|
Titel
2
|
Mental sundhed og trivsel
Dette forløb handler om sammenhængen mellem vores krop og psyke i forhold til trivsel, kropslig og mentalsundhed. Den kropslige sundhed er koblet til vores psykiske udvikling i barndommen. Og de indre og ydre psykiske belastninger vi møder gennem hele livet. Med andre ord så er vores robusthed eller modstandskraft (resiliens) et resultat af vores biologi og miljø. Det helt store spørgsmål er om mennesket står udenfor indflydelse på vores trivsel og sundhed?
Hvad skaber vores personlighed og identitet? Gener? Arv? Miljø? Vores egen vilje? Barndommen? Skolen? De grupper, vi hører til? Vores kultur?
Vi undersøger hvad personlighed er -og hvordan den kan måles. Her ser vi doku-mentaren "min indre kode", hvor videnskabsjournalist Lone Frank prøver at finde ud af, hvordan hendes personlighed er (træk-teorien), hvorfor den er blevet sådan- og om den kan ændres.
Her besøger hun forskere fra hele verden:
Daniel Nettle, professor i adfærdsvidenskab
Robert Plomin, professer i adfærdsgenetik
Ahmad Hariri, professor i psykologi og neurovidenskab
James H. Fallon, professor i psykiatri og adfærd
Jay Belsky, professor i menneskelig udvikling
Vi har talt om personlighedstyper og arbejdet med Henrik Høgh-Olesens teori om "Optimalt stimulationsniveau" og taget femfaktor-personlighedstest https://www.idrlabs.com/dk/femfaktor-personlighedstest/test.php?retake=1
Vi har talt om udsathed, systemteori vs faseteorierne iflg. Dion Sommer, og ud fra casen "Amalie" (KP Thinglink) arbejdet med Bowlbys tilknytningsteori, Ainsworths strange-situation” og tilknytningstyper, Eriksons udviklingsteori og Sterns teori og nøglebegreber har vi arbejdet med gennem dokumentaren ”Lulus dagbog”og et lille klip fra ”Er du mors dreng”. Vi har også set på barndommens betydning for identitetsdannelse.
Herunder har vi også arbejdet med omsorgssvigt og konsekvenserne ved omsorgssvigt samt resiliens og risikofaktorer og i den forbindelse kort været inde på forskellen mellem korrelation og kausalitet. Med dokumentaren ”Sådan overlever du en lortebarndom” har vi arbejdet med indre/ydre risikofaktorer og resiliens.
I dette forløb har vi også arbejdet med hukommelsens funktion og opbygning mv og vi har berørt temaer som perception og opmærksomhed bl.a. Top/down, falsk hukommelse via Elisabeth Loftus og Howard Gardners teori om mange intelligen-ser.
Ungdom og identitet i det senmoderne samfund har også været et tema. Her har vi anvendt Erikson, Giddens og Gergen og arbejdet med perfekthedskultur, mestrings-, præstations- og prioriteringsstrategier.
Det sidste tema i dette forløb har været stress (krav-kontrol modellen, samt akut og kronisk stress) og vi har berørt klimastress/angst, og arbejdet med mestring og coping via Lazarus og personlighedstyper samt Antonovskys OAS, Seligmans attributionsteori. I forbindelse med håndtering af stress har vi berørt positiv psykologi via Barbara Fredrickson, kreativitet og skovbadning.
Vi har været i biografen og se Kontra og set nedenstående klip og talt om filmen afspejler virkeligheden, fiktion og fakta, samt hvad der kan bruges som en psykologisk case? Fiktionsfilm som en fremstilling af virkeligheden. Vi har identificeret psykologiske problemstillinger i filmen og det skuespillerne taler om i klippene, bla om grupper/roller, Intergruppekonflikter, loyalitet, venneflokke, mobning og identitet.
https://www.youtube.com/watch?v=_SfOa7GamYE
https://www.youtube.com/watch?v=68RgTEGeWzc
Afslutningsvis har vi i grupper lavet en podcast eller powerpoint præsentation med fokus på unge og stress.
Kernestof ca. 105 sider (Inkl. Videomateriale, artikler og dokumentar)
Larsen, Ole Schultz.(2018): PSYKOLOGIENS VEJE - 3 UDGAVE, Systime; sider:
s. 75-77 (Erikson)
s. 85-99 (Stern)
s. 100-106 (Bowlby, Ainsworth)
s. 125-129 (Omsorgssvigt)
s. 130-134 (Resiliens)
s. 244-246 (hjernens opbygning)
s. 250-252 (Amygdala)
s. 309-312 (Personlighed)
s. 328-329 (Identitet)
s. 334-336 (Giddens, Gergen)
s. 440-447 (Stress)
s. 447-449 (Indre faktorer – attributionsteori, OAS)
s. 455-457 (Coping)
Pedersen, C.S. (2025). Temaer til psykologi - Grundbog til C-niveau. Systime, sider:
s. 55-59 (Opmærksomhed)
s. 67-72 (Præstationskultur)
s. 126-130 (Identitet)
Riisager, Magnus (2022).Psyk C - grundbog til psykologi på c niveau. Frydenlund, Siderne:
s. 108-114; 118-120 (Hukommelse)
Baggrundscase om Amalie i Thinglink
https://www.thinglink.com/card/1748792546902933990
Videoer med teori:
Ansigtsduetter: https://www.youtube.com/watch?v=Btg9PiT0sZg&t=7s
Den visuelle kløft: https://www.youtube.com/watch?v=p6cqNhHrMJA&t=4s
De 8 udviklingsfaser i følge Erik Erikson (youtube.com)
The Strange situation: https://www.youtube.com/watch?v=JqlbvpXp74k og https://www.youtube.com/watch?v=DRejV6f-Y3c
Hvordan husker hjernen: https://www.youtube.com/watch?v=C9LKJB8c0ho
Elisabeth Loftus: https://www.youtube.com/watch?v=CSo_esEgIjc
Mange intelligenser/Howard Gardner.: MANGE INTELLIGENSER - YouTube
Hvad stress gør ved kroppen: https://www.dr.dk/nyheder/viden/nysgerrig/video-hvad-goer-stress-egentlig-ved-kroppen#!/
Det autonome nervesystem: https://www.youtube.com/watch?v=NRRBVMFTSWI
Amygdala: https://www.youtube.com/watch?v=jEHwB1PG_-Q
Traumer i hjernen: https://www.youtube.com/watch?v=cOIPCwPyFgQ
Barbara Fredrickson: https://www.youtube.com/watch?v=MyfzIQH6YKI
TV2 Dokumentar
"Er du mors lille dreng", (TV 2.dok, 1998) 2 min.: https://www.youtube.com/watch?v=575qe1l0jPg
Dokumentar
Lulus dagbog, af Anja Dalhoff, 1993, Filmcentralen, varer 22 min.
Lone Frank "Min indre kode"
DR Dokumentar
Sådan overlever du en lortebarndom”: https://www.dr.dk/drtv/program/saadan-overlever-du-en-lortebarndom_64839
Superhukommelse (26 min): https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=031104052000
Artikler mv-
7 gode råd til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn | EVA
Artikel i Politiken 23. marts 2019, (Debat) Side 1, Milla Mølgaard: Anne Bitsch blev udsat for svigt og overgreb: Børn fra ’pæne hjem’ går alt for let under radaren.
Kerne- og suppl. stof:
Udviklingspsykologi, kognitiv psykologi, personlighedspsykologi, tænkning og læ-ring, identitet, ungdom og senmodernitet, stress, neuropsykologi.
|