Holdet 2024 ol/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Regionalmøde Aalborg
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Søren Nellemose Otto
Hold 2024 ol/a (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Platon og erkendelse
Titel 2 Iliaden - om de homeriske helte
Titel 3 Antikkens arkitektur
Titel 4 Tragedie: "Ødipus" og skæbnen
Titel 5 Ovids metamorfoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Platon og erkendelse

Formål
Eleverne har fået kendskab til Sokrates og Platon og kontekstualiseret ift. naturfilosofien og sofisterne, og de har lært om den filosofiske dialog. Via Hulebilledet har de lært om Platons dualistiske verdensbilleder, og de er blevet indført i begreber som sjæl/legeme, idéer og fænomener, doxa og episteme. Fokus har været på den platoniske epistemologi – at virkelig viden er iboende sjælen og hentes indefra – og på Sokrates’ særegne metode. I den forbindelse har eleverne lært termer som dialektik, maieutik, generindring (anamnesis), elechos (krydsforhør) og eristik.

Basistekst
- Platon: ”Menon” (uddrag svarende til 1. bog, 70a-86d), i: Glunk, Strand, Taisbak & Tortzen: ’Q.E.D.’, Gyldendal: 2006, s. 13-30 (udleveret som referenceoversættelse)
- Platon: ”Hulebilledet” (uddrag fra ”Staten”), i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: ’Kend dig selv’, København: 2000, s. 163-169

Perspektivfilm
Eleverne har set The Matrix og ¬diskuteret, hvilke begreber fra den platoniske filosofi der kunne anvendes til at beskrive filmen og dens virkelighed.

Supplerende tekster
- ”Paideia”, s. 137-154 (om filosofi, Sokrates og Platon)
- "Indledning til Platons Menon", i: Glunk, Strand, Taisbak & Tortzen: ’Q.E.D.’, Gyldendal: 2006, s. 13-30
- Mejer og Tortzen: ”Indledning til Hulebilledet”, i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: ’Kend dig selv’, København: 2000, s. 159-162
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Iliaden - om de homeriske helte

Formål
Eleverne har arbejdet med Epos-genren (heltedigtning). De har opnået kendskab til karakteristika ved det homeriske univers og ved den antikke heltefigur, især det homeriske helteideal/heltekodeks.

Eleverne har arbejdet med at identificere homeriske lignelser, patronymika, epiteter samt formelvers i de læste tekster, samt opnået kendskab til den antikke fremførsel af de homeriske værker ved rapsoder og den bagvedliggende mundtlige tradition.

Eleverne har lavet parallelanalyse af udvalgte helte (Agamemnon, Achilleus, Hektor og Paris) og beskæftiget sig med forholdet mellem guder og mennesker.

Eleverne har desuden beskæftiget sig med efter behandlinger af det homeriske helteideal gennem fremstillingen af Achilleus og Briseïs og deres forhold i den efterantikke tekst ”The Silence of the Girls” samt et klip fra filmen ”Troy” (Achilleus første møde med Briseïs).

Basistekster:
Homers "Iliade" oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter 1999:
1. sang vers 1-611
6. sang vers 312-529
22. sang vers 1-515


Perspektivtekster:
a) Pat Barker: The Silence of the Girls, New York: 2018, lærerens uddrag fra kapitel 2 og 3, s. 12-28: (uploaded som pdf)
b) Uddrag af Wolfgang Petersens film ”Troy” (fra 2004) (interaktionen mellem Brisëis, der netop er taget til fange, og Achilleus: https://www.youtube.com/watch?v=fW6SiquXjTk)


Supplerende stof:
1) "Paideia", side 10-29
4) Keld Zeruneith: ”Det homeriske heltekompleks”, i: Træhesten, København: 2002, s. 47-49.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens arkitektur

Forløbsbeskrivelse: Antikkens arkitektur og dens indflydelse
Basismonumenter: (både græske og romerske)

Antikke monumenter:

Græsk arkitektur:
1) Hera-tempel (nr. 2) i Pæstum/Poseidonia
2) Parthenon-templet (Athens Akropolis)
3) Nike-templet (Athens Akropolis)
4) Aphaia, Aigina
5) Hefaistos-templet, Athens agora
6) Concordia-templet, Akragas
7) Erechteion, Athen
8) Olympeion, Athen
9) Athene-templet, Paestum

Romersk arkitektur:
5) Maison carrée i Nimes
6) Pantheon i Rom
7) Portunus, Rom.

Perspektiverende monumenter:
Vor Frue Kirke, København /  Hørsholm Kirkegård (kapellet) / Harsdorff Hus, København  / Domhuset på Nytorv København / Erichsens Palæ, København / Thorvaldsens Museum, København, Christiansborg Slotskirke

Formål med projektforløb:
Eleverne er forudsætningsløst blevet introduceret til klassicismen, specifikt ved gennemgang af C. F. Hansen og Christiansborg Slotskirkes historie, herunder en forståelse af, hvorfor klassicismen hedder, som den gør – og hvad adjektivet klassisk kommer af og betyder i forskellige sammenhænge (klassisk tid = perioden 480-323fvt. kontra klassisk tid = antikken).

