Holdet 2024 MA_uvq - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Aalborg
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e) Marianne Holm Iversen
Hold 2024 MA_uvq (3q3g4g MA/4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Repetition B-niveau
Titel 2 Integralregning
Titel 3 Normalfordelingen
Titel 4 Differentialligninger
Titel 5 Funktioner af to variable
Titel 6 vektorer, vektorfunktioner
Titel 7 Sandsynlighedsregning, forberedelsesmaterialet
Titel 8 Opsamling med fokus på mundtlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Repetition B-niveau

Vi støver vores viden fra B-niveauet af, så vi er klar til det nye stof, som bygger på den viden.

Der er fokus på reduktion og ligningsløsning, nulreglen behandles forskellige ligningstyper ( 2. grads-, to ligninger med to ubekendte) genbesøges.

Vi har talt om forskellen på at regne eksakt og tilnærmet og talt om hvornår man har reduceret "passende"- en samtale der fortsætter gennem året
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Integralregning

I dette forløb arbejdes der sammenhængen
mellem differentialregning og integralregningen, både i den teoretiske behandling, hvor stamfunktioner indgår i forskellige bevissammenhænge herunder i beviser  for regnereglerne for hhv. ubestemte og bestemte integraler. arealbestemmelse  med A(x)og bestemmelse af rumfang af omdrejningslegemer er gennemgået. Vi har desuden trænet integration ved substitution

Vi har arbejder med beviser hvor eleverne i mindre grupper har gennemgået beviser på tavler i lokalet efter at have set det gennemgået og haft lejlighed til at arbejde individuelt med det hjemme. Denne arbejdsform giver rig mulighed for dialog mellem lærer og elever om matematikken og levner rum for elevernes selvstændige arbejde.

I den skriftlige dimension bruges resultaterne så i mange forskellige opgavesammenhænge

Begreber: stamfunktion, ubestemt og bestemt integral, regneregler for disse, integration ved substitution som metode.
Arealfunktion og sammenhæng mellem arealfunktion og bestemt integral, indskudssætningen, areal under en funktions graf og mellem funktioners grafer
rumfang af omdrejningslegeme og kurvelænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Normalfordelingen

I dette forløb har vi haft fokus på normalfordelt stokastisk variabel med tilhørende tætheds- og fordelingsfunktion.

Vi har talt om forskellen på en diskret hhv. kontinuert fordeling, idet binomialfordelingen blev brugt til at illustrere førstnævnte.

Forløbet falder i forlængelse af integralregningen, så fordelingsfunktionens værdier opfattet som er areal har været central.

Beviser for sammenhængen mellem en vilkårlig normalfordelt stokastiske variabel og standardnormalfordelingen er gennemgået i slutningen af året

Derudover har vi arbejdet med en masse eksempler på opgaver både med og uden hjælpemidler- til det sidste hører Nspires "black-box"-ordrer. og arbejdet med at bruge QQ plot til at afgøre om residualerne for en konkret  lineær model er normalfordelte.

Begreber: stok variabel, normalfordelingens regneforskrift og graf (både for tæthedsfunktion og fordelingsfunktion, normale og exceptionelle udfald, konfidensintervaller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Differentialligninger

I dette forløb om differentialligninger lægges der vægt på det matematikkens deduktive karakter f. eks. i sammenhængen mellem beviserne for hhv. eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst og logistisk vækst.

Desuden har  anvendelsen af vækstmodellerne i konkrete opgavesammenhænge været trænet med brug af formelsamlingen, og med Nspires  DeSolve i kendte og ukendte modeller, ligesom vi har set på hvordan man ud fra en sproglig beskrivelse kan opstille en differentialligning

Begreber: differentialligning, løsninger, linjeelement, hældningsfelt, løsningskurve, fuldstændig løsning og partikulær løsning, særlige typer af differentialligninger: eksponentiel-, forskudt eksponentiel- og logistisk vækst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Funktioner af to variable

Dette forløb har været lagt mest an som et opgaveregningsforløb og diverse begreber er blevet indført gradvist, sammen med nye eksempler og opgaver.

Forbindelsen tilbage til differentialregningen har været pointeret  f.eks. i forbindelse med de partielt afledede.

Vi har arbejdet både med Nspires muligheder for grafik og med brug af diff-regning til at afgøre arten af stationære punkter.

Begreber. regneforskrift og graf i 3d, partielt afledede, gradient, snitkurver og niveaukurver, stationært punkt og arten af et stationært punkt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 vektorer, vektorfunktioner

I dette forløb har vi først arbejdet med indførelse af begreber og metoder og regnet opgaver, derefter har vi inddraget bevis for overstrøget areal. Eleverne har selvstændigt ( dog med vejledning skulle udlede formlen for areal af en cirkel.

Dele af amaterialet har eleverne læst på egen hånd først, i modsætning til vores almindelige metode, hvor læreren har gennemgået stoffet før det skulle læses hjemme.

Dette praktisk i forbindelse med elevevalueringssamtaler, men også for at udvikle eleverne evne til at sætte sig ind i stof på egen hånd, noget der udbygges med forberedelsesmaterialet.

Begreber: vektorfunktion, parameterfremstilling og parameterkurve herunder p-fremstilling for en cirkel, gennemløbsretning, hastighedsvektor og accelerationsvektor, skæring med akserne, tangenter, herunder vandrette og lodrette tangenter.

Supplerende har vi arbejdet med overstrøget areal.

Desuden índdrages en del stof fra B-niveauet fra vektorregningen  og den analytiske geometri i opgaver: linjer, cirkel, skæring mellem kurver og linjer ved p.-fremstillinger hhv. ligninger,  vinkler mellem to vektorer, herunder vinkel mellem en vektor og vandret, afstand mellem to punkter, afstand mellem punkt og linje, projektion af vektor på vektor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sandsynlighedsregning, forberedelsesmaterialet

Forberedelsesmaterialets emne griber tilbage til den indledende sandsynlighedsregning på B-niveauet og udbygger med betinget sandsynlighed og en nyt værktøj, Venn-diagrammer- til at illustrere forskellige hændelser.

Eleverne kommer fortrinsvist til selv at sætte sig ind i stoffet, dog med vejledende støtte og klassesamtalen som en mulighed for at samle op og skabe overblik.

Indstiksarket er fast følgesvend i modulerne, og der arbejdes både med opgaver med og uden NSpire.

Begreber; udfaldsrum, udfald, sandsynlighed, symmetrisk sandsynlighedsfelt, hændelse, fællesmængde og foreningsmængde mellem hændelser, disjunkte hændelser,

Vi har arbejdet med indstiksarkets formler, herunder især med betinget ssynlighed, lov om total ss, og Bayes sætning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Opsamling med fokus på mundtlighed

Dette opsamlingsforløb har fokus på mundtlighed og træning til  evt. mundtlig eksamen.

Vi føjer beviser til allerede gennemførte forløb  i en struktur med gruppegennemgange ved tavler i klassen, kombineret med samtale med læreren.
Nogle beviser gennemgår først af læreren, mens andre arbejdes der med mere selvstændigt  afhængt af lærerens skøn af sværhedsgraden.

Eleverne har forinden fået udleveret foreløbigt udkast til eksamensspørgsmål og har lejlighed til at stille opklarende spørgsmål

Holdet ser et par eksempler på, hvordan et bilag KUNNE se ud til samtaledelen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer