulighed
Vi har i dette forløb fokuseret på social arv og social ulighed under inddragelse af bl.a. Bourdieu og Giddens. Vi har arbejdet årsager til marginalisering og social eksklusion
Vi har endvidere set (uddrag af) dokumentaren "Overklassen" og ud fra den diskuteret social reproduktion osv.
Faglige mål:
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511984028",
"T": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511984028",
"H": "/lectio/6952/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74511984028"
}