Eleverne herpå arbejder selvstændigt i grupper med et projekt. Hver gruppe arbejder med et antikt græsk monument og et romersk monument, de har fået udleveret, til fremlæggelse for klassen.

• De skal vise, at de er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.
• Antikreception: perspektivmonumentet skal analyseres således, at I viser hvordan monumentet forholder sig til og trækker på den antikke arkitektur.
• I skal kunne beskrive, analysere og fortolke de græske og/eller romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur og arkitektur.
• I skal vise, at I er bekendte med den græske arkitekturs formsprog.

Grundbog: "Græsk og romersk kunst" af Susan Woodford, Systime 1985: side 23 - 37, 75 - 82, 103 - 114.

Supplerende stof: (relevante links)
Lærernotat om græsk historie i hovedtræk og den augustæiske æra (pdf)
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/graesk_arkitektur.htm
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/templer/tempelarkitektur.htm                           Oversigt over opstalter dorisk og ionisk (lærernotat)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tragedie: "Ødipus" og skæbnen

Formål
’Eleverne har fået kendskab til rammerne for opførelsen af det græske drama, herunder særligt Dionysosfesten, teatret og tragedien samt om det græske teater og tragediens funktion i det antikke samfund. Gennem læsning, analyse og fortolkning af basisteksten har eleverne arbejdet med temaer som skæbne og skyld, mennesket i forhold til guderne, livs- og skæbneopfattelse, hybris og nemesis. På baggrund af Aristoteles’ dramateori har eleverne fået kendskab til begreberne hamartia, peripeti, eleos og fobos, anagnorisis, mimesis og katharsis

Perspektivfilm er set med fokus på brug af tragiske tematikker og aristoteliske virkemidler
.
Basistekst:
Sofokles "Ødipus", oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag 2017.

Perspektivmateriale
'Oldboy' af Park Chan-wook

Supplerende stof:
Om teater (fra Ribe Katedralskole): http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/teater/teater.htm
Restudys video om Aristoteles’ dramateori: https://www.youtube.com/watch?v=2_ZZ3cTAsAE
National Theatre - An Introduction to Greek Theatre: https://www.youtube.com/watch?v=aSRLK7SogvE&t=5s
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ovids metamorfoser

Formål
Eleverne er blevet introduceret til, hvad myter er, med udgangspunkt i Chr. Gorm Tortzens kapitel "Myter er litteratur" fra bogen "Antik mytologi". De har således skiftet bekendtskab med myters forskellige ætiologiske funktioner, myternes kontekst og det mytologiske substrat.

Desuden har eleverne stiftet bekendtskab med Ovids levned og virke og den augustæiske æras moralprogram.

De har ved tekstlæsning og analyse fokuseret på at identificere myternes ætiologiske funktioner og samtidig stiftet bekendtskab med, hvordan antikke forfattere (eksemplificeret ved Ovid) kunne modellere det mytologiske materiale efter behov. Således har de diskuteret, hvem Icarus-myten egentlig handler om i Ovids genfortælling; vanskelighederne ved at forstå Pygmalion-myten i Ovids genfortælling udenfor antik kontekst; samt Eros’ afbildning og Augustus’ rolle i myten om Apollo og Daphne og perspektiveret mytens mytologisk substrat til Parthenios' Daphne-myte.


Basistekster:
'Ovids Metamorfoser':  I.452-567 (Apollo og Daphne); III. 341-510 (Narcissus og Ekko); IV.55-166 (Pyramus og Thisbe); VIII.152-235 (Minotarus og labyrinten; Ariadne; Daedalus og Icarus); X.243-257 (Pygmalion)

Perspektiverende tekster og film:
Villy Sørensen: 'Pygmalion' i: 'Mytemotiver i dansk litteratur', Århus: 1999, s.
- Parthenios: "Daphne", i: J. L. Lightfood: 'Hellenistic collection' (Loeb), Cambridge: 2010


Supplerende tekster:
Om Kejser Augustus fra Ribe Katedralskole: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/augustus/augustus_intro.htm
”Paideia”, s. 30 ("Hvad er en myte?" ), 167-168 (om Ovid), s. 232-233
Ole Thomsen: Uddrag om Ovids Metamorfoser fra 'Veje til Rom', Århus: 2008, s. 292-294
Ove Benn og Jørn Jacobsen: ”Sic transit gloria mundi”, i: 'Mytemotiver i dansk litteratur', Århus: 1999, s. 69-71 (baggrundstekst om Pygmalion)
Læreroplæg om antikke myter (udleveret pdf baseret på Tortzen 2009, s. 17-22 ("Myter er litteratur") + Eric Csapos definition af myte fra 'Theories of Mythology', New York: 2004, s. 9)
Chr. Gorm Tortzen: 'Antik mytologi', København: 2009 s. 32-33 ("Det mytologiske substrat")
H. Holten-Bechtolsheim: Opslag om Eros i 'Græsk mythologi', Sorø
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer